Hans sidste ønske er og dø med en smule værdighed

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4907740.ece
Hvorfor vi ikke lader folk vælge hvornår de ønsker og forlade denne jord og på hvilken måde er noget jeg aldrig vil kunne forstå.
Fair nok at læger ikke vil give en sprøjte, men hvis familien vil jamen så lad dem da gøre det eller andre fagpersoner som selv ønsker og hjælpe folk med og få fred.

Synes også umiddelbart, at det virker urimeligt, at folk, der har kunnet klare sig selv, har været stærke, stolte og værdige mennesker, skal ende deres dage som en grønsag pakket ind i ble som en hjælpeløs baby.
Der er to muligheder.
Enten acceptere at vi alle er skrøbelige væsener og lade være med at tage sig selv så pokkers højtideligt. Være bevidst om, at på sigt risikerer vi alle at gå rundt med ble, skide i bleen, skulle mades som en baby. Hvis man tænker over det, kan det være at man smider lidt af sin påtagede stolthed og selvhøjtidelighed.
Eller også værner vi om vor værdighed og personlige integritet og så skal det for hver en pris undgås at en stolt familiefar skal ende sine dage i ble, hvor han pisser og skider i bleen foran hele familien og bliver madet som en baby. Og så må aktiv dødshjælp være eneste udvej.
Personligt hælder jeg måske mest til den første løsning. At vi alle erkender, at vi bare er én ud af milliarder af mennesker på jorden. Og generelt bør vi ikke tage os selv så højtideligt. Måske burde vi alle være f.eks. nudister, smide alle hæmingerne, dyrker en masse sex. For hvorfor skal vi påtage os en masse falsk værdighed, når vi alligevel alle sammen på sigt er.....svage, skrøbelige uhjæpelige babyer i ble, der skal mades. 😃
Denne holdning har jeg fået efter at jeg oplevede min ellers så stolte bedstefar på sin sidste tid. Jeg husker, at han altid var meget stolt og værdig. Lidt alvorlig o.s.v. Og uha, så ulastelig og perfekt. Det sidste jeg så til ham, var at han lå som en krøbling som 83-84 årig med hjerneblødning og havde ble på og blev madet. Så må jeg indrømme, at jeg tænkte: Hvorfor fanden skal man bruge et helt liv på at opbygge en falsk aura af værdighed og ulastelighed, når man alligevel ender sine dage på dén måde? Siden da har jeg bestemt mig for, at jeg vil være uhøjtidelig og gå mindre op i, hvad folk tænker om mig. Det er også efter det, at jeg er begyndt at lufte skøre teorier som reptilians o.s.v. Fordi jeg nu er en fri fugl, der er fuldstændig ligeglad med hvad folk tænker om mig. Hvis jeg mener, at verden regeres af reptilians, jamen så siger jeg det. Jeg gider ikke spille åh, så værdig og mainstream-agtig poliisk korrekt. Næh, jeg siger da, hvad jeg mener. Hvis jeg vil gå i sexklub, så går jeg i sexklub. Jeg mødte en dag min ene fætter derinde. Han blev vildt flov. Jeg var kold i røven. Jeg er ligeglad. Folk kan tænke hvad de vil. Jeg gør, hvad jeg har lyst til.
Og det synes jeg vi alle burde gøre. Lad være med at tage os selv så højtideligt, for de fleste kommer alligevel til at ende deres dage som hjælpeløse gamle babyer. 😕

Han fejler jo ikke noget.
Ved intensiv behandling for en livstruende tilstand uden håb for overlevelse ville man stoppe behandlingen og lette de sidste timer eller dage med medicinering og anden hjælp så døden bliver værdig.
Nu er artiklen kortfattet, det ses ikke om man har overvejet tvangsfodring med en sonde, sult er ret smertefuldt.

for de fleste kommer alligevel til at ende deres dage som hjælpeløse gamle babyer.

Nu ikke generalisere [!]
Hos mine forældre/bedsteforældre har livets afslutning taget fra 10 sekunder til et år, kun een fik 10 år på plejehjem, totalt slidt op men ikke nogen medicinske sygdomme og han var også åndsfrisk.
Det var så mit eneste besøg på et plejehjem, så vidt jeg husker i 68` 🙂

Hvordan i alverden kan du se om han fejler noget???
Syntes du det er værdigt og lide en sultedød bare fordi man kan få medicin?
Jeg har oplevet hvordan et menneske kan ligge op til 2-3 uger i sin seng uden mad og drikke og kun få medicin og jo de har skam smerter. Det er fandme ikke værdigt for nogen som helst, hvis det er sådan du vil dø engang jamen fair nok men hvis ham her og andre vil noget andet som ikke er langtrukken så skal de ikke forbydes det.

Kan kun sige, jeg går ind for aktiv dødshjælp.... I et samfunds som vores hvor vi praler af menneskerettigheder, er det sørgeligt, at det enkelte menneskes ret til en værdig død ikke anderkendes.

Jeg mener ikke at det er uværdigt at dø udelukkende fordi at man er gammel, men det er uværdigt hvis en gammel person ligger alene i sit eget skidt uden ordentlig pleje og en hånd at holde i mens man venter på det uundgåelige. Døden er en del af livet og er slutningen på livet. Man kan sagtens komme herfra med værdighed hvis ellers omsorgen og den rigtige pleje er til stede. Hvis personen er tryg og smertedækket (hvis der overhovedet er smerter) så kan det sagtens blive en smuk og fredfyldt død på helt naturlig vis.
I vores moderne tid er vi blevet fuldstændig fremmedgjorte over for det mest naturlige i verden, nemlig livet som ender med døden.
Når det begynder at blive grotekst er det når behandlerne med djævlens vold forsøger at holde liv i mennesker der netop som den gamle mand er "mæt af dage" I øvrigt et dejligt udtryk synes jeg og som fortæller alt om at personen er klar til at komme herfra. I sådanne tilfælde mener jeg at kærlig pleje og en hånd er det aller vigtigste.
Min gamle farmor blev 93 år. Desværre nåede hun at få hjertestop 3 gange i den sidste tid, hvor lægerne genoplivede hende gang på gang da hun var indlagt efter et fald. Hun var ikke dement, men var bare gammel og mæt af dage. Hun blev vred hver gang de fik hende vækket til live, fuldt forståeligt. Det sidste hjerteanfald fik hun hjemme og min faster skyndte sig meget langsomt med at få kontaktet lægen, som holdt til i samme opgang nede i stueetagen. Hun skulle aldrig have været genoplivet ikke engang første gang, men loven byder at lægerne skal yde førstehjælp.
Min holdning er helt anderledes hvis det handler om en uhelbredelig kræftpatient som lider eller f.eks en ALS patient hvor der også kun er en pinefuld vej.

Man tvangsfodre altså ikke 😉 Man lægger altså ikke en sonde på en døende person.
Når tiden nærmer sig så stopper lysten til at spise helt automatisk. Forøvrigt forsvinder trangen til væske også så ofte stopper en døende automatisk med at drikke.
Der går mange historier om folk som sulter eller tørster ihjel, men det er faktisk en del af dødsprocessen at personen ikke indtager noget overhovedet. Det er selvfølgelig så også med til at forkorte forløbet.
Selvfølgelig skal personen tilbydes væske, men når slutningen kommer vil personen intet have.
Derfor er det vigtigt med pleje og omsorg samt mundhygiejne. En citruspind eller en vaskeklud til at væde læber og mund med m.m. Alt hvad der kan gøre det behageligt for den døende.

Der er så også dem som vælger at sulte sig selv når de ikke har lyst til og blive ældre. Jeg har stået med folk som både valgte en sultedød og så dem hvor det var en naturlig død som du siger.
Hvordan folk ønsker og dø skal de selv være herre over. og jeg syntes ikke at man kun skal have valget mellem og vente i årvis på og blive naturlig dødende og så sulte sig selv ihjæl som nogle gør.

Nej det er ikke uværdigt for dig og dø fordi du bliver gammel, jeg har det så bare sådan at hvis jeg engang bliver så dårlig at jeg kun kan ligge i min seng og se tv og vente på og dø så ønsker jeg ikke at skulle ligge der i årvis. Kendte en som havde ligget i sin seng i 5år og ventede kun på og sove ind, det er mishandling i mine øjne hvis personen ønsker og forlade verden.
Hvordan du og andre med din holdning ønsker og forlade verden må i selv bestemme over, men det er ikke retfærdigt at i skal bestemme om os andre har lyst til og forlade verden eller ej på et givet tidspunkt i vores alderdom.

Der er så også dem som vælger at sulte sig selv når de ikke har lyst til og blive ældre. Jeg har stået med folk som både valgte en sultedød og så dem hvor det var en naturlig død som du siger.
Hvordan folk ønsker og dø skal de selv være herre over. og jeg syntes ikke at man kun skal have valget mellem og vente i årvis på og blive naturlig dødende og så sulte sig selv ihjæl som nogle gør.

Undskyld, men det er altså noget vås at påstå at gamle mennesker bevidst sulter sig ihjel. Når man er ved at være mæt af dage så forsvinder trangen til mad og drikke altså. I starten af forløbet spiser og drikker de kun ganske lidt for derefter at stoppe helt. Det tager altså heller ikke årevis at dø uden mad og drikke 😉

Jeg taler så af erfaring, jeg har arbejdet med ældre og haft med mennesker og gøre som har sagt de ikke vil leve længere og derefter vælger at sulte sig selv og der har jeg oplevet 1 mand som tog næsten 3uger om og dø ved og gøre dette.
Der er så også dem hvor det sker naturligt som jeg også har oplevet og man kan godt se og mærke forskellen.

Så enkelt tror jeg nu ikke at det er. Jeg tror ikke at en mand fra den ene dag til den anden beslutter sig for at sulte sig ihjel, der må helt klart ligge andet bag. Måske at han netop ikke fik den omsorg og pleje som han havde brug for til at leve den sidste tid værdigt.
Egentlig kunne man også godt med lidt god vilje sige at min farmor sultede sig ihjel, men hun havde faktisk mistet appetitten både på livet og maden.

Svage individer vil for let kunne presses.
Hvis du lider af en dødelig sygdom og ikke vil ligge som en grønsag, så har Jane Hoffmann vist vejen.
Den mulighed har den 91 årige selvfølgelig ikke nu, da han sikkert er alt for svag til den tur, så han må vente på sin tur.

Bulderfis jeg ved ikke om du har erfaring med det feldt, men lyt nu til os som har.
Der er nogle som tager det valg om du så kan lide det eller ej, problemet er at du romantisere døden som noget smukt. Det er bare ikke altid smukt og for nogle er vejen til døden lang og pinefuld psykisk fysisk eller følsesmæssigt. Det er noget du skal forholde dig til.
Hvorfor skal folk som ønsker og forlade verden ikke have lov til det efter et langt liv hvis de ikke føler de har noget og leve for længere? Det er jo ikke en beslutning man tager på et par min, så når et menneske føler at hans/hendes sidste værdige dage er talte så lad dem da dø som de ønsker. Det har intet og gøre med manglende pleje.

Hvorfor skal stærke individer straffes?
Og det er jo næpppe sådan at hr jensen bestille en aflivning om morgnen og den så kommer til middagsluren.

Du kan tro at jeg har erfaring, sådan ca. 30 år 😉
Jeg går ikke ind for aflivning af gamle mennesker, men går ind for at de kan komme herfra på en værdig måde.
Meget hurtigt kan vi risikerer at arvingerne står klar til at hjælpe med at få det overstået. Alle har jo så travlt så ingen har tid til at bruge den sidste tid med den gamle pårørende, måske står der også lidt på bankbogen som vil lune godt.
Nogle gange er det ikke hvad den gamle siger som er de rigtige ønsker, det er mere de signaler som bliver udsendt man skal lægge mærke til. Selv om tiden er ved at rinde ud så kan der stadig godt være bittesmå ting som kan give livskvalitet.
De personer som ligger flere uger og ikke vil give slip er helt naturligt og er ikke helt klar. Jeg har oplevet gamle som er mæt af dage, men alligevel lavede sengeflugt, altså forsøgte at komme ud af sengen. Det kunne godt ske nogle gange i løbet af de sidste uger.
Hvis en gammel døende person ligger og lider og som ikke kan smertedækkes så er jeg helt enig om at personen burde få lov til at få fred før tid.

Det er godt du går ind for at gamle kan komme videre på en værdig måde, men hvad der er værdigt for dig og mig og for den ældre er 3 forskellige ting.
Den ældre skal have lov til og vælge hvornår han/hun syntes værdigheden er tabt og derefter forlade verden som han/hun ønsker.
Mht arvinger, det er skam sørgeligt. Men fordi der er nogle fjolser derude så skal det ikke ødelægge det for alle os andre, man skal ikke lave forbud pga et mindretal.

Allerede når ellers raske mennesker bliver 60 kan (men ikke nødvendigvis) tørstfornemmelsen glide i baggrunden, så mange får for lidt væske, de bliver ikke direkte dehydreret men det er ikke sundt.
Jeg kendte 2 personer lige over 70 hvis nyrer gik i udu, simpelthen fordi at de ikke fik meget andet væske end flere kopper kaffe eller te om dagen.

Nu har jeg set og lyttet til indslaget igen. Det giver mig lidt en opfattelse som nok ikke var hensigten.
Barnebarnet er sikkert en sød og rar fyr, men som de fleste magtesløse og hjælpeløs over hvad der skal ske og vil derfor bare gerne have det overstået både for hans farfars skyld, men bestemt ligeså meget for sin egen skyld, tydeligt at han ikke kan håndterer situationen.
Han lægger ordene i munden på den gamle med spørgsmål som selvfølgelig er helt givent på forhånd.
Har du det godt? Hvad vil du gerne? Synes du at du har et dejligt liv? Hvis den gamle gav udtryk for at han havde det strålende, så ville der jo være noget helt galt. Han svare det som barnebarnet forventer. Ikke at det ikke er sandt det han siger men hvorfor bruge den sidste tid så negativt?
Hvis den stakkels gamle mand ligger helt alene hjemme, med besøg en times tid om dagen og så ellers er overladt til hjemmeplejens besøg så er det bestemt også en trist måde at skulle herfra på. Hjemmeplejen gør sikkert hvad de kan, men ingen burde ligge alene den sidste tid.
Det er igen blevet moderne med vågekoner, hvad jeg synes er en genial ide. Det er personer som er kompetente til at støtte den døende, holde i hånd og tale med den døende i det omfang som den døende orker. Ofte meget lidt, men bare det at man ikke er alene kan give livskvalitet. Livskvalitet behøver ikke at være noget vildt stort, men kan være nogle ganske små ting som den døende kan nyde.
Nej videoklippet viser ikke mig at den gamle mand får en uværdig død. Jeg har så kun set det lille klip og ud fra det ville jeg ikke påstå at det er uværdigt.
Det eneste uværdige står barnebarnet da for, idet han har fjernet dynen så man kan se mandens ble.
Man afliver da vel ikke bare mennesker fordi at de har behov for ble 😮

Hvorfor skal stærke individer straffes?
Og det er jo næpppe sådan at hr jensen bestille en aflivning om morgnen og den så kommer til middagsluren.

Jeg er helt enig med dig Alex. Vi har haft denne debat om aktiv dødshjælp før. Der er ingen mening i det jokim skriver.
Problemet er at folk kan føle sig presset, fordi de ikke vil være en belastning for de nærmeste. Der kan måske tilmed komme et pres fra de nærmeste om aktiv dødshjælp, fordi de ønsker at arve hurtigere. Der er mange etiske problemer i dette.
Jeg arbejdede en kort periode på et plejehjem, under min uddannelse, og der oplevede jeg det man vil kalde "en grøntsag". Hun lå i forsterstilling, og musklerne krampede mere og mere. Men sønnen insiterede på at hun skulle holdes i live, fordi han hver måned fik hendes pension. Grimt.
MVH
Megaprofilos

Ud fra det du lige skriver der så tvivler jeg på du har 30års erfaring på plejehjem.
Det er tydeligt at du blot ønsker at bevare status que, forhold dig nu til at det ikke er alle som ønsker og leve den sidste tid som denne gamle mand gør og deres mulighed for selv og bestemme over deres død skal ikke tages væk pga andre folks meninger.

Du må gerne tvivle på min erfaring, jeg har ikke skrevet noget sted at al min erfaring udelukkende er fra et plejehjem 😉men bare du kan være enig med mig i at vi er uenige.
Jeg forholder mig bare også til hvad barnebarnet ønsker. 😉

Du skrev du har 30års erfaring med ældreplejen, der er inplicit at du så har det via plejehjem eller hjemmeplejen.
Jeg kan godt leve med at du er uenig med mig, dog er det bekymrernede at du ikke vil forholde dig til hvad andre mennesker ønsker mht deres egen død.
Hvis min mor kom i det stadie som denne mand virker til og være så¨ville jeg da også være fødselsmæssig påvirket. Man kan ikke holde sig neutralt hvis ens kære lider.
Barnebarnet ønsker nok det som hans farfar har fortalt ham, det behøver ikke at være farfar er påvirket og gør som hans barnebarn siger som du mener.

Du skrev du har 30års erfaring med ældreplejen, der er inplicit at du så har det via plejehjem eller hjemmeplejen.
Jeg kan godt leve med at du er uenig med mig, dog er det bekymrernede at du ikke vil forholde dig til hvad andre mennesker ønsker mht deres egen død.
Hvis min mor kom i det stadie som denne mand virker til og være så¨ville jeg da også være fødselsmæssig påvirket. Man kan ikke holde sig neutralt hvis ens kære lider.
Barnebarnet ønsker nok det som hans farfar har fortalt ham, det behøver ikke at være farfar er påvirket og gør som hans barnebarn siger som du mener.

Hvorfor fordrejer du det jeg skriver? Jeg har en anden holdning end dig og har argumenteret hvorfor jeg har en anden mening.
Du går ind for at folk uanset hvad, skal have hjælp til at begå selvmord.
Det er jeg så uenig i og mener at livet så vidt muligt skal slutte af sig selv.
Det var så ganske kort din og min holdning til emnet.

jeg er verden for eller imod fordi der findes ingen rette snor for det, hvem skal bedsteme den syge/ gamle ja der kan vi nok blive enige, hvem skal sørge for det,
personale? familie? og hvad hvis de er i mod det?
hvis jeg arbejdet et sted vor ældre ønskede at afslutte det, ville jeg nødig være den der skulle gøre det, og hvad nu hvis den person misforstår det? skal personen så 16 år i fængsel?
tror vi vil komme i så mange moralske problemer, at det ikke kan lade sig gøre, men samtidig er jeg nok lidt, hvis det er det han vil så lad ham dog, problemet ligger nok bare i hvordan.

Det er ikke en fordrejning, jeg skriver at jeg ikke ved om du har erfaring med ældreplejen og du svare at du har 30år.
Ja du har sagt du har en anden holdning men du har ikke forholdt dig til de rettigheder mennesker med en anden holdning end dig har. Du svare ikke på hvad de så vil og du benægter de tilfælde af selvvalgt sultning jeg har fortalt om.
Jeg har ikke sagt folk skal have hjælp uanset hvad til og begå selvmord, men de skal have valget til og bestemme hvornår de ønsker og dø.
Du siger du mener livet skal slutte naturligt, det er fint nok at DU mener det skal være sådan. Men igen forholder du dig ikke til de mennesker som kan have brug for hjælp fordi deres krop ikke giver efter for hvad deres hjerte føler.

Jeg har skrevet på et dokument hvor der kort står at hvis jeg ikke kan give udtryk for hvad jeg ønsker længere pga en hjerneskade eller hvis jeg blev så handicappet at jeg ville være en grøntsag så vil jeg gerne aflives i et land hvor man kan det.
Jeg håber aldrig jeg ville stå i siturationen men hvis det kom til det så ville jeg godt give min mor sit sidste ønske hvis det var og dø værdigt og jeg ville godt kunne aflive andre da døden ikke er unaturlig for mig.
Naturligvis skal man ikke i fængsel og naturligvis vil det ske en fejl på et tidspunkt, men skal et par fejle bestemme skæbnen for tusindvis af andre. Det syntes jeg ikke.

Jeg kan ikke ændre lovgivningen og vil heller ikke.
Jeg har ikke sagt folk skal have hjælp uanset hvad til og begå selvmord, men de skal have valget til og bestemme hvornår de ønsker og dø.
Hvad mener du egentlig? jeg kan faktisk ikke lige se forskellen på hjælp til at begå selvmord og valget til at bestemme hvornår de ønsker at dø. Skal de ikke have hjælp hvis de ønsker at dø.
Jeg mener at man skal have respekt for livet og leve det mens man er her.
Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg fuld forståelse for at hjælpe på vej hvis der er ulidelige smerter. Fordi at man er gammel og træt mener jeg ikke skal udløse mulighed for hjælp til at afslutte livet. Livet er det dyrebareste vi ejer og det mener jeg ikke at man bare skal kassere efter forgodtbefindende.
Dagens gode råd: Du skal være sød ved dine børn, de skal vælge dit plejehjem en dag.

Benny Andersen
Man skulle måske lave et nyt citat:
Du skal være sød ved dine børn, de kan måske komme til at bestemme hvornår du skal aflives 😉

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4907718.ece
Jeg er meget enig med Flemming Schollaart.
Almindelig livstræthed er f.eks. ikke grund nok til aktiv dødshjælp i Holland. Det synes jeg lyder fornuftigt.

Det er let nok at finde et eksempel, hvor de fleste vil synes, at det er en barmhjertighedsgerning - men sværere at trække grænsen for, hvornår man må slå de syge og svage ihjel - og hvem der skal afgøre det.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4907740.ece
Hvorfor vi ikke lader folk vælge hvornår de ønsker og forlade denne jord og på hvilken måde er noget jeg aldrig vil kunne forstå.
Fair nok at læger ikke vil give en sprøjte, men hvis familien vil jamen så lad dem da gøre det eller andre fagpersoner som selv ønsker og hjælpe folk med og få fred.

Det skal folk selv afgøre, der er ingen der skal blande sig i hvornår hr og fru danmark ønsker og dø.

Hvis jeg nu slår en gammel lidende ihjel af medlidenhed, så vil det være svært at bevise, at han selv har afgjort det (fordi man ikke kan spørge en død).
Det er jo ikke alle mennesker, som altid er som de bør være, så der kan senere opstå tvivl.

Det skal folk selv afgøre, der er ingen der skal blande sig i hvornår hr og fru danmark ønsker og dø.

Nu har jeg jo selv lavet et dokument som fortæller hvornår og hvordan jeg ønsker aktiv dødshjælp af min familie i udlandet.
Hvorfor er der så nogle som skal bestemme det her i danmark??? Hvorfor bestemmer jeg ikke selv over min skæbne i den udstrækning jeg kan??? Hvorfor er det retfærdigt at jeg skal leve et liv som JEG ikke ønsker fordi nogle andre ikke kan lide tanken om at jeg ønsker og dø under givnede omstændigheder.
Jeg siger ikke man bare skal aflive folk fordi de en dag siger de ikke gider mere, men hvis man på forhånd har sagt at man gerne vil væk fra denne verden i et vis stadie så burde det ikke forbydes.

Danskerne vil gerne sikre sig, at der ikke er nogen som myrder deres familie under dække af, at det er medlidenhedsdrab.
Der kan også være nogen, som skifter mening - måske fordi de var depressive, da de gav udstyk for, at de gerne ville herfra.
Derfor spørger jeg om, hvordan vi sikrer os imod, at det forekommer? hvis vi indfører aktiv dødshjælp.

Nu har jeg jo selv lavet et dokument som fortæller hvornår og hvordan jeg ønsker aktiv dødshjælp af min familie i udlandet.
Hvorfor er der så nogle som skal bestemme det her i danmark??? Hvorfor bestemmer jeg ikke selv over min skæbne i den udstrækning jeg kan??? Hvorfor er det retfærdigt at jeg skal leve et liv som JEG ikke ønsker fordi nogle andre ikke kan lide tanken om at jeg ønsker og dø under givnede omstændigheder.
Jeg siger ikke man bare skal aflive folk fordi de en dag siger de ikke gider mere, men hvis man på forhånd har sagt at man gerne vil væk fra denne verden i et vis stadie så burde det ikke forbydes.

Du kan aldrig sikre dig imod fejl, der vil altid ske et tilfælde eller 2 uanset hvad du gør. Men hvorfor er det retfærdigt at fordi der er en teori for fejl at alle så skal straffes?
Desuden er der ingen som har snakket om at der sker en masse melidenhedsdrab. Vi snakker om retten til at folk kan bestemme hvornår de ønsker og forlade verden uden at andre skal blande sig i dette.

Hvis du får en dødelig diagnose, så dør du sjældent med det samme, altså har du tid til at finde løsningen.
Du kan samle piller der kan, får fat i nogen der kan.
Der er masser af muligheder, hvor du slet ikke behøver være afhængig af andre vil gøre arbejdet for dig.
Det er et spørgsmål om at selv tage ansvar.

Og nogen kunne presses, det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Jeg kan forstå dem, der synes, at medlidenhedsdrab er OK, når et menneske lider af kroniske sygdomme og har stærke smerter hvert øjeblik.
Men manden her er fysisk frisk, men har åbenbart fået en depression.
Depressioner rammer også mennesker på 25, men ingen synes, det er en god idé at tage livet af dem i stedet for at sætte ind med behandling.
Selvfølgelig skal han da have hjælp, men det går altså ikke at aflive folk, bare fordi de er gamle.

Er han en hund der skal aflives? Og hvem skal aflive ham, hans arvinger?
Det kan hurtigt ende med at arvingerne ikke kan få udbetalt arven hurtigt nok.
Kærlig hilsen, ftg.

og ingen kommer og besøger dem.
Det er langt bedre at nogen kommer og besøger dem, frem for at de skal ligge der, helt overladt til sig selv.
Venlig hilsen, ftg.