Hjertesuk.
Hej.
Jeg har gennem det sidste halve år haft et forhold til en mand sidst i fyrrerne. Problemet er, at han blev skilt for et lille års tid siden, og selv om han ikke vil indrømme det, virker han helt besat af sin ekskone.
De var gift i 24 år, og det forstår jeg godt, ikke slettes fra den ene dag til den anden, men hans ekskone bor sammen med en anden nu, og som hun selv siger "elsker hun sin nye ven overalt på jorden". Så kan det jo godt lade sig gøre...
Jeg tvivler ikke på, at min ven er glad for mig, i perioder føler jeg mig også overbevist om, at han elsker mig. Men ofte, når vi har det allerbedst, møder han hende et eller andet sted, og alt er ødelagt mellem os for en tid.
Jeg har sagt stop nu, ønsker ikke at se ham længere, da det gør for ondt, at han tilsyneladende ikke mener det helhjertet, er der håb forude, er det normalt?
Jeg ved ikke om jeg tror der er tale om kærlighed/begær til ekskonen, eller om det blot er afhængighed og gammel vane der gør det.
De havde ikke et godt sexliv, og der giok måneder imellem de var sammen, tilgengæld var hun sammen med en del andre, hvordan kan man savne det?
Han er vild med sex, og får ligeså meget han overhovedet orker sammen med mig, vi fungerer perfekt sammen på det område, og vi taler også godt sammen, har samme humor og sådan...derfor er det jo også så ærgerligt, jeg kan bare ikke være nummer to.
Jeg har gennem det sidste halve år haft et forhold til en mand sidst i fyrrerne. Problemet er, at han blev skilt for et lille års tid siden, og selv om han ikke vil indrømme det, virker han helt besat af sin ekskone.
De var gift i 24 år, og det forstår jeg godt, ikke slettes fra den ene dag til den anden, men hans ekskone bor sammen med en anden nu, og som hun selv siger "elsker hun sin nye ven overalt på jorden". Så kan det jo godt lade sig gøre...
Jeg tvivler ikke på, at min ven er glad for mig, i perioder føler jeg mig også overbevist om, at han elsker mig. Men ofte, når vi har det allerbedst, møder han hende et eller andet sted, og alt er ødelagt mellem os for en tid.
Jeg har sagt stop nu, ønsker ikke at se ham længere, da det gør for ondt, at han tilsyneladende ikke mener det helhjertet, er der håb forude, er det normalt?
Jeg ved ikke om jeg tror der er tale om kærlighed/begær til ekskonen, eller om det blot er afhængighed og gammel vane der gør det.
De havde ikke et godt sexliv, og der giok måneder imellem de var sammen, tilgengæld var hun sammen med en del andre, hvordan kan man savne det?
Han er vild med sex, og får ligeså meget han overhovedet orker sammen med mig, vi fungerer perfekt sammen på det område, og vi taler også godt sammen, har samme humor og sådan...derfor er det jo også så ærgerligt, jeg kan bare ikke være nummer to.