4tilføjet af

havd?

De fleste danske bilister har et kørekort til kategori B, hvilket giver ret til at køre en bil på højst 3.500 kg totalvægt. Du må altid køre med en anhænger på op til 750 kg totalvægt, hvis altså bilen er godkendt til at kunne trække en sådan vægt. Men er anhængerens totalvægt over 750 kg, skal begge følgende krav være opfyldt for at køre på kategori B:
1) Anhængerens tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt +50 kg.
Her må du have fat i både bilens og anhængerens registreringsattest, for her kan du faktisk selv vælge, hvilket tal der skal bruges: Af bilens attest fremgår det fx, at bilens egenvægt er 1.025 kg, og at den pågældende bil må køre med en anhænger med største tilladte totalvægt på 1.050 kg. Men af anhængerens attest fremgår det, at dens tilladte totalvægt er 1.200 kg - altså over bilens egenvægt +50 kg, her i alt 1.075 kg. Nu kan du vælge at "køre efter" bilens registreringsattest med det laveste tal på 1.050 kg frem for anhængerens attest på de 1.200 kg.
Bemærk, at ved nyere biler står bilens egenvægt desværre ikke på registreringsattesten. I stedet for står bilens køreklare vægt, der pr. definition er bilens egenvægt + 125 kilo. Hvis det kun er din bils køreklare vægt, der står på registreringsattesten, skal du altså trække 125 kilo fra for at finde egenvægten.
2) Bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt må tilsammen ikke overstige 3.500 kg.
Her kan du igen vælge frit mellem tallene på bilens registreringsattest eller på anhængerens. I bilens attest står måske, at bilens tilladte totalvægt er 2.025 kg og anhængerens 1.600 kg - i alt 3625 eller 125 kg mere, end du må køre med i kategori B. Men på anhængerens attest står 1.300 kg som største tilladte totalvægt, så vogntoget holder sig på 3.325 kg - og du holder dig på den rigtige side af 3.500 kg grænsen.
Kan du af den ene eller anden grund ikke "holde vægten", men overstiger B-grænsen på 3.500 kg, er der ingen anden udvej end at tage et trailerkørekort, der ikke indbefatter en ny teoriprøve, men blot nogle køretimer og en praktisk prøve.
Har man kørekort kategori B, og en bil hvor størst tilladte påhængsvognsvægt ifølge registreringsattesten overstigen egenvægten + 50 kg, er det en god idé at få ændret registreringsattesten således at største tilladte påhængsvognsvægt svarer til bilens egenvægt + 50 kg. Så glemmer man ikke hvor meget man må trække med bilen på B-kort.
Det er gratis at få nedsat påhængskøretøjets tilladte totalvægt i bilens registreringsattest. Det kræver kun en henvendelse til nummerpladeekspeditionen hos SKAT og kræver ikke, at bilen skal synes.
Nye regler for nye bilister
Har du erhvervet dit kørekort til personbil 1. maj 2009 eller senere, gælder samme regler som ovenfor, men med den forskel, at det udelukkende er oplysningerne i anhængerens registreringsattest, der kan anvendes.
Klippet fra FDM
tilføjet af

go'daw

Nå!
tilføjet af

Havdujudu.

Ja, det er mystisk med den politik. Ingen regler uden undtagelser og kompromisser.
tilføjet af

Regler, regler, regler.....

- men a æ rimli liwglad, a har pap te al hwa der ka rul....😃
tilføjet af

Fra 1/7 skal man til trailerprøve i -

- sådan en her:
http://www.youtube.com/watch?v=hkh2AVh30e4&feature=related
- den skal bakkes rundt om hjørnet nede på Torvet - i myldretiden.....😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.