Helt knust

For ca en måned siden slog min kæreste, igennem 9 mdr., op med mig. VI har stadig set hinanden meget og han siger at han stadig har mange følelser for mig.
Vi havde efterfølgende sex to gange og jeg blev uheldigvis gravid.
Jeg har allerede været ved lægen skrevet under på at jeg vil have en abort. Men jeg er helt knust over at jeg er nødt til at få en abort. Det strider imod alle følelser og overbevisninger i mig.
Min ekskæreste er ufatteligt hård og kold, han nægter et hvert forhold til barnet, hvis jeg skulle vælge at beholde det. På trods af at vi bor få hundrede meter fra hinanden.
Det er vigtigt at sige, at jeg, igennem vores forhold, aldrig har brugt prævention, hvilket han var helt klar over.
Vi har dyrket de såkaldt "sikre perioder", men jeg har forklaret ham mange gange at der er 15-20 %, på trods af de sikre perioder.
Så han har hele tiden været klar over at der var en forholdsvis stor risiko for at jeg blev gravid.
Jeg er alene med 2 børn, og ville ikke kunne magte at stå helt alene med 3. Derfor har jeg valgt at få en abort, af hensyn til de børn jeg allerede har.
Men det gør ondt langt ind i mit hjerte at måtte tage denne beslutning.
Han har sine 2 børn hveranden uge, han har en rigtig god indtjening og et godt flexibelt job med stor mulighed for at arbejde på tidspunkter hvor det passer ham bedst, han har et stort hus, og på alle måder et godt grundlag for at være en god (dele)far for sine børn.
Han har desværre en del rod i sit hoved, pga hans skilsmisse (for et år siden), som tog hårdt på ham.
Er det rimeligt at jeg står helt alene med denne svære beslutning?
Er det rimeligt at han bare melder sig ud, efter at have været helt klar over risikoen?
Og efter alt dette, elsker jeg ham stadig, hvilket nok er det allersværeste i denne tid. Han er et godt menneske med hjertet på rette sted, men det er som om jeg ikke kan kende ham længere...
Hvad stiller jeg op med det hele?

"Vi har dyrket de såkaldt "sikre perioder", men jeg har forklaret ham mange gange at der er 15-20 %, på trods af de sikre perioder."
Der skulle have stået:
"...der er 15-20% der bliver gravide, på trods af de sikre perioder."

og at du har "snydt" dig til at blive gravid med ham for at få ham tilbage.
Hvis du hele tiden har brugt prævention og han troede at du stadig gjorde det, mener jeg at du selv må stå med problemet, da det er dig der har skabt det.
Du kommer med fler "dumme" undskylninger der gør at vi skal syntes at det er synd for dig, men ville du ikke have været gravid, havde du passet bedre på.

- det er en forfærdelig beslutning at skulle tage, men kan ikke lade være med at spørge dig, hvad du havde forestillet dig, da du tog en kalkuleret risiko med "sikre perioder" og ville da også gerne høre om den højere visdom i den beslutning.

...brugt prævention i vores forhold, og det har han været helt klar over, det troede jeg fremgik tydeligt af mit indlæg??
Vi har begge været klar over risikoen, og han har hele tiden sagt at hvis jeg blev gravid, ville han støtte mig uanset hvad jeg valgte.
Det er derfor jeg er ked af at stå alene med det hele nu.

Hvis man sidder og svarer på indlæg, er det en god ide at læse dem først

jeg har eksperimenteret med flere forskellige præventionsformer igennem vores forhold, men har endnu ikke fundet frem til en jeg kan tåle.
Længere vil jeg ikke gå ind i præventionsspørgsmålet, da det så bliver en anelse for privat.
Men jeg har ikke set det som en katastrofe at jeg blev gravid, idet jeg jo regnede med at vi skulle have barnet sammen, og derfor var sikker på hans støtte og opbakning.
Aldrig mere..

Men jeg læste dit indlæg som at du havde brugt prævention mens i var kærester og at det var efter i var stoppet med at være kærester at i brugte "sikre perioder". Mens hvis du vidste at i i var stoppet med at være kærester, hvad havde du så regnet med at han ville? Komme tilbage fordi du blev gravid.

...på at blive gravid.
Problemet er lidt, at siden han slog op med mig, har han opført sig fuldstændigt som en kæreste overfor mig, dvs kyssede mig, holdt mig i hånden i offentlighed, kiggede mig dybt i øjenene og alle andre kæreste-ting.
Så jeg troede at han havde fortrudt, og det var jeg kun glad for, da jeg jo stadig elsker ham og holder utroligt meget af ham.
Han kan godt selv se at hans opførsel har været yderst vildledene, og har også undskyldt det efterfølgende, men det er jo lidt sent nu.

hej har læst dit indlæg, helt igennem, følelser er ikke noget man bare kan slå til og fra, det ved alle mennesker, men du skriver:Vi havde efterfølgende sex to gange og jeg blev uheldigvis gravid.
?? sikke dumt, når man går fra hinnanden, er der stadig følelser i klemme, og at han stadig har følelser for dig, hmm ja sikkert, han ville da gerne i seng med dig når det kuunne lade sig gøre.
Hvis du ønsker barnet, så synes jeg dælme at du skal tage det, måske vil han ikke have noget med det at gøre, men det tror jeg nu ikke på, og børnepengene dem skal han jo aflevere.
hvis du får den abort, så mener jeg bestemt også at du skal "abortere" ham, for bare vent og se, hvis du gør det, så bliver han åhh så flink igen, og det er kun fordi han stadig gerne vil have de glæder (i sengen) han kan hente der..
sådan er mænd, min er ikke et hak bedre, han har også holdt sin ex som "venninde" efter de brød, men kun for at "få pudset etteren"...aldrig vil jeg gå iseng med en ex, hvis han vil være ven så er det ok, men sovekammeret er kun tildelt den der vil noget. og det bør du også især når prævention er et problem.
pyha

...at det kun handler om sex fra hans side, men jeg tror du har ret i at det er nogle egoistiske behov der driver ham.
Jeg er enig i den sidste del af dit indlæg, man bør aldrig lade sig selv blive brugt, men som jeg har skrevet så troede jeg han havde fortrudt, eftersom han stadig opførte sig som min kæreste.
Det er helt klart, at hvis jeg gennemfører aborten, så skal jeg aldrig se ham igen. Jeg ville altid blive mindet om aborten, hver gang jeg kigger på ham.
Aldrig mere...

.. når mænd udemærket godt ved at der er risiko for graviditet, så siger han bare at kvinden snyder sig gravid, hvis hun så bliver det.
Som om det er kvindens ansvar alene. Hvad om manden brugte gummi for at undgå faderskab ?

Sådan er det at være kvinde.
Det er dig der bliver gravid og når du har "mulighed" for abort, så mener mænd at de har ret til at slå hånden af barnet, hvis du "vælger" at beholde barnet.
Der er absolut intet i det her samfund, der siger at manden skal tage ansvar. Desuden slæber han dig sikkert igennem en pinlig faderskabssag for at straffe dig, hvis du "vælger" at beholde barnet.
Han ved, du ikke har brugt beskyttelse og han valgte ikke at bruge beskyttelse for at beskytte sig selv mod faderskab.
Men på trods af det er det dig der kommer til at stå med slæbet... for LIGESTILLING findes ikke i Danmark.
...og andre mænd beskytter ham ved at du har snydt dig gravid og det er sikkert også den han vil bruge for at retfærdiggøre, at han ikke ser barnet, hvis du beholder det.
Du kommer ene og alene til at stå som synderen !!
Og hvad skal du gøre ?? LÆG HAM PÅ IS... for barnet hvis du kan leve med at få en abort.
abort er ikke et valg for alle, det er der bare nogle der ikke vil anerkende.
vh Anonym

indlægget skulle være under hovedindlægget.

Har et par spørgsmål:
1. Hvis du i k k e vil være gravid igen, hvorfor pokker beskytter du dig så ikke????
2. Hvis I er gået fra hinanden, hvorfor hopper I så stadig rundt under dynen sammen????
Har på fornemmelsen, at du er voksen af alder, så hvis du har sex, må du også ta' konsekvenserne af det! Det havde været noget helt andet, hvis du var ung teenager, men det lyder det ikke til, du er eftersom du allerede har to børn.
Synes på ingen måde, det kan retfærdiggøres at du får en abort i dette tilfælde -heller ikke slevom du "gør det for dine to andre børns skyld". Du kan sagtens opdrage endnu et barn, du v e d, hvad du går ind til og har derfor gode forudsætninger for, at give det nye barn en god opvækst.
Og hvis du ikke vil være gravid og have flere børn, så brug beskyttelse! Det kan selv en 12årig finde ud af. Der findes både piller, kondomer, spiral, 'pinden i armen' og en ring man kan komme op dernede. Der findes mange andre præventionsmidler også, så bare vælg og gør på den måde, hvad er bedst for dine andre børn!

...mange andre forudsætninger til at sætte et barn i verden, end blot det at man har erfaring.
Børn kræver uanede mængder af overskud, og nogle børn kræver ekstra fordi de har specielle behov der skal imødekommes. Derudover kommer økonomi, boligforhold, tid, rummelighed og mange andre forhold.
Og det at stå alene med det hele, kræver så lige dobbelt overskud og tid, hvilket man som regel ikke har i kraft af at man kun er ét menneske.
Der er en verden til forskel fra at være alene med et enkelt barn, og til at være alene med 2 eller 3.
Der er en verden til forskel i hvad det kræver af blot en person.
Du lyder ærlig talt som om du ikke aner hvad det kræver at have og få børn.
Det er jo netop i kraft af at jeg ved hvad det kræver, at jeg er nødt til at få en abort. For jeg ved at det, i min situation, ikke kan forsvares at sætte endnu et barn i verden, som jeg skal opdrage alene.
Dine andre spørgsmål har jeg allerede besvaret under andre indlæg.
Aldrig mere...

- Jeg synes det virker mere end naivt at tro på "i skal have barn sammen" når i er ex-kærester.
- Men nu er skaden jo altså sket. Han siger sådan til dig fordi han ikke vil have dig. Så spekuler lidt over hvorfor du vil have en mand, der ikke vil dig. Det er en anden facet af din situation, så den vil jeg ikke nærmere ind på - udover jeg synes du skal tænke tanken til ende.
- Så vil jeg lige sige til dig. Jeg går ind for fri abort, men har aldrig selv troet det var noget jeg ville/kunne benytte. Jeg har aldrig været i en situation, hvor det var aktuelt, men jeg har været alene med 3 børn. Og ærlig talt, om du har to eller tre, det er ikke den store forskel, hvad ulejligheden gælder - men det har været 33.33% sjovere.
- Du har fået dig bragt i en situation, hvor du uanset om du hopper eller spræller, kommer til at tage konsekvensen af dine handlinger. Jo hurtigere du erkender det, jo nemmere for dig selv.

...alle mine svar vil du nok forstå lidt bedre.
Aldrig mere...

ud af at slå folk i hovedet med, hvad de burde havde gjort ?
Har du aldrig haft sex med en person fordi du var tiltrukket ?
Og prævention er vel et fælles ansvar både for manden og kvinden ?
Så længe der ikke er ligestilling, så længe at ansvaret for graviditet og barn tillægges kvinden så er abort nogle gange den eneste mulighed. Især når der er andre børn man også skal være far og mor for.
vh den anden anonyme i tråden.

... jeg har selv stået i en stiuation, hvor manden skred under graviditeten af et godt nok planlagt barn, men udfaldet var det samme, han har aldrig set barnet.
både han og jeg har andre børn. Det var for sent for mig at få en abrot... jeg var for langt hende, da han skred og aldrig lod hører fra sig siden. Det er fuldt acceptabelt i det danske samfund i hvert fald er det ikke strafbart at bringe et andet menneske i en sådan situation, hvor de må omlægge deres liv mht. arbejde osv.
Jeg har forståelse for din abrot.. og raser over det acceptable i, at mænd ikke skal stå til ansvar for eller tage konsekvensen af deres handlinger.
vh anonym

- Og det ændre ikke på at er pisket til at tage konsekvensen, på den ene eller anden måde,
- men det ville være ikke så lidt nemmere at læse dine svar, hvis du brugte det sammen nick hele tråden igennem istedet for at skifte...

Jeg ville hellere end gerne beholde mit "nick", men ved ikke hvordan?
Jeg bliver selv irriteret over uoverskuelige tråde, så tager gerne imod råd.
Og ja, jeg må tage konsekvensen, og det gør jeg også.
Men jeg spørger i mit indlæg om det er rimeligt at han bare fralægger sig ethvert ansvar?
Og jeg synes ikke rigtigt at du har svaret på det?
Aldrig mere...

...for din forståelse.
Det gør mig ondt at du har stået i sådan en svær situation, rigtig ondt! Det er totalt urimeligt fra hans side, og ganske uforståeligt fra mit synspunkt.
Jeg indrømmer at min situation er en anden end din var, men jeg synes stadig ikke at det er rimeligt at han bare fralægger sig ethvert ansvar. Det er rart at andre end mig, deler mit synspunkt.
Han har altid sagt(inden jeg blev gravid) at han ville støtte mig, uanset om jeg valgte at få barnet eller ej, men nu hvor det er en realitet, så vælger han altså at være fej. Og så står jeg alene med det.
Jeg skal nok tage den rigtige beslutning, men det er tungt at skulle gennemgå det helt alene.
Aldrig mere...

Jeg sidder her og læser hvad du har skrevet. Jeg kan sagnes forstå du ikke vil være alene med et barn til. Men du kunne jo have beskyttet dig selv , så var du ikke havnet der hvor du er nu.... Jeg kan desværre ikke selv få børn min mand og jeg har prøvet i 7 år. Så jeg kan blive sådan helt øv når jeg læser at folk som ikke beskytter så få en abort ! Man kan vel tænke sig lidt om.

...ked af at høre. Det må være utroligt svært for Jer. Det er meget uretfærdigt at nogle mennesker ikke kan blive gravide og at andre bliver det så let som ingenting.
Det er dog ikke min skyld at du ikke kan blive gravid.
Og mit første indlæg handler ikke så meget om det at blive gravid, men mere om det at ansvarsfordelingen er temmelig ulige.
Jeg prøver på ingen måde at ynke over at jeg er blevet gravid, og ej heller at fralægge mit ansvar.
Men det gør min ekskæreste til gengæld.
Læs alle indlæggene, så vil det måske være mere klart.
Aldrig mere...

er det også hans ansvar, at du er gravid. Men du skal selvfølge vælge det du selv kan leve med :-)
Mht. til min situation, så er jeg holdt op med at prøve at forstå, fordi det hele har været så uvirkeligt. Han bad om blodtest, men tog den ikke selv og sagen havnede i retten. Man får ikke lov at komme i retten og hører mandens forklaring selv om man er en involveret part. Så jeg aner ikke hvad der er blevet sagt. Fik bare et brev, da barnet var over et år gammel, at hun havde han anerkendt i retten. Jeg føler mig dårlig behandlet af systemet og dens langsommelighed, idet det påvirker en psykisk.
Jeg elsker jo det lille barn og vi har det godt den dag i dag :-)
Men min tillid til mænd... er væk !!

ville nok sætte abortantallet ned.
ked af at du ikke kan blive gravid, har I overvejet adoption, der er så mange børn, der kunne trænge til et hjem :-)
vh anden anonym

- Han er da en skovl!! Men der altså nogle ting i mænds hoveder jeg aldrig kommer til at forstå. Det er måske ikke engang meningen vil skal. Måske attraktionen forsvandt hvis forståelsen indfandt sig. *S*
- Men jeg undres altid, når voksne kvinder ikke kalkulerer med at enhver "prins på den hvide hest" kan - og jeg skriver med vilje kan - blive til en skovl under de rette omstændigheder. Og jeg fatter slet ikke de kvinder, der gør sig afhængige af en mand - på nogen som helst måde.
- Som jeg ser din situation, så er den, at du er kommet afsted med en mand, der ikke er kommet over en skilsmisse (det alene ville jo være nok til at du ikke kunne se en vis del af mig, for bare skosåler) Han har så meddelt at du ikke er "prinssen" - uanset hans adfærd efterfølgende, så er det en meddelelse du burde tage seriøst. Og jeg forstår slet ikke (men det er da nok mig, der er dum), at man går i seng med en mand efter den udtalelse, medmindre den er trukket tilbage eftertrykkeligt - og så for at gøre det rigtig flot uden prævention. Hvis jeg var SÅ vild med at gå i seng med en mand havde jeg nok "tålt" prævention de to gange.
- Hvis du kunne tage hans tidligere udtalelser, om at i kunne være fælles om et evt. barn, havde det så ikke haft mere vægt, hvis han samtidig havde gjort forsøg på at komme til at bo sammen med dig?
- Hvorom alting er, du kan ikke ændre på at han er en skovl, men du kunne have både forudset og forhindret den situation, du har anbragt dig i.
- Noget af kunsten her i livet er, at acceptere at nogle ting kan man ikke ændre, og nogle kan man - at kende forskellen på de to ting - det er kunsten.

- Du skriver dit nick i øverste felt istedet for at skrive "anonym"

Synes ærlig talt ikke du kan være det bekendt! Du har overskud, tid (og hvad man ellers nu skal ha' -ikke fordi jeg ved en kap om det ifølge dig) til at ta' dig af to børn, men kan ikke den tredje? Jeg tør vædde på, du ville kunne ta' dig af barnet, når det først er kommet til verden.
Kan ikke fortælle hvad du s k a l gøre, men helt ærligt -så bliver det aldrig i orden at slå et barn ihjel, når man ved fuld bevidsthed ikke har beskyttet sig imod at blive gravid!
Og at du så synes, det er helt i orden at ha' ubeskyttet sex og bruge abort som prævention, når uheldet er ude -det er jo så bare en anden mening og sådan er vi alle så forskellige...

sige A..kan man oss sige B..

Prævention er både for mand og kvinde, men her har de tydeligvis begge valgt den mest usikre metode der findes -og så supplerer de ved at benytte sig af abort som præventionsmiddel -det kan jeg ikke synes er i orden!
At du har en anden mening er i orden

i denne her sammenhæng, men som en mulighed, fordi den ene part står med hele ansvaet :-)
vh anden anonym

...........

Hvis man ikke gider beskytte sig, så
er begge parter lige ansvarlige.
Han kunne blive steriliseret og det
kunne hun også. Det er et forholdsvis
lille indgreb.

var lidt fordi jeg lige havde læst hele tråden.
omkring, at mænd ikke tager deres del af ansvaret. og jeg tror også at det kunne gøre at nogle ikke fik en abort.

Hmmm... måske -men for mig er et præventionsmiddel netop dét, der gør, at vi ikke behøver ta' ansvaret for det, der kommer ud af at dyrke sex.
Altså: når man ikke vil ha' ansvaret for et barn, men gerne vil ha' sex, så beskytter man sig. Vil man gerne være gravid, så beskytter man sig ikke.
Og når man ikke har beskyttet sig -fordi man har taget et bevidst valg om dette, så ser jeg ikke abort som en løsning. -Med mindre man er i den uheldige situation at være syg, eller barnet bliver født med Downs eller andet i den kateogori -så har jeg fuld forståelse for abort.

er vi enige og dog ikke... nuancen som jeg ser, er at det kun er den ene part der stilles til ansvar, hvilket gør det svært at skulle overskue at tage konsekvensen.
Mon ikke abortantallet ville falde, hvis begge skulle tage ansvar❓så længe at graviditeten og ansvaret for barnet tilfalder kvinden, så kan abort som i det hertilfælde være en nødløsning...hun vil jo gerne barnet, hvis der kunne være en deleordning, men det vil han jo ikke.
vh anden anonym - synes du skulle prøve at læse hele tråden :-)

..fundet ud af hvad jeg gør forkert mht mit nick.
Jeg gør nemlig det at jeg læser indlægget, hvorefter læser andre indlæg for at se om jeg allerede har svaret på spørgsmålene.
Det er dét jeg gør forkert, hvis jeg vil beholde mit nick, skal jeg besvare det første gang jeg læser det.
Det kan jo løses blot ved at have flere vinduer åbne, hvor jeg så kan læse mine indlæg i ro og fred.
Aldrig mere...

...have stukket af så hurtigt jeg kunne, da jeg fandt ud af at han lige var blevet skilt.
Men problemet er at jeg aldrig før har mødt en mand der lige var blevet skilt, faktisk har jeg aldrig mødt en mand der har haft et så langt forhold.
Så jeg anede ikke hvad der ventede mig, han blev ved med at sige at han det gik bedre og bedre for ham og at han "snart var ovre det".
Hvis jeg på nogen måde havde vist hvad jeg gik ind til, så havde jeg afsluttet vores forhold meget meget hurtigt.
Han er følelsesmæssigt slet ikke ovre skilsmissen endnu, han skal faktisk først til at arbejde med den nu, og set i bagklogskabens klare lys, så skal man aldrig starte et forhold til en mand der lige er blevet skilt, eller lige er kommet ud af et langt forhold(i dette tilfælde 17 år).
Vi talte meget om at flytte sammen, han talte en del mere end jeg, men jeg synes det var det glade vanvid at flytte sammen, og involvere vores børn, når vi ikke havde kendt hinanden længere tid.
Så aftalen var at vi skulle se tiden an til i år, og så flytte sammen hvis vi stadig var kærester.
Jeg giver dig helt ret i meget af det du skriver, men ak, hvis jeg dog bare havde en 50´årigs erfaring:-(
ALdrig mere...

...også mene, men jeg tror ikke at min ekskæreste er helt enig i den udtalelse...
Aldrig mere...

...der har lyst til at ytre deres mening?
Jeg vil gerne have gode råd samt høre folks meninger om dette her.
Aldrig mere...

...har jeg lagt ham på is. Men jeg er ikke sikker på at jeg kan overholde det. Jeg er meget berørt af denne situation, og ville ønske at jeg helt kunne holde mig væk fra ham. Men sagen er jo at jeg virkelig holder af ham.
Efter at have tænkt tingene igennem er jeg dog ikke længere overbevist om at han holder af mig, som han ellers siger.
Jeg står helt alene med dette her, og det virker umenneskeligt at skulle gennemføre aborten uden at have en skulder at støtte sig til.
Jeg kan ikke fortælle det til min familie, og mine veninder er desværre ingen støtte, de har nok svært ved at sætte sig ind i min situation.
Så hvem andre end ham, kan være der ved og omkring aborten?
Jeg er oprigtigt ked af og uforstående overfor, at mænd ikke føler noget ansvar for en graviditet.
Min ekskæreste siger at jeg jo bare kan få en abort, og derfor bør der ikke være nogen disskution om jeg skal beholde barnet.
Så fordi jeg har en mulighed for abort, så fralægger han sig ethvert ansvar.
Han har hele tiden vist hvor svært jeg ville have det med at få en abort, det har jeg forklaret ham mange gange, så det kommer ikke bag på ham.
Ja, konklusionen må være at mænd har muligheden for at stikke af fra deres ansvar, og derfor gør de det.
Har mænd ingen moralske skrupler?
Aldrig mere...

Som jeg ser det:
Hvis han har valgt at trække sig ud uden at tage ansvar for sine handlinger, så kan du ikke gøre ret meget ved det, men blot konstatere, at sådan er han åbenbart (og det giver ikke ret høje karakterer i min bog!). Uanset om du piver eller synger, så ændrer han tilsyneladende ikke mening. Hvis det var mig, der havde elsket ham, ville min kærlighed forsvinde som dug for solen, hvis det var mig, der havde fået samme besked fra ham, som du har.
Altså står du selv med problemet (også selvom du synes, at det er uretfærdigt).
Det næste er så: Hvad vil du gøre ved det? Jeg ser 3 muligheder.
1. Du kan vælge at få en abort.
2. Du kan vælge at få barnet og selv opdrage det uanset, hvad han ellers siger.
3. Du kan vælge at føde barnet og bortadoptere det.
Jeg ville vælge en af de 2 sidste muligheder, men jeg er jo ikke dig, og til syvende og sidst er der kun dig selv, som kan tage beslutningen.
Som en af de andre i tråden, synes jeg heller ikke, at det er OK kun at bruge sikre perioder som "prævention" (hvis man overhovedet kan kalde det sådan), for bagefter at få en abort. Selv om han har svigtet dig, så må du også have tænkt tanken: "Hvad nu hvis jeg kommer til at stå alene med barnet???!!!" Men du valgte alligevel at dyrke sex, selvom du vidste, hvor stor risikoen var. Hvis ikke du selv har tænkt så langt, så mener jeg, at du har været mere naiv, end du har lov til at være!
Held og lykke - uanset hvad du vælger!
mvh hønemor1001

at det er i orden at mænd kan skride fra ansvaret.. fordi du skriver,
citat: (også selv om du synes, at det er uretfærdigt)
som jeg kan læse i tråden er hun ikke ene om at synes, at det er uretfærdigt.
Selvfølgelig er det ikke i orden at bruge sikre perioder, men har manden ikke et ansvar.. jeg synes, at du lægger ansvart over på hende alene, men er det det du mener❓At fordi hun blev gravid er det hendes ansvar ?
Jeg synes det er et problem, at mænd har lov til at smutte uden en konsekvens.
ja, undre mig bare.

...at det er i orden. Men fakta er, at samfundet er sådan indrettet, at mænd bare kan tage deres gode tøj og skride, når det passer dem. Det eneste, de risikerer, er, at de skal betale børnepenge, hvis kvinden vælger at beholde barnet. Og ja, det er OGSÅ hendes ansvar. Fakta er, at trådstarteren står alene nu, og det var ud fra den præmis, jeg svarede.
(Til alle de mænd, som også er blevet diskrimineret i årevis: Ja, jeg ved godt, at nogle mænd i mange år har haft svært ved at få samvær med børn, hvis mødrene har modarbejdet dem, men den debat vil jeg ikke starte her).
Jeg ved ikke, om man kan undgå at deltage i den fælles forældremyndighed, som man fra myndighedernes side helst ser gældende nu om dage. Er der ens regler for et papirløst forhold og et par, der er gift?
Men ellers: Jeg synes, at nogle mænd slipper alt for nemt om ved det, når par vælger at gå fra hinanden, og det siger jeg egentlig kun ud fra, hvad jeg kan læse i debatter herinde, i aviser osv.
Jeg har heldigvis selv et pragteksemplar af en mand, som har taget sin tørn med både bleer, fodboldtræning, lektier, hysteriske teenagere osv., så de findes heldigvis. ;-) Og, jeg vil da også mene, at de er i overtal.
mvh hønemor1001

...man kan ikke altid regne med at det værst tænkelige vil ske her i livet, eller handle ud fra at man måske ender med at blive enlig mor, eller ender med at blive ramt af lynet og dø.
Min ekskæreste og jeg, har talt mange gange, om at få flere børn. Han har altid sagt eftertrykkeligt, at han ALDRIG ville svigte hverken mig eller barnet, hvis jeg skulle blive gravid.
Han har tudet mine ører fulde med, at han altid ville være der for sit barn og være der for mig, og hjælpe mig, også hvis vi skulle ende med ikke at være kærester længere.
Han har sagt igen og igen at han simpelthen aldrig kunne kunne stikke af fra sit barn, det ligger slet ikke i hans natur, sagde han.
Naturligvis troede jeg på ham. Han er et yderst ansvarligt og samvittighedsfuldt menneske. Han gør sig altid meget umage for at gøre "det rigtige" her i livet. Jeg havde ingen grund til at tro andet om ham.
Nu da jeg er gravid, siger han, at overhovedet ikke vil involveres på nogen måde, hvis jeg vælger at få barnet.
Jeg har prøvet at tale med ham om det, men han siger ikke andet end det.
Hvordan kan man tillade sig at tage sådan en kovending?
Jeg tror han må have glemt alle de flotte ord han har fyldt mig med.
Uanset hvad, så er det hele ligemeget nu. Jeg er tvunget til at få den abort, af mange grunde, jeg kan ikke stå alene med det hele og 3 børn.
Aldrig mere...

Er der noget der hedder i al sund fornuft. Jeg kalkulerer heller ikke med at blive slået ihjel af et lyn, men det er mest fordi jeg ikke kravler op i den højeste trætop jeg kan finde i tordenoglyn-vejr.
At du ikke har skænket en tanke at du kunne blive enlig mor, med den adfærd du har udvist, det svarer til at kravle i omtalte træ i uvejr. Hvor klog er man så?
Uanset om du kan lide det eller ej, så har din tåbelige "man skal ikke regne med det værste... holdning, bragt dig derhen, hvor du er nu.
Er den holdning fornuftig?
Og hvad jeg synes om ham? Jeg ville ikke røre sådan en med en iltang.

Hvad kan jeg sige ud over, at han må have haft "det hele i munden", og han har tydeligvis ikke haft hverken hjertet eller hjernen med. Hvis han havde det, ville han netop ikke behandle dig på den måde.
Som man siger "over there": Talking is easy!
Ellers er jeg fuldstændig enig i "Millemarie"s indlæg. Hendes sammenligning med lyn og trætoppe er lige i øjet.

men hvad hjælper det nu ?
problemet er at hun står med "straffen" og han gør ikke.

meddel statsamtet at han er far, når ungen er født.
anonymmer.
han ligger som han har redt.. for hvad mon hans kone siger til det.

Den kovending han har taget mere en tyder på at han arbejder i konen igen. En kone gennem 17 år er en sej konkurrent at have. Og nu har han lige set en åbning der, så kommer graviditeten. Panik panik.
Eneste fornuftige forklaring.
Trøsten er så at han har råd til 3dobbelt bidrag, så den mindste kan være med til at forsøde tilværelsen for de to større børn.

kunne du lige se det? Det skulle hun nok have FORUDSET!!!!

Men ham her....

bliver du høj af at stå på andre ?
for en løsning bidrager du sgu ikke med.

han kunne jo lade vær med at fylde hende med "guld og grønne skove" men have været mere reel fra start.
så hans løgne har bragt ham, hvor han er.
vh anonymmer

Jeg er ikke stolt af det, men jeg gjorde det fordi fruen derhjemme havde fået nok at sit singleliv efter et års tid alene og at være alene med børnene (to stk) Jeg så ikke andre muligheder og kunne slet ikke overskue at skulle være både dele og familiefar.
Jeg var uansvarlig fordi jeg satte min lid til hendes spiral og jeg var også så meget andet undervejs, men det eneste jeg ønskede mig i livet var min familie og mit tidligere liv tilbage. Den mulighed havde jeg ødelagt, hvis ikke hun fik en abort. Min kone havde aldrig accepteret et barn hver anden weekend. Sådan var det bare.

Har han egentlig ikke også gjort det? Skriver hun ikke at han havde meget svært ved at komme over skilsmissen? Hvad betyder det i dine ører? I mine lyder det helt som "jeg elsker stadig min kone og kan ikke forstå hun ville skilles"

mén af aborten.
håber du tænker på det.

Det er næsten morsomt, det du skriver dér..
Men du kender jo heller ikke sandheden om hans ekskone.
Hans ekskone fandt nemlig en anden imens hun stadig boede og var sammen med sin mand. De to, ekskonen og hendes nye mand, bor nu sammen i et nyt hus og har gjort det i næsten et år.
De er meget lykkelige at se på, ser ud som om de stadig er nyforelskede, så der er vist ingenting at hente, for min ekskæreste, dér.
Nej, han er ikke på vej tilbage med sin ekskone. Men om han stadig har følelser for hende, det kan jeg reelt set, ikke vide noget om.
Aldrig mere...

...dit indlæg rigtigt??
Et helt år efter du og din kone var gået fra hinanden, ville du tilbage til hende?
Og så pressede du din daværende kæreste til at få en abort?
Hvorefter du forlod din daværende kæreste og løb hjem til din kone?
Hvis jeg har forstået ovenstående korrekt, så forstår jeg pludselig en hel del bedre, hvorfor så mange herinde advarer imod nyligt fraskilte mænd.
Så bare fordi man er fraskilt, så betyder det ikke nødvendigvis at man er færdige med hinanden?
Hvornår kan man så regne med at fraskilte mennesker er helt ude af deres forhold?
Efter 2 år- 5 år- 10 år?
Aldrig mere...

...eftersom jeg har truffet mit valg, har jeg ikke længere brug for råd.
Min ekskæreste har læst debatten og synes åbenbart at der er en masse ting jeg har udeladt. Jeg synes jeg har taget alle de vigtige ting med.
Jeg elsker ikke længere min ekskæreste, det står klart nu, jeg havde et håb om at jeg måske kunne få lov at få et glimt af den menneskelige side af ham, men det håb har jeg ikke længere.
Tak for Jeres svar.
Svar der bliver givet efter dette indlæg, vil ikke blive læst af mig.
Aldrig mere...

http://hometown.aol.com/saddonor1
..

tag dig lige sammen tak !!
stupido