Gud har et navn.
I DET 17. århundrede blev der i mange europæiske lande præget mønter der bar Guds navn. På en tysk mønt fra 1634 ses navnet Jehova meget tydeligt. Sådanne mønter blev populært kaldt Jehova-dalere, eller Jehova-mønter, og de blev brugt i årtier.
Jehova er en gengivelse af Guds navn som har været alment brugt i flere hundrede år, også her i Danmark. På hebraisk, et sprog der læses fra højre til venstre, gengives navnet med fire konsonanter, הוהי. Disse fire hebraiske bogstaver — der translittereres JHWH — kaldes tetragrammet. Guds navn i form af tetragrammet var også præget på europæiske mønter i flere årtier.
Guds navn findes også på bygninger, monumenter og kunstgenstande samt i mange salmer. Ifølge det tyske opslagsværk Brockhaus Enzyklopädie var det på et tidspunkt almindeligt for protestantiske fyrster at bære et insignia med et billede af en stiliseret sol og tetragrammet. Dette symbol, der også blev brugt på flag og mønter, blev kaldt Jehova-sol-insigniet. Religiøse europæere i det 17. og 18. århundrede vidste tydeligvis at den almægtige Gud har et navn. Og, hvad der har større betydning, de var ikke bange for at bruge det.
Guds navn var heller ikke ukendt i kolonitidens Amerika. Tag for eksempel den amerikanske frihedskæmper Ethan Allen. Ifølge hans selvbiografi beordrede han i 1775 sine fjender til at overgive sig „i den store Jehovas navn“. Da Abraham Lincoln mange år senere var præsident, brugte en del af hans rådgivere ofte navnet Jehova i de breve de skrev til ham. Andre historiske dokumenter i USA som indeholder Guds navn, kan beses på mange biblioteker. Dette er blot nogle få eksempler på den fremtrædende plads Guds navn har haft i århundreder.
Hvad med i dag? Er Guds navn blevet glemt? Bestemt ikke. Forskellige bibeloversættelser benytter Guds navn mange steder. I nogle lande kan man ved at gå på biblioteket eller slå efter i opslagsværker se at navnet Jehova har været den klassiske gengivelse af tetragrammet. Encyclopedia International giver tydeligt udtryk for at navnet Jehova er „den moderne form af Guds hellige hebraiske navn“. I en nyere udgave af The New Encyclopædia Britannica forklares det at Jehova er „det jødekristne navn for Gud“.
Men interesserer folk sig for Guds navn i dag? Guds navn, i den ene eller den anden form, kan stadig ses på mange offentlige steder. For eksempel er navnet Jehova indgraveret i en hjørnesten til en bygning i New York. Navnet kan desuden ses på hebraisk i en farverig mosaik på en af byens travle undergrundsstationer. Guds navn findes også mange steder i Danmark, blandt andet på Rundetårn. Men det er sikkert kun et fåtal af de tusinder af mennesker der er gået forbi sådanne steder, som har tillagt indskrifterne nogen betydning.
Betyder Guds navn noget for folk i den del af verden hvor du bor? Eller omtaler de fleste Skaberen som „Gud“, som om denne titel var hans navn? Måske er du kommet til den konklusion at mange slet ikke engang har overvejet om Gud har et navn. Hvad med dig? Er det naturligt for dig at kalde Gud ved hans personlige navn, Jehova?
Jehova er en gengivelse af Guds navn som har været alment brugt i flere hundrede år, også her i Danmark. På hebraisk, et sprog der læses fra højre til venstre, gengives navnet med fire konsonanter, הוהי. Disse fire hebraiske bogstaver — der translittereres JHWH — kaldes tetragrammet. Guds navn i form af tetragrammet var også præget på europæiske mønter i flere årtier.
Guds navn findes også på bygninger, monumenter og kunstgenstande samt i mange salmer. Ifølge det tyske opslagsværk Brockhaus Enzyklopädie var det på et tidspunkt almindeligt for protestantiske fyrster at bære et insignia med et billede af en stiliseret sol og tetragrammet. Dette symbol, der også blev brugt på flag og mønter, blev kaldt Jehova-sol-insigniet. Religiøse europæere i det 17. og 18. århundrede vidste tydeligvis at den almægtige Gud har et navn. Og, hvad der har større betydning, de var ikke bange for at bruge det.
Guds navn var heller ikke ukendt i kolonitidens Amerika. Tag for eksempel den amerikanske frihedskæmper Ethan Allen. Ifølge hans selvbiografi beordrede han i 1775 sine fjender til at overgive sig „i den store Jehovas navn“. Da Abraham Lincoln mange år senere var præsident, brugte en del af hans rådgivere ofte navnet Jehova i de breve de skrev til ham. Andre historiske dokumenter i USA som indeholder Guds navn, kan beses på mange biblioteker. Dette er blot nogle få eksempler på den fremtrædende plads Guds navn har haft i århundreder.
Hvad med i dag? Er Guds navn blevet glemt? Bestemt ikke. Forskellige bibeloversættelser benytter Guds navn mange steder. I nogle lande kan man ved at gå på biblioteket eller slå efter i opslagsværker se at navnet Jehova har været den klassiske gengivelse af tetragrammet. Encyclopedia International giver tydeligt udtryk for at navnet Jehova er „den moderne form af Guds hellige hebraiske navn“. I en nyere udgave af The New Encyclopædia Britannica forklares det at Jehova er „det jødekristne navn for Gud“.
Men interesserer folk sig for Guds navn i dag? Guds navn, i den ene eller den anden form, kan stadig ses på mange offentlige steder. For eksempel er navnet Jehova indgraveret i en hjørnesten til en bygning i New York. Navnet kan desuden ses på hebraisk i en farverig mosaik på en af byens travle undergrundsstationer. Guds navn findes også mange steder i Danmark, blandt andet på Rundetårn. Men det er sikkert kun et fåtal af de tusinder af mennesker der er gået forbi sådanne steder, som har tillagt indskrifterne nogen betydning.
Betyder Guds navn noget for folk i den del af verden hvor du bor? Eller omtaler de fleste Skaberen som „Gud“, som om denne titel var hans navn? Måske er du kommet til den konklusion at mange slet ikke engang har overvejet om Gud har et navn. Hvad med dig? Er det naturligt for dig at kalde Gud ved hans personlige navn, Jehova?