[quote="Billen" post=2543785]Eller måske ligger der netop en masse symbolik inde i teksterne, som f.eks. sebl indikerer.
I den græske tekst i Mat. 13:49 bruges ordene for "verdens ende":
sunteleia ton aionios
færdiggørelsen af/enden på tidsalderen
Nu er en tidsalder selvfølgelig en udefinérlig størrelse. Taler vi om tusind år eller taler vi om et døgn?
mvh
Billen[/quote]
Matt.13
v36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.«
v37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn.
Men ukrudtet er den Ondes børn, v39 og fjenden, der såede det, er Djævelen.
Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle.
v40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende:
v41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
v43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!
_________
Det handler jo om verdendommen, hvor Jesus skiller "fårene fra bukkene" = Ukrudt og den gode sæd.
Jo jo, Lysje. Det jeg påpeger, det er, at når stedet taler om "verdens ende", så udtrykker sproget i den græske tekst det, som det er enden på en tidsperiode. Der bruges to ord om "verden" i teksten:
kosmos: civiliserede verden, verdenens orden, den ordnede verden
og
aionios: tidsalder -> kontinuerlig, uendelig gentagelse, uden begyndelse, uden ende (i forhold til
aion, der betyder tidsalder, langt tidsrum, evighed)
http://www.eliyah.com/cgi-bin/strongs.cgi?file=greeklexicon&isindex=kosmos
http://www.eliyah.com/cgi-bin/strongs.cgi?file=greeklexicon&isindex=aionios
http://www.1john57.com/aionios.htm
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Historisk_geologi-_Tidsskala_og_inddelingsprincipper/%C3%A6on?highlight=%C3%A6on
F.eks. så kunne man sige, at ud fra datidens viden, så var døgnprocessen en uendelig gentagelse, hvor man måske ikke kunne se solen under horisonten, men man vidste den ville dukke op til den fastsatte tid. En proces der var uden begyndelse og uden ende, men resultatet var (er) altid, at solen stod op om morgenen og startede en ny dag, når den skulle.
Matt.13
v36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.«
v37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38
marken er kosmos, og den gode sæd er Rigets børn.
Men ukrudtet er den Ondes børn, v39 og fjenden, der såede det, er Djævelen.
Høsten er aionios ende, og høstfolkene er engle.
v40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved
aionios ende:
v41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.
v43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!
mvh
Billen