SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
17tilføjet af Konggulerod
Har du ændret livsstil?
Det ser ud til, at mere end 10 års advarende oplysningskampagner nu langt om længe er begyndt at virke. I hvert fald viser en undersøgelse, beskrevet i dagens eksemplar af Berlingske Tidende, at de praktiserende læger igennem de seneste 2 år har gennemført mere end 750.000 såkaldte forebyggelseskonsultationer, hvor patienterne får råd og vejledning til, hvordan de kan leve sundere.
Så der er håb forude! Både for regeringen, som har lovet, at vi i gennemsnit skal leve 3 år længere og for os danskere, som får et længere og sundere liv. Men har disse forebyggelseskonsultationer reelt en effekt? Får de virkelig folk til at ændre adfærd? Eller udstyrer det bare den enkelte med viden – viden som ikke er meget værd, hvis ikke den omsættes til praksis?
De fleste af os er godt klar over, at vi bør spise sundt, kvitte smøgerne og motionere mere. Måske takket være de omtalte oplysningskampagner. Men jeg har dog mødt overraskende mange, som faktisk ikke ved, hvad der er sundt brændstof for kroppen, og hvad der betragtes som "skadeligt". Så måske er disse konsultationer hos lægen slet ikke så tossede. Det tyder på, at danskerne er klar til at tage kampen op i jagten på et langt, sundt liv.
Og der er god grund til det. Omkring 1,8 mio. danskere lider af kronisk sygdom, og man forventer, at dette tal vil stige kraftigt i de kommende år, hvor vi skal betale prisen for en usund livsstil med for megen røg, for fed mad og for lidt motion. Så det er bare med at klø på – i køkkenet og i motionscentret :-)
Jeg vil ikke sige, at jeg decideret har ændret livsstil. Og så alligevel. Jeg er i hvert fald blevet mere opmærksom på, hvad jeg fylder i mig. Og jeg er da også holdt op med at ryge. Motion kan man selvfølgelig altid dyrke mere af - men man skal jo også passe på, at man ikke går hen og bliver stresset over alt det, man skal og bør nå hehe ;-)
Hvad gør du, for at sikre dig et langt og sundt liv? Har du ændret livsstil? Har du været til forebyggelseskonsultation hos din læge? Og har det fået dig til at lægge dine vaner om?
tilføjet af Benjamin
Ja ændrede livsstil for nok 5 år siden...
Jeg har altid trænet tung og hård styrketræning, men uvidenhed og for meget ens træning gjorde min skulder blev smadret.
Jeg spsite som altid og endte med at blive en tyk bamse på 95 Kg, efter flere fejlslagense slankekure, valgte jeg at sætte mig grundigt ind i kost og træning.
Jeg endte med at tabe over 25 kg, og idag har jeg ændret livsstil, faktisk gik det så godt, jeg tænkte mulighederne for at hjælpe andre i samarbejde med professionelle kan bidrage til, at man kan hjælpe med at ændre livsstil for andre.
Og så blev PFIT.DK født.
tilføjet af Grønært
Både ja og nej
Det er mange år siden jeg holdt om med at ryge dagligt, men ryger da af og til, hvis jeg absolut skal være rigtig "festlig". Jeg holdt op længe før det blev moderne, og udelukkende fordi det pludselig gav mig hoste.
Jeg har egentlig aldrig været enig med dem "på bjerget" om, hvad der er sundt, men jeg kan da se de nærmer sig....he he
Mælkeprodukter har jeg altid indtaget med yderste forsigtighed. De smager jo godt, men gør ikke noget godt for min krop og indre organer. Jeg har altid spist byggrød og masser af grønsager og fisk. Nogle gange kød andre gange ikke, men gris er helt gledet af menukortet. Jeg foretrækker lam, kalv og vildt.
Mht motion er jeg bare fortsat som jeg er begyndt. Jeg har hele mit liv spillet bold og gør det stadig en gang om ugen, på et andet plan og så spadserer jeg så meget som overhovedet muligt. Bilen kommer kun igang af tidsnød og så selvfølgelig hvis afstanden er uoverkommelig tidsmæssigt.
Hvormeget jeg vejer i skrivende stund er uvist, men ca 65kg, vil jeg tro. Jeg er 174 cm høj. Jeg har aldrig fejlet noget, der har fået mig indlagt på sygehuset. Jeg er lige fyldt 50.
tilføjet af snot_mette
Jeg er...
...Begyndt hos diætist hvilket har gjort jeg har fået et helt andet syn på grøntsager, frugt, søde sager og ikke mindst alkohol! Jeg er ligeledes begyndt at træne mere.
Jeg er jo ikke så gammel endnu, så satser da på at komme til at leve længe hvis jeg bliver ved med at holde denne livsstil :)
tilføjet af diætisten
hovsa
denne profilside er i øjeblikket skjult.
hvorfor?
tilføjet af posilise
Tja - ikke mere end ellers
Jeg vil ikke sige, at jeg altid lever lige sundt, men jeg forsøger i hvert fald. Og det har jeg altid gjort. Jeg dyrker regelmæssig motion og har gjort det det sidste 17 år. Jeg sørger for at få gået en masse. Og så er jeg temmelig bevidst om, hvad jeg propper indenbords.
Naturligvis har jeg også dage, hvor jeg har lyst til chokolade og slik, og så smutter der lidt af det ned, men men livsstil og mine dage er ikke afhængige af cola, burger og deslige for at jeg synes, at der er noget ved det hele. Den slags ting hører til sjældenhederne i mit liv.
Jeg har dog en last og det er, at jeg ryger cirka 5 smøger hver dag. Jeg nyder dem - selv om jeg godt ved, at det er så dumt. Mit liv har budt på nogle toughe personlige prøvelser som jeg alle har klaret, så jeg er sikker på, at når disse er helt stabiliseret, så er jeg også klar og fuldt ud motiveret til at kvitte dem. Bevares, det er jo slet ikke sjovt at være ryger mere. Kun derhjemme, hvor man heldigvis stadig selv bestemmer :-)
Jeg tror, at regeringens kampagner har noget at sige. Det sætter fokus på en ting, som vi alle har godt af at tænke på. Spørgsmålet er blot, om det virkelig kan få os til at ændre livsstil, hvis vi har en sådan, som er noget for usund? Der er jo tit noget opvækst med, da vores barndom er med til at sætte mønstrene. Og disse er svære at knække om omvende helt selv uden hjælp, selvom der oplyses om, at en anden og sundere livsstil er bedre.
Men ja, giv os oplysning og hjælp os frem for blot forbud!
Giv folk fradrag for at træne, motionere og andet, hvis man køber et medlemsskab til en klub eller lignende. Og sæt så momsen ned på sunde ting - og prisen op på de dyre.
OG IKKE MINDST: Tving supermarkederne til at fjerne slikket fra kasserne!
De har gjort det i IRMA, så kan det vel også lykkes andre steder :-)
VH Posilise
tilføjet af iampersson
Ja i 1995
efter en dum skilsmisse, holdt op med at ryge, drikker lidt mindre, spiser sundere og mest vigtigt, begyndte at dyrke regelmæssig motion, især løb men også cykling og lidt svømning og fitness...
tilføjet af posilise
tillykke :-)
...det lyder sundt og dejligt, at der trods alt kom noget godt ud af din skilsmisse. Man må jo se på det positive...i alt.
Du lyser meget aktiv - hatten af for det!
VH Posilise
tilføjet af Cathrine89
Har opnået vægttab
Jeg har ikke været til lægekonsultation osv. Men jeg har været på de danske vægtkonsulenter og har nu tabt mig ca. 10 kg.🙂
Jeg er meget glad for det og i dag ved jeg hvad jeg skal gøre for at leve sundt (for målet med et vægttab, hos dem, er ikke kun at blive slank, men også at få en sund livsstil). Hvis jeg kommer til at tage lidt på i vægt er jeg med det samme klar med en god og sund kost og så får jeg hurtigt smidt de kilo igen. Det betyder ikke at jeg går og svinger op og ned i vægt, nej, for jeg har ikke været på ne "kur" hvor man torturerer sig selv og ikke må spise noget, men jeg har fået et varigt vægttab i form af at min hverdag nu også er sundere. Det betyder ikke at jeg ikke kan spise noget sødt engang i mellem, for det skal der altså være lov til, så det kan jeg sagtens bruge weekenderne på selvom jeg lever sundt i hverdagene.
Er virkelig glad for mit resultat, og vil bare opmuntre dem derude, som ønsker at tabe sig, til at melde jer ind i vægtkonsulenterne eller noget andet, der kan hjælpe jer. For det der holder motivationen oppe er helt klart at der er nogen til at "holde øje" med en, opmuntre, vejlede og "daske" lidt til en, når man bliver for sløv.
-Håber i kunne bruge mit indlæg! ;)
tilføjet af yofilo
Egentlig ikke
Min livsstil er egentlig ikke ændret så meget...eller dvs. at for ti år siden dyrkede jeg idræt på semi-eliteplan og det gør jeg ikke mere. Det fungerede ikke skidegodt med en spiseforstyrrelse og et delvist misbrug ved siden af, og jeg tror faktisk noget af det sundeste jeg har gjort for mig selv, var at stoppe det stress og jag som min dagligdag bestod af dengang og som drev mig ud i de ting.
Jeg er færdig med spiseforstyrrelser, misbrug og eliteidræt. Til gengæld motionerer jeg stadig dagligt og er meget opmærksom på min kost, ikke mindst fordi jeg har en tarmsygdom som kræver særlig omhyggelighed mht. kosten.
Jeg har ALDRIG røget og kommer aldrig til det fordi jeg synes det er en frastødende vane som jeg aldrig rigtig har kunnet forstå at nogen har lyst til at begynde på.
Jeg har perioder hvor jeg ikke får arbejdet så godt med min fysiske sundhed som i andre pga. f.eks. sygdom, stress eller ren og skært lavt selvværd. Jeg bliver desværre nok aldrig en str 34 og selvom jeg godt ved at jeg er sundere end så mange andre, så mister jeg indimellem modet fordi jeg ikke ligner én af de der fitness-dronninger som alle kan se tager vare på sig selv. Jeg er mere rund i mine former og det kan godt gå mig gevaldig på, især fordi jeg også er bange for at det kan gå udover mit helbred. Jeg får dog lavet et årligt tjek og indtil videre har alle prøver og tal været i top. Det hjælper lidt på motivationen at få at vide at mit blodtryk f.eks. svarer til en der er ti år yngre - det gør jo at jeg føler indsatsen kan betale sig, selvom det kan være rigtig svært indimellem.
tilføjet af yofilo
At ændre livsstil
Jeg tror du har ret i at kampagnerne får folk til at tænke, men jeg tror også at det hovedsageligt får de ressourcer-stærke til at handle på det.
Dels fordi det er temmelig dyrt at leve sundt, i alt fald medmindre det usunde består i daglige burgerture. Det gør det jo IKKE i mange tilfælde, der handler det mere om billige færdigretter eller dårlige madvarer hvor indholdet er maskeret som sundt. I mange tilfælde er det et spørgsmål om kroner og ører, altså hvor stor en del af budgettet der kan gå til frugt og grønt.
Jeg lever næsten vegetarisk og er studerende. Indenfor det sidste år har jeg i gennemsnit brugt 500,- mere om måneden på frugt og grønt fordi priserne er steget så meget, og det betyder altså temmelig stor forskel i mit budget. Det samme gør sig gældende for andre lav-indkomstgrupper og jeg tror bl.a. det er derfor at problemet med dårligt helbred og/eller fedme er stigende i netop disse gruppe.
Derudover tror jeg man skal være forsigtig med at blive alt for belærende og hellig i den offentlige tone. Der er lidt en tendens til at nogle af kampagnerne bliver meget belærende og får folk til enten at føle sig dumme, talt ned til eller chikaneret. F.eks. har der kørt flere kampagner mod femde, men mange vender sig imod dem fordi de i forvejen oplever diskrimination eller mobning i hverdagen. Måske tør de ikke at gå i motionscenter af samme årsag eller måske bliver de bare trodsige når de hele tiden får signalet om at de er forkert. Den dimension er vigtigt at have med fordi gruppen af overvægtige og fede er stigende; det er vigtigt at gøre motion og sund kost "tilgængelig" på en ikke-moraliserende måde og f.eks. give gode alternativer til motion som ikke kræver at man går i fitness-center og mad som ikke kræver at man er uddannet kok, for at det smager godt.
Man skal måske have nogen af de åleslanke fitness-instruktører væk og så mere realistiske forbilleder, f.eks. Jette Paarup som er en af landets bedste instruktører i funktionel motion. Det tror jeg er langt mere motiverende end én eller anden hellig fitness-dulle/fyr, som får folk til at føle mindreværd fremfor at motivere.
tilføjet af astmatisk allergiker
ja jeg har lært at leve og droppe sundhedsflippet!
Ja, jeg har helt klart ændret min livsstil de seneste 10 år.
Tidligere gik jeg ufattelig meget op i at være snusfornuftig, bruge ALT min tid på at lede efter fødevarer, der ikke skadede mig, støvsuge 2 gange om dagen, ud og løbe 10km i 0graders varme og regnvejr og fanden og hans unævnelige pumpestok.
Idag har jeg lært mig selv at kaste los på helbredet og lært mig selv at LEVE. Idag er min BMI gået fra 23 til 29, jeg ryger ofte 10-20 smøger til fester, drikker mere, spiser mere fed mad med smag, ser superbowl selvom jeg skal op kl 6 om morgenen, har droppet morgenløbeturene og nyder bare livet og dyrker motion når jeg har lyst.
Jeg har fundet ud af at jeg 1..000.000.000 gange hellere vil leve 20 år kortere og så hellere LEVE livet her og nu. Heller lidt men godt...alt det sundhedsnonsens ser jeg bort fra...jeg havde et abonnement på I Form fra 1988 som jeg droppede helt i år 2000.
Desuden gør det heller ikke noget, at mit liv bliver 20 år kortere. Min oldefar døde som 104årig og havde de sidste 40 år af hans liv røget 5-10 store cigarer om dagen og var også astmatiker...jeg nåede at få en rigtig god og lang snak med ham 14 dage før han døde og han havde BESTEMT haft et godt liv..et liv, hvor han har levet og ikke gået og passet på sig selv. SÅDAN SKAL DET VÆRE!
Så tag lige at drop alle de advarselslamper omkring kræft og fedmeepedimier. Der sker jo alligevel ikke en skid ved det sålænge det hele går over skattebiletten. Nej, det vil være helt anderledes, hvis folk SELV skulle betale for deres dårligdomme...men sådan gider vi jo ikke have det herhjmme, vel?
tilføjet af astmatisk allergiker
Det vælger man selv
Man vælger selv om man vil have vist eller have skjult sin profil.
tilføjet af Paul A W
Sundt liv...?
Jeg har aldrig røget og drukket, og så går og cykler jeg meget,spiser meget grønt og fisk. Mere enkelt kan det da vist ikke være...
tilføjet af Mormor 17
Jeg har også BMI på 29
jeg har også et BMI på 29 føler mig ikke fed. Tror at det har noget at gøer med en kropsbygning og om man har fysik arbejde hvor man oparbejder muskelmasse, det vejer jo mere som fedt og hvordan ens knogler er, selv om jeg taber mig 10kg.kommer jeg ikke længer ned i tøj str. som 42.
Jeg får masser af frugt og grønt elsker råstigte grønsager især i denne tid med alle de gode danske rodfrugter.
Motion er mest i for af mit arbejde Passer 1200 høns sammen med min mand ellers arbejder 3 dage om ugen på en handicap rideskole hvor jeg er trækker, har også en hund der der gerne vil ud og luftes, også går jeg til vandgymnastik. Sommer halv året kører jeg motorcykel.
Så jeg tror at man skal finde det der passer en bedst
tilføjet af Unlogged
Det tror jeg har stor betydning
Jeg hører gang på gang at folk - især kvinder - mener de skal tabe mindst 15kg INDEN de viser sig i fitness... det er jo sygt.
Jeg foreslog sidste år en af instruktørerne at danne et gym/maskinhold for Total Tykke Trunter. Han fattede aldrig, hvad jeg talte om, men blev ved med at sige det "ikke var noget for dem" Yark!!!
tilføjet af Grønært
Nej det gider vi ikke have
Vi er ikke hjerteløse nok. Tillykke med dit tilfredsstillende liv. Jeg forstår sagtens tankegangen.
tilføjet af Annna
Nikke en skalle mod en kvinde er det vold?
Ændre livsstil....Var lige ved at få en på panden..nikke skalle af en person som jeg ikke vil nævne...er det vold?Var lige ved at ændre livsstil på denne måde Ked af det kan ikke glemme det🙁frygten og livstilen kunne ha gjort en hel del :(