Har lige begravet min farfar

Hold kæft hvor er det hårdt.[:*(][:*(]
Jeg har været opløst hele dagen. Jeg startede allerede da kirkeklokkerne gik igang og er først ved at stoppe nu. Der skal ingenting til før jeg tænder for vandfaldet.
Jeg holdt rigtig meget af min farfar og jeg synes bare det var så hårdt at se kisten blive hejst ned i jorden. Med alle de fine blomster på.

Minderne vælter rundt i hovedet på mig og kæmper om at få min opmærksomhed. Det er svært at holde styr på dem alle.
Tilgengæld syntes resten af familien og hans venner vist, at det var meget rørende at han havde et barnebarn der var så glad for ham :-) I det mindste. Jeg følte mig bare så dum da jeg ikke kunne stoppe med at græde. Jeg ved godt jeg ikke er det men alligevel....

Nå, ville egentlig ikke andet end lige have nogle at dele det med. Alle andre er gået hjem til deres kærester/mænd og koner. Jeg føler mig meget ensom. Jeg har mine venner, men det er ikke det samme. Og de har også travlt med deres gøremål lige her op til jul.
Jeg ville ønske jeg havde nogen der kunne være sammen med mig.

Jeg ønsker jer allesammen en dejlig jul og et godt nytår og tak fordi i læste indlægget, jer der nåede så langt.🙂

Hilsen det ulykkelige barnebarn

Hånlige indlæg vil naturligvis ikke blive besvaret

over at se hvor meget han har betyder over dig. Nu er han forenet med din farmor og de kan kigge ned på dig🙂

Jeg ved godt det lyder virkelig langt ude og jeg har aldrig selv troet på det der med folk der går igen. Jeg tror næsten stadig ikke på det. Men min søster og jeg så altså begge to vores mormor engang vi var på ferie på Fyn. Hun smilede til os. Det var mærkeligt, men det var ikke uhyggeligt som jeg havde troet. Faktisk var det rart at have haft set hende.
Jeg tror på de kommer og kigger til os engang i mellem. Måske lige for at se om vi har det godt😉

Jeg ved hvor hårdt det er. Jeg var helt knust flere uger efter min mormor døde. Jeg var helt umulig at få til at stoppe med at græde. Men det betyder jo som regel bare, at de har betydet en masse for én. Og det er jo kun positivt.[l][l][l]

Kæmpe knus herfra. Ved hvor hårdt det er at stå alene[:*(] Det føles så uretfærdigt

en far, faster, onkel, farmor, farfar, morfar - og kæreste...., det er lige meningsløst hver gang, tror ikke der er nogen der vil bytte. Synes da heller ikke jeg har levet så længe i forhold til hvad jeg har været igennem, men man bliver jo aldrig spurgt... Gud giver og Gud tager.
Min dybeste medfølelse med dig og din familie i denne svære tid - håber at du og jeg finder nogen der kan støtte os lidt, måske i 2011.

lyder det til.

Jeg har også mistet rigtig mange i forhold til min alder. Og oplevet lidt af hvert. Fordi jeg har været uheldig. Lever egentlig et meget normalt liv. Når jeg ellers kan få lidt arbejdsro.
Jeg håber så meget vi kan finde nogen der vil være der for os i 2011.
Min eks kunne kun finde ud af at være der når det var sjovt. Ikke når jeg virkelig havde brug for støtte. Så nu kan jeg starte forfra

at han eller de begge kiggede forbi. Håber også de er sammen deroppe. Det ville glæde mig.
Ja, det er VILDT hårdt at være alene. Og så oven i købet her op til jul. Jeg er ved at gå op i limningen. Jeg føler mig bare så ensom. Min eks svigtede mig totalt.
Håber 2011 er lidt mere blid ved mig.
Og tak for knuset. Det er dejligt når andre tænker på én🙂

Min farmor døde i 1958. Jeg savner hende stadig. Jeg græder måske ikke, men jeg tænker ofte på hende. Jeg elskede hende højere end jeg var klar over. [l]

Vidste godt jeg holdt meget af min farfar, men jeg vidste ikke det var så meget.
Det er svært at tackle de hjemløse følelser, synes jeg.[l]

det gør mig rigtig ondt med din farfar.
9. december 2005 døde min egen højt elsket morfar. hans fødselsdag er den 27. dec
10. december i år blev min lige så elsket moster indlagt og i går den 20 december kun 10 dage efter kl 20.10 sov min moster stille ind. 42 år gammel. hun skal begraves den 28. dec dagen efter morfars fødselsdag.
det er altid svært at miste en man elsker og især i december. men prøv lige at miste to [:*(]

er meget om dig og din lidelse.
Prøv at se efter om din farfar har haft et langt og godt liv her på jorden.
Så du måske nok skylder ham ikke, at tænke så meget på dig selv og din ulykke , men på farfars lange og lykkelige liv.

Jeg havde det på nøjagtige samme måde.
Og jeg er godt klar over, det åbentbart er politisk ukorrekt at være opmærksom på sin sorg og hvad den gør ved en.
Senere, hos nogen med det samme. Så kommer de tanker forhåbentligt.
Men sorg er en meget udpræget "MIG-følese". Den er fuldstændig egoistisk og skal ikke bare fejes under gulvtæppet som noget "Uha". Men er en del af en.
Det er hvad vi gør med sorgen der er udslagsgivende.
Enten forstætter vi med egoistisk opførsel eller også kommer vi videre og kan se flere facetter af hvad der sker omkring os og sætte sorgen i relief. Mod det vi tabte og være glade på deres vegne for hvad de nu havde af positive liv og oplevelser.
Og være taknemlige for vi lærte dem at kende.
Være taknemlige for at få lov at få dem ind i vores liv og håbe på at vi har haft et godt liv sammen.
Være glade for det de lærte os. og forhåbentligt også noget den anden vej.🙂

Sådan er livet, så lev det, imedens du oplever.../og/her/i/din/sjæl/krop/ Din....

😉[s][l] ;-)

i deres sorgbearbejdelse.
Den første del af sorgen, som du rigtigt nok siger, er meget ego. Fordi det er ens følelser man skal have bearbejdet. Det har INTET at gøre med, at man ikke er glad for, at have lært personen at kende osv.
Når man er kommet forbi første fase, kan man begynde at se på det andet.

Der er en tendens til meget overfladisk sorgbearbejdelse i vores kultur. Netop som du også nævner. Uha, man må ikke føle det og det osv. Men det er vigtigt at lytte til sine følelser.
Naturligvis skal man være obs på ikke at hænge fast.

Godt indlæg, er helt enig med dig🙂

man SKAL også bearbejde sin sorg og ikke bare skøjte hen over den. Det er der ALT for meget tendens til i vores kultur. Og så kommer det for alvor til at tage rigtig lang tid at komme ovenpå igen. Hvis man nogensinde gør det.

Ellers passer resten af det du skriver. Men det kan man først gøre igen 100%, når man er kommet lidt ovenpå.

Jeg får jo helt røde kinder. [s]

Må man nu ikke give udtryk for sin sorg. Hvad er det for en kold verden du lever i. 😕