Gider ikke en mand i mit liv

Jeg er i den situation at jeg er singel på snart 12. år. Og har så haft de små grå i sving. For jeg ville jo egentligt gerne have et stykke mandfolk.
Men på grund af min opdragelse, er min erfaring med mænd, at de smutter når det bliver "hårdt vejr".
Det her er så ikke en kritik af alle mænd. Da jeg udemærket godt kan se at det lykkeds for en del at have et godt samliv, de ikke vil være foruden. Gift som ugift.
Men jeg er så kommet frem til at det simpelthen er mig der sætter baren for højt for mænd. Når der endelig viser sig en der er interesant.
Og det kan jeg så leve med, for jeg har det jo egentligt godt. Får ikke det sex jeg gerne vil. Men man kan jo ikke få alt. Og da jeg nu engang er svær at tænde for en mand. Er det ofte en skuffelse at have sex. Heldigvis spørger mænd ikke så meget om det var godt for mig. Så jeg ikke behøver se dem blive såret hvor det bider mest. (Sådan som jeg har forstået det).
Så kommer det der nager mig mest og irretere mig. At nogen af mine venner mener at jeg bare skal være tålmodig, der er jo også en til mig. Pis og.... Jeg er træt af at få stukket ud at jeg ikke er god nok alene. At jeg patout skal have en såkaldt bedre halvdel. Helt skævt bliver det så når jeg mener at der ikke er nogen grund til at jeg sætter børn i verden.
Standard-sætningen er så: Bare vent til du finder der rigtige, så vil i have børn. Hallo, jeg bliver 40, hvis jeg var så motiveret for at få et barn. Var jeg sq da smuttet til et eller andet land, blevet gravid med en eller anden, for mange år siden. Få barnet og ikke bekymre ham om det. Så svært er det altså heller ikke.
Men jeg kan forstå på min storesøster, som har været gift i 16 år og har 3 børn med ham. De er skilt og har et tåleligt forhold til hinanden, af hensyn til børnene. At hun gider heller ikke en mand i hendes liv. Hun har haft nok af de 16 år.
De sidste 8 gik ikke særligt godt og hun syndes at hun har føjet og strukket sig langt nok for at det skulle behage manden. Hun er lettet over at de er skilt og den frihed hun har fået. For hun har godt nok føjet sig mere end hun lige havde gjort sig klart. Nu hun er skilt på 3. år. Hun ejer sit eget hus, hun kender sin økonomi, hun skal ikke tænke på om hun nu bruger for mange penge. Og det bedste er nu at manden ikke har en skid at skulle have sagt.
Han troede han kunne straffe hende med ikke at indsætte børnepengene, da hun åbentbart ikke var enig med ham i et eller andet. *GG*. Amtet tog da bare pengene, så fik han en lang næse.
Nå, men hendes eksmand er ikke være eller bedre end de fleste mennesker. Hvis i mødte ham, ville i sikkert synes han er en flink og normal mand. Og det er han sikkert. Men folk der er skilte er jo skilt for en årsag.
Det sidste er lige med for at man ikke skal tro jeg synes mænd burde afskaffes.
Jeg elsker mænd. Men gider bare ikke at en skal have så meget at sige i mit liv at jeg skal indgå på kompromis med noget.
Er jeg ude på overdrev eller er der flere der bare ikke orker det arbejde der er i et forhold/ægteskab. Ikke fordi der er noget i vejen med at leve sådan. Men jeg tror bare jeg har det bedst alene.

nu om dage, så jeg gider dem heller ikke.

Jeg har mødt min kæreste for 3-4 måneder siden, og ham har jeg bare ventet på i 18 år.
Jeg blev skilt for 18 år siden, og har haft nogle kortvarrige forhold og et enkelt længerevarende i mellemtiden. Jeg har har lært at være alene, har hus og bil og nu store børn og styr på økonomien, men følte bare der manglede kærlighed i mit liv. Jeg havde næsten opgivet at finde den rigtige, èn som bare kunne leve halvt op til mine forventninger.
Ham jeg nu har mødt er min soulmate, vi føler begge, vi er skabt for hinanden. Ingen af os føler, vi er skabt til at være alene, men nogle har det måske bedst sådan....
Held og lykke med livet!

- du gør bare en dyd ud af nødvendigheden 🙂
Vi prøver alle, at finde en årsag til forskellige hændelser/situationer i livet.
Hvis der er en situation som vi ikke kan/føler vi ikke kan ændre på, er det helt naturligt at forklare det med en positiv årsag.
Det gør nemlig situationen nemmere at håndterer/accepterer.
Det er jo 1000 gange bedre at forklarer din situation som du gør, end at være indebrændt og ked af, at du ikke har"familie-idyllen".
Så nej - du er ikke ude på et overdrev.
Bare husk, at det er tilladt at skifte mening, hvis det uventede sker 😉

- er vist en meget brugt diciplin, men jeg har det faktisk - måske ikke på år, men alligevel - præcis som trådstarteren. Til gengæld tror jeg, at din kommentar skyldes, at du slet ikke kan finde ud af at leve alene - altså sådan mentalt og derfor har svært ved at forstå, nogle foretrækker det på den måde.
Jeg orker virkelig ikke "en mand i mit liv". Det er så ressourcekrævende og hænger ikke nødvendigvis sammen med fejl og mangler fra hans/mænds side, men jeg sætter pris på "det gode liv" og det indbefatter at jeg, og jeg alene sætter eventkalenderen og bestemmer tempoet. Jeg er ikke og blive aldrig til "aftenskaffe".
Det betyder jo ikke nødvendigvis at dyden rækker til et "adgang forbudt" på døren😃 De skal bare selv kunne finde den igen. 😉

og han var i I HVERT FALD helt og aldeles færdig med kvinder. Påstod han... En aften hvor jeg så ringer til ham med et PC-problem, er han gået tidligere i seng og sover inde hos sin nye kæreste...
Det har fået mig til at definere kærlighed sådan:
man er evigt glad single - lige indtil man finder den helt rette...

Kære Annanyms.
Du har det præcis som du vil og kan have det og det er der ikke noget forkert i.
Det bliver nu heller ikke mere rigtigt af den grund!!!!!
Man lever sit liv som det er´og som man vælger eller som det bare bliver.
Uanset så finder du jo rigelige begrundelser for dit valg / fravalg som dit liv er lige nu og med de fordele og ulemper det indebærer.
Hvorfor overhovedet sætte spørgsmåltegn ?
Men men men...du starter dit indlæg med at skrive at du jo egentlig gerne vil være i et forhold og slutter så med at du tror at du har det bedst alene!
Det fik mig til at tænke at du måske mest af alt virkelig ønsker, men at du ligesom mange andre der har set livet i øjnene, har nogle erfaringer med i bagagen som du ikke ønsker gentaget ?
Til det sidste vil jeg gerne dele min erfaring med dig.
Det bliver ALDRIG en gentagelse, for du møder et nyt menneske som du aldrig har kendt før og som aldrig har kendt dig.
Man får altid en ny chance, man skal bare be om den.
Man skal bare bede om den´, for det er nemlig sådan, at man får hvad man ber om, man skal derfor bare huske at be om det rigtige..........!!!
og hvis du bruger lidt tid på det´fra nu af, så må du da indrømme at der er ret meget at ønske sig, ikke?😉
Hvis dit ønske skal gå i opfyldelse må du ALDRIG begynde dine ønsker med tanker om hvad du ikke ønsker dig........for så er der risisko for at det´ du ikke vil, går i opfyldelse!
Be om og ønsk dig kun alt den du indeligt har brug for og af et ægte og åbent hjerte.
Vejen dertil kan være lang eller kort, sorgfyldt og glædelig, men den er der lige nu og venter kun på at du begynder.
HohoHo til Dig fra Julemanden

Jeg forstår dig udmærket godt.
Men Måske bider tingene sig selv lidt i halen. Du har været vant til at stå stejlt på dit, kan jeg forstå. Jeg vil ikke give mig ud i spekulationer om det er kommet pga. en uheldig oplevelse i et tidligt forhold eller om det bare altid har været sådan. Jeg kan godt lide det forhold jeg er i nu, nogengange kunne jeg dog også ønske at jeg havde lidt større frihed og ikke skulle gå på kompromis. For mig er det dog en del af hverdagen og ikke noget, jeg bliver skræmt over. Nu har jeg trods alt været vant til det i snart 5 år.
Men jeg kan levende forestille mig, at det er noget andet, hvis man har været single i 12 år. Så må der være mange ting, man ikke vil give slip på og foretrækker at fortsætte i sine vante singlerammer, hvor man er 100% herre(/dame) over sit egent liv. Og hvis endelig der skulle være et emne som man, måske, er villig til at give lidt af sig selv for, ja så skal vedkommende leve op til alle ens drømmeforestillinger og gerne mere til. Den del kender jeg udmærket til, da jeg selv levede som 100% single til mit 29. år, hvor jeg, måske ret sent, fik min første kæreste.
Jeg tror dog, der er mange der har det som dig. Idag er man jo ikke i armod, hvis man ikke har en partner. Sådan var det for 100 år siden, men ikke idag.
Jeg synes måske blot du skal ranke ryggen og være tilfreds med det liv du har. For singlelivet har bestemt mange glæder - også hvis man bliver gammel som single, tror jeg - eller måske endda SPECIELT, hvis man bliver gammel som single. Vil bare sige, at du ikke er ude på et overdrev og at dine tanker er meget forståelige 🙂
Jeg

Hvis du har det godt, med ikke at være i et forhold, er det fint. Ja, der er en grund til, at folk bliver skilt, måske er det søsteren der er en idiot, måske manden. Der er mindst to sider af en sag.
Til slut et meget klogt citat af WC Fields :
"jeg har det med kvinder som med elefanter. Jeg kan godt lide at se på dem, men jeg vil nødig eje en" Tænk lige lidt over den.

At tro man kan eje nogen er også lidt af en misforståelse. Jeg vil absolut slet ikke ejes af nogen. 😉
Så det er jo ikke noget tab.

Puha, jeg havde engentligt ikke regnet med at få vendt min tråd på den måde. Jeg troede jeg havde vendt og drejet det. Så jeg efterhånden havde set min situation fra alle sider.
"Det fik mig til at tænke at du måske mest af alt virkelig ønsker, men at du ligesom mange andre der har set livet i øjnene, har nogle erfaringer med i bagagen som du ikke ønsker gentaget ?"
Egentligt er den sætning koger faktisk helt godt det ned. Jeg ville gerne, men med mine erfaringer, så føles det ikke som besværet værd.
PS hvad er det med at bede? Jeg er lidt i tvivl om hvordan det så foregår.🙂 For det ville være rart med en mand. 🙂 Bare jeg ikke spænder ben og selvopfylder mit egen forventing om at det ikke går.😕

😉Helt rigtigt der er gode mænd derude...og jeg har været "alene" i 25 år ..men skal dertil siges jeg har haft et forhold i 6 år hvor vi boede sammen ,det gik ikke ..har haft en meget besværligt forhold i 7 år hvor vi bare sås i week-enden...men heller ikke det gik ..og det er mere besværligt når man har børn...
Jeg har mødt gode mænd men så har min søn ikke brudt sig om dem...så vælger man sin søn ..selvfølgelig...og nu har jeg ligesom tabt lysten ..har ikke opgivet håbet ....men har den opfattelse at mænd i min aldersklasse vil bestemme og dominere..og det kan jeg ikke ha og så er de nået den alder hvor de tænker endnu mere på sig selv og tiderne har skiftet..egoismen er i højsædet...derfor er det vanskeligt ..jeg vælger helt sikkert at være alen men vil da gerne ha en ven ..om det lykkedes ved jeg ikke har ikke travlt...nyder at være mig selv ..er blevet rigtig god til at være en egoist..og det er helt alm. at folk ser skævt når man vælger at være alene..ådan var det også for 25 år siden ..intet er forandret der ...held og lykke med din enetilværelse ..og nyd den i fulde drag ..

Kære Annanyms.
Hvis du går og påminder dig selv om dine mindre gode livserfaringer, så bliver / er det din selvopfattelse i forhold til det at være 2.
Det var jo det´du i sin tid ikke ønskede, og derfor at du valgte fra, eller blev valgt fra!
Uanset hvad man har af mindre gode erfaringer, smertelige måske, så bliver det den´ selvopfattelsesprofeti, man bærer med sig videre, hvis det er sådan man gør !
Men hvem har draget den konklussion og hvorfor ?
Der var jo flere grunde til at det ikke blev som det kunne være blevet, der skal 2 til tango, det går begge veje, det gør det altid!

Men at man har bevaret sit ønske om at det skal være godt og rart, uanset hvad man ellers har været en del af, og også tager lige præcis den del med sig, er et vigtigt skridt med på vejen. I virkeligheden en gave, at kunne bruge sine erfaringer i sin fremtid.
Hvis du istedet går og generindrer alt det som ikke var godt og rart, og måske bruger det for at retfærdiggøre dit nuværende livsindhold, selvom du muuuuuligvis godt ved´, at du mangler noget, så bliver det din profeti!!!
Det får ubevidst dig selv til, ikke at komme derhen hvor du har brug for at være, eller i værste fald, at gentage en ny mindre god erfaring, at møde den forkerte når du så gør det´.!
Du ønsker jo ikke at møde Ham som ikke vil dig, ham som på ingen måder kan give dig det´du har brug for og som Du jo ønsker i et forhold, ham du igen og igen vil gøre dig selv og ham opmærksom på, at han ikke indeholder lige det du kan værdsætte og omvendt, at han måske i bund og grund indeholder modsætningsfyldte egenskaber, som du dårligt nok bryder dig om og ikke kan se/ genkende dig selv i, vel ?
Samhørigheden er et stærkt bånd og nok noget af det fedeste at opleve ved at være 2, er det ikke❓ Alene i det´, ligger alt det andet, som det ypperste, for bare at nævne ubetinget kærlighed, tillid, tryghed, udvikling, interesse, glæde, sjov,at man bare vil hinanden, at man forstår at man vokser sig stærkere, står bedre ved at være 2 om tingene,at man hjælper hinanden, løser problemer for og med hinanden, at man er´der for hinanden og altid vil tilkendegive sin mening i ønsket om det bedste for den anden osv osv.
Det kræver som minimum, at man er åben for det´, at man er ærlig, at man tør stå ved sig selv, at man tør give udtryk for hvad man har brug for. Og hvordan skulle andre ellers vide det, hvis man ikke selv gør?
Hvad forkert skulle der eksempelvis være, i at sige direkte til en mulig kæreste : jeg savner at blive holdt om, mens du kigger ham lige ind i øjnene❓Hvis det er´ hvad du lige havde brug for. Det går jo også den anden vej, hvis han sagde det. Ville du så stå der med armene ned langs siden og bare sige, " nå, too bad ", det gider jeg sku ikke ?
Er han så ham , der lige som dig, kan og vil det´, vil du jo finde ud af lige på stedet.
Bed om det du selv kan og vil og ønsker.
Du skal bare i dine tanker be om lige præcis det du ønsker og om ham , for du kender jo dig selv og ved´at alt det gode i dig også er det du har brug for at møde i ham, og når den dag kommer hvor i mødes, så vil du genkende ham sådan!
Undgå at tænke alt det du ikke håber på, tillad ikke tanker om tidligere mindre gode erfaringer, send de tanker væk tilbage hvor de kom fra, de er ikke længere en del af dit liv og bliver det aldrig igen.
Du vælger det gode, det du virkelig virkelig har brug for, ved at be om, men også i taknemmelighed over at få muligheden for at få dit ønske opfyldt, for du har stadig dit ønske tilbage!
Og jeg ved´, at når du møder ham, så vil du føle en dyb taknemmelighed over at det du altid har troet på og håbet på ville findes, også gør det i virkeligheden og ikke bare forbliver en gammel drøm. Husk at værdsæt hver eneste dag du får med ham i erindringen om, da Han og Du ikke fandtes sammen , og måske fordi Du gik og troede at du havde mistet troen på ham !
Og husk så, han og du vil være ALT værd, gør ikke dig selv og ham betydningsløse på forhånd, så vil intet ske!
Alt det bedste med lidt tryllestøv ønskes for dig
HoHoHo Julemanden.

Der også kan være nogle bitche, jeg lever i et forhold hvor min partner vil bestemme alt, og de beslutninger hun tager er ikke altid lige snedige, men hvad gør man ikke for husfreden. 😮