Hjælp - jeg er så jaloux

Hejsa
Jeg er en pige på 20 år, og har været sammen med min kæreste på 26 år i snart 3 år..
Og jeg har et problem. Jeg er SÅ jaloux. Jeg har altid været lidt jaloux, men det er blevet værre.
Den vilde jalousi startede nok et halvt år efter vi fandt sammen, da jeg ved et tilfælde faldt over nøgenbilleder af hans x, som han lige havde slået op med, for at være sammen med mig. Jeg lod mærke til at billederne var modtaget ca 1 måned efter vi fandt sammen..
Men flere småting har gjort at jeg er blevet mere og mere jaloux. Og har tjekket hans telefon og mail flere gange om ugen i snart - hmm 1-1½ år (det skal dog siges at det er svundet lidt ud, og nu nøjes jeg bare med at spørge hvem han har snakket/skrevet med i løbet af dagen).
Men min jalouxi er stadig i perioder for meget for min kæreste - hvilket jo egentlig er forståeligt - og det er ofte skyld i vore skænderier 🙁
NOGLE gange når jeg vil spørge ham om hvem han skriver med, hvad de skriver om osv, og han svarer "ingen spændende", bliver jeg meget sur, irriteret og ked af det, og tror straks (i min lille hjerne) at han er utro. Hvad gør jeg i sådanne situationer, og hvordan kan jeg "overvinde" min jalousi???
Generalt er jeg er væk fra ham (på arbejde) har jeg det skidt. Føler trang til at snakke med ham hele tiden. Og hvis han ikke lige svarer , ringer jeg for at høre hvad han laver.
Håber på nogle synspunkter, og gerne delte meninger om hvad jeg kan gøre med mig selv?

Du har virkelig noget at arbejde med! I kan ikke basere et forhold på mistro mod ham... Og vælger du ikke at gøre noget ved det, vil det bare blive værre & værre! 😕
Og så husk lige, det er strængt forbudt at tjekke andres mails, post eller sms'er - det er private ting, også selvom at man bor sammen eller er gift... I yderste konsekvens, vil det kunne føre til straf for dig - hvis han bliver tilstrækkelig gal og bitter...

Ja, jeg ved sgu da godt det er ulovligt (hvormange kører ikke uden sele og over for rødt!!) og ja det er mig der er problemet, det er derfor jeg spørger om råd til hvad FANDEN jeg skal gøre for at stoppe det. Det har INGEN af jer formået at hjælpe mig med..🙁
Jeg har endelig taget mig sammen til at søge hjælp for at få sat en stopper for det..
Det er jo derfor jeg laver et indlæg. Kan i ikke se det? 😕
Jeg tror jeg har brug for folk som virkelig har forstand på parforhold, og som kan hjælpe mig med, hvad jeg kan gøre ved min mistro/bekymringer/jalousi. Evt nogle som selv har været jaloux eller en psykolog.. Men psykologer er dyre, og det har vi ikke råd til [:*(]

Og ud fra dit svar, så har du fået det!😉
Du skal starte med dig selv (og det har du jo gjort, ved at erkende at du har problemet).
Derefter vil jeg foreslå dig at være åben overfor problemet, dvs. at tage tyren ved hornene og tale med din kæreste om det... Et forhold skulle gerne bygge på tillid, hvis I/eller en ikke har tilliden til den anden, hvad har du så tilbage i et forhold? Den du har deler livet med, burde jo gerne være en af de mest fortrolige du har.
Hvis du er sikker på at han ikke har rent mel, så gå ham på klingen - man bør have respekt for hinanden! Hvis ikke at han har rent mel i posen, så må han overveje om han er ok med at skulle leve under dine krav, ligevel som at du skal leve under hans.
Men igen, at læse hans personlige ting hjælper intet, det gør det kun værre for dig selv - mange gange går hjernen i selvsving, og derved tolker man let tingene forkert, fordi man er opsat på at finde netop ét bestemt svar!
Håber at du nu synes jeg er liiiiidt mindre idiot!🙂

Sødeste Dori , som jeg skrev du er så ung - livet er fuld af uforusete handlinger ,- og STÆRKE følelser - kærlighedens veje er uransagelige , var der engang en der sagde til mig -- Jeg forstår din jalouxi og den er alvorlig ikke mindst for dit parforhold men så sandelig også for dig selv ,- jalouxi er en farlig sygdom ,når den tager magten over en !og som jeg læser dit indlæg er det , det der sker for dig ,- Jeg kender og har prøvet jalouxi på egen krop både som den forurettede og senere som den jaloux ,- min jalouxi gav anledning til blanede føleser og jeg nåede hele registret igennem ,inden det gik op for mig at jeg skulle give slip for ellers havde jeg mistet min mand gennem snart 12 år - han var ikke utro med en anden kvinde --- nææ han var utro med alkohol og jeg strittede imod med arme og ben hver gang min gemal lige skulle ha en fyraftens øl med gutterne -- det er ikke det samme som du oplever ,men der kan drages ligheder - hvordan har din opvækst feks. været❓kender du til jalouxi hjemmefra❓det du kunne gøre er at opsøge en par terapeut og via den vej få vejledning både sammen og hver for sig -- det virker --jeg ved det af egen erfaring.... håber du får held til at komme ud af din jalouxi for den kvæler din energi og dit parforhold --og måske også dine / jeres venner på sigt ...knuzzz Ribena [l]

Var ikke min mening at hentyde nogle som helst grimme ord. Følte bare at de ting jeg allerede vidste blev gentaget, men jeg har jo brug for råd til at komme over det.
Har snakket med kæresten om det, han ved jo godt jeg roder i ny og næ..

Tak ribena. Ja kan godt se nogle ligheder..
Og ja der er jalousi (eller lign) fra min barndom. Min far passede meget på mig, og holdt gerne øje med mig. Da jeg fik min første kæreste som 15-årig, rodede han (far) endda i min tlf, læste med på msn messenger, hvis han kunne komme til det, når jeg sad og skrev med andre og hver dag når jeg kom hjem forhørte mig om hvad jeg havde lavet i løbet af dagen, hvem jeg havde tilbragt tid sammen med osv.. Og det er jo præcis det jeg gør imod min kæreste nu [:*(]
Det skal dog lige siges at det er ikke så slemt lige nu, som det var for ½ til 1 års tid siden. Så lidt må jeg da have forbedret mig 🙂
Problemet med terapeuter/psykologer er at de koster penge, og vores økonomi er meget stram.. Men vil da prøve at lede efter en 🙂

For først da tager man alvorligt fat, og kæmper imod... 😉
Tag tyren ved hornene - så skal det nok lykkedes!🙂
Ps. ved jeg godt, men du virkede noget knotten i svaret - og ja, jeg kan være provokerende, men det er mange gange nødvendigt for at folk i gang... HeHe...

Hej Dory🙂
Først vil jeg sige til dig, at din reaktion er meget naturlig.Du fandt nogle billeder, og derved har utrygheden også en kilde. Det virker som om du har været i en bearbejdsningsprocess, og at du er ved at være klar til at give slip på de sidste rester af tanker, der spænder ben for et godt liv sammen.
Der er forskel på jalousi. Der er den form for jalousi, som kommer uden nogen ydre årsag, men som en generel mistillid til andre mennesker og så er der der reaktioner, som kommer af en årsag.
Du nævner, at du altid har været lidt jaloux, men efter hvad jeg kan regne mig frem til, så var du omkring 17 - 18 år inden du fandt billederne. Mange helt unge mennesker har lidt jalousi inde i billedet. Vi har ingen erfaringer i, hvad parforhold og samliv går ud på, og det skal vi først igang med at lære. I den alder tror vi ofte at parforhold handler om at smelte sammen i en symbiose, men det finder vi ud af senere i livet at det ikke gør. Så heller ikke her ser jeg, at du adskiller dig fra andre på den alder. hvordan skulle du vide noget der kommer med livserfaring og selvindsigt, når du kun var 17-18 år. Det ville være et urimeligt krav at stille til dig.
Nu er både du og din kæreste blevet 2-3 år ældre, og I har også ændret jer. Du mærker nu, at det nytter ikke noget at du tjekker ham. Det får du det ikke bedre af. Tværtimod holder det dig fast i et mønster, som ikke gavner dig på nogen måder. Det ødelægger alt for mange dage for dig.
Du har ledt grundigt efter tegn de sidste par år, som kunne afsløre din kæreste. Du fandt ikke nogen, og jeg er sikker på, at hvis der havde været noget at finde, så havde du nok også fundet det, tror du ikke?
Vi har ingen garantier for at vores partner ikke forlader os. Min mand kan også forlade mig imorgen. Men det gør livet så trist, når vi bekymrer os om noget, der slet ikke er sket endnu. Vi kan jo ikke handle på det. For det er jo ikke engang sket endnu.
Jeg synes du skal sige til din kæreste, at du fra idag har besluttet at arbejde på tillid til, at alt er som det skal være.
Du skal være ærlig overfor din kæreste og fortælle hvordan du har det. Og ikke som en kritik af ham. Det handler jo i bund og grund om, at du kommer i kontakt med angsten for at miste ham. Når han siger til dig, at han ikke taler med nogen spændende, så er det nok nærmere fordi han føler, at det er det du gerne vil høre. Han tror det hjælper dig, at berolige dig ved at sige sådan. Istedet for at holde de sande følelserne skjulte, som så viser sig som vrede, så sig til ham hvad du har brug for. Har du brug for han holder om dig - har du brug for at han giver dig opmærksomhed - bare sig hvad du føler i øjeblikket, for det skaber også nærhed og følelsen af samhørighed, når vi kan vise noget af os selv.

Nu er tiden kommet til at du giver slip på tankerne🙂Og vejen dertil er, at du forstår, at du ikke er et skidt menneske. Du er på egen hånd kommet så vidt, st du ikke tjekker ham mere, og det er godt gået af dig😉 Det sidste stykke kan du også klare. Det er jeg helt sikker på:-)
Mange hilsner fra
Solveig

Det lyder bekendt, men fatter heller ikke folk ikke når de går ind til et forhold fjerner sådanne ting ligesom de kvinder der har adskillige datingprofiler og stadig står som single måneder efter man har indledt et forhold.

jeg har det præcis på samme måde som dig virkelig, det er så uendelig hårdt. Man er ved at eksplodere inden i, tankerne kører rundt i ens hovede, man vil være sammen med ham hele tiden....... Hver gang min kæreste skal til fest eller noget græder jeg helt vildt og er så nervøs at jeg kan sidde og ryste.. Jeg er selv 20 år og har haft min kæreste i snart 4 år. Og jeg er så jaloux, og min kæreste synes det er så træls. Men han er selv så jaloux det er helt vildt. Jeg synes du skal sætte dig ned med ham, sige: "Skat? det brænder inden i mig, jeg er så jaloux. Og fortælle ham hvordan du har det for jeg forstår dig så godt, jalousi er det mest smerte fulde i verden🙁jeg håber virkelig at det forsvinder, jeg synes det er så synd for dig. For jeg ved præcis hvordan du har det. Hvis du vil skrive om det kan du svarer på dette her. Knus Julie