19tilføjet af

Gældssanering til hjemløse

Når en hjemløs, som har levet på gaden i mange år, får egen lejlighed. Så er det ikke altid en dans på roser. Der er mange ting som de skal til at tage stilling til.
Mange hjemløse har ikke været en del af samfundet i den tid som de har færdes på gaden, og har derfor ikke betalt regninger, parkeringsbøder, børnepenge osv.
Derfor kan det være et stort problem for dem, når det vælter ind med rudekuverter fra inkassofirmaer, kommunen og andre, som mener at de har penge til gode hos den hjemløse.
Nu er der snak om, at hjemløse skal have gældssanering når de får egen bolig.
Hvad mener du om det forslag – skal hjemløse have gældssanering, når de får en bolig?
tilføjet af

Ja, hvis...

det er den eneste måde, de kan komme på fode igen. Det kan jo ikke nytte, at den hjemløse får en lejlighed, og muligheden for et bedre liv, hvis det så ender med at blive ødelagt af gammel gæld. Jeg tror ikke der er ret mange der bevidst vælger at blive hjemløse, og folk der er endt i den situation, har rigeligt med at få til dagen og vejen. Så er det ikke lige børnepenge, skattegæld og lignende de har overskud til at tænke på. Jeg tror det vil være bedre for alle, hvis de kan starte på en frisk, uden tyngende gæld og kreditorer.
tilføjet af

Ingen gældsanering

Jeg mener ikke de skal have gældsanering, de har på et tidspunkt selvforskyldt sat sig i den bundløse gæld. Vi andre "almindelig" ryger da til incasso og andre retslige institutioner, hvis vi er havnet i dyb gæld.
Men jeg vil gerne indskyde, at humanitetten bør være, at lad de nu "ej-hjemløse" være i fred en periode. De skal da have en chance til at komme på ret køl igen. Hvorefter man så kan se om gælden kan inddrives.
Det skal trods alt siges at flere end 20.000 er hjemløse i Danmark, og hvis flertallet af dem bør have gældsanering, når de får fast adresse. Så bliver det da en dyr regning for den dansk stat og, mig som kommer til at betale i sidste ende.
tilføjet af

Svært at tage stilling til...

for det burde jo komme an på hver enkelt sag, i stedet for man laver generelle regler om det.
Umiddelbart er min holdning NEJ, begrundet med at det ikke vil være fair overfor alle de andre borgere, der også sidder hårdt i det, men trods alt har formået at holde hovedet oven vande og beholde bolig m.m.
Jeg kan godt se, at man ikke skal sparke til en, der ligger ned, men der er jo andre løsninger, der kan træde i stedet for en reel gældssanering. Man kan ved dom melde insolvens i en længere periode, hvor der vel at mærke heller ikke skal påløbe renter og div. gebyrer. Når den hjemløse så har haft tid til at komme på fode igen og finde tilbage til samfundet, kan sagen så genoptages.
Med en gældssanering til hjemløse per automatik, taler vi om en positiv forfordeling, der vil skævvride det at være en ansvarlig borger, som betaler sin gæld m.m. I forvejen er der så strenge vilkår for at opnå sanering, at det næsten er umuligt, set i forhold til antal ansøgninger årligt og så dem, der får det bevilget.
I stedet burde man sanere gældssaneringsreglerne, der ofte er helt hen i vejret. F.eks. kan man ikke få sanering, hvis man er arbejdsløs eller på pension (førtids og invalide), selv om den "indtægt" er lige så stabil - ja, i pensionstilfældene endda mere, for man mister jo ikke bare lige sin pension efter nogle år, og har heller ikke samme mulighed for at finde et arbejde, der kan forbedre økonomien, så man kan afdrage på gælden. Lige her må man da sige, at der er fornuft i at bevilge en sanering, om den så er fuld eller delvis.
Vi skal tage os af de svage i samfundet, ja, men jeg synes, vi er på vej hen til et mønster, hvor folk direkte bliver straffet for at vise lidt viljestyrke, kampvilje og ansvarsfølelse. Enhver kan komme ud, hvor man ikke kan bunde, men det er bekymrende, at man f.eks. på kontanthjælp kan få næsten i hoved og i r*v, mens man, hvis man har haft fornuft nok til at forsikre sig i en A-kasse, ikke kan få det, der ligner. Hvor er vi på vej hen?
Jeg ved godt, at man ikke bare lige går hen og bliver hjemløs. Det er en langvarig og svær proces, som vi "almindelige" mennesker måske endda ikke kan fatte, fordi vi aldrig har været så langt ude eller nede. Men alligevel, lad os bevare bare et mindstemål af vilje og moral til selvforsørgelse, ved at opfordre til det i form af fornuftige og langsigtede løsninger, der ikke går over i jammerdal, fordi vi skal være åh så socialt hensynsfulde.
Mvh. Deci
tilføjet af

Mange årsager

Der kan være så mange årsager til at man havner i bundløs gæld og ender med at blive hjemløs.
Af humanitære årsager synes jeg faktisk at denne gruppe skulle bevilges gældssanering. Ellers tror jeg at det vil være ekstremt svært for de fleste af dem, at komme på ret køl igen. Og det er vel det, det handler om?
vichri
tilføjet af

Kan selvfølgelig misbruges

Jeg køber et hus i Holte til 4,5 millioner til overtagelse den 1. august. Jeg sælger mit hus i Greve for 3 millioner til overtagelse den 15.juli. Hjælp - jeg er hjemløs. Stryg lige min gæld på 1,5 millioner. Og vips - efter 14 dage på hotel bor jeg I Holte for samme husleje, som jeg havde i Greve
tilføjet af

Hvordan bærer en hjemløs sig ad

...med at få parkeringsbøder????
tilføjet af

Hjemløse

er jo karakteriseret ved ikke at have noget hjem. Men derfor kan de jo da godt have en bil.
tilføjet af

Så har de jo en formue

.. I form af en bil, som de så kan sælge..
tilføjet af

Sidste Tirsdag.

Det er en uge siden, jeg var med til flytte for en der var blevet sat på gaden af Vejle kommune, i dette tilfælde er tale om en person, der mange år har haft en stor gæld, og et ægte skab der gået forbi, og fire børn. Samt i denne forbindelse har udviklet et alt for stort alkohol misbrug, på grund af hans liv har virket helt uoverskueligt.
I spørgsmålet om han skal have gældssanering vil, jeg komme med færdig svar på, da det mest rimelige vel er at betaler de penge tilbage man skylder, hvis man kan dette.
Men derfra til at sætte et menneske på gaden er der langt, og når tale om en far der har fire børn, og har været igennem diverse behandlings former for sit misbrug der har slået fejl.
Hvor hans helbredsmæssige tilstand er sådan, hvis han ikke radikalt ændre sit liv, lever han ikke to år mere.
Men da personen har så mange problemer inde i sit hovedet han ikke kan tænke på andet, drikker han hjernen ud, og hans børn får skyld følelser over at se ham på denne måde rundt omkring i byen.
Men vi snakker om forbygge den sociale arv, selvom jeg ikke bryder mig om dette begreb, så har denne person det på måde han kan distancere sig fra sine problemer, og selvom han holder sig fra Øl og vin i en periode vil han begynde at drikke igen, hvis han ikke får nogle positive oplevelser ind i hans liv.
Men forudsætning er at personen får orden på sin økonomi, og får mulighed for at få et andet indhold i tilværelsen.
Men når han konstant skal udsættes for stress med han skal ud og have et arbejde og er på kurser og andre tiltag for få ham i arbejde.
Hvad han har været i flere perioder, men der resultere ikke i han kommer i kontakt med sig selv, da det ikke forbedre hans økonomiske og sociale situation og skyld følelsen over, ikke at havde været en god far.
Denne person har kun brug for et fri rum i en periode, hvor han ikke skal tænke på problemer ikke konfrontere med dem. Problemet er bare hvis jeg går ind og siger, jeg kan hjælpe dette menneske og tag ham med på en cykelferie på 4 måneder, så hans helbred bliver sund igen, vil man modsætte sig dette i det offentlige system.
Men ellers er kommet på et hjem for boligløse, og er under afgiftning, og om han finder sig selv igen kan jeg ikke sige, men jeg tror bare chancen ville være noget større hvis han kom væk fra alle hans problemer, og hans gæld har spillet en stor rolle i han kommet så langt ud er der ingen tvivl om.
Mvh
tilføjet af

haha

Yeah true. Men man får ikke mere end en tusse for en gammel lorte spand. Det kan endda koste penge at komme af med den. Det er lige nok til et husleje for et værelse i en uge, hvad så....?
tilføjet af

(G)

Der hjemløse der har en bil, jeg kender en der boede i sin bil igennem en periode. Han har dog aldrig fortalt om han fik en parkering bøde(G)
Ellers skelner socialforsker imellem om man er hjemløs eller boligløs, en hjemløs er en person der ikke føler sig hjemme som andre i sit eget hjem, og har ikke den trygheds følelse som de fleste har når man lukker døren.
Mvh
tilføjet af

Native´s ekko. Hvad mener du selv!

Du er ekspert i overskrifter og hitliste, men vil nødigt give dig til kende selv, Girlpower!.
Jeg har noteret at såkaldt hjemløse i udgangen af 2004 uddelte 100 kr. sedler. Og de var ikke falske.
Hvis de har råd til det, må jeg bifalde yderligere stramninger på området.
Thats life!.
Profeten.
tilføjet af

tænk

De har jo haft et liv før de blev hjemløse. I det liv har de måske haft en del gæld.
tilføjet af

Øhh..

Hvad har Native at gøre med denne debattråd, Profet? Er der en historie bag, der er relevant for tråden og emnet, eller blæser svaret i vinden som så meget andet?
Mvh. Deci
tilføjet af

jeg har været hjemløs

i 10 mdr. uden bolig, er det ikke at være hjemløs?? Ingen strøg min gæld....
Eller hvad er en hjemløs???
tilføjet af

Native var blot et eksempel

Ærede "Native" var faktisk kun nævnt som et eksompel. Han skrev et indlæg, netop rettet imod en moderator i SOL-systemet. Jeg skal ikke nævne navne,men blot nævne Girlpower som eksempel.
Læs selv og forstå!
Profeten.
tilføjet af

Jeg læser og forstår helt fint ;O)

kære Profet, og ved skam også, hvilken debat du hentyder så kryptisk til. Jeg tænkte bare, at du selv måske ville forklare det for de debattører, der ikke gør.
Jeg kan også sagtens se, at det ikke var i negativ mening, at du nævnte Natives navn, så bare rolig. ;O)
Men jeg kan til gengæld ikke se, hvad det kommer denne debat ved. Hvis du gerne vil have din med-moderator til at deltage i debatten, er der vel andre og mere egnede metoder??? Her skaber det bare misforståelser hos de debattører, der ikke har den indsigt, vi to har, så de derfor ikke kan forstå det ellers indforståede. Ikke just befordrende for tonen og debatten, der vist kører rigeligt på reserverne lige nu.
Men igen, det er jo bare min sølle mening, som ikke betyder så meget i det her solstrålende univers. ;O)
Kan du og alle andre have en god dag.
Mvh. Deci
tilføjet af

Gældsanering

Hey alle sammen!
Gældssanering er et værktøj til at hjælpe folk på fode igen! Men man skal passe på.... Mener nu at de nuværende regler på det område er gode nok. Man skal kigge på hvorfor vedkommende er kommet i så bundløs gæld... eks man har mistet et hus og der igennem er gået ned økonomisk. Er det fordi man ikke gider betale skal man ikke hjælpes. En mand på 30 har jo mange år tilbage at afbetale i. Lige hvad angår de hjemløse, kan man jo, som en anden skriver få retten til at erklære en insolvens og frede vedkommende i 6 måneder.
Eller er vi nok snart ovre i fenomenet med at man skal farvoritisere en gruppe på det punkt og en anden gruppe på et andet punkt!
tilføjet af

100 kroner... og hva' så

Jeg har med meget stor interesse læst, hvad der bliver udvekslet af meninger inden for dette område, som Girlpower angiveligt har sat i gang.
Til dagligt er jeg redaktør på de hjemløses avis, Hus Forbi, og var blandt andet også involvereret i den happening, hvor avisens sælgere uddelte 100 krone sedler til folk, der IKKE ville købe avisen. Pengene var doneret af en sponsor til formålet, og den helt grundlæggende idé var at gøre opmærksom på, at hjemløses/udstøttes/marginaliseredes/kriseramtes/syges/handikappedes and you name it - problemer i livet IKKE løses ved BARE at give penge - eller hold kæft bolsjer. Den store øvelse handler om, at det bliver muligt i vores velfærdssamfund at RÅBE/SKRIGE, før man kommer så langt ud med sit liv, at man bliver afhængig af at være fanget ind i Velfærdssystemets omklamring, der KUN gir' hvis du til gengæld skriver under på, at du nok skal blive en ordentligt menneske, der til hver en tid kan få arbejde, betale skat, engagere dig i dine børns skolegang, holde hækken fri for ukrudt, køre miljøbevidst, handle økologisk og gå på kurser for altid at være opdateret, hvis du en dag skulle risikere at blive arbejdsløs....
At gældssanering for hjemløse overhovedet bliver et issue handler i bund og grund om, at samfundet tror/håber, at det vil lette en væsentlig byrde og give disse mennesker en motivation for at gøre noget selv. for at vende tilbage til en mere acceptabel/normal tilværelse.
Jeg er peronslig glad for initiativet og går som sådan ind for positiv særbehandling - ikke livslang, men med fokus på, at en stor og massiv indsts fra mange sider kan AFVÆRGE, at folk kommer derud, hvor de grundlæggende er fuldstændig ligeglade med alt og alle - og mest af alt - SIG SELV.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.