Hej Faith , er du der?

Jeg ved ikke om du har set mit svar til dig?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=637646#637646
Enoch

Synes bare vi fortsætter vores debat her.
Som mormon fik jeg et andet indtryk af helligånden. Da jeg blev døbt som 8-årig fik jeg helligåndens gave, som skulle kunne hjælpe mig at vælge mellem ret og forkert. Helligåndens kan ikke hjælpe os, når vi ikke holder vores tempel rent(hvis du forstår udtrykket) Helligånden er også en stemning. Hører ofte folk sige de kunne mærke helligånden var tilstede. Det tolker jeg som når der kommer en stemning.
Kender godt om kærligheden. Kender det meste af biblen, og har hørt 100 gange. Skriftstedet er jo ikke forkert. Det er svært at definere kærlighed.
Men stadigvæk, jeg tror ikke på helligånden.
VH. - Faith

Ja, Faith,
Når vi taler om Bibelen, religion, Mormons Bog, Koranen, Veddaerne o.s.v. ser det ud til, at det som det drejer sig om er filosofi.
Derefter arrangere vi os i ”foreninger” spirituel, åndelig sigte og formål til at forklare de forskellige filosofier. Det benævner vi så ”religion”.
Så benævner vi de enkelte ”foreninger” nu religioner (filosofier) ved navne, enten for grundlæggeren af den pågældende filosofi, forening, religion og derfor ”hellige” bog.
Ud fra disse parametre forholder vi os og indretter os samfundsmæssigt, kulturelt og videnmæssigt og sociologisk.
Derfor kommer ”tingene” til at stå i et ganske bestemt lys og da vi alle er mennesker minder de forskellige ”religioner” (filosofier) hinanden.
Hver især mener at have fundet ud af det og derfor eksklusivaftalen.
Imidlertid forholder det sig nok sådan, at ingen ved nøjagtig hvordan tingene hænger sammen (muligvis er alt mere eller mindre det samme), men alligevel opføre vi os som om vi ved alt.
Det er specielt det vi ikke ved noget om vi stædigt fastholder, at vi ved alt om.
I sammendrag må jeg sige, at der er nogle filosofier rent sociologisk der harmonere bedre end andre og der e nogle samfund der fungere bedre end andre.
Man kunne godt undre sig over, at der ikke bliver skelet til hvordan samfundene fungere og så tage bestik af det rent religiøst.
Nå, men det gør man altså ikke.
Imidlertid, for at vende til bage til Helligånden som forklaret af kristne den tredje person i Gud, så ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem kosmos, universet, mennesket ”det indre menneske” (sjælen) og så nogle fænomener i selve energikilden der får alt til at fungere.
Derfor ser det ud til, at Helligånden virkelig fungere, men muligvis forstår vi ikke rigtig sammenhængen mellem os og så Helligånden.
I Bibelen siges ganske klart, at Helligånden er en gave som gives frit.
De oplevelser i Helligånden ser ud til at være rigtige og virkelige, men derfra og så til at benævne det en stemning uden sammenhæng med det jeg her har skitseret, tror jeg er et fejlskøn.
At vi også oplever en ganske særlig stemning er OK, men at udelukke en universel (videnskabelig) funktion, er nok et fejlskøn.
Dersom vi kunne forklare Helligånden bedre, kan det være vi kunne komme til at anerkende Helligånden som mere end blot en sindsstemning.
Imidlertid vil jeg sige til dig.
Du fortæller følgende:
” Da jeg blev døbt som 8-årig fik jeg helligåndens gave, som skulle kunne hjælpe mig at vælge mellem ret og forkert. Helligåndens kan ikke hjælpe os, når vi ikke holder vores tempel rent (hvis du forstår udtrykket) .
citat slut.
Kommentar: ” Som jeg nu høre dig fortælle dette, ser det ud til, at du virkelig har fået det vi benævner Helligånden.
Du reagere på omstændighederne og forholder dig klart til dem.
Det betyder ikke, at Helligånden kun er en stemning, men at vi følelsesmæssigt reagere i overensstemmelse med vore tanker og handlinger.
Det er her jeg mener vi skal arbejde med os selv i lyset af denne erkendelse og i forhold til det samfund vi lever i og hvad vi kunne tænke os at samfundet skulle forme sig til at blive.
Så jeg synes ikke du er så langt borte fra det du ”er gået fra”, men jeg ser dig som en ligeværdig medborger i et samfund du skal påvirke.
Det gør du bedst med din åndelighed i god behold.
Derfor; glem alt om disse formuleringer, men brug dem i et normalt liv på godt og onde. Så skal du se, at på et tidspunkt vil den ”kamp” der findes i dig få en afslutning og du vil finde dig selv afklaret og derfra parat til det Gud har for dig.
Kald det hvad du vil, men smid ikke barnet ud med badevandet.
Venlig hilsen
Enoch

døbt med Helligånden Enoch?
anonymus

Jeg forstår godt hvad du siger Enoch. Men har brugt så lang tid i at spekulere tingene at jeg snart gerne vil over en lejr. Var ikke lykkelig hos kirken, og er ikke lykkelig nu(fordi de gamle åbenbart ikke stopper med at prøve at få mig tilbage). Jeg tror først at jeg bliver glad når jeg ikke længere har noget med religion at gøre, og derfor tror jeg ikke det er sundt for mig at lade det hænge. Men som du selv siger, så kan det jo være det kommer en dag.

VH Faith

Ja Faith,
Sådan er vore forældre. Sådan skal de jo reagere, ellers var de ikke ”rigtige” forældre.
Tilgiv dem. Vær deres søn, som du altid har været. Tag kampen op. Ikke, at du skal ”modbevise” noget eller ”bevise” noget, men tag den diskussion op der altid vil ligge i luften og tag så de skænderier der måtte komme.
Husk, blodet er tykt. De vil acceptere diskussionen fremfor, at du ikke ”skændes” med dem. Sådan er det at have en søn.
Faktisk er der ikke noget unaturligt i det. Det kan godt nok være træls nogen gange, men familiebåndene og far og mor og søn forholdet vil bestå.
Lad være med at skulle ”bevise” noget over for dig selv. Hvil blot i din egen tilværelse og i dit liv. Gud har ikke glemt dig og er ikke holdt op med at elske dig.
Sådan er det at være et Guds barn. Der er frihed. Vær dig selv på godt og ondt.
Så lad dog den religion være og vær dig selv. Religion er et sæt foreningsregler, som du sådan set kan være foruden.
Snak med Gud, som det passer dig og sig hvad det passer dig. Skæld Gud ud og overlad eller giv til Gud det du ikke selv bryder dig om.
Sig til Gud: ” Hør nu her Gud. Jeg vil gerne holde en pause med dig. Allerhelst vil jeg leve foruden dig. Lad mig så være”.
Så skal du se, Gud skal nok lade dig være. Det er straks noget andet med forældre. Men det lære man at leve med.
Når nu tiden får lov til at gå, vil du stille og roligt finde ud af hvad det hele handler om. Gud har ikke travlt og det har du faktisk heller ikke.
Lev dit liv laaaaaangt.
Tag så at være dig selv og gør hvad du har lyst til. Du skal gøre dine erfaringer og det kan godt være det kommer til at koste noget, men så betal prisen.
Du bliver nød til at sige til dig selv.
” Hvad skal jeg nu og hvad kan jeg nu gøre for at andre mennesker kan acceptere mig som jeg er (det gør Gud. Gud acceptere dig, som du er). Du vil først forstå dig selv når du forsøger at forstå andre.
Venlig hilsen
din Enoch.

Jeg prøver også at få fred fra gud. Og jeg tager diskutionerne når de kommer(vi skændes ikke om det)
Du siger jeg ikke skal bevise eller modbevise noget. Jo, det skal jeg. Jeg skal argumentere hvorfor jeg ikke længere tror på det overfor mine forældre. Alle mine beviser(videnskabelige) modtages ikke af dem, og vi bliver ved med at være på samme sted. Jeg har svært ved at bryde igennem og sige 100% fra, fordi det gør ondt at sorge mennesker. Har afterladt massere af venner og en pige pga. af det. De har fattet hvad jeg vil. Mangler kun at få mine forældre til at forstå.
VH Faith.
Jeg tænkte forresten... hvilken trosretning er du medlem af?

Hej Faith.,
Du skriver: ” Jeg prøver også at få fred fra Gud”. citat slut.
Det kan man nok ikke, men du kunne prøve, at ”...få fred med Gud”. Gud vil ”tillade”, at du vender ”ham” ryggen, ja endog fornægter Gud, men ”...få fred fra Gud”, det kan nok ikke lade sig gøre.
Gud er overalt. I naturen, i ordene, i livet, i kærligheden, i familien, i parforhold ja, Gud er overalt. Dersom man vælger, at personificere Gud i en blomst eller dyr eller figur, bliver det lidt problematisk.
Gud lader sig ikke sådan ”personificere”. Gud er alt hvad vi ikke ved og forstår. Derfor Jesus, som ”forklarede” Gud i sit liv og den måde Jesus levede sit liv og de ord Jesus sagde.
Sådan er det også med dig. Det er muligt du ikke erkender det, men både når du taler og når du skriver her og når du går og når du tænker, ja lige meget hvad, så er Gud der altid. Det er Gud.
Alle dine ”beviser videnskabelige” kan du ikke rigtig bruge til noget. Det er blot en ny ”religion”, så hvad skal man så med den? Intet.
Lev nu dit liv. Gør dine erfaringer og nå så din egen erkendelse. Da Jesus levede og gav os sit ord, levede han sit eget liv i overensstemmelse med det.
Lev nu dit liv i overensstemmelse med dit eget ord og lad så dine ”beviser videnskabelige” være dine ord. Lev dem og brug ikke din tid til, at overbevise andre.
Fortæl du blot hvad du tror på og ”kræv”, at blive respekteret ligesom alle andre ”kræver”, at blive respekteret for deres ord og tro.
Du har ret til din egen tro og du har ret til, at blive respekteret, men du må også gøre dig fortjent til, at blive respekteret.
Det gør du bedst ved, at være dine forældres søn, din kærestes kæreste og dine venners ven.
Engang vil du stå ansigt til ansigt med din Gud. En dag vil du møde ”Jesus” og så vil du få en personlig samtale. Der sker der noget, som du ikke ved og jeg ikke kan fortælle dig i dag.
Engang vil du se, forstå og handle anderledes. Det må komme, som det kommer.
Du spørger mig hvilken trosretning jeg følger (har)? Jeg er Kristen.
Faith, lev nu dit liv. Vær tro mod dig selv og ærlig over for alle andre mennesker, men mest din familie.
Via con dias.
Venlig hilsen
Enoch

Er også færdig med at bevisføre overfor mine forældre. Tro snart jeg giver klar besked.
Jeg tænkte om det var nogen bestemt retning f.eks. JV eller lign.? Mormoner er jo også kristne.
Tror heller ikke på panteisme. Gud er ikke i alt.
VH Faith

Hej Faith,
Jeg er blot forsigtig. Jeg vil ikke sættes i bås. Selvfølgelig har jeg en base, men det er lige som en tankstation.
Derudover læser jeg Ordet dagligt her i mit hjem og familien deltager gerne.
Lad mig give dig et eksempel.
I dag; vi gør det, at vi tager Bibelen og slår op et tilfældigt sted. Ud fra et tilfældigt ord, læser vi hvad der står.
Nogle gange "føler" jeg, at her skal vi blive et stykke tid og sådan er det i øjeblikket.
I Salmernes Bog læser vi i øjeblikket i kap. 49. Den autoriserede oversættelse af 1992.
Her fik vi dette ord:
"Men Gud vil løskøbe mit liv, han vil drage mig ud af dødsrigets magt".
Citat slut.
Den autoriserede oversættelse af 1931:
" Min Gud udløser min sjæl af Dødsrigets hånd, thi han tager mit til sig".
citat slut.
Jeg mener, at uanset om man er dyb religiøs eller stærk troende eller blot "...eksler livet med de muligheder der er", så duer dette ord.
"Gud" kan være hvad vi tror og mener, men situationen er konkret. Så hvordan kan jeg bruge det trods det om jeg var "ikke troende"?
Jo, der er faktisk ting i livet vi ikke er herre over. På et "videnskabeligt" grundlag, kan man godt "dyrke" livets muligheder sådan f.eks. gennem lægevidenskaben, psykologien eller gennem sit meningsfulde arbejde hvor man måske endog kan glæde og gavne andre.
Hvad er der til forskel mellem det og så at eks. At være mormon?
Kun en filosofisk forskel. Det jeg mener er, at det handler om livet og tilværelsen generelt mennesker imellem.
Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden og hvad skal vær vor drivkraft og motivation?
Den kunne faktisk godt bygge på en religion der kan være den toneangivende vejleder eller anspore til de gerninger vi vil gøre.
Derved kan vi både gavne os selv og vore omgivelser, men vi kan faktisk gå glip af mange muligheder ved at stå helt alene.
For mit eget vedkommende føler jeg mig meget forbundet med Jesus i min tro og det er så min motivation, at følge hans eksempel som jeg synes var fantastisk.
Det han sagde og det han gjorde for at berige livet for alle mennesker. Det vil jeg gerne efterligne.
Venlig hilsen
Enoch

Svaret er Ja,
Enoch

grundlag skal være sand eller noget man tror på. Ellers ville man leve på en løgn, eller også gøre noget man i virkelig ikke tror på. Jeg tror ikke på kristendommen, og vil derfor ikke agere somom jeg gør. Derfor kan jeg stadigvæk godt være næstekærlig, og alt hvad kirken påbyder en. Derved kan jeg leve min gyldne vej. Tager det jeg bedst kan lide fra nogle levestile og tilsætter det til min egen.
VH Faith

Ja, fuldstændig korrekt. Det er lige hvad man kan og jeg vil godt anbefale dig, at følge den vej du her skitsere.
Det er den gyldne middelvej.
Venlig hilsen
Enoch