Græder konstant

Forstår det bare ikke? Min kæreste var mig utro på det groveste og fandt ud af det i sidste uge. Har ikke kunne stoppe med og græde siden. Vi var sammen et halvt åg med op og nedture, men havde aldrig troet det kunne gå så galt. Hader ham vildt meget, men savner ham også.. Sidder hver aften og venter på en sms fra ham og bliver så ked af det når den ikke kommer. Men hvorfor?? Jeg kan jo ikke bruge den til noget alligevel, ville aldrig kunne tilgive ham. Alligevel har jeg svært ved at undvære ham.. Føler mig så svag:(

Du har mange modsat rettede følelser inden i dig lige nu. Har har på godt ondt været en del af dit liv et stykke tid.
Han valgte dig fra på en grim måde, men egentlig er det vel ham, der ikke er kvik, når han vælger at gøre det på denne måde.
Du har din værdighed i behold, og kan som dagene går, blive mere og mere stolt af det.
Lige nu skal du give dig selv lov til at græde, og ja verden er ad helvede til.
Men selvfølgelig venter der et smil til dig.
kærlig hilsen
Grøn

Føler bare jeg er ødelagt. Folk siger til mig at han var et svin og at jeg skal komme videre. Han fortjener mig ikke, og at jeg er dum fordi jeg tænker på ham.. Han er i mine tanker konstant, både had og kærlighed. Forstår bare ikke han har kunnet gøre det og han siger endda han stadig elsker mig, men alligevel virker han ligeglad. Kan sidde og have det fint et øjeblik for derefter og begynde og tude i det næste.

Men tror ikke rigtig der er noget at gøre. Sørg det du skal, og græd det der må grædes, og kom så videre.
Din verden styrter ikke sammen! Du er stærk nok til at klare det, og det ved du også godt med dig selv.
Han var ikke drømmefyren, men der er masser af flinke mænd derude. Had ikke hele vores køn :)

siger han, han elsker dig. går den, så går den.
Men du er heldigvis klog nok til at ville elskes på en anden måde.🙂
Med op og nedture i forholdet, har du sikkert tænkt, at I kunne snakke jer ud af problemerne.😮
Egentlig tror jeg, at din største indre skuffelse er at han ikke ville snakke om det, men bare troede det løste sig et andet sted.
Dine venner her ret, men du har også ret til at være ked af det. Sur på ham, dig selv og resten af verden. Du har følelser. Tude er en del af det.
Heldigvis lade du ikke et halvt år sådan bare forsvinde, og er ligeglad. Vær stolt af det. Tillad dig selv, at svinge lidt den kommende tid. Jeg er helt sikker på dine venner har forståelse for det.
Lav nogle aftale med dem hver dag resten af ugen.
Kærlig hilsen
Grøn

Havde aldrig troet han ville gøre sådan noget imod mig. Han gik og snakkede børn og alt muligt og fremtid. Så havde han været sammen med 2 piger på sin ferie, og det kom virkelig som et chok, troede jeg betød mere. For han betød helt vildt meget for mig, og har bare sådan en følelse indeni der ikke vil gå væk:(

Føj, hvor jeg føler med dig. Men en meget klog kvinde (min afdøde mor) sagde engang, at lige præcis sådant noget her er totalt overarbejde.
Jeg har selv stået midt i l.... som du gør lige nu, men tro mig: Det er dyrt betalte lærepenge - det gør ondt, men midt i alt det (kan du se om et stykke tid) lærer man ufattelig meget.
Ved ikke om det er noget trøst, men når jeg kigger tilbage tænker jeg HVOR ER JEG HELDIG IKKE AT SKULLE TRÆKKES RUNT I MANEGEN RESTEN AF LIVET MED EN FYR SOM HAM.
Der er så forb.... mange søde mænd derude, også til dig og som har fortjent dig😉
Knus og pøj pøj fremover.

Er fuldstændig enig i, hvad de andre indlæg skriver. Du er langt nede lige nu, men det vil langsomt (men sikkert) gå over. Du skal videre i livet, men stille og roligt. Og: der findes ikke en, men mange fantastiske fyre derude, så tab for Guds skyld ikke modet!

Det lyder måske lige meget lige nu - men er det bestemt ikke.
Fordi du har evnen til at elske, er der stor chance for at du finder en fyr/mand der også evner det. Kig efter ham - jeg lærte det desværre første sent i livet.

Han har droppet dig, men godt nok på en meget usympatisk måde. Glem ham!! Det er det bedste du kan gøre for dig selv.

For sent??????
Hvor langt ude på landet bor du??????
Mon ikke snarere du er for ung. Vilje er nemlig noget man får når man er 3 år.😉😃Er det ikke den der mangler?
Bogen "kvinder der elsker for meget", har jeg indtryk af er en meget læst bog blandt kvinder, men om de fatter den. nix.
venlig hilsen
Grøn

Jeg er midt i 30érne
Jeg bor i Nordsjælland
Jeg mener, at "vilje" er noget man har helt fra spæd, men evnen til "kærlighed mellem to voksne mennesker", er selvfølgelig noget der kommer senere
Bevidstheden om hvilke "dybe behov man har på kærlighedsområdet" kommer måske midt i livet
Jeg har ikke læst den bog "kvinder der elsker for meget" du henviser til - og men føler overhovedet ikke mig ramt - ligesom jeg ikke bor på landet eller er ung...
og mener endeligt at nogle har ikke evnen til at elske - eller bare ikke det behov...åbenbart...
/Venus

føle dig ramt. Du er en af dem der er forholdsvis afklaret om, hvorfor du er hvor du er.
Jeg driller bare lidt, da jeg mener det er viljen til at finde kærligheden, du og andre mangler. Fordi selvfølgelig ved vi alle hvad kærlighed er, når vi finder den.
Jeg mener mange undertrykker deres behov for kærlighed. I en eller anden misforstået martyr rolle forstand. Man vælger kærligheden fra af mere eller mindre gode grunde, afhængig af øjnene der ser.
At man bliver klar over nogle ting midt i livet, betyder vel bare, at man ikke kan undertrykke kærligheden et helt liv.
Selv om det var mig, der i sin tid ville skilles, var det da ikke morsomt, at skulle starte forfra, med mange ting. Men jo længere væk, fra skilsmissen jeg kom, desto mere klar over blev jeg, at jeg skulle være gået meget før. Vi taler her flere år før.
Så jeg har selv været der, og lyder måske derfor også lidt hård en gang i mellem, med mine "færdige" meninger.
Men tænker vi alle lidt efter, så slutter livet ikke i 30'erne eller 40'erne. Tværtimod, så starter en tid hvor ens behov er mere klare, fordi man nu kender nogle faldgrupper i forholdet.
Nogle finder kærligheden med en ny partner, andre har ikke viljen, selv om behovet er der.
Behov for kærlighed, og evnen til den, har vi alle.
venlig hilsen
Grøn

og det giver god mening!
Kun et spørgsmål: Gad vide hvor gammel du egentligt er...?
/Venus

af nysgerrighed (mine familie og venner mener jeg er meget nysgerrig): Fandt du kærligheden efter skilsmissen?
/Venus

Du er en klog mand caveman, og selvfølgelig har vi alle behov for kærlighed ofte ved vi desværre bare først rigtig hvad det er senere i livet, dvs. når vi er blevet "voksne", sådan da, øhhhh alt er vel relativt, jeg blive nok aldrig voksen kommer jeg i tanke om 47 år og har stadigvæk 1000'er af spørgsmål til livet.
Først senere i livet finder man ud af at lytte til sine egne behov, og sine egne ønsker, i stedet for at læne sig op af andres behov og ønsker, så det handler om at turde at føle godt efter inde i sig selv. Spørgsmålet er bare om man også tør at lytte og gøre noget ved de ønsker og behov. Gad vide om det ikke er en af grundene til så meget utroskab rundt omkring i de danske hjem.

men vi må erkende at utroskab er mere naturligt, ihvertfald mere almindeligt, end det modsatte. Og at den unge vestlige kvinde er meget mere utro end den vestlige mand.

overhovedet ikke!!!

Hvordan fandt du ud af at han havde været ureo? Fortalte han det selv?

Han fik sine venner til at fortælle mig det...! 2 måneder efter det var sket

siger 42 år.
Det er en af de oplysninger, der ikke er løgn.😉
Så jeg burde være en moden mand.😃
Jeg er vel klassiskeren over alle klassikere Fordi lige da jeg blev skilt mødte jeg naturligvis en sød pige, men jeg var simpelthen ikke klar til et nyt forhold, så hurtigt, hvilket jeg fik fortalt meget dårligt, og i hendes øjne meget sent.
I alt det skilsmisse halløj er det faktisk, det jeg har mest dårlig samvittighed over i dag, fordi hun havde ski klasse og var for sød til at blive behandlet sådan, af en der ikke var klar. Skilsmissen er 7 år siden.
Så gik jeg igennem en fase, hvor jeg gerne ville lære om, hvorfor jeg havde lavet de valg, jeg havde gjort. Derfor kan jeg dele tæsk ud i dag til jer ANDRE.😉😖
Så har jeg haft mødt en, hvor hun bakkede efter et stykke tid. Respekt for det, selv om jeg bandede over det. Hende ville jeg godt have fortsat med.
Og en enkelt gang har det været den modsatte situation, hvor jeg bakkede ud, hvor hun bandede over mig.
Nok om det. Håber din nysgerrighed er stillet.
venlig hilsen
Grøn

Interessant at høre hvordan andre "kæmper" med livet og kærligheden!
Tak for tilbagemelding - og nyd dagen!
/Venus

mere som jeg håber at du vil svare på.. (også respekt for, hvis du ikke vil...)
men hvad med kræligheden i dag - det jeg vel egentligt spørger om er:
Er du blevet klogere efter skilsmissen og har det ført til at du fundet kærligheden i dag?
Ok, thecaveman, jeg ved, at du sikkert vil værge dig mod at svare, men for mig vil det være en hjælp...?
Hvis jeg ikke høre fra dig, så nyd den dejlige dag og kom fortsat med dine kloge indlæg her.
/Venus

Lige nu i dette øjeblik har jeg ikke nogen kæreste nej.
Mine venner synes jeg sætter lidt for høje krav, men det er vel det der med, at komme halvvejs i livet. Man finder ud af hvad der er vigtigt, og så har jeg det bare sådan, at jeg ikke vil gå på kompromis med at kunne tale sammen.
Alt andet er ligegyldigt. Mine venner fatter ikke, at det er det at tale sammen der er vigtigt. De taler med deres ægtefælle ja. Men ikke i min forstand. De får en hverdag til at fungere, men den dybe respekt mangler.
Dyre ord, som man næsten kan tolke som man vil, så skal vi ikke bare sige, det ikke har sagt "bang" endnu.
venlig hilsen
Grøn

for dine ord!
/Venus

Det var ikke en mand du mistede, men en stor dreng, hvis han fik sine venner til at fortælle dig.🙁
På sigt vil du være glad for du slap af med sådan en vat...
Det mindste man kan forlange er vel at han selv fortæller det.
Du finder én som fortjener dig.. Held og Lykke🙂
Knus

At du føler dig godt gammeldags "røvrendt", som du selv er inde på, du vil aldrig kunne stole på ham igen, at du stadigt "elsker"/ savner ham, det er "klart", men det hjælper dig ikke, han opførte sig ikke pænt overfor dig, og sådanne en er ikke en eneste tårer værd.
Og slet ikke dine tårer, du SKAL se på de lyse sider i livet, det ved jeg godt er svært lige nu, men du bliver nød til at komme vidre, også vær glad for at i ikke har børn.
Og NEJ!, du er ikke svag, du er meneske af kød og blod, med føgelser, og de føgelser er der en der har trådt på, alle kan græde over et ødelagt forhold, men jeg tør godt love dig at der kommer en anden der er 100 gange bedre og 1000 gange så sød, og som vil opfører sig ordentligt overfor dig.
Med alle de ønsker, der er i hele verden, om et godt og et lykkeligt liv, med masser af ægte kærlighed til dig.
Hilsen poul Jørgensen

Sidder selv i samme situation som dig, dog reagerer jeg fuldstændig modsat denne gang, græder overhovedet ikke....Normalt ville jeg græde konstant, af ukendte årsager holder jeg det tibage denne gang! Men når du græder for du afløb for nogle af dine følelser, og det er sundt at græde, det er sundt at få det ud, og der er intet overhovedet galt med at græde. Man elsker stadig den anden og man ønsker at det hele slet ikke var sket, men desværre er det den realitet man må arbejde med. Og jeg har det ligesom dig, jeg kan ikke tilgive ham og jeg vil aldrig kunne stole på ham igen, derfor kan vi ikke være sammen, men det gør stadig ligeså ondt!!

Det er bare svært og tackle alle de følelser man har.. Had og savn.. Føler mig svag fordi jeg ikke bare kan give slip, han sårede mig så meget og alligevel sidder jeg bare og tænker på ham hele tiden.. Ved der er sååå mange andre og at jeg ikke skal finde mig i sådan noget, men troede bare han var min...

Tænk dig om pige. Vil du overlade din skæbne til ham. Nej dit liv er mere en en SMS og du har ikke brug for det du føler lige nu. Lad alle de små ting ligge og tænk på dig selv. Det er ikke vigtigt at se SMS og det er heller ikke vigtigt at se hvem der har svaret på dit råb. Du er vigtig og så vælger du selv