Gud er den eneste nyder

Jeg undskylder, at jeg ladet mig gå på af den fjendtlige og antagonistiske tone her i gruppen. Det skal dog siges til mit forsvar, at jeg kun har talt nedsættende til folk, der lagde ud med at være nedsættende mod mig.
Fra nu af, vil holde mig til blot at fremlægge den vediske filosofi.
Krishna er nyderen. Han er det eneste aktive princip. Sjælen princip er at være passiv, at lade sig nyde af Krishna. I den materielle verden forsøger sjælen at efterligne Gud som den aktive nyder. Det svarer til det mandlinge og kvindelige princip i den materielle verden. Det mandlige princip er at være aktiv og det kvindelige princip er at være passiv.
Alt, hvad Gud gør, gør Han for at nyde og have det sjovt. Det behøver Han ikke den materielle verden til. Krishna nyder forevigt på det åndelige plan. Det er åndelige plan er planet af ren bevidsthed. Ren bevidsthed defineres som evighed, kundskab og lyksalighed.
Sjælen har forladt dette plan for at spille Gud. Sjælen behøver den materielle verden for at nyde adskilt fra Krishna. Her kommer Krishna kun for at tiltrække de faldne sjæle hjem tilbage til den åndelige verden.
Krishna siger:
Hvor som helst og når som helst der er en nedgang i religiøs praksis og en fremherskende stigning i irreligiøsitet, O Bharatas efterkommer, på det tidspunkt nedstiger Jeg.
(Bg. 4.7)
For at udfri de fromme og tilintetgøre slynglerne såvel som for at genetablere religiøse principper, nedstiger Jeg i tidsalder efter tidsalder. (Bg. 4.8)
Den, der kender den ophøjede natur af Min tilsynekomst og Mine handlinger, vil ikke, når han forlader denne krop, blive født igen i denne materielle verden, oh Arjuna, men han vil opnå Min evige bolig.(Bg.4.9)
Mange, mange personer i fortiden har søgt ly hos Mig og blev, ved at absorbere sig fuldt i Mig, rensede gennem viden om Mig - og således frigjorte fra tilknytning, frygt og vrede opnåede de alle transcendental kærlighed til Mig. (Bg. 4.10)

Jeg mener ikke jeg har talt nedsættende til dig, men hvis det er sådan du føler det, så beklager jeg.
Jeg tror du misforstår fjendtlige holdninger, med kritiske spørgsmål. Kritiske spørgsmål er ikke nødvendigvis et angreb på din tro. De er en chance for dig, til at forklare dig. Kan du svare for dig, kan du måske flytte nogen holdninger. Kan du ikke svare for dig, bliver du måske selv flyttet. Alle vinder noget, hvis debatten foregår seriøst.
Du har afgjort flyttet mine holdninger til Hare Krishna, men jeg kan ikke påstå du har flyttet den i en mere positiv retning.
Hvis du ikke ønsker at debattere, men kun at videregive den vediske filosofi, så synes jeg du skal finde et andet forum. De fleste er her for at diskuterer religion og livssyn, og hvis det ikke har din interesse ødelægger du det ikke bare for dig selv, men også for os andre.
Mht. din start af denne nye tråd, så ser jeg ikke rigtig hvad debatoplægget er. Det eneste jeg kan kommenterer på den er, at jeg aldrig set, hørt eller læst, noget der kunne indikerer at en almægtig Gud skulle svæve rundt i en åndelig verden og nyde.

Jeg indrømmer blankt, at jeg her for at missionere. Min fordel er, at jeg ikke giver udtryk for min egen mening eller en eller anden spekulation. Jeg prædiker en urgammel autentisk kundskabsproces, der er videregivet i discipelrækken siden tidernes morgen. Og der bliver også givet en metode gennem hvilken man kan stadfæste Gud, sig selv, og verden som de er.
Hare Krishna missionen har to formål. Det ene formål går ud på at bekæmpe materialismen, humanismen og ateismen. Det er klart, at når man fører en ideologisk krig mod verdens herskende livssyn, så bliver man ikke populær. Men hvis vi har lidt historisk bevidtshed ved vi, at sandsigerne i et samfund altid har været en hadet minoritet.
Den anden del af Hare K4rishna missionen går ud på at tilbyde en metode gennem hvilken Gud kan kendes som Han er. Det er et sammenhængende, videnskabeligt og omfangsrigt kundskabssystem, men det begynder altsammen med at recitere Herrens navn.
Bemærk, at dette er en total usekterisk proces. Vi siger ikke, at Jehova, Allah eller Buddha er forkert. Vi siger, at man skal recitere deres navne. I Hare Krishna reciterer vi Hare Krishna mantraet, men vi siger ikke, at det er forkert at recitere andre traditioners navne på Gud. Det er en universel anerkendt proces. I kirkens standardbøn sigers det, ære være Dit navn. I Bibelen står der, at man skal forherlige Herrens navn fra solen står op til den går ned. Rosenkransen i katolicismen er den samme bedekrans, man anvender i Hare Krishna. Der er det samme antal perler på - 108. Og muslimer går også og fingerer en bedekæde. Så det, at chante Herrens navn er en usekterisk, universel proces af yoga eller religion beregnet til at komme i kontakt med Herren.
I Upanishaderne siges det at Hare Krishna mantraet er den eneste virksomme bøn i denne tidalder. Det skal ikke forstås sekterisk, det skal blot forstå, at Herrens navn - Krishna, Jehova, Allah eller whatever - er den eneste virksomme metode i denne tidsalder til at kontakte Herren.
hare krsna hare krsna krsna krsna hare hare
hare rama hare rama rama rama hare hare
iti sodashakam namnam / kali-kalmasa-nashanam
natah parataropayah / sarva-vedesu drishyate
“Det ovenstående mantra bestående af 16 ord og 32 stavelser er det eneste, der kan give beskyttelse mod Kali-yugas onde indflydelse. Efter at have gennemsøgt alle Vedaerne finder vi ikke noget mere ophøjet i denne tidsalder end at recitere Hare Krishna mantraet."
(Kali-santarana Upanishad)

så derfor er kritik af løgnen, altid ille set, lige som den er hos jehovas vidner, da man holder fast i at være noget særlig, og udvalgt. i en drømme verden, hvor man er den rigtige.
derfor opfatter han jo nok, kritik af hans tro, som nedsættende, da han ikke formår at forsvare den, men kun bekraftige vores bange anelser af det.
jeg vil også give dig ret i at han bestemt ikke har forbedret mit syn på hara krisna, tværtimod, har jeg helt mistet respekten for det.

Jamen du missionerer bare løs, men jeg er nødt til at reagerer, når du åbent vedkender dig, at ville bekæmpe ting der betyder noget for mig.
øn
Du repræsenterer ikke sandhedEN, men blot den version din sekt har vedtaget. Du har således ved flere lejligheder demonstreret, at du har et løst forhold til sandhed.
Det er en sørgelig verden du tilbyder synes jeg. Sandhed er dikteret, man må ikke nyde, ikke tænke selvstændigt, og man SKAL dyrke den rigtige tro, eller sin tro på den rigtige måde.
Vi skal altså kontinuerligt stræbe efter at forbedre det næste påståede liv vi får, og afstå fra at leve det liv vi har lyst til nu. Beviset for det påståede liv får vi ved at chante en remse?!?!
Du tilbyder et trist, nydelsesløst og indholdsløst liv med bøn og fravalg, og dit argument for at vi skal følge dig og dine er, at det står i en bog, der beskriver en dialog mellem en kriger der ikke vil slå ihjel mere og en krigergud.
Det ligner en tabt sag herfra.

Og så kører vi igen i den samme mølle. Lad os bare tage den igen:
Den kultur du foragter har mange fejl, det er vi enige om. Den overforbruger ressourcer, og da den har et kristent grundlag er den besidderisk og intollerant overfor andre trosretninger.
Den har dog flere unikke og gode sider. Bl.a. demokrati, og (næsten) adskillelse af kirke og stat. Det sikrer at befolkningen bestemmer, og ikke skal have dikteret lov, etik og moral af lovløse, uetiske og amoralske religiøse overhoveder. Den har frihed til at ytre sig, tænke frit og tro hvad man vil.
Det er ikke en perfekt løsning, men det er den bedste vi er har lige nu, og vi arbejder kontinuerligt på at forbedre den. Udvikling du ved.
Iøvrigt har vi taget hele denne debat en gang før. Andre interesserede kan læse det samme oplæg, og resultatet af det her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2286469

Du skriver:
Det er fire drifter menneskesket deler med dyr, fugle og alle andre levende væsener på planeten. I den moderne civilisation er det blevet gjort til livets fremste mål at opfylde disse fire dyriske drifter.
De er blevet gjort til livets standard for glæde og nydelse. Hvad laver vi sammen med vore elskede, familie og venner? Vi spiser, sover, parrer os, og forsvare os, og hele civilisation kører rundt omm disse fire principper. Det er dyrisk civilisation.
Citat slut.
Kommentar:
Ikke for en Kristen. Vi beder, taler om Jesus, læser Bibelen og beder og taler om Jesus og læser Bibelen, Vi beder, taler om Jesus, læser Bibelen og beder og taler om Jesus og læser Bibelen, Vi beder, taler om Jesus, læser Bibelen og beder og taler om Jesus og læser Bibelen, .................................
Kosmos

De ting jahnu nævner her som dyriske, er alle at finde i bunden af Maslows behovspyramide. Dvs. de SKAL opfyldes før du har overskud til at bevæge dig højere op i pyramiden. Det siger jo egentlig sig selv, at mad, søvn og tryghed skal være på plads. Ellers dør man inden man når toppen.
Sex... tjaeh, på en sjov, finurlig og helt sikker utilsigtet måde, får jahnu her bekræftet evolutionsteorien. Den forudsiger jo sådan set, at den med størst sexlyst vil have mest held med at føre sine gener videre.
De promiskuøse vil befolke jorden en dag, med mindre dem der påstår ikke at være det, lyver og parrer sig som vilde alligevel.

En af de store åndelige mestre fra 1400 tallet, Jiva Goswami, sagde, at det første, man må forstå, for at forstå Krishna, er at forstå, at Han er ufattelig.
Der findes ikke andet end Krishna og Krishnas energi. Alting ejes og bestyres af Krishna. Alting eksisterer for at blive nydt af Ham. Nogle sjæle blev misundelige på dette arrangement. De ville selv være de aktive nydere, så derfor lavede Han den materielle verden til dem, hvor de kunne komme og spille Gud.
Det eneste paradox her er spørgsmålet, hvordan kunne sjælen finde på at forlade sin perfekte åndelige tilstand af evighed, lyksalighed og kundskab.
Og svaret er, at det er misbrug af den lille uafhængighed vi har. Vi blev simpelthen misundelige på Krishna. Sjælen er en atomisk gnist af Krishna. Vi er små kopier af Krishna. Krishna er som Gud totalt og absolut uafhængig, så sjælen besidder denne kvalitet i minimal grad.
Det er misbrug af denne uafhængighed, der har ført os til den materielle verden. Når vi opdager, at vi ikke kan blive lykkelige her, opstår der et ønske om at vende tilbage til det åndelige plan til vores oprindelige tilstand for der at blive nydt af Krishna. Den åndelige verden ville heller ikke være perfekt og absolut, hvis man ikke kunne forlade den. Og kærlighed kan kun eksistere på basis af fri vilje. Krishna tvinger ingen til at elske sig.
Krishna siger:
Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alting udstrømmer fra Mig. De vise, der ved dette til fulde, beskæftiger sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte. (Bg 10.8)
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
Fra den højeste planet ned til den laveste i denne materielle verden er alle steder fulde af elendighed, hvor gentagende fødsel og død finder sted. Men den, der når Min bolig, O Kuntis søn, vil aldrig mere blive født. (Bg. 8.16)

Du beviser blot den vediske version, der siger, at det eneste, der adskiller mennesket fra dyret, er religion.
Krishna siger:
De rene hengivnes tanker dvæler i Mig. Deres liv er helt hengivet til Min tjeneste, og de oplever stor tilfredsstillelse og glæde ved altid at oplyse hinanden og konversere om Mig. (Bg 10.9)

ja, men det er jeg enig med dig i.
Kosmos

Ja, det er en meget fin og klar fortolkning.
Jeg er enig med dig, men min tanke var, at paradokset og det selvmodsigende (som jeg skev om og du her svare på) på en måde forklare "adskillelsen".
Sådan forklare den Kristne troslære også sammenhængen.
Kosmos

Igen synes jeg det er en meget forsimplet antagelse. Religion adskiller afgjort mennesker og dyr, men der er nu flere ting. Jeg tror faktisk mere religion er en konsekvens af de kognitive ting vi er i stand til, som dyr ikke er. Altså ikke som sådan en forskel, men mere en konsekvens af forskellen.
Er der overhovedet nogen der forstår hvad jeg mener?

...nemlig at forherlige Herrens navn.
Det er en bekræftigelse på religion, når kristendom og Vaishnavisme stemmer overens. Det viser, at de komme fra samme kilde, nemlig Gud. Detaljerne kan variere i forhold til kultur og opvækst, men principperne er de samme.
Krishna siger:
Til de, der konstant tjener Mig i kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig. (Bg 10.10)