Har VKO udtjent sin rolle?
Et par indlæg fra Omnial får mig til tasterne her. Omnial synes at bekymre sig om VKO-flertallet. Anders Foghs evige fedteri for det EUnukiske etablissement vidner om en mand, hvis primære interesse ikke er nationens ve og vel. JanChris vil gerne have et udlændingevalg, men på den betingelse at Anders Fup skal tage klar stilling til fordel for den danske udlændingelovgivning og imod EU’s konstante indblanding.
http://omnial.blogbar.dk/2008/07/18/efterlysning-nyt-job-til-pia-christmas-m%c3%b8ller-hastesag/
Her er jeg uenig. Jeg er sådan set ligeglad hvem der vinder valget i første omgang. På lang sigt er uærligheden det mest ødelæggende. Anders Fogh HAR vist, at hans projekt er ham selv. Lad ham bare få bank ved et valg: et opgør med løgnene er nemlig langt vigtigere end snævre VKO-blok-hensyn.
Dansk politik er efter min mening i opbrud. Både V, K og S er reelt splittet mellem “de letsindige”, som tror at “det går over”, og “de bekymrede” som ser den etniske borgerkrig nærme sig. Skillelinien dikteres formentlig af faktorer som køn, bopæl, graden af kontakt med “almindelige mennesker”.
Vi har i både V og K liberalister som mener at løsningen ligger i at fjerne velfærdsstaten, hvorefter den negative indvandring vil forsvinde. Vi har “antændige” borgerlige (typisk kvinder som f.eks. Ellen Thrane Nørby og unge frk. Dyremose, men tag bare hele Det Radikale Venstre med - og vel også VU), som tror at politik er en skønhedskonkurrence. I Socialdemokratiet er der en Auken-Frederiksen-fløj, som bedst kan karakteriseres som drømmere, miljøflippere og globalister. De matcher fint de borgerlige skønhedsdronninger og har mere til fælles med dem end med en gemen arbejder eller funktionær.
Og vi har både i V og K realister og ægte konservative, som mener at et solidt mål af fælles normer er centralt for individdets livsudfoldelse. Politik er for dem en beskidt, men nødvendig folkelig konfrontation med samfundets problemer, og indhold er vigtigere end form. De har mere til fælles med arbejderen, der kalder en spade for en spade, end med de partimedlemmer, som for enhver pris vil undgå snavs på nederdelen eller uorden i frisuren.
Sagen er at der tegner sig alliancer på tværs: Fortrængningernes skønne mestre vil een ting, mens dem som er alarmeret over vestens opløsningstendenser, vil noget helt andet. Partierne giver ikke længere mening, og der burde dannes nogle nye. jeg vil blot pege på mindst 2 dominerende trends, idet jeg ikke ser liberalismen have nogen chance foreløbig:
Globalistiske Bureaukrater: Partiet for Socialdemokratiets venstrefløj og “de anstændige borgerlige”. Elsker EU, hader almindelige mennesker. Graden af offentlige ydelser kan der let laves kompromiser om.
Nationale Producenter: Partiet for Socialdemokratiets højrefløj og “de realistiske borgerlige”. Hader EU, elsker almindelige mennesker. Graden af offentlige ydelser kan der let laves kompromiser om.
http://omnial.blogbar.dk/2008/07/18/efterlysning-nyt-job-til-pia-christmas-m%c3%b8ller-hastesag/
Her er jeg uenig. Jeg er sådan set ligeglad hvem der vinder valget i første omgang. På lang sigt er uærligheden det mest ødelæggende. Anders Fogh HAR vist, at hans projekt er ham selv. Lad ham bare få bank ved et valg: et opgør med løgnene er nemlig langt vigtigere end snævre VKO-blok-hensyn.
Dansk politik er efter min mening i opbrud. Både V, K og S er reelt splittet mellem “de letsindige”, som tror at “det går over”, og “de bekymrede” som ser den etniske borgerkrig nærme sig. Skillelinien dikteres formentlig af faktorer som køn, bopæl, graden af kontakt med “almindelige mennesker”.
Vi har i både V og K liberalister som mener at løsningen ligger i at fjerne velfærdsstaten, hvorefter den negative indvandring vil forsvinde. Vi har “antændige” borgerlige (typisk kvinder som f.eks. Ellen Thrane Nørby og unge frk. Dyremose, men tag bare hele Det Radikale Venstre med - og vel også VU), som tror at politik er en skønhedskonkurrence. I Socialdemokratiet er der en Auken-Frederiksen-fløj, som bedst kan karakteriseres som drømmere, miljøflippere og globalister. De matcher fint de borgerlige skønhedsdronninger og har mere til fælles med dem end med en gemen arbejder eller funktionær.
Og vi har både i V og K realister og ægte konservative, som mener at et solidt mål af fælles normer er centralt for individdets livsudfoldelse. Politik er for dem en beskidt, men nødvendig folkelig konfrontation med samfundets problemer, og indhold er vigtigere end form. De har mere til fælles med arbejderen, der kalder en spade for en spade, end med de partimedlemmer, som for enhver pris vil undgå snavs på nederdelen eller uorden i frisuren.
Sagen er at der tegner sig alliancer på tværs: Fortrængningernes skønne mestre vil een ting, mens dem som er alarmeret over vestens opløsningstendenser, vil noget helt andet. Partierne giver ikke længere mening, og der burde dannes nogle nye. jeg vil blot pege på mindst 2 dominerende trends, idet jeg ikke ser liberalismen have nogen chance foreløbig:
Globalistiske Bureaukrater: Partiet for Socialdemokratiets venstrefløj og “de anstændige borgerlige”. Elsker EU, hader almindelige mennesker. Graden af offentlige ydelser kan der let laves kompromiser om.
Nationale Producenter: Partiet for Socialdemokratiets højrefløj og “de realistiske borgerlige”. Hader EU, elsker almindelige mennesker. Graden af offentlige ydelser kan der let laves kompromiser om.