Hjælp - kæresten er kold som is!

Hej, jeg er 37 år gammel og nybagt mor til en dejlig dreng på 4 uger. Det er ikke problemet - problemet er barnets far, som ikke ønskede familieforøgelsen. Vi bor sammen på et nedlagt landbrug, og kæresten har 2 børn fra et tidligere forhold - drengen er min første.
Det er ikke det, at min kæreste ikke er glad for drengen, han er bare ikke glad for mig.
De sidste 4 dage han er kommet hjem fra arbejde har han ikke sagt andet end goddag og ræk mig saltet til mig.
Mens jeg var gravid udviklede min kæreste en forkærlighed for at gå i byen, til meget tidligt altså og hver gang har han haft en ny SMS-veninde "med hjem" - ikke at jeg tror at han har været utro - det er han nok for klog til, men noget har der været med de veninder - nu er han kommet i tanke om at han vil til at gå i byen - "måske ikke hver weekend" som han siger og denne weekend har han tænkt sig at tage til et hal-bal, hvor han ikke kender nogen - bare for at komme ud og møde nye mennesker! (jeg er jo stavnsbundet af drengen) og han vil ikke sidde hjemme og spilde lørdag aften på at se at jeg ammer! Det høre med til historien at min kæreste arbejder meget, vi er ved at renovere hus, han spiller håndbold, golf o.s.v. så vi ser ham ikke ret meget i forvejen! Jeg har ikke meget hjælp i det daglige, passer drengen, laver mad, holder hus, fylder på stokerfyret og prøver at få dagligdagen til at køre - kæresten kommer bare hjem, spiser hvis det passer ham og kører igen hvis det passer ham!
Han siger at jeg har ødelagt hans liv, fordi jeg valgte at få et barn, og at når jeg kunne tage det valg, så kan han også vælge at opføre sig som han gør.
Jeg er ret sikker på at han trods alt vil blive ked af det hvis vi vælger at flytte og at alt nok skal blive godt igen, i det mindste for en tid, men hvor meget mere skal jeg finde mig i?

"Han siger at jeg har ødelagt hans liv, fordi jeg valgte at få et barn, og at når jeg kunne tage det valg, så kan han også vælge at opføre sig som han gør".
Ovenstående citat siger alt ... Du skal absolut ikke finde dig i mere.. Hvadenten han kan lide det eller ej så er det også hans søn og han skal derfor være sammen med dig og sin søn og ikke gå i byen og møde nye piger.. Han er ikke værd at holde fast i.. Sådan siger man da ikke til sin kæreste og da slet ikke når hun lige har født hans søn !!

Du skal ikke finde dig i noget som helst...!! Hvis han kan ligge med dig så må han også være med til at tage det ansvar der nu er et lille barn. Min oprigtige mening er at du ville være bedre tjent uden ham, du har jo ingen hjælp i ham i forvejen, så kan du ligeså godt bo for dig selv sammen med din lille søn. Du er ikke til meget gavn overfor din søn hvis du går og er nedtrykt hele tiden.
Og hans SMS-Veninder er der ingen grund til at skrive med, hvis det er dig han vil have.
Så kære lillemor, du må videre og det er i en fart.
Nette21

Uha, han er vred og føler sig fanget. Nu demonstrerer han ved at gå i byen og være barnlig. Hvad med at få hjælp áf jeres forældre eller andre såkaldt voksne mennesker. I kan jo ikke pine hinanden på den måde. Hvad med at snakke ud med ham og fortælle, at du er ked at han er ked af det. Han trænger til trøst og det gør du også.
Knus

Pak dine ting og ja flyt hvis det er nødvendigt, men ellers så han hvertfald kan se du har fået nok..

Når han på forhånd meldte ud, at han IKKe ønskede familieforøgelsen, skulle du jo ha' sluttet forholden INDEN du blev gravid.
For mig ser det ud som om han bare er brugt som donor og ingen ret har til at melde fra på forhånd.
Nu sidder du i suppen og må spise derefter..
Måske lidt hårdt og kontant skrevet, men hvor er lige hensynet til din kærestes valg omkring børn?

Sikke dog en drengerøv (ja undskyld) du har fundet dig, han er hverken moden eller ansvarsfuld nok til at være far for sit barn eller mand for dig -
For mig at se, har han klart meldt ud, at han IKKE vil det her med familie og det tyder på, at han er igang med at fryse dig væk derfra, men er ikke mand nok til at turde sige, det han nok mener, nemlig at du skal flytte, ja sådan virker dit indlæg som du beskriver hans meget stride opførsel -
Jeg har ondt af dig, du er lige blevet mor, og har ingen støtte eller kærlighed fra fyren, det har du ikke fortjent, heller ikke dit barn -
Ved godt at du er hængt op med alt der følger med, når man lige har født, og så for første gang, det kan være enormt svært, at overskue noget som helst,ud over de mest elementære ting, som amning, bleskift, at få lidt søvn, og så hus og madlavning -
Når du så hver dag bliver frygtelig ked af det fordi han udøver psykisk krig mod dig, så kan jeg godt se, at du ikke kan have megen energi tilbage -
Men alligevel er du nød til at se tingene i øjnene, for dig selv og for dit lille barn skyld
må du tage nogle beslutninger for fremtiden -
Er det DET liv du ønsker at leve fremover ?
Er det sådan en far, du ønsker dit barn skal vokse op med -
Skal du leve uden kærlighed og omsorg fra den du burde være tættest på ?
Har du en god veninde, så tal med hende, for det hjælper at få en anden, der kender en, til at se tingene udefra -
Og det hjælper at man selv får formuleret tankerne, ofte skal man høre sig selv sige tingene højt, før man egentlig HØRE dem, og tit finder man svaret i selv samme nu, man udtaler sig om sine tanker og følelser -
De færreste mennesker udholder at leve i en stille krigszone oog det går mere og mere ud over din sjælefred -
Har du fortjent det, syntes du ?
Min mening er : Det har ingen fortjent, heller ikke du, men du er den, der må tage nogle beslutninger og handle ud fra dem, og jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det -
:-) og knuz fra
guller

Jeg kender en vattet person der minder utrolig meget om ham, og
han har også et Stokerfyr og bor på en nedlagt firelænget gård på
Fyn. Desuden har han også to børn fra to forskellige forhold, det
ene mere overfladisk end det andet.
Hvis han ikke ville have børn, så var han blevet steriliseret
for mange år siden. Det behøvede han end ikke fortælle
dig, men bare lade som ingenting. Den fremgangsmåde
havde jeg valgt.
Desuden undre jeg mig ærlig talt, at du får børn med
en mand. Der i forvejen har to børn, og som ikke ønsker
flere børn.
Det kunne tyde på at nogle kvinder mangler lidt intelligens, for
børn skal være ønsket og elsket af begge forældre. Ellers går
det aldrig godt.

Hvad er det for en dårlig kommentarer ??
Altså, hvis de ER kærester er det vel også hans ansvar, ellers må han jo bruge kondom? Og historien melder ikke noget om at han ikke har vidst hun ikke tog p-piller...
Så hvis han følte sig "snydt" mht at hun måske ikke tog p-piller som han troede, så havde han vel smidt hende ud da det kom frem hun var gravid.
Samt, det ikke lyder til at han er en god far for sine i forevejen to børn.
Han er egoist og totalt bange for at blive voksen...

Jeg syntes du skal tage ansvaret for den beslutning du har taget. Hvis du mener han behandler dig dårligt og ikke tager hensyn, så kan der jo spørges om du har behandlet ham ordentligt og taget hensyn? Du vil gerne ha' et barn -og det kan jeg sagtens forstå, men når faren ikke er interesseret, så bliver det dit projekt, nu hænger han så på børnepengene i en 18 år og det kan han jo sagtens mene er rigeligt.
Jeg er selv i den situation at min far aldrig har ønsket børn, desværre nåede han at få 3 før han blev opereret. Fordi han var en uvillig forælder var han også en ualmendelig dårlig en af slagsen og ærlig talt har jeg ingen kontakt med ham, det er der kun 1 af os der har.
Mit råd til dig er at tage konsekvenserne af dit valg og flyt, vær en god forælder for dit barn og opfordre barnets far til at deltage så meget han nu ønsker, for barnets skyld, ikke for din.
Venligst
Helene

Undskyld mig ... men hvis han har sagt at du har ødelagt hans liv ved at få et barn,- hvad mere er der så tilbage ... hvor meget mere vil du finde dig i .....??
Se at komme væk .... og få en ordning med den lille og faderen ... hvis han altså vil ....

og smid ham af h...... til!!!
(ment på en pæn måde - skrevet på en grim måde)
Selvfølgelig ligger der mere bag historien, så det er jo ikke os, her på debatten, som skal dømme hverken ham eller dig. Men udfra hvad du skriver, så mener jeg bestemt at du som 37 årig, burde kunne se at noget er helt galt.
Held og lykke med din lille søn og et STOR tilykke med ham ;-)

Flyt hjem til din forældre, veninde etc. i en kort periode, og lad ham tænke over om det er det han vil - altså være alene.

Ja, det må være underligt at få 2 børn og så er de ikke engang tvillinger.
Den lille kræver det som er et lille barn forundt - sin mors uforbeholdne kærlighed.
Men den store kræver noget umenneskeligt af dig med sin barnlige opførsel, både fysiske og psykiske, men da det var sjovt under dynen og du kunne tilfredsstille hans behov da var du god nok.
Du er bedre tjent med at bo alene med din lille dreng.

Hej,
Tillykke med ungen, jeg håber at du giver dig til til at nyde den.
Men må undertiden gøre valg, som du altså her har gjort. Og hvis en kvinde gør et valg, så må interesant hendes fyr eller mand ifølge debatten her være klar til at stå til ansvar og tage konsekvenden.
Dette hedder ligestilling, når ansvaret (fortsat) overdrages til manden. Patriarkatet med mandens (ene)ansvarlever i bedste velgående, faktisk forstærket efter 'kvindefrigørelsen'.
Bortset fra dette, og de traditionelle råd med "skrid fra ham", så forekommer det mig at der er en klog pige, som foreslår dig at tage en ferie et sted, for at dim man kan komme sig lidt og blive lidt afklaret. Det er måske en god ide, hvis du serverer det neutralt og ikke som en reaktion på hans reaktioner.
Men man kan jo ikke komme uden om at "du har lavet et barn på ham!" - undskyld
f
paprik@sol.dk

du flyttede fra ham?
Du er jo i forvejen enlig mor!!!
Fortæl ham det og se hvad han siger! Hvis ikke han reagerer, eller i det mindste udtrykker ønske om at ændre på tingene, så ved du hvad du skal gøre...

Nej, jeg har ikke snydt ham, graviditeten var en smutter og selvom man har indstillet sig på at man ikke skal have børn, er det mere end bare svært at få det fjernet når man så er gravid.
Det kunne jeg bare ikke!

af barn nr. 3 så skulle man måske have ladet sig steriliserer efter nr. 2 - (sådan en klaphat) Har du bedt ham præcist forklare dig, hvad det er i hans liv der er ødelagt af en dejlig dreng?
Hjertelig tillykke med din søn.
Nu kan jeg se, ud af det du skriver, hvornår protesterne mod familieforøgelsen er indtruffet, men forskellige ting i din formuleringer siger mig, det er noget, der er erklæret efter du er blevet gravid og det er vel lidt sent. Havde han virkelig forestillet sig, at han skulle undgå flere børn, ved at presse dig til abort? Tager jeg fuldstændig fejl i det her, må du endelig sige til.
Med hensyn til at opføre sig som "Peter 4 år" der ikke får/har fået sin vilje, så kan du jo spørge ham hvor meget indhold det giver hans "ødelagte liv". Den største ødelæggelse er vel det han selv fortager sig. Vor Herrebevares og det er en voksen mand. Jeg antager han er jævnaldrende med dig og så kan han rende og være totalt til grin mellem teenage-tøser, som alligevel synes han er meget for gammel og dermed klam.
Jeg tror ikke på han synes det her er sjovt, men han kan ikke kommme ud af det igen. Havde han forestillet sig at kører den her linie resten af sine dage? Det er han jo nødt til, sådan som han har fået stillet sig an. Din søn er jo kommet for at blive, det er hans attitude forhåbentlig ikke, msn som sagt er du nok nødt til at hjælpe ham ud af det. Giv ham nogle åbninger, så han har en undskyldning for at standse det her, uden at tabe ansigt. Han er jo bare igang med at straffe dig. Jeg ved ikke hvad han tror du lærer af det - ud over at indse han er en idiot - og han kan nok heller ikke forklare det selv.
Med hensyn til hvad du skal og ikke skal finde dig i, så er den grænse for længe siden passeret, men du er der jo endnu. Det er vel fordi du satser på at redde stumperne i land.
Uanset hvad du vælger så tror jeg aldrig du vil tilgive ham det her. Bliver i sammen vil du som 75-årig rive ham i næsen, han sagde hans liv var ødelagt, da jeres søn blev født.
Det er noget rigtig skidt.
Men en hel anden ting; hvordan behandlede han dig inden børn kom på tale? Har du slet ikke set nogle af de egenskaber før, som nu vises frem?

Måske du skulle overveje om en mand der reagere så umodent, er egnet som far til dit barn, i det hele taget ..........
Prøv at læse det du selv har skrevet som om det var en veninde/ven og tænk over hvad du ville svare dem. Det giver vist lidt sig selv - ik.
Men det gør jo ikke din situation nemmere....
Varme tanker til dig
1-2-3

- hvis ikke andre gør. Nok har vi fri abort, men den har på en eller anden måde aldrig rigtig omfattet mig. Jeg kunne bare (heller) ikke.

Er du økonomisk afhængig af ham?
Hvis du vælger at tage dit gode tøj og gå har du krav på en ekstraordinær barselsydelse fra ham på nuværende tidspunkt, men jeg er ikke helt sikker på reglerne og størrelsen. Tal med en familievejleder i din kommune om det. De kan også hjælpe dig med at lægge et budget og skal informere dig om alle de økonomiske muligheder du har.
Bare lige nævnt i tilfælde af det er den beslutning du vælger.

gør der ikke? For det kan du da ikke se. Jeg kan da ikke.

Når du dyrker sex, så er der altid en risiko for graviditet,
hvis en af parterne ikke er steriliseret. Desuden ses det
en sjælden gang at steriliserede kvinder bliver gravide.