Her er svaret på lønforhøjelse til Social og sundhedshjælperne uden det koster samfundet ekstra.
Der er utrolig mange som udnytter det, at der er mangel på social og sundhedshjælper og andet personale i service sektoren. De vælger at lade sig ansætte i et vikar bureau og tjener dermed næsten dobbelt så meget, ved at udføre det samme stykke arbejde, som deres kollegaer.
Hvis staten satte lønnen op til deres egne medarbejder i service sektoren, var der også flere som var villige til at tage de skæve vagter, og arbejde fast istedet for som vikar.
De store summer som spares på både vikarernes løn og vikar bureauerne, som jo også skal tjene på deres "tjeneste", vil udligne hinanden.
tilføjet af iampersson
Simpel løsning
men dog visionsløst ! hvad med om vi i stedet satte skatten lidt ned, så ville S O S assistenterne også få mere ud af deres løn ! hvis vi eksempelvis hævede den skattefri bundgrænse ville det betyde et reelt løft i rådighedsbeløbet og det er vel det det handler om ?
-
Hvis man samtidig udfasede mellem og topskat over 10-12 år så vil det også gavne de fleste, lønnen kunne holdes i ro til gavn for arbejdskraften, staten og kommunerne ville spare kollossale summer på lønninger, samtidig kunne man spare på subsidier på eksempelvis boligsikring, varmehjælp osv. det ville så også kunne holde huslejerne i ro, det lyder enkelt, det er det for så vidt også.
tilføjet af Også anonym
Du har ret
;0)
tilføjet af dommeren
Privatiser!
Det er den eneste vej til velfærd!
tilføjet af sosuhj
løn
du har ret jeg er aftenvagt og der har vi både vikar sygeplejesker og hjælper næsten hver dag
tilføjet af iampersson
ukritisk
privatisering er ikke vejen frem, visse ting skal/bør udfyldes af det offentlige, men du har da ret et stykke hen ad vejen ! :-)
tilføjet af Sygeplejerske
Mener du har ret.
I vores afd. har vi meget svært ved at få folk nok. Vi bruger derfor rigtige mange penge på vikar. Sidste år havde vi brugt det, der svarer til 4 fuldtidsansatte.
Ofte er jeg i vagt med både 1 og 2 personaler fra et vikarbureau. Det er mig der har ansvaret og overblikket, men fårlangt mindre i løn - det er da vanvittigt !!
Hvis vi fortsat skal have en høj kvalitet, må og skal vi have fastansatte på vores sygehuse ogplejehjem.
tilføjet af dommeren
Socialdemokratiets...
Velfærd og klimaplan er DYBT afhængig af privatisering!
Den falder faktisk fra hinanden uden!
Det lægger socialdemokratiet heller ikke skjul på!
tilføjet af dulkis
Får du ikke det her adresseret forkert?
- er det nu medarbejdernes ansvar? Den er lidt langt ude i hampen. Plejer du ikke at søge jobs der hvor de betaler bedst? Eller udviser du "samfundssind" og tager den lavere løn. Jeg synes nærmest det tangere en frækhed at beskylde Social- og sundhedshjælperne og sygeplejerskerne for at "udnytte" noget som helst.
tilføjet af nightnurse
Og så er lønnen altså ikke
det dobbelte.
Ja, skæld mig nu ud - har deltidsjob på mit faste arbejde og arbejder som vikar ved siden af.
Den forskel på timeløn der er mellem den løn jeg får som fastansat og vikar er IKKE det dobbelte.
Grunden til forskellen er, at jeg som vikar (ikke fastansat = fuldtidsvikar) ikke får løn under sygdom, ejheller pension. Når der tages hensyn til de to ting, vil en sygeplejerske som mig, med højeste anciennitet have en lønforskel på 50 kr. - altså stadig ikke det dobbelte.
Det eneste sted jeg får mere end ovennævnte beløb er, hvis jeg får vagter indenfor mit speciale - der bliver lagt 80 kr. oveni.
Du er ikke alene om at stå i den situation - den oplever vi andre også, men husk stadig på at vikarerne er kommet for at blive og at de fleste vikarer er og forbliver vikarer for at selv kunne bestemme deres arbejdstider. For nogle er det den altafgørende faktor at have denne mulighed, som vores faste arbejdsgiver ikke kan stå mål med.
Må jeg have lov til at spørge dig, hvem mere du har ansvar for end dine egne patienter? Enhver vikar, værende det en sosu-assistent eller en sygeplejerske arbejder på eget ansvar - ikke på dit.
Du har det administrative ansvar - hvilket svarer til at du får "prikken" på din tjenestetidsplan når du er sammen med dine faste kollegaer - og andet ansvar har du ikke, uanset hvor mange vikarer du er sammen med.
tilføjet af nightnurse
Til Anonyme
1. Social- og sundhedssektor er ikke sammenlignelig med servicesektor.
2. Når du kommer med denne påstand om den dobbelte løn, må du have denne viden et eller andet sted fra - hvor?
3. Du forudsætter at der ville være flere der var villige til at tage de skæve vagter (hvilke vagter er det iøvrigt?) - hvorfra har du denne ide?
Ikke alt kan gøres op i penge - der er mange faktorer der medvirker til at nogle lader sig ansætte som fuldtidsvikarer = personer der kun arbejder i et vikarbureau men ikke nødvendigvis på 37 timer/uge.
tilføjet af Anonym
Jeg beskylder IKKE dem for at udnytte systemet.
Dulkis du kan syntes hvad du ville det er op til dig.
Jég snakker om, at det er på tide politikerne får øjnene op for, at de betaler mere for at få arbejdskraft udefra, når de kunne favorisere deres egne medarbejdere istedet og faktisk tjene på en bedre service til gavn for samfundet.
Hvis du læser de andres indlæg kan du jo direkte læse, at dem som arbejder sammen med vikarerne føler sig snydt, forståeligt nok.
Prøv at læs mit indlæg igen, istedet for at komme og dømme med hvad der er frækt og ikke frækt, når du ikke engang kan tolke indlægget. Prøv at spørg næste gang.
Forståeligt de hellere vil arbejde som vikarer, men hvorfor ansætte vikarer når man kunne hæve lønnen og springe selve lønning af vikar firmaet over.
Et led ryger ud og det et er led tjent for samfundet.
Så igen også for at Dulkiks er med, jeg snakker om politikerne skal stramme sig an, og på ingen måde er jeg efter vikarene.
Benjamin
tilføjet af Anonym
svar til nightnurse.
1. Jeg snakker om brugen af vikarer.
2. Jeg har to veninder den ene er vikar, som social og sundhedshjælper og hun er kun vikar af den grund hun får det dobbelt udbtalt. Den anden arbejder som vikar som sygeplejerske, også af samme grund. Desuden fordi jeg abrejder i et service erhverv snakker jeg med mange mennesker, også en mor og datter som er sosu, og de har fortalt mig de føler det er for dårligt at vikare rkan komme ind til en meget højere løn. Og derfor er der ikke mange som gider tage de dårlige abejdstider, men hvad for tider det er, undskyld de kan jeg ikke svare dig på, for ved jo ikke meget om selve arbejdsgangen.
Den skulle sådan set stå i punkt 3, det er jo stadig muligt at arbejde deltid som SOSU eller vikar.
Jeg er ikke efter vikarer på ingen måde, jeg kan godt forstå folk heller vil være vikar og få de flere penge. Jeg er bare inde på at man skulle give en meget højere løn til dem som arbejder som sosu, og så sparer udgiften på vikarerne.
For selve vikar firmaet skal også tjene på det, og det led kunne man springe over mest muligt.
Håber min besked giver klarhed.
Benjamin
Jeg prøver at se om jeg kan få et debat navn er ellers logget ind.
tilføjet af Sygeplejerske
Svar
Læs det jeg skriver !!! Jeg har intet skrevet om, at lønnen er det dobbelte !!!!
Og hvis jeg er vagt med en vikar - har jeg da ansvaret ! Jeg er på en special afd. og ingen vikar som jeg mødt, har kunnet give ptt. trombolyse i behandlingen af apoplexiptt- Kan du❓Ergo er det mig som fastansat der har de kompliceret ptt, mens en vikar får de stabile ptt.
tilføjet af Også nurse
Til Nightnurse
Du er vist stået for tidlig op. Du fatter da ikke en bjælde - læs lige alle indlæg igen.
tilføjet af om om om
du har helt ret
Og det gælder i øvrigt også for de fleste andre grupper som udfører arbejde med mennesker - sygeplejersker, socialrådgivere, lærere, pædagoger...
Så ja tak til Enhedslistens gode politik på området: http://enhedslisten.dk/valgkamp2007/flere-h%C3%A6nder-mere-i-l%C3%B8n
6000 kr. mere i løn til de lavestlønnede samt en plan for, hvordan der bliver skaffet flere hænder til arbejdet i det offentlige.
God aften.
tilføjet af Anonym
Ja men man skal hente pengene fra puljen hovr man lønner vikarer...
Derved har man hentet en stor del af pengene hjem...
Det andet er en lappeløsning, for i sidste ende betaler staten jo flere penge.
tilføjet af nightnurse
Kære Kollega
jeg har i al hast givet mit besyv på 2 indlæg på eengang. Beklager.
Jeg kan se at vi er uenige om ansvarsfordelingen. Jeg holder på at du sammen med vikarerne ikke har større ansvar end det sædvanlige, når du har "prikken".
M.h.t. dit falige spørgsmål - lige præcist trombolysebehandling er noget jeg kan, da jeg har arbejdet på en karkirurgisk afdeling, hvor denne behandling har været kendt i mange, mange år.
Det, der undrer mig er, at du harcelerer over at have de mest komplicerede patienter -for jeg har det lige modsat.
Jeg vil selv helst have de mest komplicerede tilfælde, for det er der, hvor jeg føler at jeg kan bruge alt hvad jeg ved og kan og kan opretholde en kontinuitet.
Når vi har vikarer i vagt hos os, får de altid de mest ukomplicerede tilfælde, de tilfælde hvor en opfølgning ikke er nødvendig, osv.
Men sådan er vi så forskellige.
Lige til sidst - rolig nu, du får aldrig mødt mig som vikar, da jeg ikke tager vagter på neurologiske afdelinger.
tilføjet af nightnurse
Det er så godt for
dine bekendte at de er med i bureauer der giver det dobbelte i løn. Så er både sygdom og pension dækket ind med denne store lønforskel.
De bureauer jeg arbejder for, har øjensynligt ikke de samme aftaler med os vikarer.
Jeg kan til dels følge din tankegang angående højere løn og dermed mindske udgifterne til vikarer, men så enkelt er det ikke.
I Hovedstadsregionen mangler flere hundrede sygeplejersker (jeg kan kun tale om denne faggruppe, da det er den, jeg har bedst kendskab til) - vikarbureauerne kan kun dække ca. 40% af efterspørgslen på vikarer, så flere penge er end ikke tilstrækkeligt.
De "gode afdelinger" som vores, mangler aldrig vikarer, selv om vi bruger ret så få, da vi ikke har ret mange ledige stillinger. Til gengæld møder jeg som vikar afdelinger, hvor det faste personale er reduceret til nødberedskab.
Jeg tror det er her, der bør sættes ind - på et overordnet plan.