Gør det virkeligt ondt?

Hej damer, kvinder, piger og andet godt(kvind)folk :)
Ved gennemlæsning af andre lignende indlæg, eller med nærliggende problemstillinger, har jeg godt noteret at det emne mit indlæg handler om, bliver modtaget med en sund portion skepsis. Og det er okay. Det er måske en smule tabu belagt.
Here goes: Før påske var jeg i Tyskland på job. Jeg er håndværker og mit firma har specialiseret sig i lidt specielle saunaer. Mange, i de bedre kvarterer dernede, er stærkt interesserede i vores form for saunaer. Så vi har haft en masse at lave.
En aften møder jeg denne kvinde. Ualmindeligt flot, faktisk så flot at jeg ikke i starten forstod hvordan hun kunne interessere sig for en ung fløs fra Dannevang. Men det gjorde hun, og fik mig overbevist om at det var ægte interesse.
Aftenen gik, drikkevarerne flød rigeligt og vi kom "hinanden nærmere". Det endte som det måtte, og jeg giver jer mit ord på at hun var tændt. BIG TIME. Hun var meget meget fugtig forneden. Og her kommer det - efter mange forsøg måtte vi opgive at gennemføre. Hun har været meget aktiv som danser, og dyrket meget gymnastik for at holde sig i form. Mine fingre havde ingen problemer. Men da jeg er ret velbygget, dernede, og da specielt hovedet (åbenbart) er ret så stort, var det ganske enkelt umuligt at trænge ind. Hun gav ikke egentligt udtryk for at det medførte smerter for hende. Det gjorde det faktisk for mig.
Hun var ikke lille, faktisk var hun næsten så høj som jeg. Hun er 10år ældre end jeg, og har haft et aktivt sexliv. Det fandt jeg ud af efter en del snak. Et eller andet måtte vi jo lave....når nu det egentlige ikke kunne gøres.
Giv mig bare hele armen, men vær så søde at tage mit anliggende alvorligt.
Mvh Kenny

Det lyder helt skørt, det du skriver, men jeg tager da dine ord for gode vare. Skedekrampe er den eneste mulighed jeg kan komme i tanker om, selvfølgelig ud over den mulighed, du var forkert i byen.

Men du skulle nu heller tage og finde dig en god hobby, som håndværker ved man at man skal passe godt på værktøjet, du skulle jo nødigt på førtids pension, før du har banket det sidste søm i, men nogen gange må man jo selvfølig yde en ekstra service, men i gamle dage kunne man bare spise OTA Solgryn, så var der ikke den klippe, man ikke kunne forcerer, men ellers forsat god "arbejdslyst" nede i EU, og hold fanen høj og krudtet tørt.

Og jo, i mit tilfælde var der bestemt også helt klart til en gang lækker elskov med pigen; våd og meget klar. men også jeg måtte konstatere, at det var helt umuligt at gennemfør.
Det skyldes en skedekrampe som nogle piger/kvinder kan opleve, selv om de er meget klar.
Om det skyldes en ubevist angst eller hvad kan jeg ikke afgøre, men i det her tilfælde gik pigen til behandling og da vi ca. 6 måneder senre mødtes igen var der absolut ingen problemer. Pigen var sluppet af med disse grimme kramper.....

Skedekrampe, også kaldet vaginisme, er ufrivillig muskelsammentrækninger i musklerne omkring den ydre tredjedel af skeden (vagina). Muskelsammentrækningerne medfører, at det er vanskeligt eller umuligt at indføre noget i skeden, når kvinden er vågen. Seksuelt medfører vaginisme, at kvinden ikke, eller kun med stort ubehag, kan have samleje. Sædvanligvis kan hun ikke indføre en tampon eller gennemføre en gynækologisk undersøgelse.
Tilstanden har sædvanligvis været livslang eller primær, altså siden kvinden første gang forsøgte samleje. Sjældnere er den såkaldte sekundære vaginisme, som er tilkommet senere i livet. Kvinden kan beskrive smerter ved samleje, men frygten for at få noget indført, mere end den faktiske smerte, kan være den afgørende faktor, som fremkalder muskelsammentrækningerne og derved forhindrer samleje.
I de fleste tilfælde kan kvinden ikke selv mærke, om hun spænder, eller er afslappet i muskulaturen omkring skeden. Ofte er der en fobisk fantasi kombineret med vaginismen. Kvinden kan forestille sig at vagina virkelig er for lille til at rumme en penis, eller at skeden tager skade ved samleje. Mange kvinder med vaginisme har ingen problemer med seksuel lyst, ophidselse eller orgasme, og kan have langvarige stabile parforhold.
Hyppighed
Vaginisme er en forholdsvis sjælden lidelse. Ved en svensk befolkningsundersøgelse fandt man, at 1% af kvinderne havde dette problem. Smerter i forbindelse med samleje, uden at der er tale om vaginisme, er betydelig hyppigere, 6 % og 14 % i forskellige undersøgelser.
Årsag
Psykiske årsager kan være
En opfattelse af, at seksualitet er syndigt eller modbydeligt.
Frygt for graviditet og fødsel.
Manglende viden om den anatomiske opbygning af egne kønsorganer.
Aversion mod mandens penis, sæd eller mænd generelt.
Erotiske følelser mod andre kvinder.
Ikke helt sjældent har kvinden været udsat for ubehagelige seksuelle oplevelser. Disse kan være egentlige seksuelle overgreb, eller erfaringer med en voldsom partner ved første forsøg på samleje, hvor hun ikke var parat til forsøget, og samlejet derfor blev smertefuldt.
En del har desuden haft ubehagelige oplevelser i forbindelse med første gynækologiske undersøgelse. Hun har ikke følt, at hun har været tilstrækkelig informeret om, hvad der skulle ske. Hun har oplevet undersøgelsen som et overgreb, som har været både psykisk og fysisk smertefuldt.
Fysiske årsager kan være:
klipning efter en fødsel, eller smertefuld infektion med fx herpes kan være den udløsende smertefulde tilstand ved sekundær vaginisme.
Undersøgelse
Enhver klage over vedvarende smerter, i forbindelse med indtrængen i skeden, kræver en fysisk undersøgelse. Lægen kan her udelukke andre årsager end vaginisme. Der kunne være tale om betændelsestilstand i de ydre kønsorganer eller i skeden.
Hvis smerten sidder dybt i skeden, kan der være noget galt med livmodermunden, livmoderen eller æggestokkene. Hvis der er mistanke om, at noget er galt, og lægen ikke kan komme til at undersøge skeden pga. skedekrampe, kan det være nødvendigt at bedøve kvinden for at foretage undersøgelsen. Når kvinden er bedøvet er musklerne afslappede.
Behandling
Behandlingen består i samtaler med kvinden eller parret, hvis hun er i parforhold, og instruktion i hjemmeøvelser.
Kvinden instrueres i selvundersøgelse af sine kønsorganer. Ofte ved hun forbavsende lidt om sin egen anatomiske opbygning.
Selvundersøgelserne supplerer hun efterhånden med dilatation (udvidelse af skeden). Der findes plastikstave i forskellige størrelser, gradvist øges stavens størrelse. Mange kvinder foretrækker dog at bruge deres egne fingre, og starte med en enkelt finger for derefter at øge antallet af fingre, som hun kan have oppe i skeden.
Det er nødvendigt at bruge glidecreme, hvis kvinden ikke er tilstrækkeligt våd, hvilket ofte vil være tilfældet. Den angst kvinder med vaginisme har, for at få noget op i skeden, hæmmer lubrikationen - fugtigheden i skeden.
Kvinden instrueres yderligere i at lave knibeøvelser, samtidig med hun forsøger dilatation. Efterhånden slapper hun bedre af i bækkenbunden, når hun har spændt op og slappet af nogle gange. Det giver hende også en større bevidsthed omkring musklerne i bækkenbunden, så hun efterhånden bliver bedre til at mærke, hvornår hun spænder.
Dilatationsbehandlingen, som hun laver alene, suppleres efterhånden med, at partneren kan få lov at dilatere med sine fingre eller plastikstavene, medens de laver fællesøvelser. Man forsøger først med penis i skeden, når hun er tilstrækkeligt dilateret.
Egentlig er det forkert at tale om dilitation, for skeden er stor nok. Det drejer sig derimod om, at kvinden vænner sig til at have noget af en hvis størrelse i skeden.
Sideløbende med øvelserne vil man ved samtalerne forsøge at løse op for de psykiske forhold, der har været årsag til problemets opståen. Ofte vil kvinden gennem dette opnå en større evne til generelt at tage tingene mere afslappet, og få større selvtillid og selvværd.
Samarbejde med en specialkyndig fysioterapeut eller afspændingspædagog kan komme på tale.
Forløbet strækker sig over flere uger og ofte måneder. Behandlingen er krævende, både tidsmæssigt og psykisk, men der findes desværre ingen nemme omveje.
"Hjælpsomme" læger har forsøgt med såkaldt udblokning, eller dilatation under bedøvelse, men det hjælper ingenting, for der er som nævnt plads nok i skeden, hvis kvinden tør slappe af. Når hun vågner af bedøvelsen strammer hun musklerne til igen.
Læger har også forsøgt med at operere skedeindgangen større, men det hjælper naturligvis heller ikke.
Hvad kan man selv gøre?
Arbejde med dilatationsøvelser, som de er beskrevet ovenfor.
Tale med sin partner om problemet, situationen forværres nemt, hvis der ikke bliver talt om det. Måske har partneren observeret noget, man ikke selv har opdaget. Gå evt. sammen til den praktiserende læge for at få hjælp.
Forsøg at variere sexlivet, så man ikke er fokuseret på samlejet.
Tale med sin læge om problemet. Du skal undersøges for at udelukke andre årsager til ubehaget end skedekrampe.

Hej alle, mange tak for jeres svar - seriøse som lidt mindre seriøse. Det var jeg forberedt på.
Jeg kan tilføje at der virkeligt har været forskel på de kvinder jeg har kendt. Den nævnte kvinde, som var mulat hvilket sikkert er sagen fuldstændig uvedkommende, dyrkede som sagt en del dans og gymnastik. Jeg tror at det har haft afgørende indflydelse.
Tidligere har kvinderne gerne været en del ældre. Allerbedst er det gået med unge mødre. Jævnaldrende piger har jeg næsten altid mere eller mindre haft lidt besvær ved at gennemføre samleje sammen med. Jeg tror gerne at det der vaginisme kan have spillet ind hos dem, men de udtryk jeg har set i deres ansigter når jeg har trukket blank, og de udbrud de er kommet med - gør altså at jeg tror at mit udstyr til en vis grad også har nogen betydning.
Men igen, mange tak :)
Kenny