Guds hus
Bruger vi en billedtale - en lignelse - ligner biblen et stort hus. Guds hus.
Det er en prægtig og imponerende bygning der skiller sig ud fra andre huse der foregiver at være lige så godt bygget.
Ser man nærmere til, viser det sig at designerne har lavet en del skæve vinkler. Men en stor flot prangende indgangsdør er der skam i alle deres mange huse, med et skilt hvorpå der står:
"kom bare ind og nyd vore behagelige omgivelser"
Du vil blive betjent og skal ikke selv løfte en finger, vore altid villige skytsengle sørger for dig, blot du vasker hænder og får lidt vand i hovedet.
Der er mange der gerne vil ind her. Senere bliver de præsenteret for regningen, og det er en anden sag.
I Guds hus er der mange der ser døren, den står på klem, der er ikke noget stort indgangsparti, faktisk er det snævert og i det hus er der kun denne ene dør.
Mange starter med at kigge ind af vinduerne, og går så igen. Andre derimod tager mod til sig og går ind i forhallen for at orientere sig. Der bliver taget godt imod og de får en guidet tur i de første værelser.
Nogen beboere fra nabohusene kommer af og til forbi, og kan ikke forstå, de ikke kan se ind af vinduerne som andre.
De håner beboerne i huset for deres vinduer ikke er til at se igennem, de virker beskidte og ugennemsigtige synes de. De anklager beboerne, Sig os: "er i ikke vinduespudsere alle sammen"
Hvordan kan det så være vi ikke kan se ind. Måske en beboere svarer. Det er ikke vore vinduer der er snavsede, men dine briller der trænger til at blive pudset. Gør det, så kan du komme igen.
Naboen siger. "Ikke tale om" kom og se mine vinduer store flotte glasmosaiker med mangefarvede glas, der får alting til at se drømmeagtigt ud. Sådan skal man have det.
Inden nogen vælger at flytte ind permanent i huset, får man udleveret et reglement for husorden. Det kræves af beboerne de holder en god stil, ikke generer de andre logerende og i det hele taget udviser en god opførsel.
For at lære husets forskellige værelser at kende, må man påregne
nogen tid inden man får lært de forskellige døre og værelsers indretning og funktion.
Efterhånden som man blive mere fortrolig med omgivelserne, bliver man mere og mere tilfreds med stedet.
Der hører også en have til stedet fuld af smukke blomster fugle og dyr. Gartnerne holder
stedet i perfekt stand. Beboerne kan regne med at kunne blive boende, men kun hvis de
betaler den beskedne leje ved at sørge for huset og alle har det godt, der er rent og pænt.
Hvis nogen gentagne gange forsømmer sin opgave, kan man blive sagt op. Man kan derefter ikke komme og gå som man vil, men må søge om at få lov til at bo der igen. Det plejer ikke at være noget problem.
Kan alt det rummes i den bog vi kalder biblen. Ja det og mere til. Der er så mange værelser i huset og så mange oplevelser i biblen, at biblen faktisk kunne rumme et helt bibliotek af viden og indsigt. Der er altid noget at læse om.
Biblen er skrevet i et sprog der skal tilegnes først. Sproget kommer ved man får Guds ånd til at forstå. Den skal og kan man bede om. Som beboeren i huset får en nøgle til husets dør, får den troende kun ånden hvis man har retten til det.
Man skal også passe på den ikke bliver væk.
Det er en prægtig og imponerende bygning der skiller sig ud fra andre huse der foregiver at være lige så godt bygget.
Ser man nærmere til, viser det sig at designerne har lavet en del skæve vinkler. Men en stor flot prangende indgangsdør er der skam i alle deres mange huse, med et skilt hvorpå der står:
"kom bare ind og nyd vore behagelige omgivelser"
Du vil blive betjent og skal ikke selv løfte en finger, vore altid villige skytsengle sørger for dig, blot du vasker hænder og får lidt vand i hovedet.
Der er mange der gerne vil ind her. Senere bliver de præsenteret for regningen, og det er en anden sag.
I Guds hus er der mange der ser døren, den står på klem, der er ikke noget stort indgangsparti, faktisk er det snævert og i det hus er der kun denne ene dør.
Mange starter med at kigge ind af vinduerne, og går så igen. Andre derimod tager mod til sig og går ind i forhallen for at orientere sig. Der bliver taget godt imod og de får en guidet tur i de første værelser.
Nogen beboere fra nabohusene kommer af og til forbi, og kan ikke forstå, de ikke kan se ind af vinduerne som andre.
De håner beboerne i huset for deres vinduer ikke er til at se igennem, de virker beskidte og ugennemsigtige synes de. De anklager beboerne, Sig os: "er i ikke vinduespudsere alle sammen"
Hvordan kan det så være vi ikke kan se ind. Måske en beboere svarer. Det er ikke vore vinduer der er snavsede, men dine briller der trænger til at blive pudset. Gør det, så kan du komme igen.
Naboen siger. "Ikke tale om" kom og se mine vinduer store flotte glasmosaiker med mangefarvede glas, der får alting til at se drømmeagtigt ud. Sådan skal man have det.
Inden nogen vælger at flytte ind permanent i huset, får man udleveret et reglement for husorden. Det kræves af beboerne de holder en god stil, ikke generer de andre logerende og i det hele taget udviser en god opførsel.
For at lære husets forskellige værelser at kende, må man påregne
nogen tid inden man får lært de forskellige døre og værelsers indretning og funktion.
Efterhånden som man blive mere fortrolig med omgivelserne, bliver man mere og mere tilfreds med stedet.
Der hører også en have til stedet fuld af smukke blomster fugle og dyr. Gartnerne holder
stedet i perfekt stand. Beboerne kan regne med at kunne blive boende, men kun hvis de
betaler den beskedne leje ved at sørge for huset og alle har det godt, der er rent og pænt.
Hvis nogen gentagne gange forsømmer sin opgave, kan man blive sagt op. Man kan derefter ikke komme og gå som man vil, men må søge om at få lov til at bo der igen. Det plejer ikke at være noget problem.
Kan alt det rummes i den bog vi kalder biblen. Ja det og mere til. Der er så mange værelser i huset og så mange oplevelser i biblen, at biblen faktisk kunne rumme et helt bibliotek af viden og indsigt. Der er altid noget at læse om.
Biblen er skrevet i et sprog der skal tilegnes først. Sproget kommer ved man får Guds ånd til at forstå. Den skal og kan man bede om. Som beboeren i huset får en nøgle til husets dør, får den troende kun ånden hvis man har retten til det.
Man skal også passe på den ikke bliver væk.