38tilføjet af

Har januar ikke været meeeget lang?

Egentlig ville jeg have startet indlægget i stil med "er det bare mig eller har januar ikke været helt ulidelig lang i år?" Men det gør jeg ikke, for overalt hører jeg folk sige det samme uafhængige af hinanden. Selv hørte jeg en stakkels opgivende radiovært sig det i går.
Jeg undrer mig over hvad der er anderledes. Jeg har jo ikke dangderet den. Jeg har læst til eksamen og gået på arbejde og været på et spændende kursus, samt været sammen med familie, venner og kæreste. Jeg har fået meget fra hånden og kender andre også har lavet meget i januar. Men alle har vi det stadig på samme måde. Den her måned vil bare ingen ende tage. Det er den længste måned jeg har været vidne til...sådan rent mentalt :-D

Har I haft det på samme måde og er der nogen der ved hvorfor det kan være, at så mange uafhængigt af hinanden siger det samme? Jeg tænkte på at det kunne være vejret, men vejret stinker da altid i januar????
tilføjet af

Hmm

jeg er en af dem for hvem januar måned er gået alt for stærkt, jeg fatter ikke hvor tiden er blevet af. Og jeg føler jeg intet har nået, men måske hænger det sammen med at min juleferie sluttede 7 januar, at jeg lige var syg en uges tid og nu endelig er ved at få nogle af de ting jeg ikke har fået fra hånden endnu, i orden.
tilføjet af

Ja den er lang

Ja jeg har det på samme måde... Januar i år har været ulideligt lang, normalt synes jeg ellers ikke den er så slem.
Jeg tror det hænger sammen med at vi sidste år havde meget lidt sommer, og både efterår og vinter har været præget af én lang regnbyge. Ingen sne der kunne lyse op, meget få klare frostdage osv.
Derudover har der været mange triste sager af forskellig karakter i den offentlige debat, politikerne mundhugges og gør befolkningen nervøs fordi de skiftevis truer befolkninger og hinanden med div. voldsomme indgreb, og så har vi vismænd og andre "klåge høveder" der hele tiden fortæller os at det går godt, men at katastrofen lurer lige om hjørnet.
Der ér sgu ikke noget at sige til at det går mange mennesker på, og at mange bliver regulært deprimerede. Dét bliver så heller ikke bedre af at mange ikke tager hinanden alvorligt når krisen begynder at kradse. Der er efterhånden mange som rammes af enten sæsonbetonet depression eller klinisk depression, og jeg synes at mange er utroligt dårlige til at vise omsorg for hinanden og tage hinanden alvorligt.
På mit uddannelsessted kan man f.eks. hverken hugge eller stikke i flere af underviserne, som simpelthen ikke viser nogen som helst forståelse for at mange lider under en krise i øjeblikket. Der køres bare på for fuld skrue og med slet skjult hån overfor dem der ikke lige er på toppen.
Endelig har vi jo været ramt af flere epidemiske virus-sygdomme. Jeg går selv på 4 uge med en "virus" som har kørt min krop fuldstændig ned med hoste, snot og en dræbende træthed. Det tror jeg også har taget på mange, for folk er faldet som fluer hvor jeg færdes.
tilføjet af

Ikke i år

og så er der endda penge på kontoen endnu, det er helt vildt i januar
tilføjet af

Nej

Da der er nok at bestille på arbejdet i januar (ja faktisk hele det førstehalve år), er den ikke lang for mit vedkommende.
tilføjet af

Jovist er den lang

Jeg synes det er flere måneder siden det var nytårsaften. Jeg har da også penge på min konto, så det er ikke økonomisk, det er mere udsigten til, at det tager så forbandet lang tid før det igen er lyst om morgenen.
Og forøvrigt, så er det ikke kun eleverne der lider under januar måned og eksamener, det gør underviserne også, rigtig meget, skulle jeg hilse og sige. Eleverne er ikke nær så motiveret, som efter sommerferien, derfor er deres opgaver også derefter, og det gør, at undervisere, har endnu mere at se til.
Nå, men under alle omstændigheder, så rigtig god weekend til dem der har fri, og til de der arbejder, rigtig god arbejdslyst.
tilføjet af

Ja så har du nok lidt at indhente

Det må være dejligt at have haft en januar måned der er gået hurtigt. Jeg synes at lige meget hvor travlt jeg har haft, så har dagene sneglet sig afsted. Ja nærmest gået baglæns faktisk
tilføjet af

Godt indlæg

Det satte nogle ting på plads for mig, jeg havde ikke lige tænkt over det.
Mht det med vira. Ja, jeg kender virkelig ikke nogen der ikke har været nede og ligge. Selv jeg selv blev ramt i år. Jeg plejer altid at gå fri og nøjes med at være forkølet. Men jeg måtte sgu også ned og ligge. Desuden er der en forskel på de vira der huserer i år, de varer i evigheder. Folk bliver ikke raske, men går og småskranter på til to måneder. På den der måde med at man er ikke syg nok til at blive hjemme, men man er heller ikke frisk nok til at kunne udrette noget optimalt.
Jeg ønsker dig al mulig god bedring og så håber jeg på snarlig lys for enden af tunnelen mht til alt det andet du nævner. Suk
Kh Rotte :-)
tilføjet af

Januar

Jeg synes ikke at januar har været lang i år. Det er allered den 25 og den er da gået hurtig synes jeg
tilføjet af

Forfærdelig lang

Jeg har det også som om at dagene går et par skridt tilbage engang i mellem og så har vi jo bare haft efterår siden julimåned. Intet under at folk at helt udkørte. Det har hverken været vinter eller sommer, bare gråt og trist og regnfuldt :-(
Jeg glæder mig til marts, der er dagene i det mindste lysere
tilføjet af

God idé med nedtælling

Det vil jeg også gøre. Nu er der heldgivis lys for enden af tunnelen :-) I marts får jeg oven i købet også en ret god løn. Men jeg skal leve på sultegrænsen i hele februar. Synes alt er blevet så utrolig dyrt....længe leve velfærdsDanmark....øh
tilføjet af

tjaaa nææ, måske økonomisk :-)

Tjo... egentlig synes jeg, at januar er fløjet afsted. Det er over en måned siden, at det var juleaften og vi skriver snart 1. februar. Vejret har været så nogenlunde. Det kunne være bedre naturligvis, men så slemt har det ikke været.
Men økonomisk synes jeg, at januar har været lang! MEGET LANG!
Julen gjorde sit indhug naturligvis, og lige efter starter alle de gode januarudsalg, som i hvert fald jeg ikke kan lade være med at kaste mig over. Og jeg er nu kommet i sådan et spendererhumør, at det næsten ingen ende vil tage... puha da da...men det er jeg måske den eneste som er havnet i?
tilføjet af

Vejret har været rædsomt

Jeg synes vejret har været værre end normalt. Økonomien har været af helvede til Er på SU. Og måneden er bare gået enormt langsomt. Jeg er heller ikke helt kommet mig over min roskildesyge kombineret med ondt i halsen og kraftig forkølelse. Det er som om min krop er gået i selvsving. Kan dog forstå rundt omkring at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Glæder mig til det snart er februar, så vi kan komme videre :-)
tilføjet af

Det er pga vejr og vira

Vejret har været elendigt stort set siden i sommer og alle har ligget syge med en virus eller flere som man bare ikke kan slippe af med igen :-(
Jeg glæder mig ekstra meget til forår i år :-)
tilføjet af

Hader jan.

Den er klod, mørk, det er lige efter jul og pengene er bestemt små. Men oven i alt andet er man så heldig så man også har fødselsdag i jan. Kan det blive værre??
Vejret betyder ik meget for mine lomme smerter... Men dem der stadig har jule lys i haven genere mig mere end meget...
tilføjet af

januar

Lang og lang jeg ved nu ikke. Vejret har været til gåture og ikke sneskrab...så for mig har den været helt fin til nu...
tilføjet af

Hehe ja

en lille smule =)
God weekend herfra :)
tilføjet af

Som den plejer

lysere og lysere, med bud om forårets komme! :-D
Bedste hilsner og ønsket om lidt lys til jer andre også :-)
Dunja
tilføjet af

Heldigvis...

- Så er den lige om snart slut ;o))
- Men rent faktisk så synes jeg, at den er fløjen afsted... - Eller som sædvanlig, så er det lidt med mig, at det er ligesom jeg
" Går i Hi " på en måde og jeg sover det bedste jeg har lært, for at komme igennem den og den mørke tid i det hele taget... ;o))
- At vejret stinker... - I guder en dag som idag... - Det jeg kalder en Bad Hair Day, Rotte... - og i morges da jeg skulle på job..?? - Jeg tænkte det ville være ret så usmart med paraplyen... - Jeg så mig selv i bedste Mary Poppins stil... - og lod den blive hjemme...;o))
- Med Vintergækker, påskeliljer og meget andet på vej op, derude i min lille have... - Der luner jeg mig ved tanken og længes... - Det kommer lige med ét... - Foråret ;o)
- I næste uge er det Februar og VI er videre Rotte... ;o))

- Smil fra...
/Mummi
tilføjet af

Januar har været KORT

Januar i år har da været ret kort, for mit vedkommende ihvertfald.
Det relativt gode vejr, uden at man skal ud at fjerne frost fra bilruden, og fumle sig frem med 20 km i timen pga sne, glat føre osv, som ellers plejer at kendetegne januar, har gjort at januar har været en yderst behagelig måned i forhold til hvad den plejer (Det var sgu da egentlig en lidt lang sætning, men jeg synes ikke jeg kunne få klemt et punktum ind nogle steder).
Lommesmerter? Det er da kun for fjolser der ikke kan finde ud af at disponere sin økonomi eller absolut SKAL leve over evne. Man ligger som man har redt.
Nej, jeg frygtede en sædvanlig træls januar, men den er gået godt og hurtigt i år, fordi der ikke har været det sædvanlige sure vejr til at gøre den langtrukken. Jeg håber det gode vejr kan fortsætte i februar, så vi hurtigt kan få noget sol og forår.
tilføjet af

Hvor ser I alt det der lys og gode vejr henne?

Januar har aldrig været så grå og ulækker. Milde influenzatemperaturer, ingen klare snedage med frost, men bare regn og regn og regn
tilføjet af

Medmindre du er på SU

Danmark er blevet ret dyrt at leve i, hvis man studerer i de større byer. Det er en skrøne at alle studerende lever over evne. Det er som om, at bare man giver sig selv lov til at gå i biografen en gang hver 3.måned, så får folk skide ondt i røven over det.
Jeg ødsler aldrig med mine penge. Jeg har kun et lån på 4000 kr og kan lægge lidt til side engang i mellem. Men december med gaver og alle de regninger der synes flere og flere - de tager altså hårdt på budgettet - selvom man har lagt et sådan.
Men man glemmer det jo hurtigt når man selv er ude på arbejdsmarkedet, hvor svært det kan være at få det hele til at løbe rundt, selvom man har lagt et budget.
Nu har du så fået en reminder for de SU studerendes vedkommende :-)
Hvad de andre bruger deres penge til, vil jeg ikke blande mig i.
I øvrigt kan jeg heller ikke se at folk skal have ondt i røven over, at nogen bruger penge på sig selv.
tilføjet af

Jeg har selv været på SU i 5 år

da jeg læste til ingeniør. Og dengang var SU´en på 3400 kr. Der var 3000 kr tilbage efter skat. 1200 kr gik til leje af kollegieværelse. Dvs jeg havde 1800 kr tilbage om måneden at leve for. Det var 60 kr om dagen til studiebøger, tøj, mad, gaver etc.
Men jeg havde et studiejob ved siden af, og klarede mig således igennem ingeniørstudiet uden studielån og med 0 kr gæld.
Og så vidt jeg ved, så er SU´en vist betragteligt højere end 3400 kr i dag.
Så kom ikke og belær mig om at leve på en SU.
tilføjet af

Det er Januar altid

Jeg synes, at jo ældre man bliver, så bliver måneden altid længere. Det er garanteret rent psykologisk.
På den anden side har det jo lige været jul, men den føles alligevel langt væk, måske fordi vi lavede så meget og også til nytår men pludselig efter nytårsnat kom der bare hverdag??
Kan vi ikke bare nyde de sidste vintermåneder?
Jeg er gift med en vinterdeprissionist. Nogle gange føler jeg, at det er in at være det. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, jeg er mere sløv og ugidelig, det indrettter jeg mig efter på den måde, at jeg hygger mig ved at være sløv og doven, tænder stearinlys, laver soduko, kryds og tværs og andre spil. Læser og SOVER. Ser de film jeg gerne vil se over TV, idet hele taget væøre luddoven. DET er da også hyggeligt, så må foråret gerne vente. Vi mangler forøvrigt også lige en snestorm.
tilføjet af

Januar med 60 dage

om januar er lang, det den vare cirka 31 dage så jeg forstå ikke hvad de mener, men skiv et nyt indlæg her på sol når der bliver 60 dage i en januar måned, så kan man virkelig mærke at januar er længerer
tilføjet af

Alt for kort

Håber februar bringer mere Nord-Atlantisk vejr med sig.
tilføjet af

Kan du ikke forstå hvad hun mener?

Jeg tror du er nødt til at læse hendes indlæg igen så, for alle andre har tilsyneladende forstået det. At alle så ikke mener at januar er lang i år er en ganske anden sag :-)

Jeg synes også januar har været lang i år, men det er mest fordi vejret har været frygteligt. Det har jo bare været gråt i gråt :-(
tilføjet af

Håber på sne :-)

Jeg mener når vi alligevel i princippet er i vintermånederne, så lad os dog få noget frost, sne, ordentlig kulde og SOL. Se dét kan man da bruge til noget.
Det behøver ikke nødvendigvis være sne hele tiden, men I må give mig ret i, at frostklare dage er fantastisk smukke :-) Og jeg har ikke noget imod at kulden bider, man må tage noget varmt tøj på og så glæde sig over hvor mange insekter og sygdomme kulden ydrydder :-)
tilføjet af

Jeg kan godt lide en regnstorm, som den i dag

med salt og jod i luften, men vintervejr er selvfølgelig smukkest.
tilføjet af

Nemt og svært

at leve på SU.
Min SU-ration synger på sidste vers, og det er først her til sidst, at jeg har fået rigtigt styr på at leve med den.
Hidtil har jeg levet over evne. Så genopfandt jeg idéen med en budgetkonto og planlagde samtidig mine udgifter meget bedre.
Nu har jeg masser af penge, synes jeg. :)
tilføjet af

Januar er

både god og dårlig.
Først og fremmest kan jeg hele måneden se frem til min fødselsdag d. 31., hvor jeg normalt hygger mig med familien og måske vennerne.
Det betyder også at jeg kommer et skridt nærmere de 30. Hehe
tilføjet af

Kolg og kedelig?

Januari er altid kold mere kold end den har været i år og med mere sne som vi ikke har set noget til ved juletid eller efter altså i år. Der er dukket mange forårsbebudere frem af jorden og vi kan vel snart også se de første forårs fugle. Men mørke det har det altid været efter den festlige juletid fra advent og til de hellige folk fra østerland. Glæd den ikke til sommertiden den bliver kold, regnfuld og blæsende i Norden. Men glæd dig heller ikke til at rotterne kommer ind i den stue for kloakerne er ikke blevet bragt i orden her over på Sjælland.
Med venlige nytårs hilser og god fastelav og Vallentin dag fra Greve.
tilføjet af

ja det er for så vidt rigtigt

men december og januar er altid hårde. Ihvertfald hvis man bor i København. Det kommer også an på hvilket studie man går på. På mit studie er bøgerne skidedyre.
December og januar er en sammenslutning af masser af regninger (de dyre naturligvis), julegaveindkøb og så semesterstart. Uuuhhaaaa, det er altså pebret. Og selvom man har lagt penge til side og har et budget, så kan man jo ikke løbe fra det faktum at det er mange tusinde kroner der ryger ud af et meget stramt budget, som et københavnsk SU budget jo unægteligt er :-) Resten af året går det fint nok synes jeg.
Men alle de "smarte, kloge" mennekser der siger at vi bare kan tage os sammen os lægge et ordentligt budget, skulle prøve at være på SU i København (eller de større byer i det hele taget) og have et dyrt studie (bøger på medicin, jura og statskundskab f.eks er helt vanvittigt dyre og det er ikke altid man er heldig at kunne købe de brugte).
Men vær I glade for, at I ikke er på SU, så kan I sidde og være bagkloge og hygge jer med det :-D (det sidste var så ikke ment til CAPN)
tilføjet af

Ikke så lang mere

Ja, jeg synes også januar var lang og mørk og trist. Har været sygemeldt siden 1. december p.g.a. stress og depression. Vejret gør ihvertfald ikke sit til, at ens humør bliver bedre.
Men ........., alligevel er det hele lyst nu - det kunne nemlig være blevet totalt mørkt for min mand og mig i mandags. Vi var udsat for et trafikuheld, hvor vi helt mirakuløst slap næsten uskadte. Et par blå mærker, to smadrede briller og selvfølgelig en del knubs var det hele, der skete med os - og så selvfølgelig chokket og en totalt smadret bil.
Vi kom kørende ad en lige landevej, ingen modkørende, kl. var lidt over 22. Min mand ser i bakspejlet at en bil nærmer sig med stor hastighed, når lige at se lysene i spejlet, og så får vi et gevaldigt puf bagi, ryger skråt ind over en grøft, slår en eller to kolbøtter i luften (når ikke at registrere hvor mange) og lander lige så "blødt" på hjulene på en mark. Mens vi rullede rundt, var jeg overbevist om, at dette ville blive min død, men jeg rettede det hurtigt til, at: det vil jeg IKKE. Og miraklet var sket: vi kunne begge stå ud af bilen, som aldrig bliver til bil mere - men det er kun en død ting. Modparten, en ung fyr på 25, var også forholdsvis frisk, så man må sige, at vi har været heldige. Nogen må have holdt hånden over os.
Derfor kan jeg kun sige, at nu føles januar ikke så mørk mere. Alting kommer i et nyt perspektiv, når man bliver udsat for sådan en hændelse. Men jeg synes altså stadig vejret er trist og gråt i denne tid!
tilføjet af

Ja Gud Fader

bliver jo helt religiøs af den her store januarkrise. Jeg er ikke vinterdepressiv, jeg hader bare januar og synes som så mange andre ude i det virkelig liv, at januar har sneglet sig afsted. På trods af at man har haft travlt. SUK, 5 dage tilbage.....
tilføjet af

Vi har travlt med netbutik.....hvor der designes Dåbskjoler , Baby&BørneTøj ...fra egen s...

Hej...
Jeg må sige for vores vedkommende har januar ikke været lang.jeg hr netbutik..hvor den er ved at køre sig godt fast på nettet.
hvis i skulle få lyst så tag et kik forbi og se på : Baby og BørneTøj samt dåbskjoler m. kyser og dåbssko...og en masse Babytilbehør som Ammepuder i mange farver ...
og det hele kommer fra vores egen systue.....se: www.stofgaarden-lolland.dk
venlige hilsner fra www.stofgaarden-lolland.dk
Venlige hilsner fra www.stofgaarden-lolland.dk
tilføjet af

SOLen skinner. Det er jo helt vildt

Hurra, jeg skal ud og gå tur og alt muligt :-)
tilføjet af

Tænk, det synes jeg ikke...

Jeg tjekkede kalenderen og den ligner de andre år: 31 dage, så der er vist ikke nogen ændringer der.
Hilsen
Svend
tilføjet af

Det er jo psykologisk søde

;-D Psykologisk har denne måned føltes meget lang. Nok pga det klamme vejr
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.