Guds grænseløse kærlighed.

Til Dorte Olesen (tidl. Tveiti). ” Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.«
Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

»Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«
Citat slut. Mattæus Evangeliet kap. 21.
Et menneske? Hvad er et menneske, at ”du” kommer ham i hu? Ja, hvad er et menneske der kan i den grad påkalde Guds omsorg?
Nu vil jeg gerne tale med jer om ”et menneske”, som har gået meget ondt igennem og har lidt i sin egen stille smerte. Jeg vil fortælle jer hvorfor og hvordan Gud den Almægtige (el`sjadai) fra det allerhøjeste kom til dette menneske denne kvinde og omsluttede hende med al sin kærlighed.
Hun var udstødt og mistroet. Hun var forkastet og fornedret, men Gud ser på hjerterne. Gud så et rent hjerte.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Engang var jeg kommet derud hvor jeg følte, at Gud ikke brød sig om mig. At gud ikke ville ha` mig. Men midt i min fortvivlelse opdagede jeg, ” …………….. hvor langt der er til stjernerne, men midt om natten syntes de at være så tæt på”.
Altså jeg oplevede og fik den vision, at når mørket sænker sig (problemerne melder sig) så er løsningen ikke så langt borte dersom man blot vil se opad.
Hvorfor er smerten i sjælen én af menneskets muligheder et menneskes vilkår? Hvorfor føler vi denne sjælelige smerte og nød, som f.eks. dyrene tilsyneladende ikke har? Fordi vi er ”af Gud”.
Min løsning eller min ”redning” blev, at jeg mødte Jesus og mennesker der havde givet deres liv til Jesus. Det blev et vendepunkt.
En kvinde.
Når jeg ser andre mennesker smerte og fortvivlelse ønsker jeg, at de også må møde Jesus. Jeg fandt dette smukke digt på Internettet og vil her citere det:
Varmen er ulidelig og mennesker presser sig på,
det er et mærkeligt skue, som foregår.
Hvem er han, der har sådan en magisk tiltrækning
på folk?
Midt i trængslen, som i langsomme bevægelser
er på vej hen til et bestemt sted. Midt
i trængslen,
befinder jeg mig.
Jeg har hørt nogen råbe om sygdom og død,
men jeg ved ikke hvad det betyder,
eller hvem det er.
Der er én ting, som jeg tænker på hele tiden,
min egen sygdom.
Jeg er syg,
jeg bløder, hele tiden.
Jeg har brugt mine sidste penge til læger,
jeg har brugt mine sidste kræfter til
behandling,
nu kan jeg ikke mere.
Jeg havde besluttet mig for, at
lægge mig ned, eet eller andet sted
for at søge hvilen,
den evige hvile.
Hvor ville det være dejligt, sådan
bare at ligge der i varmen og kikke op i skyerne,
se deres himmelflugt
og så tænke på,
at om nogen tid
ville jeg være som dem.
Da hørte jeg midt i mine egne tanker
ordene,
”Jeg vil”.
Hvad var det,
”Jeg vil”,
hvad betød det?
Jeg måtte nødvendigvis finde
den person,
som havde udtalt disse ord.
Det blev med eet det eneste,
som interesserede mig.
Og nu,
nu er jeg midt i en folkemængde,
som bevæger sig et bestemt sted hen
jeg ved ikke hvor.
Nu se jeg ham,
ham som alle
råber på.
En ung mand,
som lige pludselig bliver
det helt centrale for mig.
Jeg ser, hvordan han
rækker hånden ud og rører ved folk,
som ser mærkelige lykkelige ud.
Jeg tænker kun én ting,
jeg må røre ved hans tøj.
Jeg kan ikke gøre mig bemærket,
så vil de jage mig bort,
jeg en kvinde af ringe stand.
Jeg tager min beslutning.
Langsomt og pludselig er jeg
ved siden af ham.
Jeg kan mærke varmen fra ham og
der sker noget mærkeligt i mig.
Jeg får styrke til,
at røre ved hans tøj.
Et elektrisk stød går gennem mig og
smerten er, som en kniv der skærer i mit indre.
Og så,
så er alt stille.
Folk er holdt op med at råbe og
der er helt stille.
Han vender blikket og ser mig.
Hvem rørte ved mig,
spørger han?
Ingen, er der nogen som siger,
ingen.
Men han,
han siger jo,
der var nogen
og ser på mig.
Jeg græder og bøjer mig ned.
Det var mig, siger jeg.
Jeg rejser mig op og mærker hans hånd,
jeg er ikke mig selv,
jeg er en anden.
Han ser mig i øjnene og siger,
kvinde,
din tro har frelst dig.
Og så går han videre.
Jeg er tilbage og kan ikke gå,
men sætter mig ned.
Jeg bløder ikke mere,
jeg er rask.
Hvad er der sket?
Jeg ved det, jeg ved det,
det er ham,
ham de alle har talt om,
Jesus.
Han har helbredt mig,
mig af alle,
jeg, som tvivlede på ham,
jeg, som spottede ham.
Jeg er rask.
Livet går videre,
og Jesus rækker hånden ud til andre,
til dig, til mig
til alle.
Er du en tvivler?
Er du en spotter?
Er du syg?

Hvem er Jesus,
hvem er du?
Han er din og
du er hans.
Han vil det bedste for dig,
vil du det bedste for dig selv?
Citat slut.
Kommentar:
Verden til forskel eller? Kunne det tænkes, at efter 2000 år skabes den smukke ånd i det menneske dengang (hende, kvinden) skabes ånden i et menneske og hun fremstår atter, som bærer af en ”helbredt” ånd? Eller hvad er det der nu gør forskel, at nogen græmmes medens andre udtrykker skønhed og livsglæde?
Forstår du hvorfor smerten er der? Tænk dig godt om. Det er voldsomme universelle kræfter der står bag ved. I den kommende tid vil jeg gerne tale med jer om dette.
Venlig hilsen
Blomberg.

Hej Blomberg
Jeg har læst dit indlæg til mig (og alle andre der har levet i smerte). Tak. Lige nu kan jeg slet ikke fatte det. Jeg skal have tid til at fordøje.
Kærlige tanker
Dorte Olesen

En dag for mange år siden levede mennesker i ”pagt” naturen. Ud af disse fandt kulturhistorien to, som blev benævnt Adam og Eva.
Hankønsvæsenet Adam, mennesket Adam fik sit navn i kulturhistorien i relation til sine omgivelser og grundet det faktum, at han var en del af naturen en søn af naturen og derfor en søn af ”Den” eller ”Det” som blev tillagt de kræfter som rådede i naturen.
Daglige iagttagelser bekræftede den symbiose, at hvad der ”kom ned i jorden”, ”voksede også op af jorden”. Ergo, jordvæsenet Adam, mennesket Adam måtte altså på én eller anden måde have et tilhørsforhold til sine omgivelser og deraf navnet Adam der betyder ”af jord” eller rettere ”jordisk”.
Nu kendte man godt til ”det spirituelle” dengang, men alligevel ikke noget nøjagtigt og heller ikke noget der relaterede et menneskes et jordmenneskes tanker og følelser.
I naturen dannede alt par og derfor også de jordiske. Sønner og døtre af naturen, sønner og døtre af ”det jordiske”.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I Bibelen beskrives det på følgende måde.
1. Mosebog kap. 1:
Den 6. dag:
[1 ”Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.
22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"
23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag”.]
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

24 ”Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:
25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.
26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"
27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;
28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"
29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;
30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.
31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag”.
Citat slut.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læg lige mærke til følgende:
26 ” Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"
27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;
28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden…..”
Citat slut.
Der findes en anden beretning (beretning nr. 2) som fortæller en helt anden historie:
1. Mosebog kap. 2:
21” Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;
22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam.
23 Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"
Citat slut.
Kommentar:
Ja, du skal forstå, at her er ikke tale om en ”operation” eller noget andet kødeligt og blodigt. Her er udelukkende tale om et artstilhørsforhold for at vi skal forstå vor egenart.
Denne beretning er som hentet ud af en eventyrbog. Hvordan skal man egentlig talt forklare mennesket og eller i det hele taget det mærkelige væsen der både kan tænke og føle?
Hvordan skal man indlede et ”forhold” til det Åndelige? Ved at erklære sig ”af Gud”, af ”det usynlige” det ”mystiske”. Derved ophøjedes det menneskelige væsen, det menneskelige parforhold til noget der var ”helligt” og altså ikke dyrisk.
Beretningen i Bibelen omtaler menneskets pagtsforhold til ”det usynlige” til Gud (hvad vi kalder ”det”) og heri indgik som en naturlig del godt og ondt, rigtigt og forkert, ligesom i det daglige liv, som ”den situation, beretningen omhandler” og som nu fik større betydning end hvordan naturen ellers reagerede.
Husk på, at beretningen er skrevet 1) 2.000 år før de mennesker der omtales i slægtsregistrene og 2) 10.000 og 20.000 år før de vidnesbyrd vi betragter som både historiske og kulturelle og som vi har nedskrevne vidnesbyrd om og af i originaludgave omtaler og således også milliarder og millioner af år før begivenhederne der omtales overhovedet indtræffer.
Altså først begivenhederne så beretningen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nu er der altså det ved beretningen i Bibelen, at den historie kan vi godt bruge til noget. Den handler om Adam og Eva og ”syndefaldet”. Altså mennesker der kommer til kort, begår fejl, ”synder” (imod en lov eller en pagt).
Det er noget vi kan genkende for vi oplever også både det, at komme til kort, fejle og ”synde” (imod en lov, en pagt eller en aftale) og derfor betyder beretningen om ”syndefaldet” noget for os.
Det ser ud til, at kvinden Eva ( frugtbarhedsnavn) blev gjort ansvarlig for hvad som skete, men også manden måtte bære sin del af konsekvensen.
Der findes en beretning som ikke er skrevet om det forhold, men den kan vi jo så fortælle her.
” Der var således sket det mærkelige, at det område hvor disse mennesker havde deres boplads og hvor deres børn og slægter omkring dem af andre familier i begyndelsen foregik forholdsvis roligt.
Det som optog dem var det faktiske forhold, at det område de havde måtte forlade med de tilpasse livsbetingelser nu var blevet uigennemtrængeligt samtidig med, at der brændte en konstant varm ild der fortærrede alt hvad der kom i nærheden.
Den historie havde de fortalt deres sønner mange gange og alle havde undret sig hvad det dog var for noget og om de selv havde påkaldt sig det ”usynliges kræfters” straf.
Sønnerne var altid sammen med deres far for at skaffe til føden og de forskellige andre livsfornødenheder, men mange gange havde de to største drenge stået og betragtet det område hvor den varme ild gjorde det umuligt, at komme i nærheden.
http://www.youtube.com/watch?v=NFfASxEESBM&feature=related
I betragtelig afstand havde de ofte set dyr og planter blive brændt op og ingen turde nærme sig ”det glimtende flammesværd”.
Nu var der så det ved det, at ”den usynlige”, det ”stærke” der var større og stærkere end menneske, ja alt ikke tillod at man mere kunne leve uden, konstant at være beskæftiget med, at tilså, grave og lede efter føde eller plukke grønne spiser hvor man kunne finde det eller dyrke det.
Det var en naturlov havde deres Far (Adam) fortalt dem, at Gud havde fortalt ham. En form for straf havde han sagt.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nu var der så det ved det, at Hebel ofte talte med sin mor (Eva) om dette og hun manglede altid noget til både at kunne ligge på, men også at klæde sig med.
Derfor havde han fundet ud af, at dyrenes uld kunne anvendes til at fremstille disse ting. Det havde været en længere proces, men langt om længe var det lykkedes ham, at få disse uldtotter til at fæstne sig sammen til nogle måtter og moderen (Eva) fandt hurtigt ud af at hive dem til tykkere stykker der kunne både flettes og meget andet.
Kayin derimod var ikke helt sikker på, at Hebel gjorde der var ”tilladt. Iflg. sin far Adam, skulle de grave og have med jorden og afgrøderne at gøre så han var sikker på, at Hebel endnu engang ville påkalde sig ”den usynliges” vrede og hvad så?
Ja, vi kender alle beretningen og når vi tænker på hvad der skete efterfølgende da ”den usynlige” havde gjort sig til kende overfor menneskene forstod disse, at Gud ikke ønskede ofre (alene) af planter, men af kød og blod.
Ja, det var endog blodet der alene kunne ”formidle” ”den usynlige”, Gud.
Nu var der så det ved det, at der hvor denne nævnte ”familie” opholdt sig og havde deres boplads var hvor floderne konstant løb over med større eller mindre vandstand.
http://www.youtube.com/watch?v=XmMdzXgnv38
Her havde de leget og her havde de alle badet i vandet af alle mulige forskellige årsager og det behagelige var til at få øje på.
En dag bad Eva sin mand Adam om at gå til det ”brændende” sted og se om ”den usynlige” var til at ”forhandle” med.
Adam kom skuffet tilbage og sagde, at han ikke engang havde set ”den usynlige” som han ellers plejede at kunne fornemme.
Nogen tid efter plagede Eva igen Adam at forsøge og endnu engang gik Adam den tunge og farlige vej derhen hvor ilden brændte konstant.
Endelig langt om længe kom Adam tilbage og så meget træt ud, men også forandret og forunderlig. Jo, han havde ”følt den usynlige`s ” nærværelse.
Eva spurgte, men Adam svarede, at han lige skulle tænke lidt over det før han kunne fortælle hende det.
Jo, ”den usynlige” havde talt til ham. Han havde forstået, at deres situation fra nu af ikke var så håbløs som de ellers havde ment og at ”den usynlige” havde givet ham fred og glæde i sit hjerte.
Da bøjede Eva sig ned og lå helt stille og Adam forstod, at hun accepterede og det samme gjorde han.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Derfor kaldtes dette sted: ”stedet hvor ”den usynlige” mødte mennesket”. Her blev der samlet en enorm mængde sten og klippestykker sammen og dannede en pyramideform som de altid kunne komme til og generationer efterfølgende kunne valfarte til for at huske, at ”den usynlige” havde givet mennesket fred.
http://www.youtube.com/watch?v=tFxPXKBUDdE
Tusinder af år skulle gå og mennesket skulle gennemgå mange trængsler samtidig med, at der blev nedskrevet flere og flere historier.
Kvinden kom til at være centrum, men blev også udsat for krænkelser der næsten tog livet af hende. Altid var hun den der måtte bøje nakken og altid var det hende der skulle ofres.
Der kom stærke kvinder der ikke lod sig kue, men de var et fåtal. Der skulle gå hen ved 5.000 år fra disse begivenheder først skete indtil ”den usynlige” besluttede at åbenbare sig for mennesket.
For lige som at give kvinden oprejsning for så mange års mishandling og fornedrelse kom ”den usynlige” til en kvinde ved navn Maria og talte til hende før nogen anden.
Stille og roligt i nattetimerne åbenbarede et lys sig så kraftigt, at Maria vågnede og følte uro i sit hjerte (Lukas Evangeliet kap. 1):
Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene:
»Herren er med dig, du benådede!«
Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende:
»Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen:
»Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende:
»Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisa­beth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.«
Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.
Citat slut.
Læg mærke til ordene: ” Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord”. Disse ord er hvad der forløste Maria og Gud kom og åbenbarede sig for menneskene.
Johannes 1
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. 5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes. 7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. 9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12 Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn; 13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

15 Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig."
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

26 Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende, 27 han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse."
28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
29 Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg komm en og døber med Vand."
32 Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

36 Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds Lam!"
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
38 Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?"
39 Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time.
40 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
41 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus).
42 Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt: Petrus).
43 Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!"
44 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
45 Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth."
Citat slut.
Mange udtrykker deres beundring og tro på dette i sang og musik. Her Sarah Brightman:
http://www.youtube.com/watch?v=yXuw9icKXnU
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja, kære Dorte, dette er til dig. For at du kan forstå, at du er Guds udvalgte. Gud så i dig et rent hjerte og det behagede ham.
Dersom du vil, vil ”han”.
Kærlig hilsen
Blomberg.

´
Citat....................................................................................
Hvorfor er smerten i sjælen én af menneskets muligheder et menneskes vilkår? Hvorfor føler vi denne sjælelige smerte og nød, som f.eks. dyrene tilsyneladende ikke har? Fordi vi er ”af Gud”.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, CITAT SLUT!
Du er vist ikke klar over, at dyr sanser langt mere en vi mennesker vidste før i tiden - Noget man er i fuld gang med at undersøge - mange dyr sanser naturkatastrofer før det mest avancerede måleudstyr - Nogle dyr sanser når deres Herre Dør -
For mange år siden havde vi både kat og hund - desværre måtte vi aflive hunden - da vi kom hjem sad katten og stirrede stift ind i væggen - det gjorde den uden at røre sig om dagen, men vi kunne se han spiste og drak om natten - men næste morgen sad han der igen - i 10 dage - Blomberg - Hvorefter "han lod som" intet var sket!

Men det var vel et tilfælde - For dyr kan jo ikke sanse sjælelig smerte - eller?

Citat: .................................................................................
hvad er det der nu gør forskel, at nogen græmmes medens andre udtrykker skønhed og livsglæde?
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Citat slut!
DET menneske der går i lyse tanker, - går i Lysets stråler i døgnets 24 timer -
Det menneske der går i mørke tanker, - går gennem nattens mulm og mørke i døgnets 24 timer -
Heldigvis for mange, måske de fleste
er livet jo ikke kun Sort og Hvidt - men består af den fineste gråskala trin for trin!

CITAT: ..................................................................................
Forstår du hvorfor smerten er der? Tænk dig godt om. Det er voldsomme universelle kræfter der står bag ved. I den kommende tid vil jeg gerne tale med jer om dette.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, CITAT SLUT!
Det glæder jeg mig så til, om DU skulle kende til menneskelig smerter -
HVAD ER smerte Blomberg -
Er den vedholdende klinger den af - er smerten altid ens, eller er der
forskel på smerte - Psykisk - Fysisk - Hvor bliver den af - eller er den der?
HVAD tror DU er mest smertefuldt - sætter sig dybest - smerte eller smerte - Blomberg?

Hvad det har med VOLDSOMME UNIVERSELLE kræfter at gøre, glæder jeg mig overordentlig
til at erfare - DU Blomberg lydder som om du kender alt til Smerter, smerter og smerter!

jalmar

Kære Blomberg
Det her giver mening uden lige. Men jeg er slået omkuld. Jeg skal fatte det. Det passer sammen med alt det andet jeg har læst.
Men endnu engang
Kærlige tanker
Dorte Olesen

Kære Dorte,
nu skal du blot tage al den tid du ønsker til at forstå din nye situation. Du skal ikke tage dig noget af, at jeg skriver og skriver, men jeg er nød til at skrive når tankerne trænger sig på.
Det betyder ikke, at du skal handle hurtigt eller noget som helst, men blot at du skal nyde dit nye liv i Jesus. Du skal heller ikke lade mig være den der afgør hvad og hvorledes, men bring blot alle dine tanker frem for Jesus i dine bønner og i dit stille sind.
Nyd dig selv og din nye situation og glæd dig. Glæd dig Dorte fordi du er elsket af ham vi alle elsker og ser hen til. Ham der gav sit liv for dig og for mig, ja for alle mennesker.
Imidlertid er det vigtigt, at sige til sig selv. Han gjorde det for mig; ikke? Jo, det gjorde han. Så stor kærlighed har Jesus til os til dig, at han gav sig selv hen og døde denne smertefulde uretfærdige død for vores skyld.
Tak Jesus for dit liv du gav os, du gav mig. Tak.
Guds kærlighed! http://www.youtube.com/watch?v=vbE_xlmF38I&feature=related
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil nu tage udgangspunkt i det usynlige liv. Når vi betragter livet så betragter vi samtidig noget vi ikke forstår. Vi ved ikke hvad ”livet” er for noget.
Vi kender til vort jordiske liv, tilværelsen her på planeten jorden, men i vor ”molekylære tilstand” aner vi ikke noget. Vi ved ikke hvad er.
Ånden i os må jo komme eet eller andet sted fra og da Gud er Ånd, må ånden i mennesket komme fra Gud. Det vil sige, at når vi betragter livet, betragter vi også ånden og når vi betragter livet / ånden, betragter vi Gud.
Sådan har mennesket også altid oplevet sig selv. Nogen har så ment, at de var mere Gud end andre. At de kunne tillade sig, at være Gud, Herre over andre.
Men det kan vi ikke, det er vi ikke. Vi er lige. Gud har ingen favoritter iblandt os. Nå, vil du sige, hvad så med de der syndere. De onde, de ugudelige, de blasfemiske, hvad med falsk religion?
Ja, hvad med dem?
For således elskede Gud (verden).
Johannes Evangeliet kapitel 3 vers 16.
Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, v15 for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.
v16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
v18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.
v19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde.
v20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. v21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«
Citat slut.
Kommentar:
Ja, man tror det er løgn. Hvordan kan Gud elske ”verden”? Normalt ville det vel være dersom Gud hadede verden, men sådan er det åbenbart ikke.
Det kan godt være vi hader verden, det kan godt være vi hader ”de onde” og det kan godt være vi vælger, at udstøde ”de onde”, men Gud?
Gud elskede verden. Den må vi lige tænke lidt over, ikke?
”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns blod, renser os fra al synd...
Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. ( 1.Johannes brev kap. 1 vers 7-9)
Ja, vi kan lige så godt bøje os for Herren. Vi er alle syndere og vi kommer alle sammen til kort, derfor skal vi komme til Jesus nøjagtig som vi er. Hvorfor?
Fordi Jesus elsker os.
Her er hvad nogle Kristne mener: http://www.amen.nu/site/1e_001.htm
Nu vil nogen mene, at vi er nød til at være rene for at komme til Jesus? Der er noget om snakken, men et er faktisk den omvendte situation.
Vi kommer til Jesus med ”snavsede” klæder, men i og med at vi kommer til Jesus sker der noget. Johannes Åbenbaringen kap. 7:
”10 og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!
11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:
12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?
14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det.
Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem.
16 De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem.
17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne.”
Citat slut.
Ja, ”……de har tvættet (vasket) deres klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod”. Jeg har hørt nogen her på denne debat udfordre mig med ordene: ”…ha, ha, nå og hvordan vil du så forklare, at ”de har vasket deres klæder ”hvide” i Lammets blod”? Blod er jo rødt så ….ha, ha.
Ja, sådan var ordene. Dertil vil jeg blot sige, at uden Helligånden kan man selvfølgelig ikke forstå noget som helst. At vaske sine klæder hvide i Lammets (røde) blod, er jo det mirakel der gør, at vi bliver erklæret retfærdiggjort.
Hør nu her. Da Jesus levede iblandt os gjorde han mange ”mirakler”. Én af de ting han udførte var nemlig noget der har med farven (blod) at gøre i forhold til hvid.
Engang forvandlede han netop det hvide vand til det røde ”blod” (vinen). Det var til Brylluppet i Kanaan. Johannes Åbenbaringen kap. 19:
Aabenbaringen 19
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud. (jfr. Johannes Åbenbaringen kap. 7 vers 13, 14)

4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Citat slut.
Ja, Brylluppet i Himmelen. Brudgommen og bruden! Jesus og sin menighed af mennesker der elsker ham og alt hvad han står for og derfor elsker vi også hinanden i forening.
Jo, Jesus kan forvandle vore snavsede klæder hvide i sit ofrede blod.
Jeg ser mennesker der lider og mennesker der bliver forfulgte for Jesu navn skyld. Jeg ser mennesker der bliver fornedret, forhånet og forkastet af andre mennesker, der mener de er Guds stedfortrædere her på Jorden. Jeg ser mennesker der bliver løjet alt muligt ondt på, men som er rene i deres hjerter.
Jeg ser mennesker der råber til himmelen om tilgivelse og accept og kærlighed, men hvor himmelen ligesom bliver holdt lukket for dem. Hvorfor?
Mattæus Evangeliet kap. 23:
”13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke”.
Citat slut.
Nu sker der noget.
Jesus kommer på besøg hos ………………………..se Lukas Evangeliet kap. 7:
”36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37 Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39 Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
40 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41 "En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43 Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

44 Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
45 Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
48 Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49 Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50 Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"
Citat slut.
Kommerntar:
Ser du, denne kvinde så anderledes ud i ”de andres” øjne. Hun var ikke værdig, mente de, men Jesus mente noget andet. Han så godt Kvindens situation, han så godt hendes svaghed, han så godt hendes ulykkelige situation og han så godt hvordan hun …………ja Jesus så tilbage i tiden og den fornedrelse og smerte hun var blevet udsat for og hvordan omstændighederne havde såret hende, havde knækket hende og fornedret hende i alles øjne.
Hun kunne ikke opnå retfærdighed og nu var det for sent. Hun var kommet til et endeligt i sit liv og der var kun én ting for hende at gøre.
Give alt hvad hun havde og så………………ja, for hende kunne hun lige så godt læge sig til at dø. Hun opgav. Men, i selv samme øjeblik var Jesus hos hende. Ja, hun søgte ham selv, men hvad kunne hun forvente? En Rabbi i det jødiske samfund?
Det kendte hun kun alt for godt, men alligevel hvad ondt kunne der ske hende nu mere? Hun var kommet til ”vejs ende”.
Nej, det var lige netop det hun ikke var, men som hun ikke kunne vide.
I samme øjeblik hun opgav sig selv og overgav sit til Jesus, skete miraklet. Jesus forvandlede hendes liv, hendes situation og de betingelser hun var blevet dømt til og under.
Miraklet skete. Hun blev erklæret for ren. Ja, tænke engang. Mennesker, domstolene og de toneangivende i datidens samfund havde udstødt hende, havde knækket hende, men Jesus så noget de andre ikke så.
Han så et rent hjerte. Dette var mere værd i hans øjne end alt andet vi nogen gange mener at have betydning. Et rent hjerte.
Derfor elskede Jesus hende og defor gav Jesus hende det hun længtes efter. Et livsforvandlende håb. Jesus forvandlede hendes liv og i stedet for at være kommet til afslutningen var hun nu kommet til ”en ny begyndelse”.
I dag 2.000 år efter fortælles denne historie stadig og vi har lov at tænke tilbage på hende og lovprise hende for hvad hun gjorde mod Jesus.
Ja, men vil nogen måske sige. Det ville jeg også have gjort mod Jesus, ja jeg ville. OK, men så læs her:
Mattæus Evangeliet kap. 25.
"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.
Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.
Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.
Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?
Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”.
Citat slut.
Altså, det er i den fornedrede tilstand, det er når vi opgiver, det er når alt håb er ude, at ”nogen” kommer til os. Jesus sender ”nogen” til dig og til mig.
Der hvor du er, i den situation du lige nu befinder dig i hvor forfærdeligt den end måtte synes i dine egne og andres øjne……………..lige der møder Jesus dig.
Hvorfor? Fordi Jesus elsker dig uanset hvad. Jesus elsker synderne og derfor kom Jesus til verden for, at frelse verden.
Nu vil jeg, at du blot skal læne dig tilbage og nyde din situation. Du er i fuldkomne arme og i tryghed og ingen kan overhovedet skade dig nu eller mere.
Også selv om du begår fejl (synder) så er Jesus lige ved din side og rejser dig op igen og igen og igen. Jesus svigter dig aldrig.
Kom Dorte, åbn dig op for Herren. Mærk varmen og kærligheden der strømme ned fra Himmelen. Guds godhed vare evindeligt.
Mennesker synger deres kærlighed ud. Syng også du Dorte, din tid er kommet.
http://www.youtube.com/watch?v=Xipq208iNHg&feature=related

Kærlig hilsen
Blomberg.

Hej Blomberg
Vågnede tidligt imorges, og kunne ikke sove. Pludselig var der nogle ting der satte sig på plads inde i mig. Nogle helt "jordiske" ting jeg ikke kunne finde en løsning på. Ligepludselig så jeg løsningen.
Så læste jeg dit nye indlæg. Det skal jeg så også lige have reflekteret over.
Jeg takker kærlighedens Gud for oplysningen, og takker for dig.
Kærlige tanker
Dorte Olesen

Jeg vil gerne fortælle dig om "smerten". Den menneskelige smerte. Du må forstå, at dyrene ikke har samme "smerte".
Dyrene reflektere ikke over tilværelsens ulidelige lethed, som vi gør og alligevel ser vi dyrene føle og lide.
Det er på et andet plan. Vi må alligevel huske på, at i Bibelen fortælles der, at det er samme ånd, så det er ikke ligemeget hvordan vi behandler dyrene i alle sammenhæng.
Nå, men du ville gerne vide noget om "den menneskelige smerte"?
Ser du Jalmar,den menneskelige smerte hænger nøje sammen med Sandheden. Nogen vil måske sige, at hvordan man kan vide, at man har Sandheden?
Det er sådan set meget nemt at finde ud af. Den der har Kærligheden har også Sandheden. Kærligheden forklares i Bibelen.
1. Korinterbrev kapitel 13:
” Talte jeg end med menneskers og engles tunger, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm, eller en klingende bjælde. Og havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet. Og uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer, til de fattige, og gav mit legeme hen til at brændes, men ikke havde kærlighed, da gavnede det mig intet.
Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærlighed praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden ophører aldrig; men hvad enten det er profetiske gaver, de skal engang forsvinde, eller tungetale, den skal forstumme, eller kundskab, den skal forsvinde; thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise.
Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnlige. Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; Nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærlighden”.
Citat slut.
Kommentar:
Det er Sandheden. Vi giver ikke almisser i den forstand, vi giver alt. Kærligheden er ikke ord, men gerninger, handlinger.
Disse må være i nøje overensstemmelse med ovennævnte ellers er det ikke Sandheden.
Nu vil jeg så hjælpe dig lidt til en bredere forståelse af menneskets lidelse i lyset af dette. Jeg vil vise dig en historie jeg vil bede dig læse:
http://www2.kb.dk/elib/lit//dan/andersen/eventyr.dsl/hcaev008.htm
http://www.youtube.com/watch?v=3RdrQy0j39E
http://www.youtube.com/watch?v=bQPTHyfyVXc&feature=related
Ja, Jalmar, Gud har profeter alle vegne om vi dog blot ville lytte til dem.
Venlig hilsen
Blomberg.

😮

Blomberg skriver:
Dyrene reflektere ikke over tilværelsens ulidelige lethed, som vi gør og alligevel ser vi dyrene føle og lide.

Svar:
Hvor ved du det fra - Har du talt med dem - Studeret dem nærmere - eller Spurgt din Gud?
Sandheden er:
Ingen aner hvordan sindet på dyr fungerer, det er Noget man først lige er i gang med at studere -
TÆNK lige på - at Dybest set er VI ikke andet end overudviklede Primater - Sandsynligvis bare et af Naturens luner!

Blomberg skriver:
Nå, men du ville gerne vide noget om "den menneskelige smerte"?
Ser du Jalmar,den menneskelige smerte hænger nøje sammen med Sandheden. Nogen vil måske sige, at hvordan man kan vide, at man har Sandheden?

Svar:
Det er tydeligt at dine refleksioner over smerte er rent religiøst teoretiske!
Du aner intet om hvad rigtig smerte er -
Og det vigtigste - - OM - hvordan man på Trods kommer videre i tilværelsen!

Blomberg skriver:
Kærligheden er ikke ord, men gerninger

SVAR:
Her kniber det åbenbart også - Sivede det slet IKKE ind - på Trods af Dortes indlæg?
Blomberg - ORD - på rette på rette tid og sted ER MEGET STØRRE END GERNINGEN!

Jeg Troede DU Blomberg bare vidste lidt - TRO mig Jeg kender:
BÅDE - smerten - smerten og smerten -
Uanset hvilken af dem det er, kan jeg informere dig om:
Smerten er som et Hav - sommetider stille og rolig - Men desværre skal der
ikke så meget til før der er ORKAN-Varsel - Noget ala din Trådstarter - Blomberg!
Og Blomberg JEG ved også -
hvordan man på TRODS kommer videre i Tilværelsen - Videre med og i Livet - blomberg!
Du kan så replicere - At det virker IKKE sådanne - Så kan jeg fortællle, hvilket
Dortes reaktion vidner alt om, at uanset hvor meget længere man kommer i livet, gør
smerten mennesket tyndhudet på visse områder - Der går meget nemt hul og det begynder at bløde

jalmar

det er rigtigt godt Dorte, tillykke med det. Jeg skriver lidt mere til dig senere.
Kærlig hilsen
Blomberg.

Ja, Jalmar det er som jeg troede, spild af tid.
Blomberg.

😕

BLOMBERG med denne TRÅDÅBNER troede jeg virkelig på, at det var mennesket Blomberg
HÅBEDE virkelig på - at DU startede denne Tråd fordi du havde noget at sige, om noget
JEG desværre kender for godt - de fysiske og Psykiske SMERTER - og menneskets evne til
at leve med en sådanne smerter i hverdagen - DU kunne jo have prøvet det i Praksis - !

MEN NEJ!
Jeg burde have gennemskuet dig!
Varm luft - Intet andet end varm luft .......
Der er ikke noget der er mere end sørgeligt, når det der sandsynligvis
er startet som en ren sjæl med en ren Tro falder hen i religiøs importunitet!
DU er endt som en der er Troende for egen skyld og ikke for Troens -
Den menneskekærlighed du prædiker - eksisterer ene og alene som varm luft!
Du smider dine religiøse budskaber ind i et narcissistisk håb om at bade i deres lys -

[:*(]

Der hvor Gud møder dig?
Igennem historien, den forholdsvis nære kulturhistorie og derfor også religiøse historie, har mennesker både udforsket deres grænser samtidig med, at Gud er blevet en del af livet og hverdagen.
I ”gamle dage” hvor det var Den Katolske Kirke der var den udprægede religiøse faktor var Gud nærværende både i livet, i dagligdagen, men også på et åndeligt plan.
Mennesker troede på Gud.
Efter reformationen, en naturlig reaktion på den totale ”lovløshed” der efterhånden havde overtaget de menneskelige følelser og sat dem ud af kraft til fordel for retorik og vanvid, mistede mange troen på Gud.
Nu var der ikke så mange ritualer og symboler man kunne relatere sig til og hverdagen for ”de reformerte” blev ofte en ”kedelig” affære.
Forestil dig at komme fra et kirkerum fyldt med duftende røgelser, guldomkransede Ikoner og bygninger der er konstrueret af marmor og guld.
Så ankommer du til den reformerte kirke og får et kulturchok. Alt er hvide og hvis bølgerne går høje, er der en smuk altertavle, et levn fra ”fortiden” og alle kalkmalerier på væggene er overmalede.
Prædiken bliver personlig og kedelig. Ingen messer, ingen ritualer og ingen ”sjov”.
Imidlertid gror der en ”bevægelse” op omkring den Protestantiske Kirke der flytter ind i hjemmene og man begynder at anvende Jesu lære i det daglige liv.
De der forblev troende blev pietister, http://www.thorshoj.dk/pietismen.htm medens andre blev ”så meget andet”. Man filosoferede over de mange konstruktioner de forskellige dogmatiske forestillinger gav anledning til og der fremkom et utal af strømninger inden for den Protestantiske Kirke.
Imedens fortsatte Den Ortodoxe Katolske Kirke sit liv i Gud og de troende der fortsatte deres tilbedelse som de havde gjort i århundrede, ja siden Den Katolske Kirke blev grundlagt.
Der er kommet fornyelse i Den Katolske Kirke, men det er mere eller mindre det samme der sker.
Hvad skal vi så med det? Jo, vi skal forstå at Ordet, Guds Ord er levende og må nødvendigvis integreres i mennesket for at kunne ”udvirke hvad Gud vil”.
Og hvad vil Gud så? Gud vil det bedste for mennesket. Det kan vi ikke altid forstå endsige se når man tager i betragtning alle de regler der ofte bliver sat op som kriterier for om man er ”god nok”. Hvem er god nok?
Jeg vil derfor vende mit til Jesu liv og lære for at finde ud af det.
Her vil jeg tage en beretning en kendt beretning, men måske kan vi se den i nyt lys. Ja, det er jo sådan, at Gud taler det samme til os alle, men hver især oplever vi en forskellighed idet vi jo har forskellige situationer og deraf behov.
Men lad os se lidt på den beretning jeg tænker på og prøve at forstå hvordan Gud møder os. Det er ofte i (efter vor mening) de mærkeligste situationer Gud møder os og forløser os.
Jobs Bog kap. 42:
42 Job ydmyger sig for Gud.

Da svarede Job:
2»Jeg ved, at intet er umuligt for dig, og at ingen kan standse dig.
3Du spørger, hvem der er tåbelig nok til at ville prøve at tilsløre din retfærdighed og visdom. Jeg indrømmer, det er jeg! Jeg har udtalt mig om ting, jeg hverken kendte til eller forstod - ting, som gik langt over min forstand!
4Du sagde: 'Hør efter, så vil jeg tale! Lad mig stille dig et par spørgsmål - så skal vi se, om du kan besvare dem.'
5Men dette er det eneste svar, jeg er kommet frem til:
Før kendte jeg dig kun på anden hånd; men nu har mine egne øjne set dig! 6Jeg skammer mig over, hvad jeg har sagt - jeg tager det hele i mig igen. Jeg vil sætte mig i støv og aske for at vise min anger.«
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jobs videre skæbne.

7Da Herren var færdig med Job, sagde han til temanitten Elifaz:
»Jeg er vred på dig og dine to venner, fordi I ikke talte korrekt om mig, sådan som min tjener Job gjorde! 8Tag nu syv ungtyre og syv væddere og bring dem som et brændoffer for jer selv i Jobs påsyn.
Da skal min tjener Job gå i forbøn for jer; og jeg vil høre den bøn, han beder for jer, så jeg ikke straffer jer med ulykke for den synd, I har begået - nemlig at I har fremstillet mig på en falsk måde i modsætning til min tjener Job.«
9Så gjorde temanitten Elifaz, sjuhitten Bildad og na'amatitten Zofar, som Herren havde sagt; og Herren hørte Jobs bøn.
10Og mens Job bad for sine venner, vendte Herren hans skæbne, så Job fik dobbelt så meget, som han før havde haft!
11Da kom hans brødre og søstre og hans gamle venner tilbage til ham og holdt fest i hans hjem for på den måde at trøste og opmuntre ham efter de prøvelser, Herren havde sendt ind over ham. Og hver af dem gav ham en pengegave og en guldring.
12Så rig var Herrens velsignelse over den sidste halvdel af Jobs liv, at det langt overgik, hvad han havde oplevet i begyndelsen; for nu ejede han 14000 får, 6000 kameler, 1000 par okser og 1000 hunæsler.
13 14Gud gav ham desuden syv sønner og tre døtre mere; døtrenes navne var Jemima, Kezia og Keren-Happuk.
15I hele landet var der ingen kvinder så smukke som Jobs døtre; og Job tog dem med i sit testamente på lige fod med sønnerne.
16Job levede endnu 140 år, og han oplevede at få både børnebørn og oldebørn. 17Da han døde, var han en meget gammel mand.
Citat slut.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nå, kære Dorte, sådan er Gud.
Vi undre os tit over hvorfor vi skal gå så meget igennem og finder ofte ikke det svar vi søger. Ofte gennemgår vi personlige traumer og lidelser vi ikke forstår. Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort forkert?
Intet, vi har intet forkert gjort, men der er en modstander der hele tiden frister os. Ofte er det kvinderne der uretfærdigt må undgælde og betale prisen for andres uretfærdighed.
Der er en ”modstander”, som også i Jobs tilfælde udfordrede ham konstant og han mistede al sin ejendom og sine børn for ikke at glemme sine venner. Alt kostede det ham og han forstod det ikke.
Han prøvede at gennemgå sit livs gerninger, men kunne ikke finde noget der skulle kunne gøre ham så fortjent til den skæbne der ramte ham.
Hans venner mente, at han i det skjulte havde syndet, men Job viste at sådan var det ikke. Kun Job viste det, men kunne ikke bevise det.
Derfor blev han vred på alt og alle og især på Gud.
Da følte Job, at Gud svarede ham og Job var ikke glad for det svar. Det var ikke det svar han havde regnet med, men han fastholdt sin uskyld.
Gud kendte godt Jobs uskyld, men Gud ønskede noget andet fra Job. Hvad ønskede Gud?
Gud ønskede Jobs hjerte. Jobs kærlighed ubetinget.
Først da Job indså, at retfærdiggøre sig overfor Gud hjalp ikke. Først da Job erkendte sin afhængighed af Gud også i sine svære prøvelser og ydmygede sig og bøjede sine knæ i stille bøn og afmagt, da kunne Gud komme til Job og betjene ham.
Der i sin afmagt hvor ingen troede på Job mere hvor alle pegede fingre af ham og faktisk havde dømt Job da ydmygede Job sig og bøjede sig.
Han kunne jo ikke indrømme noget han ikke havde gjort, men han forstod, at uanset hvad var det kun Gud der kunne læse hans hjerte.
I samme øjeblik Job bøjede sig, omsluttede Gud Job med al sin kærlighed og……………….gav ham oprejsning.
Ja, Job fik oprejsning og Gud selv gav Job al den respekt et menneske kunne ønske og resultatet blev, at Job blev erklæret ren.
Jobs hjerte var rent. Hans kamp var slut og glæden og freden vendte tilbage. Job vidste, at Gud elskede ham.
Kære Dorte, jeg er et menneske Gud har sendt til dig for at vise dig Guds kærlighed. Derfor sendte jeg det ord til dig som Englen Gabriel bragte til den unge kvinde Maria,
Lukas Evangeliet kap. 1:
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen. 30 Og Engelen sagde til hende:
"Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud”.
Citat slut.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg vil derfor bede dig tænke over disse ord: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud”, det er Guds ord til dig fra nu af og til evig tid.
Jeg håber du bryder dig om de Videoer jeg sender, men blot skal du vide hvilket ”univers” jeg selv befinder mig i og om muligt du kan mærke Guds tilstedeværelse i dem.
Det er mennesker der elsker Jesus af hele deres hjerte og lovsynger af hele deres hjerte. Tak til vor Gud for hans kærlighed.
http://www.youtube.com/watch?v=nPo6TQvld0k
Jesus sagde:
Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
12 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,
13 og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.
14 Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det. 15 Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig,
17 den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.
18 Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.
Citat slut. Johannes Evangeliet kap. 14.
Kærlig hilsen
Blomberg.

Det er godt Jalmar, at du ikke er min dommer.
Blomberg

Hej Blomberg
Jeg har ikke fået nærlæst dit indlæg. (Det vil jeg gøre) Men der er sket så meget i mig idag... igen. Der er sket mange gode ting idag.
Til Jalmar
Jeg vil gerne prøve at forklare dig hvad der sker inde i mig. Det kan godt være svært. Jeg bryder mig ikke om at livet skal være svært før det kan blive godt. Men som det er nu, og altid har været, så er det åbenbart realiteterne. Det vil jeg da gerne ændre på, men jeg ved ikke om det kan lade sig gøre. Jeg taler hver dag med mennesker, der lider på den ene eller anden måde. Det gør mig ondt, virkelig ondt. Men hvis det er "meningen" , at vi skal lide ondt, så vil jeg ihvertfald gøre, hvad jeg kan for at vise vejen ud af smerten.
Kærlige tanker
Dorte Olesen

Ja, som vi har set, møder Gud dig de mest (efter vor mening) de mærkeligste steder. Ofte er det i modgang og fornedrelse Gud kommer til os.
I forløbet kan vi godt klare os indtil eet eller andet sker der er større end vi selv og når vi ligger der og kan ikke røre os i vor egen afmagt, da kommer Jesus og løfter os op.
Jeg vil nu citere fra Lukas Evangeliet og efterfølgende vil jeg fortælle hvordan jeg oplever det.
Engang kom Jesus til Gallilæa sø. Det var tidlig morgen og fiskerne var endelig nået i land efter en lang nats fisketur.
Lukas Evangeliet kap. 5:
” 1 Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2 da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra dem og toede Garnene.
3 Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud på Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!"
5 Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene ud."
6 Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7 Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, så at de var nær ved at synke.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

8 Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: "Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

9 Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde fået;
10 ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker."
11 Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
http://www.youtube.com/watch?v=nPo6TQvld0k
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
12 Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
13 Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
14 Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gå bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
15 Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16 Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17 Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
18 Og se, nogle Mænd bare på en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
19 Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven på Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20 Og da han så deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere dig forladte."
21 Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke således ved sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?"
22 Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: "Hvad tænke I på i eders Hjerter?
23 Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Stå op og gå?
24 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," så sagde han til den værkbrudne: "Jeg siger dig, stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
25 Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han lå på, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26 Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
27 Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!"
28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29 Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30 Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
31 Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse."
Citat slut.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det jeg har lært i dette afsnit om Jesu liv og levned, vil jeg nu fortælle jer.
Når vi er trætte eller helt udkørte synes vi ofte, at vore anstrengelser ikke altid står mål med resultatet. Ja, man læser ofte i aviserne om mennesker der helt har mistet modet og endog er blevet deprimeret over livets trivialitet og nogen gange tilsyneladende frugtesløshed.
I disse fiskeres tilfælde og især for fiskeren Peter, blev kontrasten mellem denne frugtesløshed og møjsommelighed slående i skæret af Jesu Ord og gerning.
Ét ord fra Herren og ”arbejdet” lykkedes. Det jeg vil bede dig lægge mærke til er, at da det går op for fiskeren Peter at han står overfor Gud reagere fiskeren Peter som han har lært.
En syndig og ”snavset” person må ikke nærme sig noget helligt.
”Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent!” Citat slut. Ja, sådan troede fiskeren Peter også og det var grundet Moselovens almindelige renselses ceremonier.

Men Jesus reagerede helt anderledes som du også kan ses i de efterfølgende vers i samme kapitel. Jesus gør lige det modsatte, han ”…drager ikke bort fra dem” og han ”røre ved det”, minsandten.
Altså det Jesus vil du skal forstå er, at dersom du er uren, dersom du er syndig, dersom du er udstødt og eller ensom, så kan du sige til Jesus:
”Kom til mig Jesus, thi jeg er et syndigt menneske. Kom Jesus og helbred mig. Kom Jesus og giv mig din ufortjente kærlighed. Kom Jesus og hav fællesskab med mig for jeg har læst, at det er hvad du gjorde ”dengang” og lovede fortsat at ville gøre.
Se, det har jeg lært af ovennævnte skriftord.
Gud møder os i nødens stund om vi blot vil tage imod ham. For mennesket Jesu eget vedkommende skete det efter at han var blevet pisket og flået og ødelagt rent legemligt og følelsesmæssigt. Der på Korset mødte Gud Jesus.
”Min Gud min Gud hvorfor har du forladt mig” råbte Jesus.
Nu vil du måske sige, at ”var Jesus ikke Gud”? Jo, men Jesus var iflg. den Kristne lære både sand menneske og sand Gud. Det vil sige, at Gud var i Jesus som den Ånd Jesus var i besiddelse af.
Mennesket Jesus døde legemligt, men Jesus som jo også var Sand Gud iklædte sig nu sit herlighedslegeme som vi tror Gud er i stand til at materialisere.
Gud havde mange gange før materialiseret sig for menneskene. I den brændende tornebusk, i ildsøjlen, i skyen, på Bjerget, ved mange andre manifestationer.
For, at vi skal kunne begribe Guds personidentifikation og samtidig Guds personlighed, må vi derfor tro, at Gud kunne legemliggøre sig i menneskelig skikkelse.
Filipperbrevet kap. 2 vers 6-11:
6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, 7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;
8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.”
Citat slut.
Nu havde Jesus / Gud allerede vist sig i sit herlighedslegeme for at forklare os forskellen mellem det Åndelige og det Legemlige, men vi forstår det ikke.
Mattæus Evangeliet kap. 17:
Matthæus 17
1 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.
2 Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en."
5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!"
6 Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre.
7 Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!"
8 Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde."
10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?"
11 Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting.
12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem."
13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
http://www.youtube.com/watch?v=Xipq208iNHg&feature=related
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde:
15 "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham."
17 Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!"
18 Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time.
19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
Citat slut.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ja, Gud vedblev med at være den Gud altid havde været ( og som vi ikke kendte eller havde noget ”billede” af), men det menneske som Gud havde inkarneret sig som i, forvandledes til det herlighedslegeme som vi alle engang skal iklædes.

1.Korinterbrev kap. 15:
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?

35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
http://www.youtube.com/watch?v=grGGxlPJZF8&feature=related
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
55 "Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Citat slut.
Så vil jeg nu sige dette. I Jesus har vi set Gud. http://www.youtube.com/watch?v=BTsREFcTKbE&feature=related
Kærlig hilsen
Blomberg.

http://www.youtube.com/watch?v=1Y1wtgLAytA&feature=related

På den anden side.
Evighedens Uendelighed.
I evighedens uendelighed, bevæger en energimasse sig i en bevægelse af et omfang, som rummer det mulige og det ufødte. Intet er frembragt, intet er dannet af fysiske erkendte former eller ”bærere”.
I dette ”alt”, det umulige, utænkelige, ikke udformede og ikke konkretiserede, bevæger en følelse sig, som i sig selv er bærer af ”altet”; som rummer verdener af usynlige, synlige og fremtidige former og bærere, som efter den for os usynlige – synlige, er ”fader” og ”moder” for.
I dimensioner af energiformer og udtryk, som vi ikke forstår med den konkrete tanke, eksister vi alle i en evighed, som kun kan erkendes i ”det indre mennesker”.
Der i det indre følelsesunivers er ånden fri og tanker og ord, som ikke er af ”denne verden” befrugter hele tide vor sjæl og ånd.
Igen og igen fornyer ” han” vor ånd og ”afkom” fremstår igen og igen. Evighedens ikke-eksisterende og endnu-ufødte væsener er en konkret virkelighed, som vi først efter vor ”skabelse”, vor ”fødsel” og derefter vor genfødsel i Den Hellige Ånds dimension erkender og derfor bliver bevidst om og som grundet Den Eviges vilje – tanke og ”ord” nu er blevet levendegjort og evig eksisterende.
Fortiden har indhentet nutiden og bærer bud om fremtiden, som ligger klar og åben.
Jeg lukker mine øjne og ser verdener af usigelig skønhed. Afstandene i ”rummet” omkring mig udtrykkes ikke mere i konkrete ”ting”, men i toner, farver og følelser.
Følelsen af afstand forøger min følelse af nærhed og udvider mit univers.
Omkring mig blander mine følelsesbølger sig med ringe af andre følelsesbølger, hvoraf nogle er fremmede for mig og andre er bekendte, udtænkte og selvoplevet.
I denne frie bevægelsestilstand, hvor lyset er det bærende element og de energirettede impulser den bærende kraft, mærker jeg mit liv.
Jeg ser gennem lyset, jeg ser gennem følelser og afstande, jeg ser atomernes og molekylernes verden, og er eet med dem. Lydbølger befordre ord og tanker, som ikke formes som før, men som omsættes direkte i følelser og bevidsthed. Tanker, som ej behøver at oversættes, danner virkeligheder i samme øjeblik og en følelse af, at kende det ukendte, breder sig i min ånd.
Jeg ser jorden og havet, ikke som molekyler, men som bærere af guddommelighed – guddomsvæsenets verden. Følelsen af fart og bevægelse i mange forhold er meget tydelig for mig og alligevel oplever jeg en ro og fred omkring mig, som aldrig i nogen anden virkelighed.
Her forstår jeg lige pludselig, hvad skønhed er, hvad det, at `se vil sige, hvad kærlighed er og nærhed. Jeg er lige som en del af en helhed, samtidig med, at jeg er helheden selv. Min bevidsthed af min eksistens og mit liv har en fylde, som aldrig kan opleves i min tidligere tilstand.
Jeg ser med min ånd og jeg føler i min ånd og jeg gennemstrømmes konstant af rislende frydefulde fornemmelser, som levendegør igen og igen.
Jeg har lyst til, at juble og le, græde og råbe, synge og tale på én gang i én uendelighed, idet jeg oplever at alle ”andre” udtrykker sig på samme måde og efterlader konkrete informationer og formuleringer, som gør mig så glad, at jeg dårligt kan rumme det.
Jeg oplever en information af viden og visdom, som sætter mig i stand til, at udtrykke og udføre alt det , som jeg altid har drømt om at kunne og ville gøre.
Hvem er jeg?
Du er Guds barn, lyder straks råbene omkring mig. Jeg ser æonernes tidsaldre med udtrykte væsener, som jeg i min vildeste fantasi ikke kunne have udtænkt. Mine menneskelige og jordiske begreber omformes konstant og jeg ”ser” med min ånd ”nye” dimensioner med en fylde og et rum, som i sig selv signalere uendeligheden.
Følelsen af, at gennemstrømmes, er konstant samtidig med, at der eksistere en balance, så jeg ved min konkrete bevidsthed selv kan bevæge mig.
Omkring mig er der et pulserende liv af disse væsener, som udtrykker en væsensbeskaffenhed af gennemsigtighed og rumfylde så individuel, at hver enkelt fremtræder som et unikt væsen med hver deres personkarakterisktika.
Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forklare det som sker.
Når jeg ”ser” på dem, oplever jeg alle mine normalbegreber i funktion. Jeg ”taler” og de taler tilbage. Når jeg ”ser” og smiler, gør de ligeså. Jeg tænker: Mon jeg virker på samme måde på dem, som de på mig? Jeg oplever deres omsorg og høre alt hvad de siger.
Jeg spørger hvad skal jeg gøre?
De ser på mig og ler tilbage til mig – og kikker på hinanden og så tilbage til mig.
De kender mig og kender til min personlighed, siger de, ” Du skal ikke gøre noget”, svare de. Vær dig selv og hvil i dig selv, så vil Den Eviges Ånd, den Helligånden, bevæge dig til det Ånden vil dig.
Den Evige er din Far, din Opri, og da han ønskede at udtrykke sin kærlighed og også sin smerte til dig ´så han dig i det fjerne og alle andre ligeså og fremstod i fysisk skikkelse for, at overtale din ånd og befrugte den, hvis, eller når du ville nå til, erkendelsens øjeblik.
Det er sket for alle dem, som du ser omkring dig og som du genkender og i din ånd oplever hvem de er, dine venner, din familie, fortidens trofaste, de første kristne martyrer, alle disse ” kender ” du, skønt du ikke personligt har mødt disse sidstnævnte.
Bølger af velvære og modtagelighed, strømmer imod mig. Jeg tænker lige pludselig : Hvad er det jeg træder på og hvad er det, som jeg normalt vil kalde min virkelighed, konkrete ting, hvad er ting her?

Det er som om ”de” kan læse mine tanker og jeg høre lyde af ord og samtale, som jeg efterhånden er blevet bedre til at fatte. Jeg ved ikke rigtigt hvad sprog det er , men jeg forstår alt.
Din virkelighed er den samme, du oplever den bare i ånden nu, siger de til mig. Du vil opleve alt her, som normalt konkret, som du altid har kunne, men du oplever det blot i din ånd, ligesom når du var i bøn og den Helligånden var virksom i dig og dine kristne venner, som ånden havde genfødt.
Når du lyttede til tungetale var det for, at befrugte din ånd og dit hjerte. Ånden har kommunikeret med dig, med jer hele tiden. Ofte var der personer, som var kommet længere i deres ånds udvikling, idet de havde fået en særlig gave, som kunne udlægge det, som taltes.
Hvad tænkte du da, hvordan reagerer du og hvad følte du? Det er det, du oplever nu, blot helt konkret. Her vil du kunne gøre alt hvad du ellers altid har kunne gøre, men i et nyt legeme, en ny væsensbeskaffenhed, et åndeligt legeme så at sige, men her er det lige så fysisk , som dit menneskelegeme var.
Hvad evigheden har i beredskab til os, hvad Den Evige vil ud i fremtiden, ved ikke engang Keruberne eller Seraferne, kun vores Far, hans navn være velsignet i evighed.
Det var derfor profeterne benævnede ham, Evighedens Far og Vældig gud og Fredsfyrste. Han er Gud i sin fylde, den samme som før og vil altid være den samme i al evighed, han som var og som er og som kommer.
Men ligesom den trehed Gud er ( efter menneskers begrebsverden, her er han i en samhørighedsfylde, som én ) kan
Den Evige være virksom i forskellige sammenhæng og være virksom på forskellige plan samtidig, således har vi opfattelsen i vor ånd, at gud igen engang ud i evigheden vil udtrykke sin personlighed i andre sammenhæng og det med henblik på en nydannelse. Det er alt vi ved lige nu.
Jeg følt lige pludselig, at nogen greb min hånd. Jeg oplevede, at jeg kunne bevæge mig fuldstændig normalt og jeg så ned ad mig selv og så min egen skønhed.
Igen mærkede jeg, at jeg græd og undskyldte, at jeg havde udtrykt disse tanker, at jeg var skøn, men den som havde rørt ved mig og den person, som holdt min hånd, lo tilbager og svarede, at det havde de selv også oplevet og at de forstod og så, at her var alle skønne og smukke og vidunderlige.
Nu fik jeg mere mod og i takt med, at jeg mærkede, at bevæge mig i tidsalderen og dimensionen og `så omgivelser af lys, toner og bølger og glimt af uendelige vidder, brændte mange spørgsmål for at blive stillet og besvaret.
Det var lige, som om de altid vidst hvad jeg gik og tænkte på…. Du vil finde ud af det alt sammen, sagde den person som holdt mig i hånden, men her har du evigheden til at granske og leve og udforske og grunde og også blot, at eksistere.
Alt er, som du kender og tror, ja det er så fantastisk, at det nærmeste du kan komme lige nu i dine tanker, er forestillingen om Edens have.
Her har vi også familier, men det er på en anden måde. Her bliver f.eks. ikke født børn, som du ellers kender til, men alligevel føler vi, at her er børn, det er bare på en anden måde.
Vi har også et personligt tilhørsforhold til visse personer og i mange tilfælde vælger de fleste, at dyrke et ganske særligt personligt tilhørsforhold til én og samme person og ingen anden kan så få den samme personlige nære og fortrolige kontakt med disse, som de nyder med hinanden. Vi har valgt at opfatte det, som noget der er som vore tidligere begreber omkring ægteskab, bare det , at dette er større, nærere og mere sanseligt, end det vi før kendte til.
At det er i overensstemmelse med Den Evige, forstår vi, idet vi føler os meget velsignet i disse forhold og ingen her har indvendt noget imod det. Det ser snarere ud til, at vi har fået nedlagt denne følelse da vi blev dannet i vore jordiske livs forhold og at vi har bevaret denne følelse af behov for personlig nærhed og følsomhed.
Vores familieliv er kun en del af et større fællesskab, som vi har med alle, for vi elsker alle og følelsen af kærlighed er den største glædesbringer her.
Når vi alligevel har en ny form for familieliv er det, fordi vi oplever, at vi knytter os til hinanden på en anden og helt ny måde. Her er den åndelige dimension den hele og fulde drivkraft personerne og væsnerne imellem og følelsen af et nærere fællesskab med visse, end andre og som før nævnt i visse almindelige to-som-hedder, har at gøre med de enkelte individer og den enkeltes følelsesliv.

Vi ser tit, at dem som lever her i evigheden og har været familier i en anden fysisk dimension, det har tit vakt glæde og latter når den enkelte har set rækker af forfædre, som de før har været knyttet sammen med i familiebånd, men hvoraf de kun kender nogle få.

De har været slået af forundring over antallet og det brede fællesskab de forskellige har til hinanden grundet de forskellige jordiske gifte-mål og har måtte opgive, at holde tal på familierne og overgive sig det brede fællesskab. Dog her vi set nære familiebånd bestå i en vidunderlig åndelig samhørighed, hvor vi har måtte opfordre hinanden til ikke at glemme den store skare i det store fællesskab af lutter glæde over gensyn og nære følelser.
Jeg måtte i mit stille sind tænke på og indrømme, at jeg havde denne nære følelse omkring den person, som førte mig af sted.
Igen smilede personen og sagde: Jeg ved du undre dig om du kender mig, det gør du, men du har aldrig mødt mig, skønt jeg har kendt dig hele dit liv, ja endda fra før du blev født.
Nu vil jeg åbne dine øjne til fulde……..Se dig omkring og fryd dig. Jeg overgiver dig nu til dit nye liv og din familie her, se dig omkring, se alle dem, som er i vor nærhed lige her, se deres ansigter, se deres legemer, se den kærlighed der strømmer ud fra hver enkelt.
Det evige vidunderlige strålende lys du ser, er deres følelser, som de retter mod dine følelser.
Jeg mærkede, at jeg stod alene og nu så jeg ham, som havde holdt min hånd. Et gyldent - strålende legeme med en koncentration i sit inderste og mere og mere transparent udefter, omgivet af glimtende lys, som fra en rotation af funklende diamanter, som ligesom svævede frit omkring dette gyldne lys, som glimtede og gnistrede fra det ene diamant lignende punkt til det andet.
Disse lysglimt sprang, som gnister, som når man slår på glødende jern og jeg oplevede hvordan der var en kommunikation indeholdt i disse gnister og tanker fødtes i mit sind hele tiden og dannede hele tiden de skønneste sindsbilleder.
Jeg modtog billeder af huse, byer, gader og veje; ting og samtidig modtog eller dannede disse billeder følelser af det skønneste jeg kendte til. At gå ind gennem døre og porte i huse og byer, gav mig en følelse af, at svømme samtidig med at kontakt eller berøringen oplevedes som en blød - fast og glat fornemmelse som, at røre ved en perle, hvor jeg kunne mærke den runde og glatte fornemmelse af perlemor overfladen.
Hvorfra lyset kom ved jeg ikke, men det syntes, som om alt oplystes hele tiden og alligevel var der også steder hvor der ligesom var afdæmpning af dette lys i grader.
Nu var der trængsel omkring mig og jeg samtalede med dem, der stod nærmest. De spurgte mig om tusind af ting og samtidig med, at jeg svarede, så godt jeg kunne, havde jeg lige så mange spørgsmål selv til dem.
Hvad er det for et sprog vi taler, råbte jeg? Igen blev jeg mødt med denne smilende og smittende milde latter. Jeg kunne ikke lade være med at le tilbage og udrede mig over hvor befriende det føltes.
Vi ved ikke hvad det hedder, svarede de nærmeste, vi taler det bare. Nogle siger det er åndens sprog og det er det nok også, men vi tænker ikke så meget over hvad det hedder; Shamalah, det skabende sprog.
Jeg så Den Evige bevæge sig i retning af nogle formationer i det fjerne og jeg oplevede længslen i mit hjerte.
Jeg så bælter, ligesom af guld, bevæge sig inde i rummet af de glimtende og svævende diamanter. Disse guldbælter gav mig følelsen af sikkerhed og gensyn og evighed, samtidig mærkede jeg og dem, der stod omkring mig, en bevægelse eller brise i luften omkring os og de sagde, at det oplevede de altid når Den Evig kom og gik.
Aldrig havde de følt sig forladte, selv om Den Evige ikke var tilstede fysisk. Altid kunne de kommunikere med ham og føle hans nærværd.

Efterhånden, som jeg blev mere fattet, konkretiserede min nye virkelighed sig og mange almindelige tanker opstod. Hvor skulle jeg bo og sove og hvad skulle jeg spise? Og hvad skulle jeg klæde mig med?
Det fik mig til, at se på mig selv igen, men jeg så stadig det, som jeg havde set før. Mit legeme var klædt i farver og lys og også omkring mig funklede punkter, som smukke ædelsten.
De sagde til mig, at det at spise var en anden proces her, men at selvfølgelig spiste de. Det samme med at sove. Selvfølgelig sov de, men det igen var også en anden proces. Og med hensyn til mit legeme og min klædning sagde de, at jeg ville opdage, at mit legeme var af en fysisk væsensbeskaffendhed, som jeg lige skulle vende mig til, men at min oplevelse af mit legeme ville skifte, alt efter omstændighederne og det jeg oplevede nu var en hjemvendts glæde og kærlighedsberuselse og at lykke ikke kunne udtrykkes på anden måde her.
Så ellers ville mine følelser efter nogen tid, omsættes i andre konkrete udtryk og tanker og det ville så få indflydelse på mit legeme, men når jeg igen oplevede højdepunkter i mit nye liv, ville den samme funklende strålegalans indtræffe.
Jeg besluttede at overgive mig til min nye tilværelse.

Jeg åbner mine øjne igen og er nu tilbage, tilbage i mit jordiske liv. Jeg er igen den samme kødelige person, som jeg kender så godt med mine svarheder og almindelige daglige funktioner. Alligevel er jeg ikke helt den samme. Et nyt liv har spiret frem i mig og jeg kan mærke, at alt hvad jeg har oplevet, lever inde i mig, i mit hjerte, i mit sind.
Hvor ville jeg gerne dele disse oplevelser med andre. Det er jeg fast besluttet på. Jeg lukker mine øjne et øjeblik, medens jeg retter en tak og en bøn til Evighedens Far, min himmelske Far, til Gud.
Hvad nu Far, spørger jeg, hvor længe endnu?
Jeg hører svaret : Jeg salver dig med glædens olie. Du skal sprede min glæde til alle du er iblandt. Tænk ikke på dig selv , som du plejer, men giv dig selv i min tjeneste.
I menigheden af frelste, blandt ufrelste. Vær et vidne for mig. Opmuntre andre til det samme. Jeg vil velsigne min menighed og du skal aldrig behøve at dømme eller fordømme eller tale dårligt om nogen mere. Mennesker har brug for din velsignelse din tjeneste, din omsort; og mit ord og din forbøn. Gå og lær fra dig, undervis i mit ord og kun i mit ord.
Der findes både sandheden, vejen og livet og i mit ord vil du finde svar på alle dine spørgsmål.
Læs mit ord og del det med andre, jeg har indblæst min ånd i mit ord og når og medens du læser vil Helligånden, på mit ord i sin Guddomsværen, tage bolig i dig, i din stue, i dine relationer og på den måde vil jeg bo i dit hjerte; ved Helligåndens tilstedeværelse.
Bekymre dig ikke om andre mulige og umulige religioner og spekulationer. Du er plantet i min menighed og jeg er selv til stede. De er mine og jeg overgiver dig til dem, ligesom jeg overgiver dem til dig. Du skal lære af dem og de vil også lære af dig; og le og græde og glædes med dig.
I er mine sønner og døtre, jeg er jeres far. Jeg elsker jer med al min kærlighed. Jeg døde for jer og jeg lever for jer. Nu bliver jeg i al evighed, med værdien af mit offers, mit blod, som løskøbte jer, I er mine.

Det er mig der er livgiveren. Det er mig der er dommeren. Undre jeg ikke over noget. Jeg har ledelsen, jeg vogter jorden og himlen. Jeg har styr på det hele. Undre jeg ikke over jeres følelser for de døde, jeres afdøde. End ikke eet eneste dyr opgiver livet uden at jeg er vidende om det. Så hvis du får tanker og følelser for de døde, overgiv disse tanker og følelser til mig i dine bønner og jeg vil give dig fred og ro omkring disse spørgsmål. Undre jer ikke over det. En dag efter mit hellige fortsæt, vil jeg oprejse alle døde, for at holde dom. Nogle er allerede gået over, fra døden til livet, de dømmes ikke mere. Andre vil oprejses til dom og min dom vil være retfærdig.
Skyldig, vil dommen lyde på for mange, men tror du ikke jeg har medfølelse for disse også? Tænk barmhjertighedstanker og vis barmhjertighed, så vil jeg også vise dig barmhjertighed.
Derfor mine elskede, `ve den som dømmes til den anden død, thi fra den er der ingen opstandelse mulig. Derfor mine elskede, hav tillid til mig, at jeg kender mine, som jeg vil give liv. Mig er givet al magt i himlen og på joden, ikke dig.
Mig er givet magt til at dømme levende og døde, ikke dig.
Mig er givet magt til at vogte jorden med et jerncepter, ikke dig.
Jeg er også opstandelsen og livet, ikke dig.
Hvordan kan du tvivle på min dømmekraft? Du vil aldrig selv være i stand til at dømme, den opgave er ikke forbeholdt dig. Jeg er Den Evige, jeg er den retfærdige. Mine domme er ret og retfærd og i min kærlighed vil jeg afsige mine domme.
Husk jeg gav mit liv for dig, endnu medens du var en synder. Langt borte fra mig. Ja, jeg har bevist mig selv og min kærlighed for dig og jeg vil bevise mig selv for dig igen.
Selv afdøde har jeg på menneskenes bønner kaldt tilbage til livet da jeg vandrede blandt profeterne i fortiden og da dette åbenbart ikke var nok, kom jeg selv til dig, i din egen lighed, som fysisk væsen. Jeg beordrede ved mit ord den menneskelige livsånd til, at vende tilbage til kære afdøde for, at du skulle forstå min magt og min forståelse for din situation og dine følelser.
Følg derfor dit hjerte nu hvor du elsker mig. Jeg giver dig nu magt til, ved min Hellige Ånd, at han skal være din talsmand og din vejleder og du vil selv få kraft til, at udrette vidunderlige ting. Hvad du binder på jorden vil jeg rette min opmærksomhed og skaberkraft mod og; hav kun tro.
Træd et skridt tilbage i din egen klogskab og forståelse for jeg vil give dig liv og lade dig se gerninger, som virker på tværs af dine egne tanker.
Husk, du er min tjener. Som jeg har gjort, gør du nu det. Jeg salver dig med glædens olie, jeg velsigner menigheden for at mit ord og min kraft må have fremgang.
Gå hvorhen jeg sender dig,. Gå til de fortabte, for der er stadig håb. Gå til de forhærdede, for der er stadig håb. Gå til de syge, for de skal blive raske. Gå til de træl-bundne og sæt dem fri, i mit navn.
Dette siger jeg, jeg som har al magt i himmelen og på jorden, Emanuel, Jeg er Jesus Kristus.
Hermed sluttede oplevelsen og her er jeg , her er vi. Hvad skal det blive? Det ved kun du og jeg.
Kærlig hilsen
Blomberg

PS. Er det muligt, at "kontakten" med "førEnergi" og Energi er følsom især i dag?
http://www.youtube.com/watch?v=KtZ55BeTbc8&feature=related