For noget tid siden var jeg i byen og der mødte jeg en pige som jeg snakkede lidt med og mere var der ikke i det. Jeg havde hverken forventet eller opsøgt det og fortalte hende også om min forlovede og at vi havde det super fantastisk sammen.
Dagen efter kunne jeg se hun havde ansøgt mig på Facebook og dum som jeg var, godkendte jeg ansøgningen. Vi skrev sammen 2-3 gange om alt mellem himmel og jord, uden der var nogen form for flirt i det og hun vidste jo også godt jeg var forlovet.
Min forlovede og jeg har været sammen i 2½ år og vi holder intet hemmeligt for hinanden, men alligevel fortalte jeg hende ikke om den her pige (det var vel en blandning af naivitet, uvidenhed og at jeg var bange for hvordan hun ville reagere)
Der sker så det at jeg pludselig får en sms fra hende pigen af, hvor der står: "Hej søde🙂kommer du i byen i aften?".... Hvor hun har mit nummer fra er en gåde for mig, men min forlovede opdager denne besked og jeg forklarer hende hele historien.
Nu tror jeg vi er ved at gå fra hinanden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker hende overalt på jorden og vi havde lagt planer for fremtiden.
Jeg håber folk vil tage det her seriøst og forventer egentlig ikke nogen respons, men havde virkelig bare brug for at komme ud med det.
tilføjet af Bimmer ILP
Min konklusion er temmelig kort
Hvis I er ved at gå fra hinanden pga. det, så
har I aldrig haft et stærkt forhold. De dårlige
parforhold styres af en psykopatisk kontrollerende
partner, og det findes hos både mænd og kvinder.
Se du hellere at komme ud og finde en normalt
begavet kvinde.
tilføjet af f.ek.s Tarzaninde
WHAT
SERIØS?!?!?!?!
Vil hun gå fra dig pga det?!?!
Noget siger mig at der ligger mere bag. Har du nogen sinde været hende utro??
ELler skændes i tit??
Måske tror hun jo du har været hende utro..
Jeg ville nok også blive "bange" hvis min mand fik sådan en sms, men hvis han forklarede som du siger du har gjort, ville jeg jo tro på ham - NETOP FORDI vores forhold er stærkt!! hvilket jeg (som bimmer ilp) ikke tror i har, desværre!!!
hvot gamle er i egentlig??? Tror altså der er noget andet der gør hun vil slå op.........
tilføjet af Uforstående kvinde
Lad din kæreste se dit indlæg.
Det vil være mit råd. Du har et forklaringsproblem, fordi du ikke fik fortalt din kæreste om pigen du mødte i byen og senere skrev med på facebook. Men dette burde ikke være årsag til i går fra hinanden. Hvis i har problemer i den anledning, så giver du ikke nok i dit forhold, når hun er så usikker på dig. Bekræft hende så hun overbevises om din kærlighed. Mænd har alt for travlt med at bekræfte og bekræftes af alle andre kvinder end den de elsker. Om jeg forstår mænd.
tilføjet af maj74britt
søde dig!
du skal ikke kalde dig selv en idiot.
Jeg har også konkluderet ud fra dit indlæg, at i ikke er særlig gamle.. det er ikke negativt ment. Når du går i byen, vil du uvægerligt møde andre mennesker og nogen af dem vil være tiltrækkende.. det er du formentlig også:)
giv dig selv tid.. vil din forlovede ikke være din mere, kan du ikke gøre fra eller til men acceptere og slip fri.. vær ked af det og skrig din elendighed ud - bagefter håber jeg du kan se at der er masser af dejlige mennesker du endnu ikke har mødt, og at du har lyst til at møde dem..
du har ikke ødelagt alt, du har bare mødt en sød pige og det har sat din kæreste i tvivl - der vil altid være op og nedture i et forhold og denne ´krise´ kan måske fortælle jer om i har en fremtid sammen..
ikke være så hård ved dig selv, ønsker dig et godt nytår.
tilføjet af yofilo
Hvorfor...
...hvorfor valgte du ikke at fortælle din kæreste om pågældende pige? Du må have haft én eller anden bagtanke med det og hvis du ellers normalt er åben omkring alt, så kan jeg godt forstå at din kæreste ikke tror på dig.
Hvordan ville du selv have det hvis din kæreste havde gjort det samme? Ville du ikke føle at tilliden var brudt ret væsentligt???
Jeg synes du skal ned på dine meget grædende knæ, få den pige slettet fra din venneliste og på alle måder vise din kæreste at hun kan stole på dig. Nogen mener jo at du bare skal sige undskyld, hun skal tilgive og så skal du ikke høre mere om det, men du bliver altså nødt til at bruge en længere periode på at genopbygge tilliden til hende. Tilliden skal genopbygges, hun skal føle sig tryg igen, for der er ikke noget så nedbrydende som den der nagende usikkerhed hun nok går rundt med nu.
Du har dummet dig og du kan ikke alene lægge ansvaret over på pigen, for du burde også selv have tænkt dig om da hun ansøgte dig. Du burde have overvejet hvorfor en fremmed pige du har talt med én gang i byen, pludselig ansøger om venskab på facebook. Jeg ved godt at mange har overfladiske bekendtskaber der, men det virker lidt mærkeligt.
Du bliver nødt til at være helt ærlig om alt hvad du foretager dig og f.eks. også huske at kontakte din kæreste nogen gange i løbet af evt. byture, så du kan overbevise hende om at du IKKE render rundt og flirter med alle mulige andre.
Når det så er sagt, så må du også acceptere hvis hun ikke vil være i forholdet mere. Du bliver nødt til at acceptere hvis hun føler sig så utryg og føler sig så gennemsyret af mistillid at hun ikke kan eller vil mere.
Det kan måske for nogen virke som en lille ting men netop den normale åbenhed, som du denne gang har valgt ikke at vise, gør at tillidsbruddet kan føles langt større end det ellers ville have gjort.
For hvorfor fortalte du ikke at du havde siddet og snakket med en anden pige? Hvorfor fortalte du ikke at hun havde ansøgt dig, hvis du ellers altid fortæller alt???
tilføjet af yofilo
Bekræftelsen
Bekræftelsen er meget vigtig!
Jeg er ret enig med dig, for jeg har tit oplevet hvordan mænd i faste forhold har langt mere travlt med at kigge efter, flirte og imødegå andre kvinder, end deres kæreste. Hvor mange kvinder slås ikke med at kæresten ikke engang kan holde øjnene for sig selv når de går hånd i hånd ned af gaden? Man mærker det jo hvis det sker, man ved udmærket godt at selv i de øjeblikke hvor han burde være fuldt koncentreret om sin partner, så glider øjnene lige lidt rundt for at se om der er nogle godter.
Det gør skideondt og måske er det også den slags småting de slås med.
tilføjet af Gammel sur stodder
Ro på
Det lyder lidt mærkeligt at et helt uskyldigt møde med en pige i byen kan true jeres forhold. Er din forlovede jaloux? Måske endda i sygelig grad?
Du har ikke gjort noget galt - du har dårligt nok dummet dig - men din forlovedes reaktion er helt ude i hampen.
Noget helt andet er så, at pigen du mødte i byen tilsyneladende har brug for en tydelig afvisning. Og hvis hun ikke forstår denne, så du bede hende slette dit telefonnummer, eller i yderste konsekvens få et nyt nummer. Du sletter hende naturligvis også fra facebook-profilen.
Og så skal du sige til din forlovede, at fordi man er kærester, forlovede eller gift så ejer man ikke hver en stump af hinanden. Har hun tillid til dig - og det er jo basis i et godt forhold - så kan du naturligvis også snakke med andre piger. Men hold det på et snakkeniveau og gør det helt åbent i forhold til din forlovede.
tilføjet af Uforstående kvinde
Ja hvorfor?
Manden her går i byen og får kontakt med en kvinde, der efterfølgende kontakter ham på facebook. Hun bliver en af vennerne, og de har kontakt gennem facebook. Så henvender hun sig til ham om "søde vil gå i byen med hende". Ja det gør hun selvfølgelig kun, fordi manden her har givet hende anledning til at tro, det var en mulighed. Den kvinde har sikkert følt, der var noget at komme efter. Hvadenten fyren her kun ville bekræftes af en fremmed kvinde, eller om han selv var så indvolveret, at han godt ville have hende i baghånden, det ved kun han selv. Men han er uopmærksom og glemmer den kvinde, han påstår at elske. Så havde han nemlig været kold overfor andre kvinders tilnærmelser, og havde sat grænsen allerede ved første møde.
tilføjet af Fru sovs
Helt enig
Hvis det var mig ville jeg også begynde at have betænkeligheder, om jeg nu havde valgt den rigtige mand. Især, hvis man er fornuftig.
tilføjet af Triffy
Klodset måde at få opmærksomhed
Du er da en værre klump! Men samtidig så må din forlovede være noget af en hystade, hvis en lille facebook flirt kan få jeres forhold til at vakle.
Er du helt sikker på at I har det dejligt i hverdagen? Eller savner en af jer eller begge mon mere opmærksomhed fra den anden?
Mellem linjerne kunne noget tyde på at du ikke synes at din kæreste beundrer og begærer dig nok i dagligdagen, når du sådan lader dig smigre af en fremmed pige i byen. Er din forlovede god til at vise dig at hun elsker dig, eller ville du ønske at hun gjorde noget mere ved det?
Samtidig kunne din forlovedes voldsomme reaktion på din flirt tyde på at hun føler at du ikke viser dit engagement i jeres forhold tydeligt nok. Hvis du af en eller anden grund ikke giver hende den mængde nærvær og intimitet som hun ønsker sig, bliver hun usikker, og lader sig nemt slå ud af småting. Måske er hendes trussel om at slå op bare hendes kluntede måde at fiske efter at du falder på knæ og erklærer hende din helt store kærlighed. Er hun ellers jaloux anlagt?
Bottom line: I et parforhold er det super vigtigt at bekræfte kærligheden til hinanden dagligt. Man må aldrig tage hinanden for givet. Et stærkt forhold burde kunne modstå at man flirter lidt med andre.
tilføjet af anonym
når man har en
kæreste eller er forlovet,skal man ikke flirte med andre.Det gælder også hvis man er gift.