Hjælp jeg er "en fangst" M34

Jeg er i gang med karriereræset og har det rigtige hus, bil, hund, børn og det hele. Jeg har faktisk aldrig fået et nej når det kommer til at "score" piger - men jeg har ikke spurt alle jeg har mødt. Jeg er i et forhold der har varet 12 år men vi er vokset fra hinanden godt og grundigt og/eller vi har aldrig klikket 1000%. Problemet er: For et år siden døde en af mine gode venner - og det gav mig et chock. Man tænker jo over hvis det var en selv der skulle "af næste gang" bussen stopper. Nu har jeg så taget mit liv op til eftertanke med følgende sære oplevelser jeg pludselig har oplevet inden for kort tid:
a) Jeg var først til en fest hvor jeg pludselig så hvor mange skønne piger der findes i verden. Det var lidt af et chock, for jeg har lukket øjnene og hjernen i de sidste år. Men verden er jo åbenbart (heldigvis) fuld af søde piger.
b) En af mine andre venner oplevede "kærligheden" med en styrke jeg aldrig selv tror jeg har oplevet. Jeg har været forelsket jo, men slet ikke på det plan som han nu er. Hans sidste forhold var som mit nuværende.
c) Jeg var til en reception hvor værtinden efterfølgende fortæller mig at pigerne til receptionen havde talt vidt og bredt om hvilken god "fangst" jeg dog er. De har åbenbart været helt vilde men uden at jeg har opdaget en pind.
Så er det bare jeg sidder og tænker, hvad nu hvis jeg går glip af livet? Hvad nu hvis der er et liv jeg har glemt at leve p.g.a. normer og opdragelse etc. Bør jeg prøve at slippe mit inderste "jeg" løs. Det som jeg har fundet inden i den mand jeg har forsøgt at være. Hvad siger man til sin partner hvis man pludselig en dag vågner og ændrer sine planer/holdninger 180 grader?

Du skriver at du har børn. Så er det at jeg begynder at tænke, - hvor gamle, og hvad tror du at de vil sige hvis du en dag kommer og fortælle dem at du ikke gider mor mere.
En af de største fejlagtige opfattelser idag er tilsyneladende at det vigtigste i livet er at JEG har det sjovt, uanset omkostningerne. Hvad er det vi lærer vores børn når vi fortæller dem at fars og mors ægteskab ikke betyder noget mere fordi det ikke er sjovt længere..? Hvis vi alligevel betragter skilsmisse som en reel mulighed, hvorfor skal vi så absolut lyve overfor hinanden, verden og Gud, ved at blive gift "til døden os skiller"? Så burde man jo lave ægteskabsløfterne om til "til vi vil skilles igen fordi vi ikke gider hinanden mere".
Jeg ved godt at jeg tegner linjerne skarpt op, men jeg tror bare ikke på at det er en sund udvikling at vi smider ægtefæller væk som vi smider en cykel væk.
Ligesom cyklen skal et ægteskab vedligeholdes, smøres og af og til repareres. Nogle gange tager vi et voldsomt styrt, og det kræver måske endda en hovedreperation, men så er det det vi må gøre!
Hvis vi konstant vurderer markedet og ser efter en ny og bedre model, hvad får vi så nogensinde ud af det? Ud over en masse skilsmisser, bodelinger og børn der havner i midten med det korteste strå. Det er de samme børn der på grund af deres overlast eller forældres forsømmelser senere får svært ved at blive balancerede og få succes som mennesker.
Kærlighed er ikke et computerindkøb! Når vi rækker pengene over disken til en ny computer kommer der ALTID en ny og forbedret udgave ind af lagerdøren som ville have været et bedre køb.
Ægteskabet er ikke altid sjovt! Men det er IKKE en god grund til at bryde en familie!
Jeg tror at vi alt for ofte tænker med kortsigtet og kun på vores ego. Et lykkeligt liv består af en familie hvor både problemer og løsninger er bestandele. Det er ved at løse problemerne at ægteskabet for alvor finder styrken!
Forelskelsen alene er ikke god lim. Som ordet antyder kommer forelske forud for at elske. Men det kommer ikke af sig selv. Jeg tror gerne at du er en god fangst, men hvis du tror at nogen vil elske dig resten af livet uden at kæmpe for det, og sluge nogle ordentlige kameler undervejs, så er jeg bange for at du tager fejl.
Hvis jeg var dig ville jeg overveje at arbejde med din holdning. Tænk over hvordan du tænker på dit ægteskab, og spørg dig selv om det måske ikke er din indstilling der er det største problem. Hvis det er, er den gode nyhed at indstillinger kan stilles om. Det kræver dog at man "gider". Og så er vi jo tilbage ved om man er parat til at kæmpe, og vedligholde, eller om man bare smider ud og vil have noget nyt som en anden forkælet stakkels unge...
Sorry, jeg ved godt at det er hårde ord, men nogle gange føler jeg virkelig bare at vores generation er møgforkælet, og aldrig rigtigt har lært at værdien af at kæmpe for det. Og endnu værre er vores børn... ;)
Uanset vil jeg ønske dig held og lykke med din "kamp". Jeg håber dog at du finder dig til rette med en viden om at du er en god fangst, og at det måske kan motivere dig til at vise din kone og børn hvor god en fangst du i virkeligheden er, - eller er du kun god indtil at du er fanget...?

- Harbo

og du har ret og ret igen. Familien er jo det der har holdt mig på måtten lige indtil jeg blev skrækslagen ved tanken om at der måske gives en anden chance for at gøre det rigtigt. Jeg tror måske jeg skulle have valgt en Apple computer, men jeg vidste for lidt om mine behov dengang.

...Hvem ved, det kan være at softwaren fra en Apple computer kan installeres i DIN PC ;-) Måske den allerede ligger der, men mangler at blive aktiveret... Det er jo kun din PC der ved det, men du kan jo kæle for forkæle den, så er jeg sikker på, at du får det absolut bedste ud af den - til din egen fordel!!! ;o)
Held og lykke fra
Tulle :-)

Hej,
Ved at finde nyt udskyder du blot det uundgåelige.. JA, har man været sammen længe er gnisten ikke den samme, og personen kender du 1000 procent så alle andre piger virker mere spændende/interesante.. Men husk dog at hvis du finder en ny, tager tiden sine små men meget sikre bid ind på den nye kærlighed.. Alt bliver "gammelt" med tiden, og det er utroligt ærgeligt.. Men sådan er det,inden du udskyder smerten med en ny, så tænk på familien! Eller hey! FÅ EN ELSKERINDE! Hehe, ej ej, det mente jeg ikke.. Men nu er det hørt:D

Efter et ellers rigtig godt svar overhørte jeg en tanke om en elskerinde...
Til imorgen skal du skrive følgende 1000 gange på tavlen: "Elskerinder er en RIGTIG DÅRLIG IDE!!!".
;)
- Harbo

Det lyder lidt som om, du på et tidligt tidspunkt har nået det man kalder "Panikalderen". Du ved, der hvor midaldrende mænd opdager at tilværelsen keder dem, de trænger til bekræftigelse og forlader kone og børn til fordel for en yngre model...Det sjove er, at i mange af de tilfælde jeg har hørt om opdager manden efter en tid med den nye smukke, unge elskerinden at han savner familien, at de værdier han forlod er mere værd, end det han rendte efter. Og når han så forsøger, at gøre hoserne grønne hos eks-konen og familien så er der opstået så meget bitterhed og sorg, at det er uopretteligt.
Det er blot et skrækscenarie - for jeg ville aldrig opfordre nogen til at blive i et forhold, der er helt forfærdeligt. Men spørg dig selv. Keder du dig ikke bare? Trænger du ikke bare til at føle dig ung og udadvendt igen? Forestil dig at være ungkarl igen - med familien som sårede modstandere...Det er ikke helt rart, vel?
Inden du kaster dig ud i eventyret, så vil jeg opfordre dig til at tage en snak med din kone. Fortæl hende, hvordan du har det - og find ud af om i skal gøre noget ved det - eller om i skal søge andre græsgange hver især. Søg evt. noget hjælp, hvis i føler i trænger til nogen udefra, der skal guide jer lidt på vej.
Og hvad siger man til sin partner? Man siger: "Du, der er noget, jeg har gået og kæmpet med, som jeg synes vi skal snakke om..." Du sårer hende uden tvivl, men hvis tilværelsen er så kedsommelig, som du beskriver, har hun sikkert også følt det - eller har det måske på samme måde..?
Held og lykke med det. Jeg håber du træffer det rigtige valg....