Han er min eneste ene.
Hvorfor tror jeg på han er den enste ene?
Det startede for et år siden, jeg mødte ham i byen.. Vi snakkede meget sammen første aften,og så hinanden lidt an.. blev dog ikke til mere! dagen efter skulle vi jo afsted igen, og han var der.. Vi fandt straks hinanden og begyndte at flirte, danse tæt mm og det sluttede af med at vi kyssede det meste af aftenen.. Da aftenen var ovre udvekslede vi telefon numre og aftalte at snakkes ved. Han kontaktede mig dagen efter og vi skrev meget sammen! vi snakkede om flere gange at mødes, men der kom altid noget i vejen...
Næste weekend i byen, var vi sammmen igen og jeg blev senere på aftenen trukket til side af to veninder, som havde hørt han sku være far. Jeg konfrontede ham med det, og han sagde ja det skulle han, men at han ville have sagt det selv når tiden var inde.... Efter denne lille episode gik det hele lidt i stå, og jeg var egentlig meget ked og sur på ham! efter et par måneder mødte jeg en sød fyr, som jeg begyndte at komme sammen med. I starten gik det rigit godt, men " flammen" begyndte at dukke op i mine tanker igen.. Vi skrev sammen, og han sagde han savnede mig og ville ønske en chance mere.. Godt et år efter, (december 2006) var vi igen i byen og jeg mødte ham. Vi snakkede, krammede og endte også med at kysse ( hvilket jo var forkert af mig når jeg havde kæreste hjemme). Men det gjorde vi, og endte også med at tage hjem sammen.. Vi snakkede meget sammen derefter, og aftalte igen at ses, men hans søn kom i vejen denne gang.. Så ringede han nytårs aften, at han var meget ked af det men at han var gået tilbage til sin x, altsår moderen til hans barn.. vi droppede kontakten, men sås i byen for et par uger siden... der flirtede vi meget, men det blev ikke til mere.. ( han havde jo også kæresten med)... Nu har jeg kun kontakt med ham, når han ikke er sammen med hende, da hun ikk vil have at vi har kontakt sammen.....
Hvorfor kan jeg ikke glemme ham? tænker på ham dag og nat.... ved at jeg elsker ham, men hvorfr er han sådan? synes jo nok han virker interesseret..
Tænker så meget på, om hun måske kan ha givet ham et alternativ mht sønnen... Ved at den søn betyder alt for ham...
Det startede for et år siden, jeg mødte ham i byen.. Vi snakkede meget sammen første aften,og så hinanden lidt an.. blev dog ikke til mere! dagen efter skulle vi jo afsted igen, og han var der.. Vi fandt straks hinanden og begyndte at flirte, danse tæt mm og det sluttede af med at vi kyssede det meste af aftenen.. Da aftenen var ovre udvekslede vi telefon numre og aftalte at snakkes ved. Han kontaktede mig dagen efter og vi skrev meget sammen! vi snakkede om flere gange at mødes, men der kom altid noget i vejen...
Næste weekend i byen, var vi sammmen igen og jeg blev senere på aftenen trukket til side af to veninder, som havde hørt han sku være far. Jeg konfrontede ham med det, og han sagde ja det skulle han, men at han ville have sagt det selv når tiden var inde.... Efter denne lille episode gik det hele lidt i stå, og jeg var egentlig meget ked og sur på ham! efter et par måneder mødte jeg en sød fyr, som jeg begyndte at komme sammen med. I starten gik det rigit godt, men " flammen" begyndte at dukke op i mine tanker igen.. Vi skrev sammen, og han sagde han savnede mig og ville ønske en chance mere.. Godt et år efter, (december 2006) var vi igen i byen og jeg mødte ham. Vi snakkede, krammede og endte også med at kysse ( hvilket jo var forkert af mig når jeg havde kæreste hjemme). Men det gjorde vi, og endte også med at tage hjem sammen.. Vi snakkede meget sammen derefter, og aftalte igen at ses, men hans søn kom i vejen denne gang.. Så ringede han nytårs aften, at han var meget ked af det men at han var gået tilbage til sin x, altsår moderen til hans barn.. vi droppede kontakten, men sås i byen for et par uger siden... der flirtede vi meget, men det blev ikke til mere.. ( han havde jo også kæresten med)... Nu har jeg kun kontakt med ham, når han ikke er sammen med hende, da hun ikk vil have at vi har kontakt sammen.....
Hvorfor kan jeg ikke glemme ham? tænker på ham dag og nat.... ved at jeg elsker ham, men hvorfr er han sådan? synes jo nok han virker interesseret..
Tænker så meget på, om hun måske kan ha givet ham et alternativ mht sønnen... Ved at den søn betyder alt for ham...