SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
4tilføjet af eks-vidne
Gud kan aldrig være af det onde,
lige nu går debatten på om Gud med vilje satte træet om kundskab på godt og ondt i Edens have. Hvis Gud gjorde det, fordi han vidste at menneskerne Adam og Eva ville spise deraf, forledt af slangen, Satan, så har han haft en hensigt. Om det var for at prøve mennesket af, for at prøve hvad sker der, hvis mennesket har en fri vilje, kunne han så vide det på forhånd?
Tjaeee det er et godt spørgsmål. Selv har jeg det oppe at vende rigtig meget for tiden, da Gud er en stor del af mit liv. Men uanset om Gud er altvidende og almægtig, så er jeg i den trygge forvisning om at Gud IKKE er ond. Han har med garanti sine grunde. Og menneskets tanker er ikke Guds tanker. Menneskets veje er ikke Guds veje.
Hvilke hensigter Gud har, ved kun Gud. Ligesom at det kun er Gud DER KENDER DAGEN OG TIMEN FOR HVORNÅR HAN GRIBER IND. Hvad det så end betyder. Men det tror jeg heller ikke vi skal bekymre os om, for det opdager vi nok.
Nej nu vil jeg til at nyde livet for alvor. Takke Gud for, det jeg har fået og takke for at vi trods alt har det godt. Men vigtigere, bede Gud om, at han vil tage hånd om de mennesker, der I DAG lider ondt og hjælpe dem til at få det bedre. Uanset om det er børn, der bliver misbrugt, eller mennesker i det hele taget, der trænger til hans hjælp.
Jeg tror at bønnens magt er stor.
Hilsen Manjana
tavse-vidner.dk
tilføjet af sebl
Den gyldne regel
Ja, livet er jo i det store og hele godt. Om dem der lider nød har jeg et godt råd - gør imod dem, som du ville ønske de gjorde imod dig, hvis det var omvendt...... Bøn er godt, meeeeen.....
mvh Stig - din broder i troen....
tilføjet af eks-vidne
Bønnen.
Hej Stig
Først, varmer det at du skriver, din broder i troen. Tak. Men selvom jeg har flyttet mig, og er ret vild med den nye måde at tænke og tro på, så mangler jeg stadig at få nogen trosspørgsmål på plads. At forstå det rigtigt. Så jeg vil ikke være ærlig, hvis jeg skriver, din søster i troen. Og ærlig det er jeg. Men den dag jeg kan skrive det, uden at føle den mindste form for tvivl, der kan du ikke undgå at opdage det. smiler. :)
Men jeg undrer mig over at du trækker på ordet bøn. For beder man i oprigtig tro og af et loyalt hjerte, er bønnens magt da stor. Bønnen er en stor gave, for man kan henvende sig til sin himmelske far igennem den vej. Så det må du meget gerne forklare.
Og vi ved da, at bede for andre gør en større virkning. Ihvertfald sådan som jeg forstår det. Selv er jeg glad for at bede igen, og at føle at jeg bliver hørt. Man afskærer sig ikke fra Gud, fordi man forlader JV, sådan som de lærer. Det passer simpelthen ikke.
Dette måtte jeg skrive, for er der eks-vidner, der læser med, der savner bønnen, savner at "tale" med Gud, så hold jer ikke tilbage. Begynd at bede. Gud er der stadigvæk også selv om i ikke længere er JV'ere. I er meget velkomne til at kontakte mig, såfremt i føler i har brug for at tale om det. Mit tlf. finder i på min hjemmeside.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk
tilføjet af sebl
Bøn
Jeg håber bestemt ikke det kom til at lyde somom, jeg ikke tror på bønnens glæde og kraft. Men mad til de fattige køber den næppe.
Jeg erindrer en historie fra "det vilde vesten". En mor var blevet enke, og skulle prøve at holde farmen kørende, hvilket bestemt ikke var let for en enke dengang - slet ikke med ansvaret for børn. Så en dag præsten kom forbi, spurgte han, da han var ved at gå, om der var noget han kunne gøre for hende?
Hertil svarede hun, at jorden ikke gav så godt, så hun ville blive glad, hvis han ville bede en bøn over jorden for hende? Jo, sagde præsten, det vil jeg da gerne, men jeg tror nu ikke det er en bøn din jord trænger til - jeg tror snarere den har behov for noget dyremøg......
Man skal have en bøn i hjertet i al hvad man gør. Men bønnen supplerer almindelig sund fornuft - den erstatter den ikke. Jeg er sikker på det er en god ide, at bede om hjælp til de fattige - især, hvis bønnen øger ens lyst til faktisk at hjælpe dem på praktisk vis.
Bøn er vores telefonlinie til Gud. Her kan vi tale med vores bedste ven. Så skulle bønnen jo helst føre til, at vi faktisk går ud og gør det Han råder os til....
tilføjet af eks-vidne
en god historie,
der fortælle en helt rigtig pointe. Så forstår jeg dig, og er enig. Det svarer til at man heller ikke kan bede Gud om at vinde de millioner, der nu måtte være i puljen på lørdag. Altså bede ham velsigne kuponen man køber. Det tror jeg heller ikke på.
Nej her må fornuften også råde.
Men at bede for en syg ven, eller i det hele taget for at dem, der lider ondt må få det bedre, det tror jeg virker. Selvom verden så burde se anderledes ud, iflg mine bønner ihvertfald. Men det lader jeg være i Guds hænder.
Men jeg er ved at være træt nu, så jeg orker ikke at kommentere ret meget mere nu. Vi er enige.
Hilsen Manjana
tavse-vidner.dk