Hjælp de svage, det kan blive dig og dine børn
Vi var et Danmark som efter 1930 med krise og arbejdsløshed fik en stærk venstrefløj fordi der var sult og nød i Danmark.
Mange arbejdsgivere og indflydelses personer kunne dengang godt se at socialdemokraterne var til deres fordel. Polariseringen var så stor at der kunne opstå revolte og Socialdemokraterne var en garant for ro og tryghed. Parolen lød: "Stauning eller kaos"
Den Socialdemokratiske tanke kan meget forenklet beskrives med ordene:
”Sørg godt for de svage i samfundet ellers kan de rige ikke have deres penge i fred.”
Det tog mange år med sociale reformer før det vi kaldte arbejderklassen, havde en nogenlunde tryghed.
Selv gratis sygesikring og en ordentlig understøttelse kom først på banen omkring 1960 og velfærdsstaten begyndte at opstå. Dette skete på grund af den såkaldte arbejderklasse og venstrefløjen.
Ejerlejligheder begyndte at opstå i 1970erne. Tro det om I vil, men den store andel af danskere boede i lejelejligheder. Venstrefløjen vidste godt at folk der ejede deres jord eller bolig (som man kan spekulere i) stemte borgerligt, derfor var venstrefløjen imod at man omkonverterede lejelejligheder til ejerlejligheder.
Dengang opstod de gode afskrivningsmuligheder når man købte bolig, dette blev en mærkesag for centrumdemokraterne med Erhart Jakobsen i spidsen og de andre borgerlige politikere.
Samtidigt med at der blev flere og flere parcelhuse og ejerlejligheder, begyndte venstrefløjen at svinde ind og Socialdemokraterne gik til højre. Nu var der flere der begyndte at melde sig ud af fagforeningerne som havde sørget for at arbejderklassen var blevet til middelklassen.
Som den tidligere LO-formand Thomas Nielsens formulerede i en sætning om arbejderbevægelsen. »Vi har sejret ad helvede til«.
Middelklassen fik mulighed for selv at eje deres bolig, flytte i eget hus, og dem der benyttede sig af muligheden fik en stigende formue som godt nok var ejet af kreditforeningerne indtil de havde færdig betalt boligen, med den bedst forrentede opsparing man kan tænke sig.
For at gøre en lang historie kort. Vi oplever i dag opstarten af en ny krise og for første gang i alle de år taler selv de borgerlige om at sætte ejendomsskatten op.
61% af danskerne mener af det er aftalebrud fra den borgerlige regering side.
Det vil sige at ca.2/3 del af den danske befolkning, der har haft gode formuestigninger og har haft mulighed for at låne i deres friværdi og spekulere og derved har haft mulighed for at berige sig på bekostning af ca.1/3 del af den danske befolkning, ikke ønske at give afkald på en krone.
Samtidigt har den samme ca. 2/3 del stemt på de borgerlige, der har gjort alt hvad de kunne for at få forringet understøttelsen, forringe de offentlige institutioner. Sætte gang i forsikringer og private udliciteringer med et solidt demokratisk flertals diktatur.
Imens ca. 2/3 har holdt forbrugsfest på 1.klasse har ca.1/3 har betalt en større andel skat pr. tjent kr., hvis man regner værdi stigning på ejerboligerne og huse med og det selv om man modregner ejendomsskatten.
Nu når krisen og polariseringen tager til, og det ser ikke godt ud på længere sigt, vil flere danskere miste deres formue og få øjnene op for et velfærdssamfund der allerede er under afvikling, hvilket de selv, generelt set, har været med til.
Alt det som arbejderbevægelsen har været med til at opbygge i gennem 50år har taget det borgerlige Danmark 10-20år at rive ned.
Alt det er egoismen, for egen vinding, har fået et flertal af danskere til at berige sig uden tanke for næsten og deraf vores regerings ensidige sammensætning.
De sidste ord skal komme fra et godt borgerligt liberalt parti, som man ikke høre meget fra, da de ikke mere er i folketinget.
Retsforbundet kom til verden i 1919. Stifterne lod sig inspirere af den amerikanske samfundsøkonom Henry George og danskeren Severin Christensen. De mente begge, at ejendomsretten skaber ulighed i samfundet, men at produktionsmidlerne bliver på private hænder.
Retsforbundet vil udskifte retten til at eje med en ret til kun at bruge jord.
Naturen er ikke skabt af mennesker, og derfor er den fælles for alle.
Det lyder ragende naivt i dag, men hvor var det forudseende, det er lige den fælde hele globaliseringen, forureningen og deraf fattigdommen er endt i.
Så alt er ikke sort og hvidt og hvis vi ikke passer på hinanden går det ud over os alle sammen, måske ikke i morgen, men så for fremtidens generationer.
Lad os kæmpe sammen for at holde Titanic flydende, ellers vil det blive umuligt at beholde vores materielle såvel som vores demokratiske værdier i fred. Dette må trods alt være i en fælles interesse.
Mange arbejdsgivere og indflydelses personer kunne dengang godt se at socialdemokraterne var til deres fordel. Polariseringen var så stor at der kunne opstå revolte og Socialdemokraterne var en garant for ro og tryghed. Parolen lød: "Stauning eller kaos"
Den Socialdemokratiske tanke kan meget forenklet beskrives med ordene:
”Sørg godt for de svage i samfundet ellers kan de rige ikke have deres penge i fred.”
Det tog mange år med sociale reformer før det vi kaldte arbejderklassen, havde en nogenlunde tryghed.
Selv gratis sygesikring og en ordentlig understøttelse kom først på banen omkring 1960 og velfærdsstaten begyndte at opstå. Dette skete på grund af den såkaldte arbejderklasse og venstrefløjen.
Ejerlejligheder begyndte at opstå i 1970erne. Tro det om I vil, men den store andel af danskere boede i lejelejligheder. Venstrefløjen vidste godt at folk der ejede deres jord eller bolig (som man kan spekulere i) stemte borgerligt, derfor var venstrefløjen imod at man omkonverterede lejelejligheder til ejerlejligheder.
Dengang opstod de gode afskrivningsmuligheder når man købte bolig, dette blev en mærkesag for centrumdemokraterne med Erhart Jakobsen i spidsen og de andre borgerlige politikere.
Samtidigt med at der blev flere og flere parcelhuse og ejerlejligheder, begyndte venstrefløjen at svinde ind og Socialdemokraterne gik til højre. Nu var der flere der begyndte at melde sig ud af fagforeningerne som havde sørget for at arbejderklassen var blevet til middelklassen.
Som den tidligere LO-formand Thomas Nielsens formulerede i en sætning om arbejderbevægelsen. »Vi har sejret ad helvede til«.
Middelklassen fik mulighed for selv at eje deres bolig, flytte i eget hus, og dem der benyttede sig af muligheden fik en stigende formue som godt nok var ejet af kreditforeningerne indtil de havde færdig betalt boligen, med den bedst forrentede opsparing man kan tænke sig.
For at gøre en lang historie kort. Vi oplever i dag opstarten af en ny krise og for første gang i alle de år taler selv de borgerlige om at sætte ejendomsskatten op.
61% af danskerne mener af det er aftalebrud fra den borgerlige regering side.
Det vil sige at ca.2/3 del af den danske befolkning, der har haft gode formuestigninger og har haft mulighed for at låne i deres friværdi og spekulere og derved har haft mulighed for at berige sig på bekostning af ca.1/3 del af den danske befolkning, ikke ønske at give afkald på en krone.
Samtidigt har den samme ca. 2/3 del stemt på de borgerlige, der har gjort alt hvad de kunne for at få forringet understøttelsen, forringe de offentlige institutioner. Sætte gang i forsikringer og private udliciteringer med et solidt demokratisk flertals diktatur.
Imens ca. 2/3 har holdt forbrugsfest på 1.klasse har ca.1/3 har betalt en større andel skat pr. tjent kr., hvis man regner værdi stigning på ejerboligerne og huse med og det selv om man modregner ejendomsskatten.
Nu når krisen og polariseringen tager til, og det ser ikke godt ud på længere sigt, vil flere danskere miste deres formue og få øjnene op for et velfærdssamfund der allerede er under afvikling, hvilket de selv, generelt set, har været med til.
Alt det som arbejderbevægelsen har været med til at opbygge i gennem 50år har taget det borgerlige Danmark 10-20år at rive ned.
Alt det er egoismen, for egen vinding, har fået et flertal af danskere til at berige sig uden tanke for næsten og deraf vores regerings ensidige sammensætning.
De sidste ord skal komme fra et godt borgerligt liberalt parti, som man ikke høre meget fra, da de ikke mere er i folketinget.
Retsforbundet kom til verden i 1919. Stifterne lod sig inspirere af den amerikanske samfundsøkonom Henry George og danskeren Severin Christensen. De mente begge, at ejendomsretten skaber ulighed i samfundet, men at produktionsmidlerne bliver på private hænder.
Retsforbundet vil udskifte retten til at eje med en ret til kun at bruge jord.
Naturen er ikke skabt af mennesker, og derfor er den fælles for alle.
Det lyder ragende naivt i dag, men hvor var det forudseende, det er lige den fælde hele globaliseringen, forureningen og deraf fattigdommen er endt i.
Så alt er ikke sort og hvidt og hvis vi ikke passer på hinanden går det ud over os alle sammen, måske ikke i morgen, men så for fremtidens generationer.
Lad os kæmpe sammen for at holde Titanic flydende, ellers vil det blive umuligt at beholde vores materielle såvel som vores demokratiske værdier i fred. Dette må trods alt være i en fælles interesse.