SuperDebat.dk > Familie & Samliv > Fri debat: Familie & Samliv
8tilføjet af The future bride
Gode grunde til at gifte os?
Hej alle sammen.
Min kæreste og jeg er nu sammen på 6. år og venter barn.
Vi har snakket om ægteskab før da vi har hus og bil sammen, men selvfølgelig er det ikke ene og alene derfor vi ville gøre det, ...HVIS vi ville gøre det😉
Vi elsker hinanden utrolig højt og har et super godt forhold og det er ligesom hovedessensen til vores ægteskab, hvis det skulle ske.
Derudover er der selvfølgelig også nogle praktiske/juridiske ting, men er lidt i tvivl om hvad de helt konkret indebærer når man bliver gift.
Altså jeg tænker mht. økonomi, barn, hus osv. Er det hele så halv/halv til hver part?
Og hvis man bliver skilt, deler man så alting lige over?
Håber nogen erfarne sjæle derude kan hjælpe mig, det er jo rart nok at vide lidt om hvilke fordele/ulemper der er ved at være gift.
Kh "the future bride" [f]
tilføjet af dulkis
Det er den nemmeste måde at sikre hinanden
- hvis uheldet skulle være ude og der skulle ske en af Jer noget. Helt tosset er det, hvis én af Jer eller begge har særbørn.
- Hvis der er meget stor forskel på, hvad I har af formue, så opret et skilsmissesæreje, men er alle værdier noget I har erhvervet sammen, så skulle det ikke være aktuelt.
- I kan selvfølgelig med en masse krydsforsikring og advokatbistand også sikre Jer uden vielsesattest, men jeg har ved gud aldrig forstået, hvem der har fundet på at kalde et samliv uden vielsesattest for papirløst. Det kræver mere end dobbelt så meget papir at være lige så sikret uden som med den attest.
tilføjet af The future bride
Arrh okay...
Nu tror jeg, at jeg forstår ...!
For vores advokat anbefalede faktisk også at vi giftede os da vi købte hus. Han sagde det var noget nemmere end alt det papir man skulle igennem for at sikre hinanden osv.
- men tak for svar, det giver da lidt at spekulere over hvad man nu skal...🙂
tilføjet af anonym
Jeg kender
personligt til et tilfælde, hvor kvinden og moderen i den papirløse familie pludselig døde. Manden var nær ruineret totalt, da de 3 børn, der var, jo SKULLE arve deres mor. Manden arvede ingenting, da de ikke var gift. Det betød salg af huset osv., og var forfærdelige problemer at stå i, sammen med den store sorg over tabet af samlever/ mor,
tilføjet af dulkis
Det er nemt
- sig JA..😃
tilføjet af Fr. X
Perspektiv
Det er en "lille" ting at blive gift - man kan altid blive skilt igen...
Det er en KÆMPE ting af vente barn sammen - man vil altid være forældre sammen uanset hvad der sker - man vil altid være mere eller mindre i hinandens liv (fx. når børnebørnene skal giftes om 50 år).
Min pointe er - bliv nu bare gift. I sin tid sagde min mand, at det ikke var særligt romantisk at skulle sikre hinanden af hensyn til død og uvenskab - men på grund af vores fælles kærlighed og vores barn gjorde vi det alligevel.
Man kan jo vælge at markere det - eller lade være. Blive gift på rådhus i al hemmelighed - og blot betragte det som en anden måde at få udarbejde det juridiske papirarbejde på...
Som sagt - det er en langt større beslutning og markering af ønsket om en fælles fremtid, at vente barn sammen. Et stort tillykke med babyen herfra 🙂
tilføjet af (K)
nu skulle man helst ikke...
...forvente skilsmisse inden man bliver gift. Men ligesom døden er utopisk for de fleste, så bør man da gøre sig nogle tanker.
Selvfølgelig er den dårligst stillede mest i interesse, men det må være i begges interesse, at den anden på den ene eller anden måde tilgodeses i tilfælde af død (såfremt der er børn).
Ved skilsmisse imidlertid vil jeg til enhver tid have særeje, således man går hver til sit med hver sit og intet andet.
Når det er sagt er der intet mere uromantisk end at skulle giftes af denne årsag. Personligt ville mit svar være nej, hvis et spørgsmål på nogen måde kunne relateres til det praktiske. I tilfælde af børn ville jeg derfor være villig til ekstra papir arbejde, hvis et frieri er af praktiske grunde.
tilføjet af dulkis
Hvilken "årsag" tænker du på specielt?
- Du kommer da aldrig udenom, det er mest praktisk, så din konklusion må være at sige NEJ af romantiske årsager. Hvor klogt var det nu? '
- Du kan også spørge dig selv er det kun "romantisk nok" hvis det er galmandsværk man foretager sig?
tilføjet af Ingalil unlogged
Du er godt nok skarp
som en knivsæg.
Nej af romatiske årsager? - Tak skæbne - smiler lige - godt det ikke var mig, der fik den i hovedet.