HADER singlelivet

Jeg forstår ikke at folk er så meget oppe at køre over det???
Jeg afskyr ensomheden. Jeg har det fint med at være alene, men jeg har det bedst når jeg ved at jeg kan vælge den fra også.
Og nej, det er ikke fordi jeg er uselvstændig eller ikke kan være alene eller ikke kender mig selv.
Jeg kender mig selv, jeg har arbejde, hobbier osv., jeg går ud med mine venner.
Men det slog mig virkelig her forleden dag, hvor nederen singlelivet bare er. Når de fleste af mine venner er kede af det eller har problemer, så kan de gå hjem og dele det med deres kærester.
Som en anden herinde skrev på et tidspunkt....jeg går hjem for mig selv og kan pleje min ulykkelighed og ensomhed alene. Der er ikke nogen der lige tager sig af mig.
Nu er jeg måske også lidt mavesur i dag, fordi jeg har haft nogle meget hårde år. I kender det...det hele startede så godt. Man er 20 år og har fundet sit studie og et arbejde og det hele kører bare som det skal, med de op og nedture som der nu følger med.
Men jeg har bare været ekstremt uheldig. Og jeg vil bare ikke være alene mere.
Jeg er 31 år og ellers et godt menneske. Jeg er lille, normal køn, kvik og sjov. Men hvor finder man en kæreste henne? Alle er jo satte nu?
Jeg har prøvet et par enkelte dates på nettet, men jeg synes det kræver virkelig mange ressourcer at sætte sig op til en date med et menneske man ikke kender.
Men måske skal jeg prøve igen.
Godt, det var lige lidt mavesyre.
Hvis i har lyst til at være mavesure sammen med mig, så ville det sikkert i sidste ende hjælpe på vores humør at komme ud med det i fællesskab :)

vi kan daq godt gå på date men ikke noget med forhold

Sådan er livet, man er aldrig tilfreds. Jeg er i hvert fald ikke, jeg synes altid, det lige kunne være bedre på den ene eller anden måde, og så bruger jeg en masse energi på at ændre det i den ønskede retning. Jeg hader egentlig mig selv for det, for jeg tror, det står i vejen for meget glæde.
Måske det bare er menneskers lod at være utilfredse. Hvis det ikke var for utilfredsheden, ville vi nok stadig bo i huler.
Håber du snart finder, hvad du søger. Jeg kan godt lide nettet til dating, men det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål.

synes det indre ur tikker derudaf og måske er jeg bare uheldig ikke at rende ind i nogle fyre der har en drøm om at stifte familie - selvfølgelig buser jeg ikke frem med det på de første dates.
Kan genkende alt du skriver - ku' også ønske mig lidt fremgang med det der netdating, selv om det ikke er fordi jeg er så vild med det.
Jeg håber på flere fronter på fremgang her i 2011 - sidste år var et skrækkeligt år, så det må da snart gå fremad.
De bedste ønsker for dig også - god jagt.

nyd dog at du er single, du kan gøre hvad du vil, brug tiden på at udvide din horisont. der skal nok komme en dag hvor du sidder fast i et eller andet dødkedeligt forhold så nyd din frihed mens det varer.
Jeg er godt nok mand men jeg synes parforhold virker kvalmende, men kan godt se at det for især kvinder ( på facebook ) er utroligt vigtigt at udbasunere til hele verden hvor meget de laver dit og dat eller elsker den og den, men det giver mig kuldegysninger hvergang.

Troede nærmest jeg havde fået et andet jeg, som var begyndt at skrive til mig😃
Har haft et forfærdeligt 2010. Jeg blev forladt, folk omkring mig blev syge og/eller døde og jeg mistede min bolig osv osv osv. Langt ude. Især når man kommer fra en ellers normal hverdag med et normalt liv. Lige pludselig bliver hele ens fundament revet væk under en.
Jeg håber virkelig også på mere fremgang i 2011.
Det indre ur begynder at tikke lidt ja. Man kan ikke bare være ligeglad, som da man var 25 år.
Det er sgu nu der skal ske noget og det var så dér at jeg blev forladt af min kæreste. Han ville hellere bare sumpe videre.
Jeg har ikke været ret længe på netdating, synes det er utrolig ressourcekrævende, men jeg kender jo nogle stykker der har fundet en kæreste derinde, så det må vel lykkes.
Må vel bare igang igen.
Men det er svært. Jeg har svært ved at sælge mig selv, på trods af at jeg har fundet ud af, at jeg skal holde igen med at fortælle om min uddannelse som ingeniør, men hellere fokuserer på de bløde værdier🙂

Kan virkelig genkende det du skriver, da jeg var i starten af 20érne så fremtiden lys og klar ud, lige til at snuppe og nyde.
Nu her midt i 30érne, ja da ser tingene noget anderledes ud, selv mine værste fantasier om fremtiden er blegnet i forhold til virkeligheden.
Omgivelserne kan slet ikke forstå jeg ikke er afsat til en eller anden kvinde, har fået opfyldt den grundlæggende idé om villa, vovse og volvo.
De fatter heller ikke at mine drømme omkring arbejdet ikke blev til noget, mig de ellers havde så store forhåbninger til for 15 år siden, skuffelsen er især stor hos min far.
For at kompensere for mine utilstrækkeligheder, så forguder han min lillebror som klarede skærerne bedre og nu sidder på den grønne gren, rent arbejdsmæssigt.

Sådan er livet bare for mig, lever livet alene, har et job der kun lige kan få enderne til at mødes rent økonomisk og bor til leje et sted hvor husdyr er forbudt.
Har været alene i 1851 dage, mindes stadig tiden hvor der var nogen at komme hjem til, nogen at hygge om og nogen at forkæle, bare nogen at snakke med om hverdagens små ting, nogen at dele oplevelser med.
Er ikke nogen skønhed, har et par kilo i overskud og alderen har sat sig spor sammen med hårdt arbejde. En almindelig mand midt i 30érne.
Netdating er helt fint, hvis du gerne vil ydmyges og gøres til grin! 😖
Har forsøgt mig med 8-9 forskellige dating sites igennem årene, eneste effekt har været nederlag og lommesmerter.
Eksempel på netdating.
Skriv med en pige i 4 måneder, ring og sms i 1 måned (næsten altid dig der ringer op, ofte på hendes opfordring), aftal at mødes på en café hvor i kan få en kop kaffe, mød op som aftalt og få en sms 20 minutter efter i havde aftalt at mødes, med teksten : Du er jo lige så grim som på billederne, dig vil jeg ikke ses sammen med offentligt! Hav et godt liv...
Bare et eksempel på hvordan kvinder behandler mænd der ellers vil dem det godt, desværre er det eksempel langtfra enestående.
Har oplevet kvinder der har sendt billeder af veninden, søsteren eller en helt ukendt person og så når vi endelig mødes går det op for mig hvor meget jeg er blevet narret, for min tanke er jo, hvad har de ellers løjet om og hvad vil de lyve om i fremtiden?!
Prøvede at mødes med en, hun virkede sød, under vores møde fortalte hun så at hun var Skizofren og lige havde været indlagt til narko afvænning!
Lær at leve med den rå virkelighed, den er hård, grusom og så langt fra det glansbillede vi havde om fremtiden, da vi var børn!!!
Kærligheden sidder i tegnebogen her i 2011...

Jeg kan modsat dig også drømme om noget andet - f.eks. at være single igen. Lever sammen med en mand jeg elsker dybt og inderligt og som elsker mig højt, og jeg er meget lykkelig - i perioder. Men ikke altid så alligevel var jeg utro. Nogle af os havner altså i situationer, som vi TROR, vi ikke selv ønsker os. Men jeg tror livet er meget retfærdigt, så retfærdigt at vi alle får det, som vi dybest set går efter og ønsker os - vi udsender signaler, der afslører det.
Så er du single, så er det nok fordi, du ønsker det inderst inde og derfor også udstråler dette: At du har valgt at være(ønsker at være) single.
Jeg har nok ønsket mig, det liv jeg lever her sammen med min mand, det er jeg ikke i tvivl om. Og jeg sluttede min utroskab sidste år, fordi jeg ville noget andet - ville min mand. Men derfor kan jeg godt i perioder se et helt andet scenarie, og at jeg som single måske ville have flere udfoldelsesmuligheder både mht. mænd og mht. min karriere.
Men jeg valgte altså dette liv i et ægteskaab, og det tar jeg helt på mig som mit eget valg. Og det er det som jeg inderst inde ønsker mig, siden det var det jeg vagte. 🙂
Måske fordi det er dette. der gir mig det optimale i livet?
Jeg har aldrig ønsket mig at være lykkelig - mere at være levende og opmærksom hele vejen igennem mit liv. At være 'ulykkelig' fordi man ikke lever alle sine drømme ud, jamen det kan jo også være en måde at undsige sig lykken på, fordi man ikke tør den - har format til den?!
Du er single - nok fordi det er det du p.t. inderst inde ønsker at være tror jeg.
For havde du ønsket et parforhod SERIØST! så havde du også en partner nu. Kik ind i dig selv, og find ud af hvorfor der er denne konflikt, imellem hvad du tror du ønsker dig, og hvilke signaler til omverdenen du udsender.
Lykke til [l]
Pusser

det er altså ikke så ligetil for alle at finde en kæreste, behøver jeg lige at nævne hvad statistikken siger om hvor mange enlige kvinder der er? Hvor urealistiske fyrene er nu til dags?? Jeg er hverken overvægtig, har et arbejde og div. interesser - er endda ferm i et køkken - men nej.. fyrene foretrækker åbenbart at halse rundt efter hende den uopnåelige som trækker alle blikkene.
Du skulle prøve at være mig på en date, så ville du få et helt andet billede af singlelivet anno 2011 - og nej, det er ikke ligesom tv-serien.
Det er så let at komme med sådan en udmelding, når man selv har mand og hørn at se til...

starte med at gå ind på http://www.mailven.dk
Det ene fører det andet med sig......

Hvor urealistiske er kvinder ikke nu til dags ?
Jeg er selv 32 og ja, kvinderne render squ heller ikke mig i hælene - og jeg er også normalvægtig, har et arbejde bla. bla. bla.. Den teori hælder altså begge veje...

Du har da i det mindste prøvet at ha' en mand! Og ved hvordan det føles at blive elsket og at elske et andet menneske. Jeg er så ulykkelig, fordi jeg har bare siden jeg var 16 år ville ha' en kæreste og det er aldrig sket. Nu er jeg 24 år og er stadig alene.
Jeg bruger ca.90% af en dag på at bekymrer mig om det. Mange siger: "Du er stadig ung, det skal nok komme!", men tror ikke rigtig på det. Hvorfor skulle jeg lige pludselig finde en mand som passer til mig, når jeg har gået så mange år uden en?
Når jeg ser film om kærlighed kan jeg ikke sætte mig ind i det, fordi har aldrig oplevet det selv. Det føles meget ensomt ikke at ha' en mand i sit liv, det er en vigtig ting for mig.Men måske er det ikke alle som oplever kærligheden? Jeg ved godt at min manglende selvtillid står i vejen for mig selv, men det er svært ikke at føle sig som en freak.
Der er aldrig nogen mænd der vil lære mig at kende, de vil altid bare i seng med mig. Jeg bliver lidt godtroende når en mand virker interesseret i mig, så tror jeg han måske vil tale med mig. Men de vil altid kun ha' min krop, det er altså ærgerligt.
Jeg er sikker på at du nok skal finde en mand igen, du har da trods alt haft én. Jeg håber inderligt det samme for mig, men det virker lidt håbløst.[:|]

Du skal ha' den selvtillid på plads først - der er mange måder.. terapeuter og at tage ud og deltage i forskellige sociale aktiviter (sport fx), frivilligt arbejde, motion, højskole, en make over osv. osv. - for nye venner giver selvtillid og gode input - ikke useriøse fyre du fx har mødt via en datingside eller hvor du end møder dem (gad godt at vide det, så kan jeg lige undgå alle de brådne kar!) Kan du krige dig nogle mandevenner er du også godt stillet, fordi de naturligvis er bedre at sparre med angående visse datingemner end dine veninder er.
Der er ingen nem vej når det handler om selvtillid, det er op ad bakke - er ret sikker på at du ikke er en freak og at det kun er en idé du selv har.

... Du vil det så meget at du glemmer at leve. Der er INTET der er givet på forhånd. Lad os så sige du aldrig finder en (sådan som du spår) er det så fedt at have brugt livet på utilfredshed og savn .... ?
Der er sku mange ting i livet der ikke er givet eller går som man håbede ... forskellen er hvordan man takler det. Det er et valg mellem negativ eller positiv tilgang. TRO mig du vil få det bedre med det positive. Det negative er bare EN stor gentagelse og fastholdelse.
Du siger du godt kan være alene og har interesser osv. Jamen så find noget nyt at kaste dig over ... der er muligheder nok.
Pointen er uafhængighed af at livet SKAL være på en speciel måde ... accept af at der er ting vi ikke styrer selv.
Så alt det FANTASTISKE du kan sige om forhold ... du nævner slet ikke:
utroskab - skilsmisse - jalousi - mangel på frihed - sygdom - død - fastlåshed - uenighed - diskussion - lorteble - dårlig søvn - onsdagssex - fællesøkonomi - osv osv ....
Altså hvis det er en konkurrence om hvad der kan siges mest dårligt om så må du sige til 😉

forstår da bedre at du har valgt singlelivet efter den remse af dårligdomme - man må tage det sure med det søde, men jeg kan nu finde flest positive ting ved et parforhold - særligt er søndag en lidt underlig dag, hvis man som jeg er single.
For mig at se er det en naturlig ting at savne en kæreste, når man er en kvinde og måske har et redebyggerinstinkt, men man skal selvfølgelig ikke lade det styre ens liv - så ville jeg i givet fald være ret deprimeret.
Du er selv mand og har ikke et biologisk ur og det gør en stor forskel.

jeg er mand .... men det gør da ingen forskel. ALLE mennesker har vel en retning de ønsker at gå i. Jeg har ikke et biologisk ur nej ... det er sku i virkeligheden et problem på samme linje. FOR hvis alle kvinder har et biologisk ur (som er din påstand) så må jeg jo på lige vilkår se i øjnene at jeg aldrig ville komme i et forhold.
Værsgo at skylle !!!
MEN ved du hvad❓... det skal sku ikke fohindre mig i at leve et nogenlunde tåleligt liv alligevel. JA for ellers kan jeg jo lige så godt kaste mig i havnen.
ALTSÅ accept af virkeligheden for livet er det vi gør det til .. nogle ting har vi indflydelse på andre har vi ikke. Man skal 100 procent bruge energien på det vi selv rent faktisk kan ændre ved. Selv dem hvor det hele syntes at køre på skinner bliver ramt af et eller andet.
Fordelen ved at gå op ad bakke mest er at du bliver trænet til en stigning ... den gode med "hvad du ikke dør af gør dig stærk". Mennesker for hvem livet syntes som en skovtur ender med at begå selvmord over en sten i skoen.
I det store perspektiv er ene tilværelse sku et luksusproblem så at sige.

Når du f.eks. ikke er god til at date, så skyldes det jo, at det ikke er denne form for overfladisk kontakt, du ønsker bygge et forhold på. Tror der er et NEJ i dig til denne form for kontakt. Så hvorfor lytter du ikke til din egen indre stemme, og finder på noget, som virkelig svarer til den personlighed du er. Så er jeg nemlig sikker på du finder en partner, som svarer/passer til dig 😉
Tror du skal møde ham i forbindelse med noget, der optager dig - som du elsker at gøre. Du er godt nok optaget af at finde en partner, måske lidt for meget, for du elsker ikke at søge efter ham vel? Så du udstråler nok ikke ligefrem glæde og livslyst/overskud omkring dette foretagende. Derfor må du finde din egen seriøsitet omkring en interesse eller andet, som giver dit liv mening. På den måde tiltrækker du den rette for dig.
Men dating som jeg fornemmer slet ikke er dig. Du skal da heller ikke vurderes af en tilfældig 'stodder', som var han overdommer - omkring hvad DU er værd. Det er da en helt vanvittig situation at sætte sig selv i, hvis man vil noget seriøst. Du ønsker dig jo et parforhold siger du, jamen så gør alt andet end netop at søge det så direkte.
Ha' denne længsel gemt i dit indre og udtryk den i de handlinger du ellers gør, men indirekte ikke direkte ved at søge en partner via date eller lign. for det er du nok ikke tpen på. Arbejder du i stedet mere indirekte med din søgen, så vil du meget nemmere kunne tiltrække den rette for dig. For det er sådan det fungerer, og det har overhovedet intet med dit udseende at gøre. Med mindre du da selv måler og vejer de mænd du møder - fremfor at opleve dem❓😮
Håber du finder det du søger - eller rettere finder ud af HVAD du inderst inde vil 😉
Pus[f]

Men ellers har du ret, man vil altid have det man ikke kan få🙂

da hun første gang fandt sin kæreste.
Egentlig var der ikke noget i vejen med hende. Hun er køn, sjov og intelligent men der var bare ikke lige den rigtige for hende.
Jeg var også lang tid om at komme ud af busken. Jeg var 22 år da jeg fik min første reelle kæreste.
Inden da havde jeg det på præcis samme måde som dig.

Jeg kan ikke give dig nogle råd andet end, at fokuserer på hvad du mon udstråler. Det hjalp for mig. Jeg kunne virke som et lidt let bytte og ustrålede lidt usikkerhed.
Det fik jeg lavet om på og det hjalp faktisk.

Men fuck, det er nedtur at gå foråret i møde. Alene...igen

Det er paradoksalt nok, for jeg er slet ingen skødehund i et parforhold, men jeg elsker at have en someone special, at komme hjem til, at sove sammen med, at dele sorgrer og glæder med osv.
Jeg kan sagtens være alene, men jeg nægter at være det hele tiden. Så jeg har sat kampen ind...Jeg nægter at acceptere at jeg skal være single når alle andre åbenbart kan finde én.

så det giver INGEN mening at det er det jeg indets inde ønske.

Jeg hader det virkelig

Hvad baserer du dine udtalelser på? Det er da det værste vås jeg har hørt længe.

Tro mig jeg ville også langt hellere finde en fyr via en interesse, men det er altså endnu ikke lykkedes - netop fordi det er interessen og ikke flirten folk kommer der for.
Jeg er faktisk en glad pige der smiler meget, men det nytter jo ikke noget hvis jeg aldrig får smil igen eller bliver vurderet på andet end det ydre - og det gør man ALTID i starten.
Jeg at uanset hvor mange velmente råd du kommer med fungerer de ikke lige for undertegnede.

skal jeg forstå dig sådan at der er langt større problemer i verden end lige ens singletilværelse såsom krig etc. og at ønske sig en kæreste er egoistisk??
Hvorfor tror du ikke at du vil komme i forhold - jeg siger da ikke at alle kvinder har et biologisk ur (hader generaliseringer), der er da mange der ikke vil ha' børn - så der misser du vist helt min pointe.
Den gode med "hvad du ikke dør af gør dig stærk" er for mig opfundet af mennesker der mangler en eller anden grad af empati eller ikke ønsker at gå ind i de problematikker som modparten nu engang har.. men et debatforum er vel heller ikke stedet hvor man kan komme med sine problemer og forvente at folk forstår en, det er vel naivt kan jeg godt se.

tror bare at vi har været uheldige - netdating er som du skriver ikke den mest optimale måde.
Jeg prøver mig lidt frem på andre måder via forskellige fritidsinteresser, for jeg vil ikke give op - ingen har lovet at det skal være piece of cake at finde en sød fyr, for jeg har vitterligt ikke mange krav, men det er jo ikke så meget andet at gøre end at håbe det bedste.

Der har svaret mig, og som HADER at være singler.
Det er jo netop min pointe! I udstråler at I ikke kan klare det alene/finde glæden i livet af jer selv, derfor er I i underskud og derfor jager I ubevidst bejlerne væk. I ønsker slet ikke at blive forstyrret I jeres selvpineriske singleliv. For I VIL ikke åbne døren op, men forbliver i en singlestatus som I netop holder krampagtigt fast i´. F.eks. ved at forkusere mere på hvor slemt I selv har det end på at forberede jer til et liv, der også indbefatter en kæreste. I har ikke det overskud, når I gør det at være singler til en mangel eller noget hadefuldt fremfor noget stort og første trin eller fundamentet til en dag at leve i et parforhold.

Det er præcis denne attityde som gør at I stadig er singler, for inderst inde ønsker I slet ikke at give noget i et parforhold. Gjorde i det ville I da sørge for at rydde op i egen rede og vise omverdenen, at her var noget at komme efter. Men tror I ikke selv på det, hvordan i alverden skal andre så kunne tro på jer?
I vil bare have nogen skal give jer, det I mangler. Så I udsender i virkeligheden at I ikke har noget at gi' af betydning, at I har nok i jer selv og at I derfor er dømt til singletilværelsen for ever. 😖😖😖
Nej I forstår mig ikke, det er tydeligt, men jeg tror alligevel I skal tænke over det jeg skriver her....
Ja jeg har da været single i mange år førend jeg blev gift. Grunden til jeg ofte længes tilbage til den tid skyldes, at jeg gjorde min singletilværelse til noget stort. Jeg blev min bedste ven og kom virkelig til at elske mig selv, idet jeg var det eneste vidne til min egen smerte/lykke - men jeg sammenlignede aldrig mit liv med andres. Det var udenfor denne småborgerlige målestok simpethen.
Det er nogle år, jeg aldrig glemmer, og som jeg ved, jeg den dag jeg dør vil mindes som de måske lykkeligste i mit liv. Også selvom jeg ofte var dybt ensom. Men det var en smuk og sand tid, for her lærte jeg hvad sandhed er. [f]
Og bild jer nu endelig ikke ind, at alle de par I ser omkring jer er mere lykkelige end jer. Måske er de på overfladen mere trygge, udentvivl men ikke det samme som de er mere lykkelige. For inderst inde er mange plaget af en eksistentiel angst - angsten for at miste! Bare læs herinde om hvor travlt folk har med hinanden i DERES parforhold - travlt optaget af at kontrollere hinanden, og måle og veje om de nu også for NOK! De føler sig åbenbart ikke elsket nok, selvom de udadtil måske spiller lykkeligt par - overfor jer singler. 😉
Nej tag dog jeres liv i egne hænder, og vis I har noget at byde på, som er lidt mere spændende end at kunne begå sig på en date!
I det øjeblik I sørger for at jeres singleliv ER NOGET I SIG SELV, så bliver I værd at gæste. Som blomsten der udsender sine dufte for at tiltrække bierne, vil I udsende signaler, der fortælle potentieelle bejlere, at her er noget at komme efter. Sådanne dufte og signaler udsender ingen af jer lige nu - føler jeres indlæg er frastødende i deres forurettethed.
Pusser 🙂

at ene tilværelse har fordele og ulemper på lige vis med parforholdet. Jeg beskriver de mere negative sider af et parforhold fordi DET er slet ikke trådstarterens optik. Her er det rent lyserødt.
Vi kan da godt blot bekræfte hinanden i at verden er uretfærdig og det er synd for os ... men DET er at pille i navlen. Jeg tror ikke på den facon. Vi må først og fremmest selv tage del i vores liv før vi kan forvente andre gør det.
ET debat forum er et sted hvor forskellige meninger udveksles og debateres .... at du bliver personlig og kalder mig uden empati ER jo så dit argument for din sag eller❓jeg har jo ikke kaldt dig noget. Jeg beskriver blot min vinkel på det ... du kan tage det du kan bruge af det eller smide det væk. Op til dig ... men du får ikke ret blot ved at anklage mig for at være umenneskelig eller lign.😉

forklar mig lige det der med at tage del i eget liv.. forstår virkelig ikke hvad du mener?
Men du mener det vel generelt. Jeg kan sagtens være ligeglad med at jeg ikke har en kæreste, det lyder til du også har det på samme måde. Men sommetider skærer det da i hjertet og skal man ikke ha' lov at ha' den følelse bare engang imellem? Det betyder da ikke at man giver sig ud i navlepilleriet, men nok nærmere at man er et menneske der føler at man har meget at give en partner.. hvis man blot kunne finde en.

tror du virkelig at du har ret i alle dine formodninger?? Du tager udgangspunkt i dine egne erfaringer, men dem synes jeg ikke du kan putte ned over hovedet på os alle - du ER blevet gift og derved så meget klogere, men lur mig om du ikke havde de samme tanker før du blev gift.
Jeg tror på at man godt kan være uheldig.. mit liv har været en "bumpy road", men jeg vil ikke miste troen, heller ikke fordi der kommer en eller anden livsklog og siger at jeg ikke udsender noget af betydning. Lige så er jeg da godt klar over at mange parforhold ikke er lykkelige under facaden. Jeg ved at jeg sagtens kunne holde på en fyr hvis jeg fik chancen - chancen kommer vel til mig en dag...

😃 ... men ok .. jeg vil da forklare ....
Selvfølgelig har man ret (og pligt) til at vedkende sin følelse. Mit indlæg var et forsøg på at give en anden vinkel til trådstarteren .... der ikke just virkede happy faceagtig .. ok !
Angående tage del i sit liv.... altså hvis vi render rundt og pille navle så jager vi folk ud af vores liv. DERFOR må vi først selv ordne problematikkerne inden vi kan bede andre om at deltage. Der er da ingen der er tjent med (eller vil have) et stort tudefjæs og hvis vi ikke forstår DET hver især så syntes jeg da vi "fortjener" at være alene.
En af måderne er at acceptere virkeligheden som den er ... først .. der er ting vi ikke står til at ændre på egen hånd. Det kan være ting der ikke er i vores magt eller ting vi ikke er klar til at fixe .... så må vi blive klar jo og ellers bede om hjælp. Når vi har set verden som den er så for vi også et realistisk billede af vores ulykke.
Men uden denne "realisme" så kører vi blot i ring og gentager og bekræfter vores ulykke. Dvs vi holder os selv fast i den dårlige situation.

jeg forstår dig så udmærket captain, du agerer jo ikke ligefrem støtteperson her vel - snuske! Jeg er så rigelig realist, det bliver man da af at læse alle de her indlæg her efterhånden. Det er lidt ironisk at man nærmest ikke må ha' lov at udtrykke at man savner at ha' en kæreste uden folk himler op om at man udsender forkerte signaler eller har problematikker...hvem ved egentligt præcist hvad der gør at man får nej på nej?? Du er mig lidt hård og sige at nogen "fortjener at være alene" - måske forstår jeg ikke din humor, men vil heller ikke prøve.

ville det da være ønskværdigt om du ville forholde dig til de ting JEG skrev, i stedet for at vinkle dit svar efter hvad trådstarter skriver - ok!
Jeg kan da håbe at du har et helt klart billede og har "set verden som den er"... tillykke med det hvis du har.

Du skal blot åbne dig for dem 😉
Nej nu tillægger du også mig erfaringer som er dine, du skriver:"men lur mig om du ikke havde de samme tanker før du blev gift."
Nej det ved gud jeg ikke havde!!! Synes I lyder uselvstændige og ufrie, i stedet for at tage jeres liv på jer som jeres eget valg. Jeg gik ikke rundt og var febril eller søgte med lys og lygte efter et forhold - tværtom søgte jeg indad for at finde mig selv og pleje mit sårede ego. Men det var da også en svær tid, men ikke det samme som jeg ønskede noget UDENFOR min situation. Jeg var nok mere rebelsk og ville ikke bare have et forhold bllot for at være som de andre, eller for ikke at være alene.
Jeg har heller aldrig misundt nogen, hverken de gifte eller ugifte, for jeg ved vi hver især kæmper med vores liv og problemer på bedste vis, og at intet er som det ser ud. Desuden er det vi udsender forbu ndet med hvad vi modtager. 😉
Forskellen er blot at nogen ser årsagen til deres egen elendighed UDENFOR dem selv, mens andre tar' livet på sig og indser, at de selv har skabet den situation de står i her og nu.
Jeg har f.eks. lige været igennem en flerårig krise i mit ægteskab, da jeg forelskede mig i en anden mand og var utro. Nu bagefter hvor smerten har lagt sig og følelserne er døde/stenet (mht. min elsker)så kan jeg da godt se, at det da også var mig selv, der styrede forholdet derhen hvor det endte. At det var det jeg ville, også selvom mine følelser sagde mig noget andet. Mine handlinger/mandel på handlinger må jeg tage på mig, ellers er jeg jo ikke et frit menneske!
Så¨jeg turde simpelthen ikke overgive mig helt, jeg turde ikke slippe min tryghed, og han turde heller ikke - det oversætter jeg som at vi ikke VILLE hinanden nok. Vores pine skabte vi selv, ved ikke at turde tage vores følelser til efterretning og melde klart ud overfor vores partnere, hvad vi havde kørende sammen. Den pine vi begge har været igennem er selvpåført. Men selvfølgelig kommer den også udefra, for man kan jo ikke gøre for at man forelsker sig....eller kan man? 😮

Pus

Så det jeg mener med at man selv er medskaber af sit liv er også en mulighed for at komme UD af en pinagtig situation. Meget nemmere når man frigir' de energier der skriger mod handling, fremfor at se sig selv i en gentagen rolle som den der bliver vraget - såddan som trådstarter ser sig selv f.eks.
Jeg opfatter andre og mig selv som frie individer, men ved da godt at der selvfølgelig er andre faktorer, der også kan spille ind, når man møder andre mennesker. Der skal jo to til et forhold. Men jeg ved også at de gange jeg selv har været klar og troet på mig selv og virkelig har VILLET et forhold, så er der altid dukket en mand op. Så det har altså meget at gøre med hvad man udsender. Det var blot det, jeg ville sige.
Pus) Mit liv har sørme også været svært, jeg kan komme med stribevis af klagepunkter. Men det er for mig dødt materiale, jeg er mere interesseret i det som ligger forude.
De tusindevis af muligheder, der er i fremtiden [f]🙂
Når I alle sikkert engang kommer ind i et parforhold, så pas lige på med nissen, at den ikke flytter med ind i jeres nye liv. Her mener at finde årsagerne til noget går galt udenfor en selv , om noget man ikke selv kan styre eller har indflydelse på. For så er I jo lige vidt 😮

Du skriver:"hvem ved egentligt præcist hvad der gør at man får nej på nej?? "
Næh det ved ingen, for kun DU ved AT du får nej på nej.....
Så du må være den eneste der kan ændre situationen. Hvad er det for en mur du hele tiden støder hovedet ind i, var det ikke en idé at finde ud af det? 😮
Se at komme væk fra det sted du befinder dig nu, hvor du stirrer dig selv blind på at få en kæreste. Måske er selve iveren efter at få kæresten den mur du støder dig på. Hvis du nu slap den forestilling og i stedet fyldte dit liv op - helt op ja du var 100% opfyldt af alt muligt andet end lige netop kæresteønsket. Så fjerner du dig i det mindste væk fra muren, og så er der stor sandsynlighed for at du finder en udgang et eller andet sted - måske et hul i en busk du kan kravle ind af og blive lidt beskidt sasmtidig og pludselig er du inde i 'paradisets have´😉
Pusser

hvordan kan du mene noget med den her: "tage jeres liv på jer som jeres eget valg" - jeg vil sige dig at der er mange ting i mit liv jeg bestemt ikke selv har valgt og det tror jeg i for sig også der er i dit.
Det kan godt være at jeg misforstår indlæggene herinde, men jeg ku' nu godt bruge bare en lille flig af forståelse for at det nok ikke er lige nemt for alle.. især ikke hvis man ikke har så meget selvtillid, fordi fyrene har gjort en del for at manipulere med den og fordi medierne har forskruet manges holdninger til hvordan skal se ud - det er så let at sige "jamen så få noget selvtillid" - det prøver jeg skam også på jow tak. I dag er problemet bare at der ikke er ret mange der vil lytte.. folk har nok i selv selv.
Jeg HAR læst din utroskabshistorie flere gange endda, den har da ikke en pind at gøre med at være ufrivlligt single, men er en historie du selv har lært af - og det var så mine kommentarer.. håber trådstarter ikke er kørt surt i debatten. Ku' i hvert fald godt tænke mig et svar fra hende.

har intet med iver at gøre, faktisk er jeg rimeligt rolig hvad det angår. Jeg ved selv udmærket hvad min mur er, eller rettere den minder fyrene mig om...og deri ligger smerten, fordi jeg vil aldrig kunne ændre så meget på min fysik at den passer til hvad de synes.
Men skal vi ikke bare lade mine personlige problemer ligge, ellers kommer debatten vist for langt ud.

så tror jeg ikke på det er en hindring overhovedet, hvis det er et kærlighedsforhold du søger. Men opfatter du dig selv som du mener andre opfatter dig - som grim❓- ja så har du allerede givet afkald på selv at vælge hvem du er og vil være.
Jeg har da set mange kærlighedsforhold hvor enten manden eller kvinden er såkaldt tudegrim. Derfor kan man da sagtens indgå i et parforhold, ja man har nok ikke så mange at vælge mellem - da mænd jo i første omgang går meget efter udseendet - men så er chancen for at den man finder går ens personlighed (og ikke kun udssendet) vel også større. Intet er dårligt uden det er godt for noget 😉
Pusser

kan du jo i sagens natur heller ikke gøre noget ved, så hvorfor beskæftige sig med det?
Går du under en bygning hvor der falder en sten i hovedet på dig er du ikke selv ude om det kan man sige. Men går du dagen efter under samme bygning og får en ny sten i hovedet, så er du sgu da selv ude om det!
Og får man gentagne nej´er og føler sig uskyldigt ramt, så skal man ikke opsøge de situationer igen. Men kan man se man måske selv kunne forbedre noget, vil man vel prøve igen. Noget med vilje og selvtillid at gøre. Mange gode kunstnere er blevet afvist igen og igen med deres projekter - men de der bliver ved opnår som regel noget ved det. Nogle ender med at slå igennem, andre får forfinet og trænet deres kunst op og søger så andre steder hen. Det slår aldrig fejl, hvis man har noget at sige også at blive ved og ikke svigte sig selv. Det samme princip gælder i kærlighed.....
Ja tag livet på dig som dit eget valg først og fremmest, for det handler mindre om hvordan verden ser ud udenfor dig og hvilke værdier der er normsættet, end det handler om hvordan DU tolker verden.
Citat:" især ikke hvis man ikke har så meget selvtillid, fordi fyrene har gjort en del for at manipulere med den og fordi medierne har forskruet manges holdninger til hvordan skal se ud "
Ja med den holdning har du jo smidt handsken i ringen og overgivet styringen til andre mht. hvem du er og hvordan du opleves af andre. Du bestemmer selv om du vil lade dig manipulere med, du bestemmer selv om du gider lade medierne styre dit liv, du bestemmer selv om du vil være sammen med forskruede mennesker.

Du piver for meget simpelthen. tror ikke på du virkelig har haft det hårdt, for så ville du være mindre forkælet i dine krav til omverdenen, og tasge livet i egne hænder simpelthen fordi du ville indse at det er her i din egen ensomhed det hele begynder.
Mon du nogensinde har oplevet virkelig ensomhed, hvor du bliver kasstet tilbage til dig selv og ikke har andet at holde dig til?
Hvis du har, så ville du vide at du er den eneste der bestemmer hvem du er og vil være - ingen andre har den magt, med mindre du gir´dem den. 😉
Pusser

det kan godt være du ikke tror det er en hindring, men kære Pusser, det er svært at overbevise mændene. Du har nok ret i jeg har et meget lille felt.. som at finde en nål i en høstak.

at du ikke ved hvad jeg har været igennem og derfor kan du ikke afgøre hvor vidt jeg piver eller ej. Du får mig faktisk til at få det endnu værre med de ting du skriver. Jeg ved alt om hvad det vil sige at være ensom - og at blive misforstået af en eller anden på en debat er slet ikke det jeg har brug for nu. Men hvor jeg end går er der ikke rigtigt nogen der tager mine problemer seriøst.. jo min mor gør og min psykoterapeut.. hurra for det.

at jeg var over de 30..sætter tingene lidt i perspektiv.

det er kun en fordel at være speciel. Jeg har en meget speciel holdning til livet f.eks. så det har også været ensomt for mig nogle gange da jeg var ung, at finde ´nålen i høstakken´. Men så kom jeg via min kunst ind i miljøer som lige passede til mit gemyt - blandt det pæne borgerskab følte jeg mig som kom jeg fra en anden planet, så jeg måtte derfor også finde min niece 😉
Jeg hørte en udsendelse om planteriget/dyreriget. At der findes arter man kalder 'specialisterne' som er de planter, der er specielle - har specialiseret sig i at leve i en særligt miljø og derfor kræver dette miljø for at kunne overleve. De er så mere udsatte, men finder de stedet og er der brug for dem stortrives de.🙂
Så er der generalisterne. Det er dem der er flest af - masserne kunne man sige. De sammenlignes med brændenædelden f.eks. der er en generalist. Den kan gro overalt og hasr derfor størst chance for at overleve.
Jeg tror du - som jeg - er en specialist (kald det bare en specialitet) og derfor er det hulens vigtigt du ikke opsøger det miljø brændenælderne gror i, for her vil du blive kvalt simpelthen. Du må finde den specielle jord du kan trives i og få udfodet dig i - i det miljø vil du også kunne finde en soulmate.
Jeg har fundet flere soulmates gennem mit lange liv selvom jeg er det man kalder en specialist. Jeg har i min mand virkelig en anden specialist, der trives i samme miljø som jeg trives i. jeg opsøgte selv de miljøer, hvor jeg fandt jeg hørte til. Inden da var jeg dybt ensom.
Så det er vel det du skal gøre. Hvis du hele tiden opsøger miljøer du ikke trives i, så udstråler du ubevidst overfor dem du møder, at du slet ikke vil dem, men er ok. med at være single. Det er det jeg mener med at du selv vælger dit liv.
Find den jord du kan trives i, så skal du bare se hvordan du vil blomstre op og udsende signaler til omverdenen at du ikke længere har behov for at være selvbeskyttende eller leve som single.
Men drømmer du om at være en generalist mens du er en specialist kan ingen gøre noget. Men hvorfor drømme om at være en brændenælde, hvis man kan være en valmue [f]
Pusser

Du har da masser af gode år foran dig.
At jeg får dig til at få det værre, er ikke nødvendigvis dårligt. Nogle gange gør det ondt at få ryddet op i gamle fastlåste tankemønstre - men bagefter får man det bedre. Lad være med at give efter for selvmedlidenheden for længe - joh dejligt i en kort periode, men på længere sigt må du være lidt mere barsk overfor dig selv og taage dig selv i hånden og gå ud i verden med den kærlighed du SELV har givet og føler for dig selv. Det sværeste for alle i denne verden - hvor vi alle ser os selv (især kvinder) som de personer andre ser os som - det er at elske sig selv og stå inde for sig selv.
Pus - jeg synes du lyder som en kæmper, så tror ikke du er så lost som du gir' udtryk for 😉

har prøvet en del forskellige ting - jeg interesseer mig også lidt for kunst og har gået kreative aftenskoler, er frivillig i en musikeventeventforening, har været til et par singlefester, skrevet venneannoncer på nettet, skrevet til folk der søgte nye veninder (ingen interesse tilbage), optrådt live med akustisk guitar på en pub, taget på højskole, været ved style coach, dyrker forskellige former for motion, hvor også det modsatte køn er.. jeg synes ikke jeg har lagt på den lade side. Jeg jagter ikke kærligheden, men kærligheden er for mig rigtig svær at finde.

nu skal du ikke blive personlig igen vel .... 😃
Ok beklager jeg forsøger at sætte humor ind i det hele 😖 ... JO jeg er et fejlbart menneske så bare rolig ... derfor kan jeg jo godt have andre vinkler på problematikken ik ?
Men nu var det jo altså dig der svarede på mit indlæg ... som var til trådstarteren. SÅ skal vi ikke sige vi begge dele en del af ansvaret for at "rode" rundt i meningen med min tråd ?
Men no hard feelings (du er nu en snuske) .... 😃😃

Alt det du interesserer dig for er jo med til at give dig selvtillid også, da det jo bekræfter dig i at livet er værd at leve, og at du er noget værd i dig selv.
Så du er i et miljø, der tangerer noget af det som du vil kunne trives i. Det er da en god begyndelse, men du må ikke stoppe her.
Tror du skal finde ud af hvad det er i dig selv, der hindrer dig i at møde en soulmate, for jeg er ret sikker på han (de) findes derude til dig. Alle mennesker har nogen de er beslægtet med derude i verden, opgaven går så på at finde dem - tænk på han går også rundt derude og søger efter dig. Prøv at tænk den tanke til ende, og gør det til et projekt at finde loige ham og ikke et projekt at få dig en kæreste nødvendigvis.
Men som sagt er det sværere for en valmue end en brændenælde at finde beslægtede....

Du skal vinde dig selv først og fremmst, for når man er på det datingmarked, tror jeg mange begynder at se sig selv udefra fremfor indefra. Har en veninde der har fundet en psykopat på nettet og nu søger igen. Men hun virker mere og mere overfladisk i sin interesse i hvordan hun 'fører sig frem' osv. Hendes personlighed har taget skade af dette datingræs. Hun er blevet lidt uinteressant i mine øjne - som spiler hun en role.

Så¨fald ikke i den grøft, men vær 200% solidarisk med dig selv, og kom ind i en stemning hvor du virkelig føler kærlighed til dig selv. Det vil være det aælerbedste om du kunne vinde din egen kærlighed. Det kan gøres ved at du dyker det som interesserer dig og dygtiggører dig her, men det kan også gøres ved at man i sit inderste smertepunkt, lige der hvor man taber sig selv i gråden at man her kommer til hjælp og begynder at føle kærlighed til den person man nu er. Så udstråler man at man kan stå inde for sig selv, og det tror jeg vil gøre det nemmere at finde den 'specialist' der passer lige netop til dig.🙂
Pus

Det er forfærdeligt.. jeg mødte rent faktisk en eks herinde, der var syg oveni. Jeg ved faktisk ikke helt hvad der er der forhindrer mig i at møde en kæreste (soulmate er et fortærsket udtryk).. men tænker tit at det kan være at jeg skal søge mod nye horisonter, en anden by i en anden landsdel, måske endda i et andet land. Det er en stor beslutning.

Det har jeg aldrig oplevet.
Jeg har aldrig oplevet at blive ydmyget på netdating. Jeg har højest fået at vide, at jeg var sød, men at det ikke lige var det han ledte efter. Og så et høfligt tak, for en rigtig hyggelig aften.
Jeg synes altid jeg bliver behandlet rigtig godt derinde. Jeg er da totalt i chok over det du fortæller mig.....

Er folk blevet mere og mere syge i hovedet med årene?????😮
Bortset fra det, så går jeg slet ikke efter deres løn😉 Der skal være noget mellem ørerne ellers er jeg ikke interesseret.

Jeg kan virkelig ikke fordrage det. Jeg savner så meget at have nogen omkring mig, som jeg kan elske og omvendt. Som er en kæreste og ikke en ven.

Så nej, hvis jeg ville være single, så ville jeg ikke lede efter en kæreste.
Men jeg vil ikke være single, derfor leder jeg efter en kæreste.

Jeg har været super negativ. Men det har hjulpet at få det ud her, må jeg indrømme.
Nu ser jeg mere positivt på det igen.
Jeg får bare de her dage hvor jeg synes det er pisseuretfærdigt. I de dage søger jeg intet nogen steder. Der er jeg bare mig selv og plejer mit dårlige lune, indtil det igen fortager sig🙂
Men det kan sgu være nogle hårde dage at komme igennem. Især her når det begynder at blive forår og de forelskede par vælter frem. ARGH

Så jeg tror netdating er det mest optimale for mig lige nu, selvom det ikke er optimalt.
Ja, man må vel bare være tålmodig.
Men nogle dage (som i de dage hvor jeg skrev og svarede på mit indlæg), synes jeg bare det er sort og har svært ved at være optimist

Livet er op og ned .... jeg tror vi er nogenlunde ligeligt fordelt den da vi gør status.
Men der er altid nogen der har mere bøvl end vi selv har.
Du skal ikke tænke " ... det kan sgu være nogle hårde dage at komme igennem. Især her når det begynder at blive forår og de forelskede par vælter frem. ARGH ... "
JA det er ved at blive forår tænk på de muligheder det fører med sig ... sol, varme, ferie , flirt .... det er da sådan du skal tænke på det. [f][s]

Jeg tror man selv - via sin udstråling - enten frastøder eller tiltrækker de personer man er sammen med. Det kan da godt tænkes at du får de negative reaktioner fra de mænd du møder, fordi du selv inderstr inde ikke føler de matcher lige dig - du er jo en specialitet huske det, for det husker din underbevidsthed!
ER sikker på at når du møder en person, som DU føler dig beslægtet med, så bliver du hellt tryg og du vil åbne´meget mere op for din uimodståelige kvindelighed [f]🙂
Du skal måske til udllandet - ikke helt udelukket. At rejse alene i udlandet åbner ofte op, så man er modtagelig for flere nye bekendtskaber.
Nå men under alle omstændigheder findes der en anden specialitet til dig derude - som du må¨se at finde. Skal nok lade være at kalde ham en 'soumate' men en generalitet er han nok ikke, hvis han skal passe til dig, så allerede her har du siet netdating fra. Tror de fleste der er generaliteter som man brænder sig på, hvis man kommer dem for nær 😮
Tror og håber du en dag vil tænke tilbage på vores debat med kærlig overbærenhed og tænke - tænk at jeg havde det sådan dengang!
knus
pus

Det er altså en kedelig tendens at udseendet åbenbart betyder så meget som det gør. Men som en jævnaldrende fyr skrev, så oplevede han også at det modsatte køn var køligt og urealistisk - kan kun sige at jeg er helt enig. Jeg synes selv jeg udstråler positivitet og livsglæde, men bliver selvfølgelig trist når jeg får endnu et nej tak. Har også oplevet folk kalde mig "grim" og den slags, men det har kun været idioter der har skrevet det på nettet - aldrig på en date.
Når jeg ser mig selv i spejlet ser jeg ikke en skønhed, men en OK høj og sportstrænet pige med et flot smil - man må jo en gang udnytte de forcer man har. Jeg vil også til udlandet - dog ikke alene - men der er efterhånden et par lande på ønskelisten.
Tak for snakken Pus, har taget dine ord til mig.

og det er bare så ærgerligt, for ellers kunne du have fået en masse sex og måske en kæreste, men så skal du også være sød

du er åbenbart synsk siden du ved hvordan trådstarter ser ud?? Jeg kan i hvert fald fint forestille mig hvordan DU ser ud og det er sgu ikke kønt!

Bare ikke på netdating for det er spild af tid. Vi vil møde rigtige piger IRL, som er selvstændige og har egne interesser. Ikke bare se på billeder på nettet. Så kom ud og nyd livet så kan det være vi mødes. Jeg tror kvinder og mænd inderst inde drømmer om det samme et lykkeligt liv i 2somhed. Held og lykke til jer og til mig i 2011.

Jeg ville skam også LANGT hellere finde jer ude i det virkelig liv.
Men hey, det ene behøver jo ikke udelukke det andet. Fordi jeg søger på nettet betyder det jo ikke, at jeg ikke er åben overfor at der skulle være en derude et sted.
Og mht at være ude, så er jeg ret meget ude. Jeg er faktisk ikke særlig meget hjemme. 🙂

Se, det er forskellen. Hvis man er køn, så oplever man ikke den slags. Så drejer det sig "bare" om at finde kemi.
Men hvis man ligger under gennemsnittet, så er det en helt anden verden man lever i.
Vær du glad for, at du er køn. Det bliver sværere og sværere at finde en, hvis man ikke lige ser super godt eller charmerende ud. That´s life

😃
Og det gælder både udenpå og indvendig, at vi er ude i noget dårlig smag🙂

Man skal behandle andre som man selv vil behandles. Jeg ved at piger omtaler os fyre som offentlige lokummer. Enten er vi optagede, eller også er vi fulde af lort. Jeg kan huske første gang jeg hørte den lignelse. Jamen så kan I squ blive fri hvis vi er så rædselsfulde. Jeg synes nu kun den kommentar siger noget om kvinder!

at man sagde den slags?
Jeg tror de fleste er ovre det stadie nu😉 Med mindre du refererer til piger i indskolingsalderen

Det med, at hvis man møder den rigtige, så åbner man op og har ikke svært ved at tale.
Jeg blev sat op med en fyr, som umiddelbart var alt det jeg søgte, men da jeg mødtes med ham, var der ingen kemi. Jeg plejer ikke at have svært ved at tale med folk overhovedet.
Men jeg kunne slet ikke kommunikere med ham her.
Jeg gik ærgelig hjem og undrede mig over, at jeg kunne have så meget tilfælles med en person og så alligevel ikke være i stand til at kommunikere med ham.
Med min eks kæreste tilgengæld, var det vildt sjovt da jeg var ude på dates med ham. Vi snakkede og grinede som om vi altid havde kendt hinanden. Og det er jo sådan det skal være🙂

S og SF, må du finde dig i singleliv. Der er stort ingen par mere. De dæmoniserer mænd så meget at det på ingen måde er basis for parliv

Og når først jeg endeligt har kæreste og børn, vil jeg aldrig drømme mig tilbage til singlelivet igen...
lookalike512@gmail.com

Sådan har jeg det også...
Håber så bare at jeg får chancen...

Det giver ingen mening, det er tågesnak🙂

utrolig social og har gået til mange forskellige aktiviteter. I øjeblikket går jeg kun til kor & ballet pga. krævende studie, men jeg møder stadig ingen mænd.
Jeg har også gået på efterskole, hvor det burde være et oplagt sted at få en kæreste, men det gik ikke lige som jeg havde ønsket mig. Går til både psykiater og psykolog, og indtil videre har det ikke hjulpet på mit total dårlige selvværd.
Det værste er næsten, at jeg inderst inde godt kan se at min krop er rigtig flot og at jeg ikke er grim.(men har det stadig dårligt med mit udseende)
Det handler mest om hvordan jeg har det indeni. Følelsen af taber, nul, intet værd, kedelig, uintelligent, skør og mærkelig, røv irriterende og andre slemme ord om mig selv. Mine veninder forstår ikke rigtig min pointe, når de prøver at overbevise mig om at jeg er køn. Fordi det handler ikke om hvad andre synes, hvis jeg ikke selv synes det. Så kan folk sige det tusind gange, men det hjælper stadig ikke på hvordan jeg har det.
Mit manglende selvværd gør mig usikker og det er nok tydeligt at se på mig.
Hvis jeg ikke elsker mig selv, hvorfor skulle en anden så kunne elske mig? 😖
Jeg tænder da også meget mere på selvsikre fyre end usikre, men ved virkelig ikke hvordan jeg skal få et bedre selvværd. Har selv en lille teori om, at jeg bare skal finde en kæreste, så får jeg det bedre. Men det er jo en dum illusion!

Jeg synes det er så ækelt. Nu er foråret ved at komme og så komme alle parene frem og jeg KAN bare ikke finde en kæreste.
Jeg fatter ikke hvorfor.
Jeg er ret intelligent, jeg er lille og køn og sjov og jeg taler let med alle, uden at miste min personlighed. Men nix.
Nothing.
Jeg er SÅÅÅ træt af at se på andres lykke og har nærmest opgivet tanken om nogensinde at få børn.
Jeg havde en kæreste i 4 år, som jeg virkelig troede var ham jeg skulle dele resten af mit liv med, men han blev mere og mere indadvendt og gik helt ind i sig selv og er nu i behandling, så vi var nødt til at bryde forholdet. Vi kom ingen vegne.
Hvad er odd´sne for at møde sådan én? Normalt kan man løse det sammen, men selvfølgelig ikke dem jeg finder.
Så ja, jeg har det på samme måde som dig. Der er intet jeg hellere vil end at finde kærligheden, men den er åbenbart ikke tildelt mig.
Og min bror og hans kæreste har lige fået barn og alt er lykkeligt og familien taler hele tiden om det og spørger mig, om jeg ikke snart skal have en kæreste, når de altså ikke minder mig om, at jeg er ved at være for gammel til at få børn.
Og det gør bare så ondt!
Det kan ødelægge dage for mig.

Jeg synes at jeg lige ville skrive et par ord. Jeg har fulgt diskussionen og er fuldstændig enig i at unge mænd og kvinder i dag er længere fra hinanden end nogensinde. Danmark scorer top point i antallet af singler. I DK er der desuden 2/3 af alle parforhold med børn resultat af kunstige familier (dvs. at børnene har ikke de samme forældre).
Jeg var også en af dem der ledte med lys og lygte efter en pige, og har aldrig fundet nogen (jo jeg har haft nogle få kærester, men aldrig noget som kunne udvikle sig). Hvad er der så galt? Jeg er almindelig pæn, nogenlunde fit, er ærlig, har job, god økonomi, rimilig uddannet, rimilig dannet, IQ lidt over gennemsnittet.
Nu er jeg midt i trediverne og har indset, Far Mor 2børn Villa og Vovse ikke kommer til at ske for mig. Så er spørgsmålet, er det mig den er gal med? Er det kun mig der har dette problem?
Det sørgelige er at jeg tror svaret er nej.
Vi som generation er bundforkælede og er flasket op med glansbilledet om den perfekte partner. Newsflash! Denne person eksisterer IKKE. Vi har alle fejl og mangler. Det bedste man burde forvente sig er at finde nogen som har flere kvaliteter end mangler, der så passer til dig. Resten må man arbejde med - for ALLE forhold kræver arbejde. Du kan ikke forvente at gå ind i et forhold og så kun få. Der vil være øjeblikke hvor du bliver nødt til at give, at tilgive, at ofre. Sådan er livet.
Men det forstår vi ikke. Kvinderne venter stadigvæk på at prinsen på den hvide hest skal dukke op. Til information havde jeg en eks, som ikke havde gjort noget ud af sin karriere, fritid eller omgangskreds, men som stadigvæk forventede "verdens sejeste kæreste!"
Mændene er alt for fokuserede på udseende og forventer at den næste kone dukker op på bodegaen klædt på til sex og fest. Eller så er mændene så intimiderede at de har fuldstændigt opgivet at tage kontakt med pigerne. Resultatet er det samme SINGEL.
Ja beklager hvis der var for meget galde, og tak for I lyttede.

Som du kan se er det ikke os alle der har lige tralvt med at få børn før de 30, eller rettere for nogle af os vil skæbnen det ikke. Men hvad er det for en tankemæssig trædemølle at tro på egen skæbne i stedet for at anskue fremtiden som en mulighed for måske at møde en man matcher med - bliver folk ikke lidt mindre overfladiske og får slebet kanterne med tiden?? Er der ikke en flig af spænding i det ukendte? Skal man opgive håbet fordi man har haft tralvt med at udforske andre sider af livet end lige familiesfæren?
Siger jeg at jeg opgiver kommer der vel næppe en fyr hen og siger "nåååh... du skal da ikke opgive" Ingen gider en single der virker som om hun har haft mange uheldige dates på samvittigheden - lige så forsøger jeg da at sælge mig selv - hvad kan JEG byde på, og det slår til en trøst aldrig fejl at fyrene finder mig sympatisk og imødekommende. Jeg mangler lige det sidste, X-factoren (irriterende udtryk), men apropros slebne kanter - når fyren har været igennem tilpas mange grå sten, kan det jo være at han gik hen og opdagede at han faktisk overså et stykke rav, der ellers var lige ud for ham.
Mht. hvad "vores" generation definerer sig ud fra, mener jeg også at det er et problem, at vi på trods af subsistens- og behovsmæssigt overskud stadig fokuserer på form frem for indhold. Når karrieren og økonomien giver os råderum, rettes forbruget mod den livsstil, der skal definere os overfor andre i en hverdag hvor vi mere og mere ligner hinanden. Vi reproducerer simpelthen populærkulturen via vor egen forfængelighed og ønske om det gode, originale liv, samt ønsket om indflydelsen over andres.
Så med denne afskedssalut skal vi så ikke byde foråret velkomment og lade håbet om kærligheden leve i hjertet [l]

i meget af det du skriver.
Vi er blevet sindssygt kræsne, fordi alting i vores samfund er gået op i at have og være det perfekte.

Det er rigtig, rigtig ærgeligt. Jeg synes selv jeg er åben og går gerne efter fyre der ikke ligner glansbilleder, fordi personligheden betyder VIRKELIG meget for mig. Jeg elsker at grine og hygge sammen. Jeg elsker at opleve ting sammen og at udvikle mig med min kæreste.
Men hvis der ikke er nogen der vil udvikle sig sammen med mig....ja, så er jeg sgu bange for at jeg ender som alene. Og det er nok mit værste mareridt, for det er simpelthen det sidste jeg vil.

DÉT var sgu lige det indlæg jeg manglede. GODT skrevet. You nailed that one.
Ved du hvad, jeg kom sgu helt ovenpå igen og tænkte, at du har da ret.
De fleste synes jeg er sød og sjov og imødekommende, men mangler lige det sidste "x-faktor", men det kommer vel🙂
Ej, jeg gad sgu godt have sådan en som dig i min vennekreds. Det ville fandme være dejligt🙂
Tak for et RIGTIG godt indlæg. Når jeg er blue igen, så vil jeg gå ind og læse dit indlæg🙂
Ja, lad foråret 2011 stå i kærlighedens navn[l]

Positivt at du ka' bruge mit indlæg - måske det var solens skarpe stråler der fik mig i det reflekterende hjørne i dag. Ja vi må fighte ikke! 😉

og på et tidspunkt er det os der sidder med lykken. Det MÅ det jo være på et tidspunkt. Rent statistisk🙂
Du må have nogle flere af de der stråler og skrive nogle flere reflekterende indlæg herinde. Jeg skal nok læse dem🙂
Jeg kæmper med dig herfra København

Jamen du skal nyde det og lige pludselig er fyren der ... er jeg sikker på.
Er selv blevet single.. efter et 15 år langt forhold.. valgte selv skilsmissen.. men valgte ikke selv alle de vanskeligheder, der var i ægteskabet. Har haft en kæreste noget af min "singletid" men er nu helt ALENE.. smiler. Eller dvs det er jeg slet ikke.. bruger mine veninder til at have et socialt liv. Dater lidt.. og lad være med at sætte dig vildt op til det.. for enten er kemien der.. eller så er den ikke..
Faktisk har jeg mødt en vildt sød fyr.. men efter kun få måneder som single, er det altså svært at pludselig skulle slippe det totalt fede single liv igen. Men jeg er også en fest abe.. dog vælger jeg at give det her forhold en chance.. så længe han forstår at jeg ikke er klar til det helt store endnu.. Men mener virkelig du ikke skal bruge så meget energi på at sætte dig op til at date.. tænk på at det jo er mulighed for at møde nye spændende mennesker.. er faktisk kammerat med en jeg datede i sommer.. ;)

Hold da op.. du har så evigt ret.. Det drejer sig om at nyde at være sig selv. Jeg har skam også syntes livet er ensomt.. og tænkt at jeg bare er helt alene.. men skidt, for et par dage efter så ELSKER jeg mit liv. Har aldrig fortrudt, at jeg har valgt at blive skilt, på trods af jeg også er tryghedsnarkoman.. Så er mit liv og friheden alligevel vigtigst..

i at blive sklidt, og så gå rundt med en lille drøm indeni om overhovedet at møde en at blive gift med. Du taler af erfaringer der er milevidt fra mine.

Det er totalt hårdt for os, som ikke engang har fået en bid af kagen endnu. Lidt som at blive ekskluderet af det gode selskab...😕
Tror ikke der er en til alle, desværre...

Jg kunne ikke komme til at svare i slutningen af debatten, for der var ikke plads til flere i tråden.
Ja, folk har nok i sig selv og det virker til, at jo ældre folk bliver (og som endnu ikke har stiftet familie), jo mere kræsne bliver de, samtidig med at de også bliver desperate, for det er nu at tiden er inde til at videreføre sine gener, om jeg så må sige.
Man er ikke 23 år længere og kan ikke bare vælte rundt. Der er mere på spil i vores alder. Og os der ikke engang har fået lov at komme så langt som til at bo sammen med en kæreste, vi føler os snydt, efterladt og intet værd.
Det er svært, hvis ikke umuligt at finde nogle derude nu. Men et indlæg en skrev længere nede, har dog hjulpet mig og givet mig min kampgejst lidt igen.

Alle Jer taber singler er enten socialt handicappede eller møg ulækre. Jeg kan ikke finde andre begrundelser for at I er singler mod Jeres vilje.
I ævler alle om dating. Noter Jer lige, at dating er for tabere. Man finder sin partner bland de mennesker man møder til dagligt, herunder dem på gaden og i indkøbscentrene og fitnesscentrene.
En attraktiv kvinde vil ALTID blive forsøgt scoret 20 gange om dagen. Hvis man er grim, genert og indadvendt, så skal der arbejdes for sagen, selv for at finde en taberfyr på netdating. I er så vant til at få det hele serveret, men tiderne har ændret sig, idag skal der kæmpes for de attraktive mænd :-)

Jeps, det er sådan jeg har oplevet dating livet de sidste mange år.
Eksemplerne nævnt er de værste fra min tid som netdater. Der findes 20-25 andre mindre slemme oplevelser også.
Folk (begge køn) er blevet egocentrerede og selvoptagne, de vil have og have, uden at give noget som helst igen. Uanset hvordan de ser ud og opfører sig, så tror de verden er lavet som deres personlige legeplads. Vågn op og lær virkeligheden at kende!
Oplevelsen af at mange kvinder tænker i penge er blevet noget nær fordoblet år for år, jo ældre en kvinde er, jo mere forventer hun at blive forkælet og overøst med ekslusive gaver. Hun glemmer bare at vi mænd ikke tjener millioner hver måned allesammen.
Kvinder leder efter guldægget som de så kan hakke stykker af resten af deres dage, simpelt og enkelt.
Ligger i den lavere ende af skalaen hvad udseende, indkomst og selvværd angår. Altså er jeg et meget bevidst fravalg for danske kvinder.
De få kærester jeg gennem årene har haft, de har alle været godt tilfredse med mig, så længe jeg forkælede dem med små gaver, hyggelige restaurant besøg, hyppige ture i biffen og weekend ture eller ferier.
Ingen af de kvinder har haft mulighed/vilje til selv at betale for disse oplevelser, så længe jeg betalte, så havde jeg en kæreste, så snart der ikke var flere penge og hverdagen begyndte, så smuttede hun igen.

Helt enig, jo værre ens udseende er, jo mere umuligt er det at finde en kæreste.
Med mindre man "køber" sig til en kæreste med gaver og oplevelser.
Opfatter det dog ikke som kærlighed, nærmere som nasseri.

så jeg stiller mig lige op i den efterhånden lange kø af meninger i denne tråd:
Kære Midt i 30'erne - er ked af at høre om dine dårlige erfaringer, tror desværre begge køn har dårlig moral hvad angår pengegriskhed og overfladiskhed og eftersom du har oplevet det flere gange tager du det nok for givet at sådan er kvinder. Generaliseringer skal man være varsom med, især når du lidt får det til at lyde som om de fleste kvinder er ludere, hvis man altså har penge nok!
Jeg har haft depression, dårligt selvværd i mange år og det har været en kamp for mig acceptere mig selv, ku' ikke lade være med at måle mig med andre. Jeg går ikke ind for dyre psykologsamtaler nødvendigvis, men jeg kan genkende den smerte du åbenlyst har og den skal du altså ha' gjort noget ved - og derudover vil jeg ikke præke mere for måske dit netværk skal lidt mere på banen?
Uanset hvad du end vælger, så er der så mange andre aspekter folk kan vurdere en udfra, men det er vigtigt selv at finde ind til det der får dig til at stråle og giver dig viljestyrke, så du ikke under nogen omstændigheder igen lader en pige tage røven på dig. Det er en hård kamp, men den skal du kæmpe for at få vendt den negative spiral og jeg ønsker virkelig for dig at du må vinde den!

Når du nu drister dig til at give en ordentligt sviner på et indlæg der hedder HADER singlelivet, må man gå ud fra at du har dit på det tørre - og heldigvis, for med den empati du har, så ville jeg nødig rende ind i dig. "Forsøgt scoret 20 gange om dagen"...så skal man da gå ret udfordrende klædt til daglig - er det sådan en fyrene vil ha'??
Hvis dating er for tabere så må der altså være rigtig mange tabere af begge køn i lille Dannevang. Folk der kalder andre grimme er i mine øjne dem der har det største problem - jeg har vitterlig aldrig mødt en jeg vil kalde grim, men jeg da mødt nogen der har opført sig grimt. Når alt kommer til alt så bliver de fleste også mindre fokuserede på udseendet med alderen og hvis du mener at der skal kæmpes for de attraktive mænd gør jeg det gerne og klarer mig fint uden dine fordomme omkring det.

gu skal der da kæmpes.. men vil da give dig ret i alt du siger, det er et socialt handicap..
Jeg som en ung mand på 20 år har tit fået at vide hvorfor har du ikke en kæreste og at jeg ser jo egentlig meget godt ud. Men jeg er bare lidt for indadvendt, overfor dem jeg virkelig holder af og kan lide, og mit selvværd er heller ikke godt i den sammenhæng. Tror ikke på at jeg kan få hende jeg gerne vil, som, som regel er ret pæn at se på🙂Har prøvet det mange gange nu, mine kærester har været nogle der opsøgte mig, og ikke omvendt.
Det handler vel egentlig bare om selvdisciplin? har helt selv givet mig selv mere selvtillid, har været meget genert engang men det har jeg heldigvis vænnet mig af med. Lige pånær det punkt med piger jeg er vilde med.. Men men det kan der vel også ændres på håber jeg :)