Historiens største rockbands?

Hej, jeg har lige en lille juleleg :-)
En top 5 over hvad DU mener er historiens største rockbands!
Jeg starter:
1. The Rolling Stones
2. Led Zeppelin
3. Black Sabbath
4. Aerosmith
5. Deep Purple
Nu er det din tur :-)
5.

1. The Beatles
2. The Rolling Stones
3. Led Zeppelin
4. Aerosmith
5. Iron Maiden

1. U2
2. U2
3. U2
4. U2
5. U2
Selvsagt før de gik over til at lave popmusik.

1) Nik & Jay
2) Michael Jackson
3) Guns 'N Roses
4) Elvis
5) Johnny Madsen

1. Queen
2. Pink Floyd
3. Roling Stones
4. Aerosmith
5. The Beatles.

Hvornår har bøssefyrene Dick&Gay lavet rock?

Hvorfor kun 5 ????
for
Hvad med Bad Company ?
og
Hvad med Eric Clapton (Wonderful Tonight, My Fathers Eyes (live) og mange flere, Cocaine - ups hvad med J. J. Cale?), Clapton med Cream (Sunshine of Your Love, White Room), Clapton i Derek and the Dominoes (Layla)❓Hvad med Clapton i Beatles (While My Guitar Gently Wheeps) ?
og
Hvad med Fleetwood Mac ?
Hvad med Santana ?
Hvad med Dire Straits❓Og Mark Knopfler alene ?
Hvad med DAD ?
Så 5 er et svært tal at ramme, synes jeg.

Min top 5:
1. The Beatles
2. The Rolling Stones
3. U2
4. Led Zeppelin
5. Queen

Det var ligesom også det der var udfordringen, det skal jo ikke være for let, vel? ;-)

.....Blev Dire Straits nævnt.
Respekt!
Venligst
By Nature

Ikke en eneste nævner ACDC. Skam jer

1. Queen
2. Guns 'N' Roses
3. Nirvana
4. Metallica
5. Live

Led Zeppelin - Queen - The Who - Deep Purple - Dire Straits

Fed rock.....
Kan godt anbefale et par af de mere stille numre at ligge i arm m.m. sammen med en god kvinde. ;o)

Det er skam en meget vigtig kommentar du der kommer med ang. de gode australiere!
Min liste er vist nok:
1. U2
2. Rolling Stones
3. AC/DC
4. Pink Floyd
5. Queen
Meeen, det er søreme svært at koge det ned til fem - super godt indlæg Sillemus!

Nu læste jeg lige videre, og så var der én der skrev The Who - FY FY SKAMME at jeg kunne glemme dem! De ryger så ind og overtager pladsen fra Pink Floyd på min liste, og PF rykker ned på en delt femteplads med Queen - sorry, der er ikke nogle af dem der ryger ud...

De bands der har haft størst betydning...og her tænker jeg på de bands, som har været grundstenen indefor en ny musikstil...Man kan bare ikke "nøjes" med 5, uden at komme hvilke bands man bedst kan lide...det synes jeg er en svær opgave du har stillet os her. Mine bud er som jeg har oplevet det og tror det var, og der mangler sikkert mange.... (-> angiver hvilke stilarter de var ophav til)
1. Beatles (-> Poprock, Psychodelic)
2. King Crimson (-> Progrock)
3. Deep Purple (-> Hard Rock)
4. Black Sabbath (-> Heavy Metal)
5. Doors (-> Acid Rock)
6. Fairport Convention (-> Folk Rock)
7. Moody Blues (-> Soft Rock)
8. Alice Cooper (-> Art Rock)
9. Sweet (-> Glitter Rock (hairmusic))
10. Credence Clearwater Revival (-> Blues Rock)
11. Nirvana (-> Grunge)
12. Morbid Angel (-> Death)
Af dem jeg har nævnt, kan jeg bedst lide:
1. Black Sabbath
2. Deep Purple
3. Doors
4. King Crimson
5. Morbid Angel

Historiens største rockbands.
Der er nævnt mange melodiøse bands, som nok ikke fortjener titlen Rck-band. Lad mig også gøre det: Simon & Garfunkel, "Bridge over troubled water".
Vi har også nogle OK danske: Lasse Helner, "Sort og Hvid". Peter Belli (mange, bl. a. med 4 Roses).
Men Rock❓Her sværger jeg til Black Sabbath, Deep Purple (melodisk ?), Uriah Heep, Led Zeppelin, Nazareth, Steppenwolf (melodisk ?).
Hvis vi "bare" snakker musik, er jeg bidt af danske sangerinder: Nanna, Sanne Salomonsen, Hanne Boel, Alberte Winding (jo, faktisk !), Anisette og Savage Rose.
Men ellers har jeg vel ingen "smag". Jeg kan lide mange forskellige stilarter og genrer.
Der er selvfølgelig nogle specielle: Cliff Richardt (tidlig), Elvis (hele perioden), Beatles (sene), Stones (tidlig), Creedence (hele perioden), Leonard Cohen (sene).
Så kom ikke og sig, at jeg har styr på noget som helst :-) Der er endog nogle klassiske værker, jeg er helt splattet over, f.eks. Beethovens 5, anden sats, Dvorãks New World Symphony og mange andre. - Men det kan vel ikke kaldes ROCK ?

andre end mig, der har noget med King Crimson❓ :-)

Super begavet overskrift ik'?
Hvis vi "bare" snakker musik...når du så nævner de klassiske komponister og King Crimson...Så MÅ du da være den anden dansker...for vi er vel kun to (?) der kender og elsker Emerson, Lake & Palmer... (Sig ja! Sig ja! Sig ja!) Keith Emerson havde før ELP et band, The Nice...begge steder går han heeeeeelt amok på sit keyboard i alle de syrede klassiske numre Bach, Janacek, Bartok, Ginastera, Copland, Mussorgsky. Han er på tur her fra idag 21.10.2004! Still going very strong!
Men Greg Lake (jeg elsker ham for hans steme, hans guitarspil og hans tekster) var på et tidspunkt medlem af King Crimson...og Robert Fripp spiller også stadig everywhere...(han var vist i KB-hallen her i foråret.) Det er progressive Rock der vil frem! Wow det elsker jeg, men vi er ikke så mange der flipper over det...tænk at du har noget med King Crimson...***Smiler***
Jeg kan sgu også lide alt mulig mærkeligt musik...jeg er faktisk helt syg med bands som Secret Oyster (Som genudkommer, men kun i USA, hvorfor fanden skal et gammelt dansk 70'er band udkomme derovre 30 år efter? I don't get it!) Noxagt, Tribal Tech, Cradle of Filth, Amorphis, Sonarta Atrica og Instinkt! Meget blandet affære, men fedt at fylde huset med og min søn (11) der flygter ind på sit værelse....meeeen han er godt opdraget, han hører Skid Row og Stratovarius. :o)

Jeg er nyder, ikke yder.
For mange år siden spillede jeg guitar, og det er nok fra dengang, at min forkærlighed for lidt ekstraordinære riffs stammer. Men der skete det, at jeg fandt det alle steder :-) Der var en gang et forfærdeligt tysk band (James Last), som de facto havde nogle super-guitarister ind imellem. Og jeg husker en nat (et drikkegilde), hvor jeg ævlede om "spilleren", og min modpart sagde "du har nok meget med guitar, hvad". Faktisk var det en joke at spille James Last for vedkommende, men hvis man er begejstret nok, kan det smitte, blot håber jeg ikke, det var "varig skade".
Men der er nogle enkelte ting, der "hænger ved". The Herd "Paradise Lost", Jimmy Paige i Led Zeppelin, King Crimson både deres avancerede rytme og deres guitar-spil, og Cream med Eric Clapton og Ginger Baker, men faktisk også stemmer, f.eks. "Pretty Flamingo" (Michael Mann / Paul Jones) og "Gimme Some Loving" (Spencer Davis Group / Traffic / Stevie Winwood).
Nu ved jeg godt, at det er tilbage i urtiden. Jeg har bestilt Cradle of Filth alene pga, Talant's smittende begejstring. Men der er nok noget med oplevelser, der påvirker interessen udover fornemmelsen af "drive", så jeg vil vente med at sige noget om det, til jeg har hørt dem.
Og så har jeg et "tik" med sangerinder. Jeg er helt splattet over Norah Jones. Og der er ringen sluttet. Hendes far er Ravih Shankar, og han var stor inspiration for George Harrison, som var en af de guitarister, jeg beundrede mest - endog før Beatles rigtig startede (sammen med Tony Sheridan).
Nu er det lykkedes mig at få kontrol over mit tastatur, så nu slutter festen :-)
Det var rart at slippe tøjlerne et øjeblik.

Endnu en (u)begavet overskrift :o) men hvad skal man sige, når man genkender så meget?!?!...og nu kører jeg helt ud over kanten...og så må jeg vist hellere gå i seng bagefter.....
Det første med James Last...ja, jeg aner ikke hvad det var han kunne, for det var da godt nok mere end skrækkeligt det der tyske party musik, han fremstillede...og han havde Boney M i sit brød...som godt nok også var ganske skrækkelige, men min påstand er, at de var de første, der spillede disco! Og alt andet lige, så havde det en vis betydning for en stor gruppe mennesker verden over. (Jeg synes nu "Ma Baker" var ret sjov "Freeze I'm Ma Baker! Put Your hands ind the air n' give me all your money!"...alt imens man læste Lucky Luke og Dalton Brødrene med Ma Dalton...hahahaha)
Det andet jeg nærmest skvattede over i dit indlæg:
Jimmy Page i Led Zeppelin, King Crimson, Cream med Eric Clapton og Ginger Baker, Traffic / Stevie Winwood.....(Jamen helt klart...Og Ten Years After med Alvin Lee)
TÆNK EN GANG AT DU KENDER ALLE DEM....OG DU KENDER TRAFFIC....det var da utroligt, jeg kender ikke nogen andre der kender dem. (Kender du også Groundhogs? Måske knap så betydningsfulde men meget skæve og uplacérbare i stil...fra ultimo tresserne.)
Så nævner jeg bare lige for at høre om du også kender: Alan Parsons Project, Steve Lukather, Spooky Tooth og Free ("Fire and Water")...også gammelt snalder, som er enormt fedt, som har haft en stor indflydelse på eftertidens musik, men som er selv gået i glemmebogen.
Der var også Procul Harum "Whiter Shade of Pale", "Salty Dog" og "Conquistador"...det var mere melodiøs rock...men de kører sgu stadig. Giver jævnligt koncerter her i DK.
Og Uriah Heep var helt klart meget betydningsfulde for den experimenterende rock..."Magicians Birthday"...men der kan jeg slet ikke nævne de fedeste numre for de er fandme fede stort set alle sammen! Jeg så dem sammen med Deep Purple i KB-hallen for et års tid siden...er du da fuldstændig sunshine, hvor var der knald på de gamle gutter...
Og Ravih Shankar!!!! Ja...afsindig dygtig musiker, zither gut, som spillede på woodstock blandt andet med Hendrix...som der sjovt nok ikke er en af os der har nævnt (såvidt jeg har kunne læse mig til) Men han må sgu da være en af dem, der har haft størst indflydelse for sin eftertid...men er selvfølgelig ikke ligefrem et band...Det er Janis Joplin jo heller ikke, men mon ikke sådan nogen som Kira And the Kindred Spirits har fået inspiration et sted som her?
Når du er glad for kvindelige sangerinder, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad du mener om Sinead O'Connor. Personligt er jeg helt vild med "det der" hun har i sin stemme. Jeg har også en soft spot for punk...og hun var vel pop-punker, hvis der er noget der hedder det...Jeg ved ikke hvad hun laver i dag, men jeg er vild med det nummer der hedder "You made med the thief of your heart"
Og jeg aner ikke hvordan alt det musik hænger fast inden i mig, for jeg er nemlig heller ikke udøvende musiker på nogensomhelst måde...er også bare nyder... :o)
Godnat, godnat

men HalfEvil333 (forslag til navneforandring: WholeEvil666) har startet noget, som hverken hun eller jeg har kontrol over.
Emerson. Lake and Palmer - bare fedt. King Crimson: lidt syret, men bare spændende, og noget at stræbe efter. Og der er ingen ende.
Og så er der de melodiske: Moody Blues - i en periode, hvor jeg var udenlands uden musik, fik jeg lov at låne en båndspille, og det, jeg glædede mig mest over, var at høre Moody Blues. Nu er det ikke ROCK, det er meget melodisk og meget dygtigt. Men det kunne virkelig få tårerne til at trille.
Men der var også noget Frank Zappa, og det er ikke noget, jeg ellers tør spille for gæster, for det kan ikke forklares. King Crimson kan forklares / demonstreres, for det er bare dygtigt. Jimi Hendrix kan forklares (og en demo kan vise, hvor svært det er at gøre, hvad han gjorde). Zappa kan ikke forklares eller demonstreres, det er bare noget for sig selv. Genialitet kan ikke forklares eller demonstreres.
Og Steppenwolf (Second) er også noget melodisk skidt, som man kan hyle over, hvis der er noget, man kan hænge det op på. (Magic Carpet Ride, Spiritual Fantasy m.fl.)
Endelig er der Badfinger, som jeg troede skulle være Beatles's arvtager - Without You, som Nilsson gjorde til et hit, og som senere har hittet med en dame-singer, som jeg har glemt navnet på). Og deres eneste (?) LP har jeg grædt en hel del over i tidens løb.
Nååå ja, der er vel egentlig også T-Rex, som jeg så "in concert" i Falkoner-centret . Kim Larsen og Gasolin var opvarmning for "det store band fra Amerika", (som Kim sagde). Det var en stor oplevelse at se Marc Bolan "going electric" for første gang.
Men den bedste udgivelse i det 20. århundrede er (for mig) "Bridge ovwr troubled water", det har ikke meget med rock at gøre, men det er bare god kvalitet. Og den bedste danske udgivelse er Lasse Helner's "Sort og Hvid", det er til gengæld ganske meget rock med en bas, som alt andet "står på".
Jeg har lige en sidste plade: Lulu; "New Routes". Ja, ja, jeg har jo sagt, at jeg har et "tick" med sangerinder, men her er virkelig en sangerinde, der har jazz-rødder og jazz-udtryk. Hør bare et piano.
Nå, nu er det vist rigtigt ved at være sengetid. Men en tur "down memory lane" var nu ikke så tosset. Uinteressede anbefales at skippe dette indlæg :-)

Og NU er det godnat...
Hehe...you got my name right...

Nu må det være sengetid. Det er ikke lørdsg i morgen, vel ?
Jeg kan godt huske Procul Harum. De spillede i "tutten" på juke-boxen (jeg er sikker på, at "kokkefar" ved, hvad "tutten" er for noget). Derfor har de altid haft en smag af kakao for mig.
Alan Parsons Project - var det ikke moget med ham den fantastiske keyboard-spiller (Alan Price ?) og den fantastiske sanger (Georgie Fame ?).
A' pro pos keyboard
Der var noget med "Bagdad Cafe" - med skam at melde, jeg har glemt hvem - det var ikke "Booker T and the MG's", Noget med Brian (Alder ?). Og hvem var sangerinden❓(Julie Driscoll?)
God Nat !

Alan Parson's Project var:
Formed: 1975 in London, England
Genres: Rock
Styles: Pop/Rock, Soft Rock, Prog-Rock/Art Rock
Engineer/producer Alan Parsons and his colleague, songwriter and lyricist Eric Woolfson, formed the Alan Parsons Project in 1975. Throughout their career, the Alan Parsons Project has recorded concept albums (including adaptations of Poe and Asimov books), with a revolving cast of session musicians. 1982's Eye in the Sky was their greatest success; the title track charted in the Top Ten on the pop charts and the album went platinum. Although they haven't been able to repeat that success, the group has maintained a devoted cult audience.
Super fed musik, men tekstmæssigt var de suveræne i Tales of Mystery an Imagination....fordi de havde sat musik til Edgar Alan Poe's digte...især The Raven..var nærmest universelt symbolsk.
Jeg kender ikke "Tutten"...hvad er det? Eksisterer det endnu?
Da jeg gik i seng....alt for sent i nat, der kørte Moody Blues i baggrunden. Jeg har 4 LP'er med dem, så jeg kender dem godt. Deres allerbedste...og dem er der jo mange af er Night in White Satin...en kærlighedssang, der vælter alle andre af pinden. Men De kunne også noget andet...de kunne feks. filosofere over hvad er "sandhed": "...we decide witch is right, and witch is an illusion...". Godt tænkt!... Det gjorde de meget...Det kunne man dengang, og endda få al det der filosofiske halløj udgivet sammen med al musikken...
Simon&Garfunkel kender jeg selvfølgelig også. Bridge over Troubled Water kørte i baggrunden da jeg som 10-årig havde et lille rengøringsjob hos en engelsk familie...jeg lærte at forstå sangtekster ved at lytte til Poul Simon's tekster...i det stykke har han bestemt haft stor indflydelse for eftertiden. Dygtig sangskriver. Er stadig meget vild med "The Boxer" og "The Sound of Silence"....og "Fifty ways to leave your lover" selvom den måske er lidt pjattet, ligger der noget dybt under alligevel.
De var i Parken at give koncert i sommer. En af mine veninder var med...selv er jeg jo mere til musik med mere gang i, så jeg havde ikke lige lyst lyst til at tage med der....
Sjovt der er så meget musik man har tilfælles...og det cykler bare derudaf. Du har ret...det kom lidt ud af kurs....klokken var 2.30 før jeg kom i seng! Skide skægt!
Mht Bagdad Café, så har jeg prøvet at finde ud af hvem der sang den...og det er lidt pinligt, for jeg kan ikke huske det og kan heller ikke umiddelbart finde det. Men hvis du siger det er Julie Driscoll så skal det nok passe for hun var/ er(?) jazz sangerinde og det var dælme en kvinde der kunnne det der. Det var en afsindig lækker sang!
Måske leder du efter Julie Driscoll (Brian Auger Driscoll) http://www.allmusic.com/cg/amg.dll, som sagt kan jeg ikke få øje på, og det kan godt bare være mig der er lidt enøjet, men jeg kan ikke se, at det var hende der sang den der afsindigt fede....som bare hænger i ørerne i mange år efter man har se Bagdad Café...jeg fandt lige teksten....
Bagdad Café
I'm calling you
A desert road from vegas to nowhere
some place better tham where you're been
A coffee machine that needs some fixing
In a little cafe just around the bend
I am calling you
Can't you hear me
I am calling you
A hot dry wind blows right through me
The baby's crying and I can't sleep
But we both know a change is coming
coming closer, sweet release
I am calling you
Can't you hear me
I am calling you
I am calling you
Can't you hear me
I am calling you
A desert road from vegas to nowhere
Some place better than where you've been
A coffee machine that needs some fixing
In a little cafe just around the bend
A hot dry winblows right through me
The baby's crying and I can't sleep
But we both know a change is coming
coming closer, sweet release
I am calling you
can't you hear me
I am calling you

...Den måde du beskriver det på, er nok meget præcis, jeg kender flere musikere, der ligesom lige pludselig fanger, hvad det var han havde...og de prøver at få os andre til at fange det også. De spiller mærkelig strofer..."prøv at høre lige det der"..."prøv at mærke..." Hvad er det han kunne? Lader sig som du siger, ikke forklare...og nej, jeg forstår godt det ikke lige er det du sætter på til familiesøndageftermiddage med boller og kakao...selvom egentlig hvorfor ikke? Tingene ændrer sig jo ikke, hvis ikke man udfordrer dem lidt...
Det lader sig ihvertfald ikke bortforklare, at han har medvirket og indspillet en ustyrligt, imponerende bunke materiale, som det vil tage år, at tygge sig igennem. Han var et geni...men jeg må desværre melde pas...jeg har aldrig rigtig indfanget sjælen i hans genialitet.
Men mit liv er ikke overstået endnu! Jeg bliver ved med det her musikflip lige til den dag, de bærer mig ud..og den dag HAR jeg måske forstået, hvad det var det med Frank Zappa....;o)

bliver åbenbart forstærker af øl og grappa :-(
Det var naturligvis (!) Brian Auger med Wheels of Fire, jeg ikke kunne komme i tanker om. Hvordan jeg fik det krydset over til Jenetta Steeles Baghdad Cafe må forblive et mysterium.
Det var ellers lidt af en nat :-) Jeg har heldigvis ikke mødt naboerne endnu, så jeg kan nok nå at købe en blomst som fredsgave - den var lidt høj langt ud på natten (rødmer). Og dagen var nu da heller ikke nem at komme igennem.

skægt...Hvis du altså snakker om det musikalske tilbageblik. Synes det var sjovt at puste liv i alle de gamle. Spillede du høj musik til kl. 4 i morges!?!?!?! LOL Fedt nok! Jeg spiller ALTID musik, så det kan være der er nogen der klager, hvis jeg slukker!
Jeg har også en hel masse gamle LP'er. Har faktisk være RJ (Rock Jockey) et par sæsoner. RJ for jeg kunne ikke få mig selv til at spille disco! Og så synes jeg ikke man kunne kalde sig DJ/ DiscJockey :o) Til gengæld kunne jeg godt få mig selv til at spille Mozarts Requiem...lige midt imellem Accept og ACDC!
Og tænk du har simpelthen SET T-Rex! Og Marc Bolan...gav han den med sin generte og syrede exentricitet...hvad var det det hed "electric boogie" eller sådan noget. Jeg er ret vild med den de lavede hvor de skreg "Uh...it's a rip off!". Det fede ved T-Rex var, at de gik i studie...indspillede en skive...og de gik først, når arbejdet var færdigt. Sådan du...det er også nostalgi, for DET gør man sgu ikke mere. :o)

Min første CD,er var utroligt nok King Crimsons "Discipline"
Historien var at jeg var på HI-FI messe i Odense (KT-radio) Der løb jeg ind i en sælger som ville vise hvor hårdføre CD,er kunne være. Han viste mig en skive som lignede noget man havde høvlet gulve af med. Han lagde den i afspilleren og jeg hørte Elephant Talk med Crimson. (hvad ellers) Min første tanke var at musikken passede fint til ridserne på skiven og jeg måtte simpelthen eje denne CD. I samme periode dyrkede jeg eller genopdagede det gamle Genesis med Peter Gabriel samtidig med at jeg flirtede med bigbandmusik fra 20-30erne. Så Kings krogede kodylsyremusik kom på det rette tidspunkt ;o)

1. James Last
2. Eric Clapton
3. Mozart
4. Deep Purple
5. The Beatles

1 AC/DC
2 Metallica
3 DAD
4 Dizzy Mizz Lizzy
5 Slipknot