Hader hende....

Hader mit barns fars kæreste. Nu ved jeg at hader er et stærkt ord, men i denne sammenhæng mener jeg det, hun prøver at splitte min familie på godt og ondt. Nu får i lige historien, å i kan se hvad jeg mener:
X=far y=hans kæreste
Faren er ikke biologisk, da den biologiske ikke ville have noget med barnet at gøre valgt x at underskrive papirerne. x har fundet en ny kæreste, det er også fint nok, men hun er først lige fyldt 17 år. Jeg kendte hende i forvejen og havde egentlig intet imod hende.Hun sørgede for at x kom ind i billedet, efter han havde kørt sager med at han ikke ville se hans søn, det havde stået på i 6 mdr. Efter et par mdr. begynder hun at tro hun kan lege mor til min søn. Jeg blev rasende og sagde at hun ingen ret havde til det, men hun bliver kun værre.
Nu har de været i min søns liv i knap 7 mdr. det hedder 3 timer om ugen + hveranden weekend. Y har så lært drengen at sige mit navn istedet for mor, og sagt at han skal kalde hende for mor, og hendes forældre for bedstemor og bedstefar. hendes telefon er fyldt op med billeder af min søn og hun viser dem rundt til alle hun møder, mens hun sidder og prøver på at gøre sig klog på ham.
I dag tog jeg så en snak med hende, jeg startede med at sige hun skulle holde sig langt væk fra min søn, og hendes svar var "hvorfor", da jeg sagde at det var fordi at jeg er drengens mor oghun ikke er noget til ham, svarede hun "det er jeg ligeglad med". Jeg begyndte at hæve stemmen. Nu begynder hun så at sige at jeg ikke kan bestemme hvad hun må og ikke må ved min søn, min hånd begyndte at blive løs, og jeg sagde til hende at han er min søn og jeg bestemmer, hun er ogbliver aldrig hendes søn. Hun fortsatte så med at jeg heller ikke kunne bestemme hvad min søn skulle kalde hende og hendes forældre, jo, det skal jeg, og hvis ikke du snart stopper får du en ordentlig omgang t... Og hun fortsatte med at sige at hun kendte min søn bedre end jeg, (hvad er det for noget fis at lukke ud), jeg spurgte ind til nogle ting såsom, hvad var hans første ord, hvornår tog han sit første skridt, så blev hun sur og sagde det vidste hun jo ikke noget om.
Jeg blev opfarende og sagde at hun kunne bede x om at bolle hende tyk, så kunne hun få lov til at føde sit eget barn som hun så kunne være mor for, men hun skulle ikke lege min søns mor, så fræk som hun er siger hun "det gør jeg heller ikke". Jeg sagde som det var at det gjorde hun, men at hun ikke engang skulle passe ham da hun ikke var gammel nok, svaret der kom "du var selv 17 da du fik ham. Ja det var jeg, men jeg er trods alt også vokset med ham, og han er jo mit barn, men hun forstår ingenting. Til sidst gad jeg ikke længere at diskutere med hende, så jeg lagde røret på. Hun er jo kun et lille pigebarn der stadig ikke har forstand på ret meget. Men det berettiger hende ikke til den opførsel.
Jeg ringede så til x og sagde det, men hans svar var også at jeg ikke skulle blande mig, og jeg ikke havde noget at bestemme.
Nu er min søn blevet meget forvirret af alt det de prakker ham i hovedet, han er kun 2½ år, det her burde de bare ikke byde ham, for den sags skyld heller ikke om han så havde været 15 år. Min søn er også ligeså stille begyndt at lukke sig inde, og jeg græder hver aften fordi jeg vil så gerne hjælpe ham, men hvordan? statsamtet mener ikke der er grund nok til at stoppe samværet ej heller at tage en snak om det.
Nu er jeg blevet så sur så jeg har sagt til x at han ikke kan hente hans barn, før vi får en snak i retten, for det skal slutte nu.
Undskyld at det er så langt, men trænger til at få det ud, kunne bare tage dem og kaste dem på bunden af havet, men det nytter jo ikke noget.
Hvad ville du/i have gort hvis det skete for dig/jer...?

Hej "Mor"
Jeg er blot en lille fyr på 21 somre, så har absolut ingen forudsætning for at skulle give dig et råd... men jeg føler 100000000 % med dig, og er helt enig med dig... Jeg synes det er fint du har sagt at den skal ende i retten.
m.v.h.
Ozona
Ozona@sol.dk
P.s. Skriv en mail, hvis du føler for at snakke

stadig følelser for barnets "far"? Hvis ikke ville jeg nok forlange at få ham slettet som far, og stritter han imod, kan du jo forlange blodprøver, som vel kan dokumentere, at han ikke er drengens far. Er du økonomisk afhængig af ham, så snak med din sagsbehandler på kommunen.
Jeg mener - ud fra det du skriver - at det skader drengen mere end det gavner, hvis samværet fortsætter - men det forudsætter jo altså, at det passer, det du skriver.

Har ingen følelser for ham. Men kan ikke bare få ham slettet har prøvet, men han har skrevet under på papirerne,har prøvet alt, men det hele virker bare så håbløst.

jeg skimmede dit lange indlæg. Men det jeg fik fat i var et mere end anstrengt forhold til din eks´s kæreste.
Tro mig, din søns forvirring stammer i mindst ligeså høj grad fra dine aversioner mod den unge kvinde. Og det siger jeg udfra at du har ham i langt størstedelen af tiden, og derfor har langt større mulighed for at påvirke ham.
Og i mine ører lyder det som et sandkasse slagsmål. Jeg har sgu svært ved at se noget voksent i jer overhovedet. Og allerværst, I gør ikke dette i barnets interesse.
Alle himler op om at der skal handles i barnets tarv, og så ser man sådan en gang kællinge strid. Ja undskyld udtrykket, men som flue på væggen ser det sgu åndssvagt ud. Og den eneste jeg har ondt af, er din lille søn. Og når du så gør så meget ud af at vise hvor barnlig denne 17årige er, hvorfor viser du dig så ikke som den voksne?
Dominic

Jeg tror du har ret i at det er nødvendigt at tage opgøret i retten. Eftersom "X" kun er far på papiret kan han ihvertfald ikke tage dit barn fra dig... selvom det virker som om de prøver.
Nu er jeg ikke juridisk ekspert, men jeg vil da tro at du kan få "eneret" til dit barn.
Jeg ville foreslå at du får noget juridisk hjælp, men eftersom du selv har sagt du vil tage opgøret i retten så er det vel et overflødigt råd :)
Op med humøret

...synes du der er umodent ved hendes opførsel?
Du bliver da nødt til at komme med nogle argumenter...du kan jo ikke bare sige at kun skal opføre sig mere voksent, uden et hjælpe hende på rette vej, og fortælle hvad hun gør forkert. Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad hun gør forkert!!
- Q20

Hvor gammel var det lige du sagde du var???
Allerførst....selvom det er svært..så må du lige forstå, at det iflg. loven er aldeles forbudt at true med vold. At du krænker din søns fars kæreste på det groveste med diverse trusler og ytren om deres samvær med jeres fælles barn, er mig aldeles uforståeligt.
Om jeg begriber hvad der går af dig!
Godt nok er hun ganske ung, men derfor kan hun vel godt være dit barn en god ven?
Ud fra det du skriver, kan jeg ihvertfald ikke få øje på eet eneste motiv/handling, som skulle være velbegundet til, at hun ikke skulle være egnet som netop en god ven til jeres fælles barn!!!!
Hvad er det du er bange for ?
Du er barnets mor og som sådan burde du vise dig, tænker på om du kan forestille dig at han også engang skulle stille sig an på gaden og true andre mennesker med tæsk oa, ????Er det sådan du vil have ham..så skal du da endelig bare fortsætte.
Strafferammen for trusler mod vold, kender jeg ikke eksakt, men måske bliver de aktuelle en dag for dig hvis du fortsætter på den /din måde!
Nej hvor har du ihvertfald gjort Mig harm!!!!!

Hej med dig!
Det er altid trist når forældre går fra hinanden og især når en situation som denne opstår. Jeg føler med dig og forstår helt sikkert hvor frustrerende og provokerende det er, når 'den nye kvinde' forsøger at overtage dine privilegier og rollen som mor. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på din lille søn. Det må være frustrerende for ham først at vide hvem hans far er og siden at han så ikke skal være det mere.. Det må forvirre ham meget? Jeg ved ikke hvor meget han er delagtiggjort i hele denne redelighed, men som barn må det være frygteligt at skulle stå mellem sine forældre der i hver sin ende hiver i ham? Som du selv nævner er han mærket af det, så det bedste ville vel være at få snakket med 'faderen' alene på en stille og rolig måde og forsøge at nå frem til en løsning, som i alle -og især den lille dreng- kan leve med. Det må da også være i hans interesse, at jeres søn er glad -uanset om han er sammen med mor eller far. Den 17 årige kæreste (hun bliver der nok heller ikke for evigt alligevel) ville jeg selv holde udenfor denne diskution og appellere til faderens ansvarsfølelse og fornuft (og tale til ham som ligemand)
Håber det løser sig for dig (jeg kan godt forstå du er vred og ked af det, ville nok også selv som det første have lyst til at slå hende meget hårdt, men det vil bare altid sætte dig i et meget dårligt lys -både over for hende den nye og din eks, som du gerne skulle finde en løsning sammen med, hvilket han sandsynligvis ikke vil være indstillet på, hvis du håndlser efter din første indskydelsse, men du vil helt sikkert også ramme din søn i det lange løb. Pyyhh.-.. det var en lang sætning..)

Krydser fingre for dig og din søn

Læs hendes indlæg én gang til. Så behøver du ikke flere argumenter.
Det er da én eneste gang mudderkastning, og i en debats natur - en ensidig gang mudderkastning. Tror du for alvor på at vi her får den objektive udgave af dilemmaet?
Sorry, det kender jeg sådanne stridigheder lidt for godt til at godtage.
dominic

...kan du reagere sådan på det hun skriver?? Nu ved jeg ikke om du har børn, og hvor gamle de evt. er, men en lille dreng på 2½ forstår da intet af det der foregår om ørerne på ham. X´s kæreste lærer jo knægten at kalde hende for mor, og den RIGTIGE mor ved fornavn. Hun lærer ham også at han skal kalde sine egne forældre for bedsteforældre. Det kan man da ikke. Jeg ville da reagere fuldstændig som hende der har skrevet dette indlæg!! Måske ikke true Y med tæsk, men tror nu heller ikke det var så hårdt ment, som det lyder. Ved det ikke ændrer på noget, men sæt dig i moderens sæde. Hvordan ville du så reagere?

Ved nærmere eftertanke:
hvis X ikke er barnets biologiske far og dokumenterne dermed er "forfalskede", så har du jo mulighed for at bevise dette via en blodprøve.
Han er ikke ældre end at han vil glemme alt om X, allerede om et halvt års tid, så aner han ikke til hans eksistens....børn glemmer hurtigt i den alder, hvis det er nogen trøst!
MEN...jeg viger ikke i min anskuelse omkring din måde at agere på, meget uhensigtsmæssigt!

forklar...for jeg forstår ikke noget af det. Kan ikke følge dig...

Det er tydeligt at du ikke kender ordentligt til sagen. Jeg gør det der er bedst for mit barn, og det er hende ikke mig der er forkert på den. Jeg forvirrer ikke min søn. Og det skal også lige siges at jeg godt kan diskutere med hende, men at jeg ikke er så dum at gøre det i hans nærvær. Du skal da have lov til at have din mening, men det du tror er ikke det der stemmer.

Det jeg har skrevet er sandheden, du må tro hvad du vil, men jeg vil bare hjælpe min søn. Han betyder alt for mig, og så skal hun ikke sidde og prøve på at ødelægge det. Jeg elsker min søn, og før hun begyndte på hendes pis, havde jeg intet imod hende.

Jeg gider ikke at høre mere pladder om at jeg er for ung til at være, ja, jeg var 17 da jeg blev mor, og ja, jeg bliver først tyve i slutningen af denne måned og har en søn på lidt over 2½ år, men det gør mig ikke til en dårlig mor. jeg eren rigtig god mor, har ingen bøvl haft med kommune eller noget, da jeg godt kan passe mit barn.
Du ville også blive sur hvis dit barn kommer og kalder dig dit navn, og du hører at barnet skal kalde en anden for mor, ikke nok med det tror hun også at jeg intet har at bestemme. Jeg har snakket med fogeden om dette, og selv de holdte med mig, så du kan ikke komme og få mig til at tro jeg er forkert på.
Men nej, i er jo nogle der skal svine andre til, og at du starter med det grundet min alder får mig til at tænke på hvor snæversynet du må være, men jeg håber da at du en dag får øjnene op.
Vold, ja jeg har lyst til at smadre hende, men har ikke gjort det, grundet at jeg tænker på min søn har brug for mig.

Lad mig først sige at jeg er helt enig i dit syn på den sag.
Hvad der er galt? Jeg har set det før, at en biologisk mor har en hysterisk angst for at eksens partner skulle have et bedre forhold til ens barn end moren selv.
Der er ikke den ting man ikke har at udsætte på denne fremmede kvinde. Jeg er ikke i tvivl om at moren tror på det hun har at udsætte, men om jeg køber den er en helt anden sag.
Jeg har fået lov til at have min egen mening i dette tilfælde, og det vil jeg så tage mig ret til at have.
Dominic

Og jeres køn vil til over 90% reagere som du gør. Men INGEN ejer deres børn. Og ja, det var jer der under smerter bragte disse børn til verden, men det gør jeg stadig ikke til ejermænd.
Når sønnen er sammen med eksen og dennes partner, så har moren INTET at skulle sige! Det skal ikke interessere hende hvad der sker når han er sammen med dem. Det hun kan gøre er at hun giver sin søn den bedste tid hun kan i ALLE de dage de er sammen, for det er trods alt indiskutabelt langt flere dage end omvendt?
Dominic

Jeg har prøvet at snakke fornuftigt med ham, men han vil ikke høre. har foreslået at sætte os ned og snakke tingene igennem, men heller ikke det vil han. Nu prøver jeg så sammen med min søns sagsbehandler at få en børnesagkyndig rådgiverind i sagen, men det kan jo kun hjælpe hvis han også vil snakke med hende.

eller umodne mennesker.
Jeg er temmelig enig med livsanskueren mht. til anonyms måde at tale og reagere på.
Der er ingen grund til at fare sådan frem over de par småting.
Og ja, jeg mener det er småting og siger egentlig mere om usikkerhed hos barnets mor end noget andet.
Dit barn bliver ikke mindre dit barn af at kalde dig for dit navn istedet for "mor".
Vær hellere glad for at den nye kæreste er glad for barnet og ikke jaloux, hadsk og voldelig. Der er rent faktisk et menneske dér, der elsker dit barn.

Det er ig og en anden dr har sat barnet til verden. Jeg har noget at skulle have sagt, vil også lige sige at min søn blev meget syg sidste hvilket gør at drengen ikke er som andre børn, han er bagud, og bliver nemt forvirret, så det er vigtigt at der er styr på hans liv, med faste rammer og strukturer. Men det er da godt nok at der er andre der er enige med mig.

Når jeg læser dit indlæg, og det har jeg gjort et par gange, så kan jeg godt se hvem der sviner hvem til.
Og så finder jeg det latterligt at du kan have et problem med det navne halløj. Jeg må så sige at de sgu må være mere effektive end du, for de har ham kun en brøkdel af den tid du har ham - ikke?
Hvor ung du er, har intet med det her at gøre, enig. Men så er kæresten altså så gammel som du var da du fik din søn?
Tag dog en slapper menneske, og gør noget ved de ting du kan gøre noget ved. Istedet for at kæmpe kampe som slet ikke behøver at blive kæmpet.
Vis dig som en suveræn mor, der gør det bedste for din søn NÅR du har ham.
Dominic

Jeg er ikke bange for at hun kan få et bedre forhold til min søn end jeg, men hun skal fandme finde ud af hvor hendes pind er. ar sagt til hende at hun godt må være en ven for ham, men hun skal ikke lege hans mor, for det er hun ikke. Den dag hun får et barn kan hun være mor til det, men hendes opførsel er fuldstændig uacceptabel.

..når du vælger at lade disse informationer at dukke op lidt efter lidt, kan du vel ikke klandre mig for ikke at vide det vel?
Jeg kan sguda kun tage stilling til det jeg ved. Og du kan jo bare komme med de info du har brug for, for at overbevise mig.
Tag dog en slapper kone. Din stemning smitter af på din søn. Så vær dog en afslappet og suveræn mor.
Dominic

Hvis ikke du har et barn forstår jeg godt at du intet af dette forstår, men har du, forstår jeg ikke at man kan være så snæversynet. jeg gør kun en ting og det er at passe på mit barn, hvilket jeg ALTID vil gøre. Og han skal ikke ødelægges, selv vuggestuen kan se det halter når han har været hos "faren".

...helt og aldeles endda. Den fremturen kan aldrig være i barnets interesse. Et så lille barn har brug for en balanceret og suveræn mor.
Dominic

Det smitter ikke af på min søn, jeg ved hvordan man skal være når man er sammen med sit barn, jeg er ung men stadig ikke dum. Og hvorfor tror du man bliver så sur når folk dømmer...? fordi folk straks mener det værste, og det er for dårligt at folk som dig vil have alle fakta af vide før du vil slå lidt ned med at dømme mig som , the bad girl.

Når sønnen er sammen med eksen og dennes partner, så har moren INTET at skulle sige! Det skal ikke interessere hende hvad der sker når han er sammen med dem.
---------------------------------------------
skriver du
Sikke en gang pladder -
Selvfølgelig skal det da interesserer hende, hvad der sker med og omkring hendes søn, når han er hos faderen og hans kæreste, hun er sgu da mor for fanden -
Hvad hvis de gav ham smæk ?
Skulle hun så stadig ikke interesserer sig for, hvad der foregår, I guder, du -
Det er en temmelig ulykkelig situation, det er jeg helt enig i, og jeg forstår ikke, hvorfor den underskrift for faderskabet ikke kan omstødes, for det kræver blot en DNA test, så er den potte ude -
Men jeg tror også, der er mere i det, end som så, for det lyder som en konkurrence om barnets gunst, og det er sgu ikke særligt heldigt og meget synd for barnet -
At en kæreste til "faderen" mener at barnet skal kalde hende for mor, ville jeg også være totalt uenig i, og det gør det ikke bedre, at det er en umoden 17 årig, som tror hun har fået en fiks og færdig nuttet lille dukke, at lege mor for -
Og jeg ville sgu også tale med STORE bogstaver, kan jeg love for, hjælper det så ikke, så ville jeg holde barnet hos mig, til der var mulighed for at få talt denne situation igennem, nok med en autoriseret bisidder, der kan lægge noget autoritet i sagen her -
Ja der pissede du mig sgu af, gamle ven, jeg tror vi to har skrevet sammen før, er det korrekt, du
:-)
guller

Det er ikke forfalsket. Da barnets biologiske far ikke ville have noget med barnet at gøre, sagde han at x godt måtte skrive under, det blev aftalt med sagsbehandleren på statsamtet. Jeg ønsker ikke at han skal forsvinde, men at han og hans kæreste kan behandle ham som de bør.

Inden du vækker din søn ved arrig tasten på tasturet!!!!!!!!
Når mor er vred, så har barnet al grund til bekymring.....ved du godt det?
Det er fuldstændigt ligegyldigt hvad mor er vred over...hun er´det´, og det er mere end rigeligt i sig selv.
Jeg har også børn..fik også barn i en ung alder og alderen alene er ikke afgørende for om man er sin opgave voksen eller ej....
Jeg læser en helt masse ukvemsord i dine linier og du gør det sikkert fordi du gerne vil sætte trumf på at du ER vred!
Det er vi vist flere der har forstået! Men..hvad godt gør det lige din søn?
Fald nu lige ned igen..træk vejret..det skal nok gå ..også selvom du ikke tror det pt.
Ro og fred er det vigtigste du skal/kan tænke på for at din søn har det godt.
Undgå at skabe uro med opfarende vrede i hans nærvær..også når han sover.
Du tror det måske ikke...men børn fornemmer og "SER" alt..også dit kropssprog din indestænkte vrede....DET ER sgu synd for JER/HAM!!!!!!
Spar på krudtet....det er hårdt nok i sig selv at være alenemor til sådan en lille basse..du skal sikkert arbejde...handle...vaske tøj..lave mad...lege....sørge for indhold og oplevelser i jeres hverdag...og der skulle også være lidt tid til at passe på DIG....etc etc....så du har rigeligt at gøre..spar på krudtet brug det til noget godt/positivt for dig og ham....og begynd så at glæde dig, over alle de mange år i har foran jer.
Pas på Dig/jer......ikke?
et lille tips med på vejen: du kan kun blive vred hvis du lader nogen gøre det ved dig ...ligegyldighed er også en ok følelse og så får du ro!

Så er du nok den første jeg har set der er ekspert på samtlige områder.
At du diskvalificerer mig kan jeg godt leve med. Men hvorfor har du et problem med at du ikke kan overbevise mig? Kan det skyldes at du VED jeg har ret på nogle punkter? Jeg ved at du er forvirret, men det er jeg ikke.
Når jeg læser dine indlæg så er jeg ikke i tvivl om at du har problemer som du ikke skriver direkte.
Og ja, du kan bide dig selv i rumpen på at jeg ved hvad jeg taler om. Har oplevet denne form for strid og ved hvad der udløser dem, hvordan de bliver brugt strategisk og hvem ofrene er. Ofrene er ALTID børnene. Og det er din forbandede pligt at lade ham slippe så lidt belastet fra det her som det er dig menneskeligt muligt. Det er ikke din opgave at få dem til at danse efter dine forestillinger når din søn er hos dem. Det er din opgave at din søn får et så harmonisk liv som det er dig menneskeligt muligt.
Og så kan du iøvrigt glemme alt om at overbevise mig, det er slet ikke det det går ud på. Jeg har min holdning som du har din.
Dominic

Det var dejligt at læse dit indlæg. Det er utrolig dejligt at høre noget positivt, og at det ikke kun er mig der bliver sur og ked i denne situation.
Kram

Jeg gider heller ikke at bruge min tid på at overbevise dig omnoget som helst. Men jeg fatter ikke at du er så snæversynet at du kan sidde og svine mig til og give mig skylden for at hun er sådan. Dem der står mig nær, kender situationen, og det er dem hvor meningen betyder meget, og ikke en af dem er uenig i at det er hende som er forkert på den. Hyg dig

Der er da ikke så meget andet at gøre end at få lavet en faderskabssag og bede den rigtige biologiske far om at stille op til en blodprøve. Det ordner politiet og han kan ikke nægte, så på den måde får du fastslået at ham der leger din søns biologiske far slet ikke er den biologiske far og derfor slet ikke har ret til at se din søn. Og på den måde får du din søn for dig selv. Og så kan den krampe spille mor alt det hun vil men i sidste ende bliver din søn din og kun din fordi det så viser sig at han har underskrevet papirer som far uden at være det og det er ulovligt. Og så får du sat punktum for det.

...jeg har været bisidder ved statsamtet hvor der også var en børnesagkyndig. En mor som i DEN grad ville sætte sig på alt der havde med barnet at gøre, havde aflyttet barnet for at høre hvordan forholdene var når han var på weekend.
Den børnesagkyndige sagde ligeud "Du skal slet ikke interessere dig for hvad dit barn gør når han har samvær med faren. Ligeså lidt som han skal det når barnet er hos dig. Og at aflytte sit barn er sådan cirka det laveste en forælder kan gøre. Tro mig, dit barn ved nøjagtigt hvad du gør. Og det vil komme til at ramme dig som en kampesten når han bliver stor, og det går op for ham hvad du gjorde!!".
Og jeg er komplet enig med den dame. Naturligvis skal man interessere sig for sit barn. Men når barnet ikke har noget at fortælle, når man har spurgt det om det har haft en god weekend, så er det dét - og så er den ikke længere.
Og så kan du pisse af alt det du vil. Mødre er ikke de eneste som sidder ind med alle sandheder hvad børn angår.
Dominic

..når alle i dine omgivelser er så supportive, hvad laver du så her?

Jeg forstår dig, og du bliver bedømt ud fra ganske få fakta, bla. fordi du har skrevet, at du tænder af og kunne tænke dig at stikke hende et par flade, og det er ikke velset, helt enig -
Men det er nu engang vores følelser, der bliver brændt helt ud i den yderste grænse, når det er vores børn, det handlet om, så jeg forstår dig helt derud også, du -
Hvor langt, der er fra tanke til handling, ved jeg ikke og det ved du nok heller ikke lige i denne situation, hvor du står meget alene, men stikker du hende nogle håndfulde fra hjertet, så har du stadig min fulde sympati, jeg selv ville gøre det samme, det kan jeg mærke fordi jeg ville have det på samme måde, helt sikkert, selvom det ik er særligt fornuftigt -
Men se mit svar fra før til D. for mit råd til dig er:
Når vi skal være fornuftige og bruge hjernen :
Få fat i en med autoritet, der kan samle hele sagen, undersøg det med underskriften og fadersagen, for din ex lyder ikke som en fyr, der kan samarbejdes særlig godt med, dig alene -
Du står i en masse modvind her, SÅ få fat i hjælp, der batter -
At man kan vokse med opgaven og være moden nok til at få et barn som 17 årig er rigtigt, der er jo forskel på mennesker, og din formulering, lyder også sådan på mig, med undtagelse, da du var meget vred i indlægget :-)
Jeg fik min søn, da jeg var 17 og han fylder 30 sidst i denne måned -
Han er en velfungerende familiefar til to dejlige piger, og var et velstimuleret og kvikt barn, da han var lille -
Så mor, jeg har bare at sige til dig : Go for it
Kridt skoende og kæmp for dit barn og dig -
Held og Lykke
guller

Hun elsker ikke min søn, hun kender ham dårligt nok, og jeg er i min gode ret til at blive sur. Gider ikke sidde og forklare hvad min søn fejler, da det er for ømt et punkt på mig. Men kan sige en ting, det er rent held at mit barn lever, og jo mere forvirring de skaber om ham, jo mere syg bliver han. Det er vigtigt at han ikke bliver forvirret. I kan blive ved med at dømme mig og give mig skylden, men engang imellem så tænk lige på at der måske er nogle andre ting som også spiller ind. Hvis du var noget til mig, havde jeg givet hele forklaringen, men det er du ikke og derfor føler jeg ikke at jeg skal give dig eller nogen andre herinde, alle fakta , men kun dem det drejer sig om. Skulle jeg forklare hvorfor jeg reagerer ekstra hårdt, vil det ende med ca. ½ times læsning, og det gider i jo heller ikke. Men jeg er glad for jeg ved hvad der foregår, og er utrolig glad for at der er nogle herinde der kan se det ikke er mig dr er et svin.
Men sov godt

Det er jo ikke rigtigt. En sagsbehandler kan sgu da ikke bare sige okay så skriver du under. Sådan fungerer det altså ikke.
Når drengen bliver voksen og vil vide hvem hans rigtige far er så er det vel helt naturligt at du fortæller ham hvem der er hans rigtige far og ikke bare ham der skriver under.
Har du aldrig set sporløs. Selvfølgelig skal den rigtige far give blod når der er tale om en faderskabssag. Han kan ikke nægte ligesom han ikke kan nægte at blæse i politiets alkometer for at se om han kører i påvirket tilstand. Ellers kan han blive anholdt. Og når du nu er så skråsikker på at han er barnets far så har du nok ikke henvendt dig til politiet for at få den sag klaret. Det er ikke noget statsamtet bestemmer men dig og når du forlanger at der skal laves en faderskabssag så bliver der lavet sådan en. Men det vil du jo nok ikke kan jeg forstå og så er du sgu selv udenom at din søn må trækkes med en kvinde som du ikke bryder dig om. Men hvem pokker siger også at vi skal kunne lide hinanden allesammen. Så var der jo fred i verden og det kan man jo ikke just sige at der er, vel?

Måske jeg trængte til at komme ud med det, som jeg også har skrevet, og vil ikke sidde og sige det ti gange til hver enkel for at komme af med min vrede.

kun være navneproblematikken, der er på spil her.
Der må være noget andet galt siden det kan udløse de følelser fra moderens side.
Mit barn (5 år) kalder mig ved mit fornavn, men ved udmærket godt, at jeg er MOR.
Det gør mig ikke til mindre mor, at hun omtaler mig ved navn eller kalder på mig ved mit navn.
Det samme med faderen, søskende, bedsteforældre, kusiner ect.
Desuden kan jeg se en fordel i at hun kan mit og sit eget fulde navn, hvis hun en dag bliver væk fra os.
Jeg skal kun blande mig i faderens samkvæn, når han ikke opfylder helt almindelig krav, såsom tandbørstning, badning, tøjskift, mad, aftaler eller misrøgt. Hvad de ellers laver og taler om er deres sag.
Jeg spørger om, hvad hun laver hos far/ børnehave, bedsteforældre ect., men ikke for at snage, men for at kunne følge hendes liv og tale med hende om, hvad der foregår i hendes liv.

Så er det sgu nemt at slippe for at betale børnebidrag?
Nej, den sag bliver sgu mere og mere speget.

Blev helt varm indeni, efter alle de besvarelser jeg har fået, varmer dine ord ekstra meget. Lige nu ligger min søn trygt og sover, og varer ikke længe så vil jeg gå ind og give min søn et kærligt kys på panden, og lægge mig til at sove, mens jeg vil drømme om et liv der er perfekt. Man har jo lov til at drømme.
Kram

Overhoved ikke, og den historie du refererer til her, kan jeg da også være enig i et stykke af vejen -
Men du generaliserer her, og tillægger en masse motiver hos moderen her, udfra den korte historie du har læse i indlægget, og den er skrevet i vrede, som indlægget også tydeligt reklamerer, det er der fandme også plads til -
Men grænserne for, hvor passiv man skal være, når ens barn er på weekend, hvor stramme er de, hvis det handler om dit eget barn ?
Ville du selv syntes det er ok, at din søn skulle kalde dig ved navn, og papén som far i samkvems weekenderne, det vil jeg gerne vide, hvis du har lyst til at svare på det ?
Og et spgs. : Var du med i statsamtet som psykolog ?
Tørre hilsner
guller

Da du tydeligt viser at du ikke kender til hele systemet. Men sagen er som jeg har skrevet, det kan godt lade sig gøre i dagens danmark. Og mit barn skal nok få af vide hvem hans biologiske far er når han er stor nok, hvilket jeg egentlig ikke behøver at forklare dig, da det er mit privatliv.

utroligt meget ueing med dig. Ja, jeg er kvinde, men det burde ikke have noget med sagen at gøre. Ja, vi bærer på barnet i ca. 9 mdr, men det gør os ikke til mere "ejermænd" end den anden part i forholdet. Synes ikke du kan skrive som du gør. Dvs. at hvis "faderen" og kæresten fx slog (lidt groft eksempel) drengen, så skulle moderen ikke blande sig, for det foregik jo ikke hjemme hos hende. Hmm, dumt eksempel. Men synes virkelig du er alt for snæversynet. SELVFØLGELIG har moderen noget at skulle have sagt. Lad os sige at den unge kæreste gik hjemme med barnet hele dagen, når barnet var på besøg. Hun røg måske rigtig meget. Dét ville jeg da som moder, ikke udsætte mig barn for, og DERFOR har moderen noget at skulle have sagt. Altid!! Helt klart!

...om min søn kalder mig Dominic eller far, vil jeg hoppe højt på. Et tilhørsforhold definerer sig ikke i titlen.
Når de basale forhold er tilgodeset for et barns velbefindende, så skal jeg ikke spionere/snage i hvad der foregår eller ej. Og slet ikke hos et lille barn på 2½?
Så bliver der talt om sygdomsforhold som ville belyse hele sagen, og forklare den beskyttende attitude som en forælder naturligvis er i sin gode ret til. Men når jeg får infoene sådan lidt efter lidt, så får jeg da slet ikke muligheden for at tage stilling? Men også det har jeg set så ofte at du tror det er løgn. Man fortæller lige det man har brug for, for at skabe en stemning, og så holder man ellers det for sig selv som man ikke "ønsker" at lukke ud, fordi det vil være for besværligt.
Og ja, jeg er psykolig. Hvad du så ellers mener at kunne bruge det til.
Tør hilsen
Dominic

Forklarer det på en anden måde nu.
Vi var på statsamtet da vi skulle have fastlagt faderskabs sag, jeg og x kommer ind og får snakket, x siget at han ønsker at underskrive papirerne hvis ikke faderen vil. Bagefter kommer faderen til møde, og efter han er gået ringer sagsbehandleren og siger at han ikke vil vedkende sig faderskabet, og han havde skrevet under på at x måtte skrive sig på som biologisk far. det står også i sagsakterne at x ikke er bioloh´gisk men står som det da biologiske fader ikke ønskede det.

...det har du da ret i. Hvis barnet normalt vokser op i et røgfrit miljø, så ville jeg da klart bede dem som har weekende samvær med barnet om at respektere dette. Helt klart.
Når du går så højt op i denne kvindes alder, så kunne det da interessere mig om du ville lade en babysitter passe dit barn? Jeg kender mange babysittere under 17år som man meget vel lader passe børn, og det er de fleste rigtigt gode til.
Nej, jeg ved du har et horn i siden på denne kvinde - PRÆCIST denne kvinde. Kun du ved hvorfor. Men jeg kan ikke helt glemme at en anden debattør spurgte om du stadig har følelser for din eks?
Men, dig om det.

Ja, og DET må vi ikke stoppe med -
Jeg er glad for,at du kan bruge mine ord, og de er fra mit inderste og dybtfølt, vær sikker på det -
Når du drømmer, så husk :
Når du vil ramme trætoppen, så sigt efter stjernerne :-)
Du lyder som en kærlig ildsjæl, husk blot ikke at brænde dig selv ud i vrede, du er vred nu, men stop op og sig til dig selv :
Ok jeg vil ikke være med til dette, men vil heller ikke lade dem tænde mig sådan af, så jeg bruger al min energi på dem -
Nu vil jeg sætte al min energi ind på at skabe det liv for min søn og mig, som jeg drømmer om, SÅ vil det fungerer -
Puster lige en omgang power afsted til dig -
Kram i læssevis til dig
guller

For mig selv, da nogle ting er så hårde for mig at de sårer mig dybt. Jeg har oplevet en frygtelig sygdomsperiode, og skulle jeg ind her og beskrive den for at du kan dømme ordentligt, vil jeg ikke kunne trække vejret af bare gråd, da det vil få mig til at huske for meget af en tid jeg prøver at glemme lidt.

... Du skriver: "Et tilhørsforhold definerer sig ikke i titlen". Umiddelbart ikke, nej. Men jeg ville da som barn blive meget forvirret ved at FØLE at den rigtige moder, er min mor, men jeg kalder hende ved fornavn. Og så kalder jeg en anden "kvinde" for mor. Det forvirrer da barnet totalt. Gennem opvæksten leger man jo far, mor og børn. Tegner billeder af familien. Læser bøger for sine børn, om familier, osv. Barnet kan da ikke blive andet end forvirret!

Jeg forstår ikke hvorfor du overhovedet havde brug for, at X skulle udgive sig for at være far til dit barn?
At den biologiske far nægter, kan han jo ikke pr. definition, da en biologisk test alligevel vil kunne pålægge ham den økonomiske forpligtelse uanset om han vil forældrerollen eller ej!
Hvad skulle X med ind i billedet for?
Og nu da han kom det´, var det så fordi du mente at han var bedst egnet?
Ja, jeg undrer mig bare!!!!

Det er ikke moderen der skrev dette indlæg, men mig, Q20

Skrevet af Q20...igen...

Det ligger mig fjernt at dømme dig, eller nogen anden for den sags skyld. Men når der er blandet børn i en sag, så tager jeg ikke bare ord for de bogstaver de er på min skærm. Det forventer jeg heller ikke du gør.
Men når man nu læser alt det du har skrevet, så er det en smule rodet at sætte sig ind i. Den samtale du havde med den 17årige, virkede på mig som et par børn der slås om et stykke legetøj. Og det tænder mig af!!
Barnet kommer altid først. Og så er det i DEN grad sekundært hvem der kalder hvem hvad. Den detalje var det der pissede dig af, og hvad det været noget andet, så havde det pisset dig af.
Jeg tror dog at du bør overveje at få en mildere tone på når du står overfor disse mennesker, for ellers er det kun nedad bakke fra nu af. Og naturligvis bør også de opføre sig som voksne mennesker. Og det er der ærligt talt ingen af jer der gør lige nu.
Beklager at jeg blev lidt direkte.

Kære D.
Vi to har sgu skrevet sammen før, om du så vil ind på det eller ej, det er så også ligemeget -
Men jeg kan forstå på dig, at du har besluttet dig for, at mene moderen her, snager og udspørger sin 2 ½ årige søn om, hvad der er sket i samkvemstiden -
Øh hallo, hvor meget tror du lige, at en i den alder kan formulerer sig tydeligt og veldefineret ?
Tænke, tænke altså, ikke så hurtig på definationerne kære D. det er jo noget den nye pap oplyser -
Jeg er også ligeglad om mit barn har lyst til at kalde mig mor eller mit navn, men så er det fordi barnet selv har valgt det, og ikke en udenforstående der påbyder barnet det -
Og det er bla. her, den ligger -
Smiler til dig D
guller

Det har været hårdt. Han stod på papirerne men var der ikke for mig. Har tit grædt da jeg savner en far, da jeg var yngre gav jeg mig selv skylden for at han ikke ville/snakke med mig, selvom jeg kun var 3 mdr. da han forlod mig. det ønskede/ønsker jeg ikke for min søn, derfor fik x lov til at underskrive papirerne.

Øh, jeg er også lidt forvirret. Jeg mener, han skriver under, og så kan han ellers betale børnebidrag de næste 15år?

Opstod efter at have prøvet at føre fornuftige samtaler med hende nogle og 20 gange, men hun bliver ved, derfor var min reaktion som den var. Havde hun lyttet efter mig, havde jeg også fortsat med at snakke pænt til hende, men sådan skulle det ikke være.

Er fuldstændig uenig! Må jeg spørge om du selv har børn?
Hvis jeg havde, ville jeg da være utroligt utilfreds med kærestens måde at håndtere situationen på. Ja, det er dejligt hun holder af barnet, men der er IKKE andre end barnets MODER som skal træde ind i hendes rolle... Hun lyver jo faktisk direkte for barnet. Hun bildet drengen noget ind som ikke er sandt. Har du taget det med i betragtning? Han vokser op (hvis hun er manipulerende nok) i den tro at en anden, end den RIGTIGE, er hans moder. Hun er og bliver ALDRIG barnets moder.
Q20

Som mor til 7 børn og selv har fået en anden til at påtage sig rollen som far fordi den biologiske far ikke ville så ved jeg altså udmærket godt hvad jeg taler om og jeg kan da godt høre at du ikke aner en fis om det.
Hvorfor i alverden søger du råd her når du hele tiden stiller dig på bagbenene.
Hvorfor tror du der er noget der hedder faderskabssag. Det er jo nok fordi at man ikke kan løbe fra sit dna som man har plantet i et andet menneske. Her din søn. Han kan blive tvunget til at afgive den blodprøve uanset om han vil det eller ej. Politiet er højeste myndighed i den slags sager. Du aner ikke hvad du taler om, pigebarn. Men du vil jo åbenbart ikke selv i sidste ende når alt kommer til alt for du stritter jo hele tiden imod det folk siger. Så er det sgu da ikke kun "faderen" og kæresten der er noget galt med.

Da vi var i statsamtet fik han konstateret at han skulle betale bidrag hvis vi gik fra hinanden, da han jo står som faderen. Jeg sagde at han skulle tænke sig om inden han skrev under, da jeg jo ikke kunne love at det ville være ham og mig for evigt. Han valgte at skrive under, så han betaler bidrag.

Jeg gider ikke at overbevise dig. Ja, jeg taler som jeg har forstand, da jeg ved hvordan min sag hænger sammen, hvilket du ikke ved en fis om. Jeg er ligeglad med at du har syv børn, det betyder ikke at du har ret. Der er ikke to sager der er ens, og i denne situation er det sket som det er, det kan lade sig gøre, da det er tilfældet her. Men vær du snæversynet, g sig at jeg lyver, men jeg har det hele sort på hvidt. Det bedste svar jeg kan give her er: godt at jeg kender sandheden, og det er op til dig at du ikke vil tro det.

Er en stor selvmodsigelse -
ved du selv, hvad du skriver her -
man kan ikke få en anden til at skrive under uden at være far, skriver du -
i samme åndedrag skriver du, at det har du selv været med til det ?
Øhh
Jeg undres
guller

Jeg forstår at du ønsker det bedste for din søn, og har en fornemmelse af at "the real thing" ikke var god nok og derfor heller ikke er ønsket på "papirerne" som den officielle far.
X er iflg dig og pga sine kæresterelationer ( og dem kommer der sikkert flere nye af med tiden)heller ikke egnet...Men, du havde en reel mulighed for at slippe for dem begge to......på den bekostning at din søn ikke ville få noget kendskab til nogen former for far !!!Du kunne jo have oplyst at du reelt ikke vidste hvem der var far til dit barn!!!!Men det er forsent nu!
Alle valg vi foretager os har en konsekvens, men det behøver ikke kun være sort/hvidt..der findes noget der hedder : tiden læger alle sår....og efter denne dag kommer en ny.
her et par "kvindetriks", tsk tsk..men sig det ikke til nogen.. : flyt laaaaaangt væk, så bliver det besværligt at have samvær tre timer af gangen....eller måske er du/i slet ikke hjemme når der skal hentes til samvær...du kunne jo helt glemme aftalen...for søren da..det glemte jeg sgu !
Gå i svømmehallen eller andet rart den dag, hav en nødplan klar til ethvert tilfælde.
Det varer en evighed før han har klaget dette igennem til statsamtet, og måske der så er nogen der vil høre på din historie endnu engang, men så skal du nok lige have nogle formuleringer/argumenter vendt et par gange....og siger det mest for at du så ikke behøver være så fandens vred......af hensyn til dit barn. Op med hovedet..ikke mere pyllermås...!

...hun mener, at moderen ikke vil være med til at få forælsremyndigheden over barnet alene. For moderen har selv skrevet i et tidligere indlæg, at hun ikke ønsker at "tage barnet" fra "faderen"...hun vil bare gerne ha at "faderen" og hans kæreste opfører sig som de burde.
Q20

Nu vil jeg ind og sove. Til dem der ikke dømte mig hårdt, vil jeg sige tak, håber at i får en supergod nattesøvn.
Og til jer andre: det er ikke en kunst at dømme, men en kunst at prøve på og forstå.

Og God vind med det hele -
:-)
guller

PS: er nu overbevist om at du finder en løsning, men lov for fanden dig selv, at holde med din vrede....det er ikke sundt!!!
Sov godt.

Du kan selv være en pyllermås, jeg har en god grund til at reagere som jeg gør. Hvis min kæreste havde børn ville jeg være en god ven for dem, men jeg ville ikke tage moderens plads, da jeg ingen ret ville have til det. Men du får nok åbnet øjnene en dag, og ser at der er nogle ting som bør standses, og denne unge pige skal stoppes.
Den biologiske fader ville ikke have noget med barnet at gøre, så det er ikke noget med han ikke er god nok.
Jeg ønsker ikke at mit barn skal vokse op uden en far, men de skal lære hvad hendes og hendes forældres plads er, og det er ikke at hun skal overtage min og hendes forældre overtage mine forældres. Men en dag kommer du nok til at sidde og tænke tilbage og sige, at jeg har ret.

at du trænger til en god nattesøvn, så endnu engang....god nat og sov godt!

jeg ikke selv born, saa jeg kan desvaerre ikke rigtig gi dig noget raad.
jeg vil bare sige at jeg godt kan forstaa at du er sur og ked, det ville jeg ogsaa blive hvis jeg var i en lign. situation.
og saa vil jeg onske dig held og lykke, jeg haaber at det hele ordner sig.

Sov godt. Håber alt går i orden.
- Q20

Det står lidt længere nede i tråden.

Hvad siger du til at kæresten faktisk lyver overfor drengen??

Tilsyneladende handler denne sag om navne og titler. Og nedenunder handler den om en hel del flere ting som en faderskabssag og sygdom.
Men hvor er det dog absurt, at den mor, der bliver sur over at blive kaldt for sit navn, så underskriver sig som anonym.

Jeg bryder mig ikke om løgn overhovedet.
Og der er flere ting i denne debat jeg ikke bryder mig om.
- den 17'årige lyver om titler som mor og bedsteforældre - hvilket jeg finder idiotisk og barnligt. Men ikke noget jeg selv ville lave en sag ud af - børn ved udmærket, hvem der er mor. Og som du selv nævner så leger de også meget far, mor og børn, hvor andre får tildelt de roller.
- moderen laver et stort nummer ud af at bliver kaldt ved sit navn - hvilket jeg opfatter som et tegn på usikkerhed
- der er underskrevet et faderskabserklæring imod bedrevidende - hvilket jeg på ingen måde kan bifalde, men omvendt, hvis de havde været gift på fødselstidspunktet ville han have haft den status alligevel
- der er fremsat trusler om vold
- sagen tilspidses så den ender i retten og hos højere instanser istedet for at løses i mindelighed
Så alt i alt er det en sag, der burde have været manet i jorden for lang tid siden - medmindre at der er mere i vejen, der ikke er fortalt.

er det det? Jeg ville da heller ikke særlig gerne sætte navn på, hvis jeg sad i hendes sted. Hun vil jo bare gerne have et godt råd til hvordan hun skal håndtere situationen. Vi behøver da intet navn for at kunne hjælpe hende. Men hun kunne da godt underskrive sig med et nickname, hvis det gjorde det nemmere at hjælpe hende så!? Vi kan jo være ligeglade med om hun hedder Hanne, Dorte eller...noget helt tredje.
-Q20

eller noget andet
Er navnet så så vigtigt

tror der ligger mere bag, men ikke nødvendigvis noget vi behøver at vide, for at kunne hjælpe!
Havde godt nok ikke lige tænkt på "mor, far og børn" som forskellige roller, men der må jeg give dig ret. Det jeg mente, var at man under opvæksten lærer hvad en mor er. Og det lærer man også gennem leg, men hvis kæresten også er en form for mor (hvilket hun åbenbart rigtig gerne vil være) så bliver barnet jo fuldstændig forvirret. Specielt når han er så ung.
Ja, hun er nok usikker. Ville jeg også være. Specielt når hendes eks-kæreste håndterer det hele som han gør.
Det med vold...var formentlig bare fordi hun lige havde et øjeblik hvor hun var stor i munden. Det ville jeg sikkert også have haft. Det handler, rent ud sagt, for guds skyld, om HENDES søn. Ikke en eller anden genstand.
- Q20

jeg vil da mene at ordene "mor" og "far" betyder utrolig meget. Tror vi får svært ved at overbevise hinanden. Jeg ændrer i hvert fald ikke holdning på det her område;o)

barnet nok lære, hvis ellers moderen opfører sig som mor - det kommer ikke af en titel, men af handling.

iorden ikke at være enig.
Jeg har mange titler og navne/nick ect; mor er en af dem, andre er arbejdsrelateret, de fleste familierelateret.
Nogle steder er jeg bare et nummer, personnummer, telefonnr., abonentsnummer ...
Det gør ingen forskel ...
Jeg er stadigvæk mig - uanset hvad jeg bliver kaldt.

så hvis kæresten er en lige så god mor, som den rigtige mor? Bare fordi hun kun er 17 år, er det jo ikke ensbetydende med at hun ikke kan være lige så god...

du har da i og for sig ret, men du er også voksen og har lært forskel på hvad der er hvad. Det har et lille barn ikke. Jeg tror bare det forvirrer barnet utroligt meget, hvis det kalder en anden person for mor, fordi barnet får at vide at det er sådan det er. Og hvad så når den rigtige moder også lærer barnet at kalde sig mor. Hvis hun fx siger: "Kom hen til mor at sidde"! Jeg er sikker på at barnet bliver skrupforvirret.

problemet?
Barnet får mere kærlighed, opmærksomhed, omsorg!
Jo mere et menneske får af ovenstående, jo mere kan det menneske give tilbage.
Der bliver ikke taget noget fra den biologiske mor ved at andre elsker hendes barn - tværtimod.
Det idiotiske i denne sag er tilsyneladende en tvist om ord og ikke handling.
Jo mere splid, der bliver lavet i denne sag - jo mindre positiv energi er der til barnet.

skal modereren kalde sig for mor, hvis hun vil det.
Og barnet er fuldstændig klar over, hvem der er mor - også i den alder.

Du har ret, men jeg ville stadigvæk ikke bryde mig om, at en fremmed kvinde, bildte mit barn noget ind, som ikke var sandt.

er jeg ikke sikker på barnet bliver ved med. Et barn i den alder kan let "acceptere" nye...hmm...få nye synspunkter. Barnet har jo i og for sig ikke sin egen holdning når det kun er 2½ år. Jo, det har det måske, men de kan jo hurtig ændres. Barnet observerer jo forældrene og gør oftest som dem.

vil hoppe i seng. Burde ligge og sove i min seng nu;o)
Tak for snakken...håber alt ordner sig for moderen.
Sov godt;o)

er vi enige .. løgn er ikke velset i mit univers.
Men jeg har efterhånden hørt for mange teenagere lave et kæmpe nummer ud af bemærkninger, blogs, bagtaleri ect. til at jeg gider gå så højt op i den slags petitesser.
Det er vigtigere for mig, at mit barn kommer hjem fra samværd og er glad, har fået god mad, knus og opmærksomhed end hvad de kalder mig og dem selv.
Og jeg tror stadigvæk, at man får igen, hvad man giver. Jeg er åben overfor ham og hans idéer, taler pænt om ham ect.. og det forventer jeg også at han gør.

sig jo kun, hvis barnet ikke mere har kontakt med moderen - og det er der jo intet der tyder på hér.

Som jeg har skrevet andre steder har jeg prøvet at løse tingene ved at snakke, men det er skisme da svært når de ikke vil.
Nej, jeg er ike usikker men som jeg har skrevet skal der ikke meget til at min søn bliver forvirret, og forvirring kan betyde tilbagefald i hans sygdom.

Problemet i denne sag er lige netop handling. Hun kalder sig for mor, når så han skal hjem igen til mig, siger hun: "skal du hjem til ........) det gør man bare ikke, og det burde hun gså vide selvom hun kun er 17. Hendes forældre skal heller ikke stå frem og spille bedsteforældre, det kan mine og x forældre godt klare selv. Og ikke nok med det, så er det x ansvar at passe sønnen når han er der, og ikke hende.
Kan lige tage endnu et eksempel op: en fælles veninde passede min søn da jeg lige skulle noget. Y kommer op og tror straks hun skal begynde at styre ham osv. vores veninde beder hende pænt om at holde op, for det er hende der har fået ansvaret, men y vil slet ikke lytte, så veninden må sende hende hjem.

Glad. Jeg skrev jo at han er forvirret, han er skam ikke glad efter sådan en weekend. Nej, han er møgforvirret, hvilket gør at han er pylret. Når y er i nærheden, vil han hele tidn op og hænge i min arm, drengen viser tydeligt at dette ike passer ham.
Som jeg også skrev i et tidligere indlæg, har vuggestuen også bemærket at der er noget galt. Han har altid været en glad dreng, ikke pivet/pjevset, og sød mod andre.
Vuggestuen beskriver ham som en pivet/pjevset dreng, der er meget pylret. Han kan godt finde på at slå/sparke/bide de andre børn, for så at skælde dem ud bagefter.
Inden de var inde i billedet blev han beskrevet som en glad dreng, der er god til at lege med de andre børn. Han er god til at lære, og ikke pivet. Slår drengen sig, siger han av, og går så videre i sin leg.
Der er sket en brat ændring, og det er ikke kun mig der siger at dette bytte rolle halløj skal stoppe, det er sagsbehandleren, vuggestuen og flere andre også enige i.

Og hvorfor må jeg ikke kalde mig anonym...? Du kender mig alligevel ikke, men hvis x og y læser dette indlæg er de ikke i tvivl om at det er dem. Denne sag handler om at man ikke skal bytte roller og skide på barnets mor, det kan man ikke tillade sig uden at der kommer problemer ud af det.

Jeg takker for de søde ord.

Vi taler om en dreng på 2½ år, hvor de lærer ham at sige mit navn istedet for mor, fordi de mener at hun skal hedde mor. Nej, det er hende der skal kaldes ved navn og jeg der hedder mor. Han har kaldet mig mor lige indtil den s..... og i.... begyndte at lære ham det andet, og han er snot forvirret, men hvis ikke du ville reagere i den situation, må du være utrolig kold.

Mine børn havde også en overgang hvor de kaldte mig ved fornavn. De havde ikke lært det af mig, men i børnehaven. Det går over skal jeg sige dig.
Måske han er begyndt at kalde dig ved navn fordi han tilfældigvis har hørt x og y snakke om dig og derfor fundet ud af dit navn?
Måske han kalder y for mor for sjovt? Jeg (mor) bliver kaldt far til tider (vi bor ikke sammen)
Hvis jeg var dig, ville jeg sørge for at opbygge Jeres forhold i stedet for at nedbryde det. Jeg synes du skal være glad for at x har fået en kæreste der gider barnet. Det er trods alt, som du selv skriver kun 3 timer om ugen og hver anden weekend.

Nej, det skal jeg ikke være glad for. Hvis jun ville være en ven for ham istedet for at lege mor for ham, havde det været i orden. Men x og y skal ikke bilde ham ind at hun er hans mor, det finder jeg mig ikke i.

Måske de ikke bilder ham noget ind.
Som jeg forklarede før, så kalder mine børn mig alverdens ting, både fornavn, far, bedstemor etc. De synes faktisk at det er sjovt. Og jeg er sikker på at de til tider kalder pædagogerne for mor...ikke fordi de tror at pædagogen er mor, men enten for sjov eller fordi de leger.
Så måske det er dig selv du bilder noget ind?

Og hvorfor er et ord så vigtigt? Er det måske fordi der er noget om det? At drengen mangler en mor i sin tilværelse? Hvis ikke han mangler en mor, hvis du er mor "nok", så lad være med at hæng dig i ordet. Det er kun et ord. Det er VÆRE mor er en masse andre ting end et ord.

Og de ord burde du måske prøve at få ind i dit eget liv. Jeg synes du er meget fordømmende mht til x, y og alle der giver dig modspil her på debatten. Kalder dem alle grimme navne. Hvor er din modenhed henne?

Er du den samme som for et stykke tid siden startede en debat om at dit barn var dyrt fordi at faren ikke leverede alt tilbage efter weekendophold?
Der var også et sygt barn inde i billedet...aldermæssigt svarer i meget til hinanden.
Så hvis du er den samme...så arbejd lidt med din vrede og forholdet til x og y. Det ville være super for din søn

Hvis jeg bildte mig selv noget ind, så havde jeg nok ikke skrevet dette indlæg. Næ jeg harskam selv set og hørt det. Har også et par fælles veninder som får en masse ting af vide af y, det bliver så fortalt til mig, da de synes at hendes opførsel er noget svineri.

Andet kommer der ikke ud af din mund. Jeg er nok mere moden end du nogensinde bliver. Jeg har ventet i flere mdr. for jeg ville have beviser på at det jeg hørte var sandt, da jeg fik beviser på det begyndte jeg at skride til handling. Jeg ved hvad der foregår og jeg er da ligeglad med om du vil tro mig eller ej, du er alligevel så hurtig til at bedømme. Nej sol er åbenbart for de mennesker dr kun kan dømme, det er så få der er herinde som kan svare på det man spørger om i sit indlæg, og bakke en op. For eftertiden tager jeg Jubii, der er det jo lige omvendt. Men tag du nu og gå ud og oplev den verden du lever i, en dag vil det åbne dine øjne og du vil se hvor grusomme nogle folk kan være.

Hvorfor kalder du mig en masse grimme ting?
Hvordan kan I have fælles veninder? Det er meget svært som "rigtig" veninde at være en lus mellem to negle. Så overvej igen om de såkaldte veninder bare er nogle sladdertanter som holder på at du skal have x tilbage?
Man kan også sagtens se spøgelser ved højlys dag. Tror ikke at hvis y ville "hjernevaske" din søn, at hun ville gøre det foran dig. Så dum er end ikke en teenager.

Jeg har ikke kaldt dig grimme navne, men sagt at du er blød. Åben øjnene og se hvad folk er i stand til, måske du en dag ser at mange ikke er blege for at gøre nogle dumme ting overfor andre.

Det er ikke mig. Og det er sku normalt at blive vred når man lige frem står og ser hvordan x og y ødelægger ham, måske du skal læse alle de svar jeg har givet i denne debat, så kan du måske få at se at det ikke kun er mig der siger der er noget galt.

Guller er okay ikke? Det er da klart, når hun stort set er ene om at give dig medhold. Du har i mine øjne kun skabt denne debat for at få støtte. Ser alle som irriterende kritikere. Men da du jo er overbevist om din egen fortræffelighed, burde du måske ignorere den kritik? Eller kan du ikke rigtigt det, fordi du alligevel ikke er så skråsikker?
Du siger en masse som kan få et voksent menneske som selv har børn, til at klø sig i nakken. Og jeg spørger mig selv om din agression måske kan skyldes at du ikke er så moden som du gerne vil bilde os ind.
Modenhed er ikke noget man kan påberåbe sig, det er noget man viser i opførsel og i fremtoning og sprog. Og du er alt andet end moden. Nogle tror at de i det øjeblik de sætter børn i verden, automatisk er modne. Men nej, du viser i alt hvad du siger at du har en helvedes masse at lære.

Det er jer som der kun kan nedgøre os som skriver indlæg som ikke er modne. Jeg har skrevet et spørgsmål, prøv du så at kigge op på mit første indlæg, find spørgsmålet og se om du kab svare på det, ellers så stop.
Når folk kun kan nedgøre en de ikke kender, som tilfældigvis er den som prøver at beskytte sit barn, viser det at det er dem der ikke er modne. Men jeg har mit på det rene, så jeg er sådan set bedøvende ligeglad med at i rakker mig ned også videre, jeg tænker bare på hvor forfærdeligt det er at så mange er så forbandet snæversynet. Hvis et af jeres børn kom ud for det samme ville i også reagere, ellers betyder barnet skisme ikke meget.
Desuden, så har denne debat fået mig til at sige til statsamtet at x skal fjernes fra papirerne, for min søn skal ikke ødelægges af ham og y inden han fylder 3.
Men jeg gider ikke at bære nag, da det åbenbart er meningen af størstedelen af befolkningen er snæversynet, jeg beder bare til gud om at jeg aldrig bliver sådan så: hav et godt liv.

Jeg har ikke læst alle inlæggende, men jeg tænker at dette er en af de sager hvor du og din x (det er ligegyldigt med Y) begynder at klemme jeres søn psykisk.
Jeg vil sige at du skal slet ikke kommunikere med Y. Det er dig og X der skal finde du af dette. Og det lader til at I ikek bliver enig, og om dette kan ikke amtet hjælpe jer. Det er blot at gøre det hele meget værre.
Jeg vil bare sige sæt ikke dit eget ego foran dit barnsvelvære.
/T

"Denne sag handler om at man ikke skal bytte roller og skide på barnets mor, det kan man ikke tillade sig uden at der kommer problemer ud af det. "

Så prøv dog at forstå, jeg ved hvad der er bedst for mit barn, og lige netop derfor prøver jeg at stoppe dem. Nu har jeg også sat mig i forbindelse med barnets biologiske far, så nu skal der nok blive sat en stopper. De har gjort min dreng møghamrende forvirret på blot en ferie (varighed 9 dage). Det er ikke mit ego, men min søn jeg tænker på.

at forstå andre og få andre at forstå er egentlig en svær ting.
jeg føler med dig, kan forstå din harme og vrede, men prøv at læse svarene også og tag det til dig, ikke som kritik og fordømmelse men som et forsøg på støtte og hjælp. !!! Held og lykke med dit liv som mor, husk det eneste du kan gøre er at du kan dit bedste for dit barn, mere kan man ikke. Har du evt. prøvet at skrive et brev til din X og dennes Y og forklaret dem på skrift dine følelser overfor de ting / den måde de opdrager din søn på ?, få evt. andre til at skrive med. Blot et lille forslag, ikke sikkert det hjælper men det er jo også tanken der tæller.

Jeg prøver skam at forstå dig, men de signaler du sender siger noget andet.
Når du så inderlig beder om at blive forstået på din måde skal du heller ikke glemme at mange gange ser folk som står udenfor tingene meget mere klart.
Måden du udtrykker dig på er et billede af den person du er. Og du kan se hvordan folk reagerer på det. hvis man kan blive forvirret/oprørt/sur/overrasket her, så er det ikke langt væk at tro at det er de samme følelser du skaber i din nære sociale kræds.
Udover det er det mange gange sådant at når man trykker på en "byld", så skaber personen sig kun hvis det virkelig gør ondt. Og du reagerer som om der virkelig er noget galt(med hensyn til referencer til dig).
Når alt kommer til alt skal du sel'fø'li' gøær tingene som det passer dig, men det folk forsøger (mig inkl.) er at du kommer til at ligge som du har redt.
/t

Det virker på mig som om du bare søger bekræftigelse i at det du gør/siger er rigtigt...
og de som ikke er enige skal bare holde kæ.. ??
-Sådan ender man meget hurtigt ensom, ulykkelig og fuld af selv-had.
Før du førsøger at 'Overbevise' alle andre om, DU mener du har retten i din sag bør du nok overveje at overbevise dig selv!
Du ved jo godt det ikke er sundt for dit barn, dét her, og du er den eneste der kan stoppe det!!

Jeg dømmer ikke dig som hverken kold eller varm eller umoden eller nærtagende eller noget andet og jeg forventer, at du heller ikke dømmer mig.
Jeg bliver kaldt både ved mit navn og titel af mit barn, og jeg har intet problem ved det.
Men jeg vil da gerne gentage, at jeg finder y fjollet og barnlig i sin iver efter at blive kaldt mor, og at du skal vedblive med at kalde hende for hendes navn både overfor drengen og alle andre.
Det kan ikke være det eneste, der er galt i jeres relationer. Et barn bliver ikke pylret, forvirret ect. af at skulle kalde en person for det ene eller det andet.
Det tyder mere på, at han reagerer på jeres uoverenstemmelser, din sindstemning og din modvilje mod x og y. Og generelt tyder hele denne historie på, at der er flere i dette spil, der er alt for umodne til at have med et lille barn at gøre.

Nu ved jeg så at jeg er moden nok til at have mit barn. Jeg er altid blevet rost og har fået af vide at jeg er en god mor. Har endnu ikke fået mig en løftet pegefinger, hvor der er sagt at dette ikke er godt nok eller lignende.
Nu vil jeg så sige at x bestemt ikke er så god en far som jeg håbede, han var en alletiders far lige indtil barnet blev syg. Efter det begyndte han at slå drengen, det har der så også kørt en sag om, men de mente ikke at det var så slemt at han skulle fratages reten til at passe sønnen. så forsvandt han i et halt år, han forsvandt lige efter at han stået og truet mig med en kniv foran drengen, fordi at jeg kørte denne sag om at få frataget retten når han slog på mit barn. Hvilket heller ikke var sjovt for drengen. Et ½ år efter vil han så have kontakten genoptaget, det fik han så, mod min vilje. Drengen reagerede hårdt på det, han ændrede sig brat. Han forstod jo ikke hvad der skete. Og så sker det her med y.
Jeg har gjort alt hvad jeg kunne, og nu vil jeg have en ende på det.
Tog en snak i går med barnets biologiske far, drengen ved ikke at x ikke er hans far, og så længe han er så lille skal han heler ikke vide noget. Barnets far blev sur da han hørte det, og har sagt at han vil hjælpe med at sætte en stopper for dett. Vi har så snakket sammen om at han ikke skal gå ind og være far for drengennu, da det vil være synd for drengen, og det har han heller ikke i sinde at gøre. Så nu beder jeg til gud om at at min søn kan få det liv som jeg lovede ham da han kom til verden.

og noget der skal tages alvorligt.
Til helvedet med et navn/titel og tag fat i det der betyder noget.
Ingen skal udsættes for vold.

Han har bare gjort så mange uacceptable ting overfor min søn, og det er vildt hårdt at være mor, når man skal sidde og se på at ens søn ikke har det godt sammen med x. Fordi at jeg ike har beskrevet alle tingene fra start er at det er for hårdt, jeg græder dagligt fordi jeg ønsker at han skal have et bedre liv end jeg har haft. Mit liv har været et helvede, og jeg kan aldrig tilgive mig selv, hvis x skal sørge for at min søns liv skal være et helvede.

noget i denne sag må du også finde ud af, hvad der er væsentlig og hvad der sårede følelser.
Og det er væsentlig med omsorgssvigt, vold eller misbrug og brudte aftaler, men ikke at du føler dig såret over at x og x bruger navne istedet for titler.
Hvis du skal videre i statsamtet med sagen må du lære, hvad der er skadeligt for din søn og hvad der "blot" er dine sårede følelser.
Og måske er er der nogle konseskenser i denne sag du ikke har tænkt på. Jeg kunne jo godt se en fordel i, at der ikke var en far på papirene overhovedet og dermed ingen børnepenge.
At være noget for et barn behøver ikke stå på et stykke papir eller have en titel.
Et barn får ikke en far af, at han står på et stykke papir, men at han er der, og er opringtigt interreseret i at være der for barnet. Om han så hedder far, Peter, Johannes, bedstefar eller noget andet er revnenede ligegyldigt.
Og det samme med mor - det er ikke vigtigt at du hedder mor, Louise, Grethe eller moster Karen - det er vigtigere at du er der og gør det bedste du kan for ham.

Har snakket en ekstra gang med statsamtet, og efter det er nummer to pige han laver dette nummer med, indenfor et år, siger de også at dette er skadeligt, så nu er de ved at finde ud af hvad dato sagen rejses.

Jeg ville have reageret på samme måde som dig,,,, og jeg er ældrer....
at tage din søn fra dig på den måde, er ualmindeligt ondt, og at forvirrer ham så voldsomt, er utilgiveligt...
jeg tror at en god ting for dig, ville være at gå til din egen æge og tale om disse ting.... måske kan han/hun hjælpe dig,,, dernæst må i din kommune have en advokatvagt... en advokat som på et vist tidspunkt har åbent for gratis vejledning.... opsøg dem....
jeg ønsker dig alt muligt held og lykke...
knus rie

Dejligt at få et svar, hvor man ikke er imod mig. Og endnu mere dejligt at der også bliver svaret på det spørgsmål jeg havde. Jeg vil følge dit råd.
Kram

Der var ikke mange der prøvede at forstå hvad jeg mente, der var kun nogle få der holdte med mig og bakkede mig op, det var virkelig dejligt. Så var der rigtig mange der dømte mig, og som ville have alt af vide, de som ikke forstod hvad jeg prøvede at få dem til at svare på, det var et simpelt spørgsmål "HVAD VILLE DU/I HAVE GJORT, HVIS DET SKETE FOR DIG/JER...?" sådan lød det, men i ville hellere dømme mig end svare på spørgsmålet. Min konklusion er: enten er i bange for at se i øjnene hvad det kunne gøre ved jer, eller også kender i ikke svaret, og vælger derfor at dømme mig. Nogle af jer siger jeg ikke er moden, definer ordet moden.. For de der sagde det, er i mine øjne heller ikke modne, i dømmer mig, men glemmer at svare på spørgsmålet, men hvorfor..?
Nej, denne debat viser tydeligt, at danmark er et land der kan lide at dømme andre, over halvdelen dømte mig, men tror også noget af det ligger i at i ved i ikke selv er perfekte på det område, for ellers kunne i jo have svaret på det jegspugte om. I skal lære at læse ordentligt igennem og svare på det der bliver spugt om, der er jo ikke noget at sige til jeg bliver gnaven på jer når i kun kan dømme istedet for at svare, det var jo ikke al jeres kritik jeg ville have, men jeg ville have jer til at indse hvad følsomme ting kan gøre ved en.
Nogle af jer brød jer ikke om min alder, hvorfor...? er i bange for at jeg er en bedre mor...? Jeg fylder 20 i denne måned, og min søn bliver 3 om 3½ md. men jeg kan passe ham, han har det godt hos mig og han trives. Han elsker hans mor, og han siger "savner mor" når han er andre steder. Han elsker at kysse mig, kramme mig, og sidde hos mig. Når han vågner om morgen kommer han "trampende" ind, og kravler op i min seng, for at lægge sig op i min arm, han er en rigtig lille hygge trold. Jeg er ligeså god en mor som en på 30 kan være, så alderen skal i ikke dømme mig på. Til jer dømmende: jeg håber ikke det er det i lærer jeres børn, de har jo godt af at lære at tingene kan se sorte ud, men måske er de lysere end de ser ud til, det er ihvertfald det jeg vil lære min søn.
Jeg ville bare ud med mine følelser/agressioner, og prøve at beskytte min søn, samtidig med at jeg har brug for at høre hvordan andre ville reagere hvis det var dem. Den er måske også lidt provokerende, men samtidig med at jeg fortæller om min situation prøver jeg at åbne andres øjne, og få dem til at se hvor galt tingene kan gå, og at man ikke kan forudsige sine handlinger før man selv står der.

forlange at få taget en blodprøve ikk....
og hvis den blodprøve ikke passer, ja så er han ikke barnets far...
det er vist noget med at du så for en bøde, men det er vel også lige meget, bare du slipper for hende dullen ikk...

Den biologiske far kan bede om at få sagen genoptaget, og derpå håbe at statsamtet går med til det. Da vi vidste dette med at x ikke er biologisk far, men alligevel fik lov til at skrive under, kan jeg ikke forlange en blodprøve.

Jeg har ikke brug fot at fånogen tila t kigge på om jeg er en god mor, for det ved jeg 200% at jeg er. Jeg er også ligeglad med hvad du tror, du kender mig ikke og kommer aldrig til det, så din mening betyder intet.
Jeg bad om svar på mit spørgsmål, men næste gang skal jeg nok skære det ud i pap, så folk som dig kan forstå det. Bliver lidt harm når du sidder og spiller så klog, for det jeg ville frem til var hvad i andre ville have gjort.
Nu spørger jeg dig ligud: HVAD VILLE DU HAVE GJORT HVIS DET SKETE FOR DIG..?
Prøv at svare på den, det var alt hvad denne debat gik ud på.

hej
jeg kan godt forstå din bekymring over alt det her, men jeg syntes også bare at du måske skal tænke på om hun gør det i en ond mening, for det tror jeg ikke - det kan jo være at hun holder af din søn og det skal du bare være glad for......
nu er jeg selv bonusmor og jeg holder selv meget af min bonusdatter og har haft nogen ligende problemer med den biologiske mor..... men jeg ville da syntes at det var være hvis hun ikke ville have noget med ham at gøre eller gjorde ham ondt...... det med mor sagen kan jo også have noget med at gøre hvordan de omtaler dig derhjemme - de skal jo ikke sige mor til hinanden når de omtaler dig, og det er jo naturligt at han imitere deres udtagelser i hans alder...... en teoritiker som Daniel Stern "at blive sig selv" er inde om barnet udvilking i den alder.....
men jeg syntes at du måske skulle tage en snak med dem og fortælle hvordan du føler og lytte lidt til dem, det kunne jo være i kunne finde en løsning sammen og det vil altså også være det bedste for din søn.....
amtet er ikke altid den bedste løsning og det kommer heller ikke altid ud til din fordel....
knus ssg