Hjælp mig.... Sig din mening
Hey alle...
Har skrevet dette læserbrev om fornuftsægteskaber som skal afleveres d 1 oktober... Det er første gang jeg har skrevet et læserbrev,så ved ikk om det fint lavet, så fortæl hvad i synes om dette læserbrev og fortæl hvad jeg evt. kan lave bedre...
Tak for hjælpen....
Kærlighed…. HOT or NOT?
Nu til dags har vi alle så travlt med at komme højere op af karriere stigen og popularitets skalaen at vi helt glemmer vores eget behov. Hvorfor er ægte kærlighed, den kærlighed som giver os sommerfugle i maven, den kærlighed hvor vi ikke kan leve uden ens udkårne, pludseligt ikke vigtig mere? Burde vi ikke alle stoppe op og tænke os om. Er materielle goder nu blevet bedre end at lytte til sit hjerte. Nej siger nogen, men mange andre mere går op i at ens mand skal have det perfekte udseende, det perfekte job, den perfekte løn, den perfekte bil osv. Personlighed spiller ikke en rolle mere. “Fornuftsægteskaber er ikke netop et ord, morderne mennesker sætter i forbindelse med sig selv. Det har vel nærmest en tragisk klang i vores ører. Noget, de var tvunget til i fortiden, og som vi er slubbet for. Eller er vi?” Nej det er vi ikke. Vi render alle rundt som forvirrede robotter, og når vi kommer i 30’erne går det pludselig op for en at vi mangler noget. En at dele livet med. Men heller ikke her lytter vi til vores hjerte men til vores fornuft. Vi tager den første der kommer forbi som lige akkurat opfylder de kriterier vi har opstillet. Eventuelle fejl ved den “udkårne” ser vi igennem fingre med.
Er teenager drømmen om Kærlighed ved første blik forsvundet? Nej. Vi håber alle at den vil dukke op efterhånden som tiden går. Men hvad sker der så når vi ikke kan finde den? Vi går i panik og prøver at vise vores omgangskreds at vi er det perfekte par. Og når de ikke tror på dette mere, hvordan kan vi så selv tro på det? Når dette ikke kan holdes ud længere, bliver vi skilt. Er kærlighed ikke nok mere? Er penge, magt og status nu bedre end de menneskelige værdier? Et godt liv er nødvendigvis ikke afhængig af ens levestandard men af indholdet i ens liv. Er det hvad vi vil vise vores børn. “Ikke lytte til dig selv og dit hjerte” er snart et hverdags motto for almindelige danskere. Hvordan kan vi stoppe denne tendens eller epidemi om man vil? Skal vi blive ved med at leve bag denne facade af ting som kun dækker et kunstigt behov…
Hvordan kan vi føre ægte kærlighed tilbage? Hvornår turde vi lytte til os selv og tro på hvad hjertet fortæller er rigtigt igen? Man kan sammenligne fornuftsægteskaber med tvangsægteskaber, den eneste forskel er at det er forskellige ting der tvinger os til at blive gift. Ved fornuftsægteskaber er det ens behov for penge, magt og status, der tvinger os til at blive gift. Ved tvangsægteskaber er det som regel slægtninge, der tvinger en men begge ægteskaber er forårsaget af tvang.
Eller er kærlighed blevet NOT for altid….????
Har skrevet dette læserbrev om fornuftsægteskaber som skal afleveres d 1 oktober... Det er første gang jeg har skrevet et læserbrev,så ved ikk om det fint lavet, så fortæl hvad i synes om dette læserbrev og fortæl hvad jeg evt. kan lave bedre...
Tak for hjælpen....
Kærlighed…. HOT or NOT?
Nu til dags har vi alle så travlt med at komme højere op af karriere stigen og popularitets skalaen at vi helt glemmer vores eget behov. Hvorfor er ægte kærlighed, den kærlighed som giver os sommerfugle i maven, den kærlighed hvor vi ikke kan leve uden ens udkårne, pludseligt ikke vigtig mere? Burde vi ikke alle stoppe op og tænke os om. Er materielle goder nu blevet bedre end at lytte til sit hjerte. Nej siger nogen, men mange andre mere går op i at ens mand skal have det perfekte udseende, det perfekte job, den perfekte løn, den perfekte bil osv. Personlighed spiller ikke en rolle mere. “Fornuftsægteskaber er ikke netop et ord, morderne mennesker sætter i forbindelse med sig selv. Det har vel nærmest en tragisk klang i vores ører. Noget, de var tvunget til i fortiden, og som vi er slubbet for. Eller er vi?” Nej det er vi ikke. Vi render alle rundt som forvirrede robotter, og når vi kommer i 30’erne går det pludselig op for en at vi mangler noget. En at dele livet med. Men heller ikke her lytter vi til vores hjerte men til vores fornuft. Vi tager den første der kommer forbi som lige akkurat opfylder de kriterier vi har opstillet. Eventuelle fejl ved den “udkårne” ser vi igennem fingre med.
Er teenager drømmen om Kærlighed ved første blik forsvundet? Nej. Vi håber alle at den vil dukke op efterhånden som tiden går. Men hvad sker der så når vi ikke kan finde den? Vi går i panik og prøver at vise vores omgangskreds at vi er det perfekte par. Og når de ikke tror på dette mere, hvordan kan vi så selv tro på det? Når dette ikke kan holdes ud længere, bliver vi skilt. Er kærlighed ikke nok mere? Er penge, magt og status nu bedre end de menneskelige værdier? Et godt liv er nødvendigvis ikke afhængig af ens levestandard men af indholdet i ens liv. Er det hvad vi vil vise vores børn. “Ikke lytte til dig selv og dit hjerte” er snart et hverdags motto for almindelige danskere. Hvordan kan vi stoppe denne tendens eller epidemi om man vil? Skal vi blive ved med at leve bag denne facade af ting som kun dækker et kunstigt behov…
Hvordan kan vi føre ægte kærlighed tilbage? Hvornår turde vi lytte til os selv og tro på hvad hjertet fortæller er rigtigt igen? Man kan sammenligne fornuftsægteskaber med tvangsægteskaber, den eneste forskel er at det er forskellige ting der tvinger os til at blive gift. Ved fornuftsægteskaber er det ens behov for penge, magt og status, der tvinger os til at blive gift. Ved tvangsægteskaber er det som regel slægtninge, der tvinger en men begge ægteskaber er forårsaget af tvang.
Eller er kærlighed blevet NOT for altid….????