Hjælp hun er gravid

Jeg har haft en kæreste i snart 4 mdr og jeg elsker hende meget høj.
Vi har lige fundet ud af at hun er gravid og jeg ved ikke hvad dælen jeg skal gøre nu.
Jeg elsker hende, jeg vil gerne have børn, det vil hun også, men det er lige tidligt nok.
Det skal jo ikke være sådan at det er et mirakuløst uheld der gør at man bliver sammen eller at man får børn sammen.
Tanken om at skulle være far skræmmer mig da lidt, men det er mere at vores forhold er så nyt og jeg ved da ikke om jeg stadig elsker hende om bare to mdr, for slet ikke at snakke om 9 mdr eller de efterfølgende 18 år til barnet er myndigt.
Hun snakker kun om hvor dejligt det er.

Skal være far

du bliver desværre nødt til at snakke med hende om det, og forklare hvor du står i denne situation. at du ikke er glad ved at det skal være nu, men vil ikke udelukke det i fremtiden... sig det som det er, forholdet er for nyt, og I for unge, til at kunne tage det store spring nu. jeres forhold skal ikke bindes sammen af en bebs, men af jeres kærlighed og troskab før i får bebs... mange piger bliver forblændet af kærligheden og af den tanke om en lille baby, men de færreste vil gå i gennem det alene, hvis det er konsekvensen af at gå for tidligt frem....
hvis du har svært ved at sige det, så synes jeg du skal vise hende dit indlæg her på solen, det forklarer vidst alt...

Nu er vi trods alt begge 29 og de fleste af vores venner har fået børn. Så det er alligevel på de tider.
Abort er udelukket hvis det er noget du tænker på, det vil jeg ikke gå med til, det vil hun så heller ikke. Så vi vil blive forældre.
Jeg synes da også at det er fantastisk spændende, men det er alligevel også skræmmende at skulle forholde sig til sådan noget efter så kort tid vi har været sammen.
Man vil jo gerne give den lille nogle ordentlige vilkår at komme til verdenen i.
Jeg har snakket lidt med hende om det.
Skal være far

er jo på ingen måder dit, og da abort jo ligesom er udelukket bliver du nødt til at forholde dig til, at du skal være far. Og du bliver også nødt til at gøre det med det samme, da jeres forhold ellers går i stykker.
Det du skal gøre op med dig selv er, hvorvidt du ønsker at indgå i en familie med din kæreste. Og her mener jeg ikke bare at du skal give det en chance og så skride et halvt år efter barnet er kommet til verden, men derimod virkeligt for alvor tage stilling til, om du kan se dig, din kæreste og jeres kommende barn som en familie. Hvis du ikke kan det, er det bedst for din kæreste, at du smutter med det samme...
Hvad mener du i øvrigt med "ordentlige vilkår"? Et kærligt hjem er de bedste vilkår, man kan give et barn :o)

Som du selv skriver så ved du ikke om i er sammen om 2 mdr eller om et år eller om 18 år og om 18 år når i så er ved at planlægge barnets stor dag vil det stadig være sådanne du vil aldrig vide dig sikker på hvornår det slutter.
men hvis i vil have børe er nu vel lige så godt som om 3 år, hvis i har kærlighed nok skal det nok gå, kan i øvrigt fortælle dig at min kæreste og jeg var enige om at vi ville have børe sammen allerede efter 4 DAGE, man ved det helt ind i sjælen når man har fundet den rigtige.
og chancen for at blive alene mor vil altid være der....

Folk der har ventet til ordentlige vilkår er
endt barnløse, så det kan du ikke bruge som
et argument. Du skal være glad og nyd hver
eneste dag, for ingen kan planlægge 18-20 år
frem i tiden. 😉
Held og lykke! [f][s][l]

Som der er en der skriver så skal jeg jo være far pga abort er udelukket.
Jeg elsker hende lige nu som kæreste, men om jeg også vil kunne elske hende som mor til mit barn eller gennem længere tid det ved jeg ikke.
Ordentlige forhold er et trygt hjem med kærlighed. Det er ikke trygt hvis mor er alene eller hvis man kun er sammen for barnets skyld. Jo der er børn der har fået en lykkelig barndom alligevel, men det er nok også ansvaret som far jeg er bekymret for.
Jeg tror heller ikke jeg ville sætte mig ned og sige til kæresten "skal vi ikke have et barn" nok også af frygt for ansvaret. Så det at det bare er kommet dumpende er nok mere en gave, for jeg tror også at jeg ville kunne ende uden børn hvis det var sådan at jeg skulle vente på optimale forhold.
Men uheldet måtte gerne være ude med en jeg havde kendt noget længere og derfor var mere sikker på.
Jeg vil jo gerne være en god far og jeg ved ikke om jeg har det i mig. Guderne skal vide at min egen far ikke ligefrem er et forbillede i den sammenhæng.
Skal være far

Min kæreste (nu mand) var selv i den situation, vi havde kendt hinanden i 5 måneder da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Vi boede 250 km fra hinanden og havde det super fedt sammen. Så fik jeg fortalt det og han var lige ved og skide i bukserne af skræk, men vi valgte at beholde det lille pus og gribe chancen. Den dag idag er vi totalt glade, da vi fik en skøn lille prinsesse, er sidenhen blevet gift og vores skønne prinsesse er 2 år. Ansvaret er stort uanset hvilken alder man har.
Hvis jeg var dig ville jeg se mere frem til og være far, og tro mig der er virkelig noget at se frem til :o)
Der er så megen glæde forud, uden tvivl :o)
Ender det med at i som forældre ikke kan sammen i hinandens selskab, jamen så vær lykkelig for at i har fået en rigtig lækker og skøn guldklump sammen. Ikke mange "nu om dage" har ikke noget med i bagagen (børn, hund, hus eller ekskone/mand) ved et evt nyt forhold, så du er ikke den første eller sidste i sådan en situation.
Men så galt håber vi alle ikke at det ender, tro på det bedste og giv det hele en chance og vær super glad for den gave du skal til og have :o)))
Væn dig til tanken, og pludselig er du forelsket i tanken om at blive forælder ligesom din kæreste nu er :o)Tag med til scanning og oplev din lille guldklump for første gang, det er stort :o)
Rigtig meget held og lykke , stort TILLYKKE 🙂[l]

- tillykke med graviditeten, farmand. Du skal ud og kigge på barnevogn. Meget længere kan den vist ikke være...😃[l]😃😃

- sådan kan det sagtens gøres med faderskaber. Hold nu op med at tænke så meget. Det er alligevel en postgang for sent 🙂

jo,at idag har man opfundet præventive midler ,så hvis man gerne vil være gravid bruger man ikke noget.Jeg går stærkt ud fra at I begge gerne vil have et barn allerede nu,så hvad er problemet? Hvis ikke I havde ønsket et barn nu,ville en af jer jo da have brugt noget,ikke sandt?

Altså du kan lige så godt vænne dig til tanken om, at du skal være far!!!
Du er 29 -og prævention er opfundet!
Jeg tror ikke man på noget tidspunkt er rigtig klar til børn - det er noget man bliver - noget der kommer...
Problematikken ligger i,at I kun har kendt hinanden i 4 mdr - forstår udemærket din bekymring herom. Men hvis du elsker hende - som du jo siger du gør, hvorfor så ikke holde fast i det? På den anden side, syntes jeg du bør tage en GOD snak med din kæreste, for du går jo og er bekymret. Hvis hun går og syntes det her er helt fantastisk, så må du fortælle hende hvad DU tænker om det hele.
Mht at din egen far ikke var dit store forbillede - du skal stole på dig selv - jeg tror helt sikkert du vil blive alletiders far!!🙂
Var jeg blevet gravid med en fyr jeg kun havde kendt i 4 mdr, ville jeg tage abort til overvejelse, selvom jeg faktisk er af samme holdning som dig mht abort!
Men snak med din kæreste!!! Held og lykke...

Nej, det er rigtig nok. Men hvis man så er så uheldig, at kondomet sprænger, så er der jo noget der hedder en fortrydelsespille, som man kan tage for, at undgå at blive gravid.
Jeg er bare så træt af alle de mennesker, som hele tiden bliver forbavsede over, at de er blevet gravide eller har gjort en gravid.
Seksualundervisning modtager man nu fra 4. klasse af, så det burde altså ikke være så svært, at vide hvad der gør, at man kan blive gravid og hvordan man undgår det.
Medmindre man trofast har taget sine p-piller, men de bare ikke har virket, så synes jeg ærlig talt, at man skal være godt dum for, at man kan sige, at det kom som en total overraskelse.