Hjælp - skal jeg være ærlig eller ej

Ganske kort om situationen. Jeg er fraskilt for 2 år siden og fandt for 9 mdr siden en sød pige og vi skal til at flytte sammen. Jeg har 2 drenge på 4 og 6 og min kæreste har lidt problemer med at acceptere dem (hun vil helst have mig for sig selv) men det går bedre. Jeg er 35 og hun er 27. Den store udfordring er at hun nu påtænker endnu en længeregående uddannelse (3 år) i en anden by (ville ev. kunne køre frem og tilbage)Hun har en universitetsuddanelse i forvejen. Der hvor jeg er i livet er jeg ikke interesseret i en partner som studerer i en anden by og jeg vil ikke kunne leve med dette. Jeg elsker hende utrolig meget og vil gerne have at hun er en del af min fremtid, samtidig vil jeg ikke stå i vejen for hendes ønsker. Skal jeg være ærlig overfor hende, eller opmuntre hende til uddannelsen, eller håbe på at hun selv "springer fra" ??
Hilsen den forvirede

Du har jo skrevet det meget godt hvis hende det og lad hende selv svarer på det, nogen gange skal man få tingene på plads inden det bliver for besværligt.

Du kan ikke leve med det; spørgsmålet er jo så meget enkelt: Kan hun leve UDEN den uddannelse..
Hvad er der iøvrigt galt med at hun studerer i en anden by. Man kan jo relativt nemt komme frem og tilbage... jeg bor f.eks i København men jobber i Vordingborg... Det er da ikke noget problem....😕

Du må vrimle i 10 år yngre kvinder og have nemt ved at blive forelsket og få piger til at elske dig siden du overhovedet overvejer at droppe et forhold, fordi pigen ikke lige gider stå til rådighed for dine behov. Hvad fanden er problemet med at hun vil studere igen?
Er du sammen med hende, fordi hun skal være rengøringskone og børnepasser og så står det i vejen for dine planer at hun ikke vil det samme som dig?
Jeg vil da opfordre hende til at gøre hvad hun vil og ellers håbe det bedste. Forhold dør, når man står i vejen for hinandens ambitioner.

Det er ikke afstanden der er problemet. Hun har en lang uddannelse og skulle egentlig ind på arbejdsmarkedet og bruge denne. Der går 4-5 år før hun er klar til at stifte familie (hun ønsker også børn) til den tid er mener jeg at jeg er for gammel til at stifte familie igen.

Du spørger om du skal være ærlig...
Ja, det synes jeg du skal.
Forklar hende stille og roligt over en middag, hvad du tænker om at hun vil tage endnu en uddannelse - og så i en anden by.
Jeg kan faktisk godt forstå dig, for i må stå på hvert sit punkt i jeres liv. - men det vidste du vel...Undrer mig lidt over at i ikke har snakket om dette noget før. For det lyder på dig, som om det er kommet bag på dig.
Så synes du skal fortælle hvad du tænker, og så må du reviderer om jeres forhold kan holde til det. Måske hun kan se det fra din side også. Ellers må du jo acceptere hendes valg eller finde en ligesom dig selv - med børn og som gerne vil slå sig ned.
Mvh Mette

Tak for dit svar..
Jo vi har snakket om at vi er på lidt forskellige punkter i vores liv - men at vi godt kan finde et punkt et eller andet sted i mellem. Det med uddannelsen har vi ikke drøftet. Jeg er faktisk lidt bange for at hun kunne finde på at droppe den pga mig hvilket jeg ikke vil være skyld i. Men jeg vil også gerne slå mig ned så det...
Tror jeg finder den rigtige anledning til at tage snakken med hende.
Endnu en gang tak for svaret

Man kan altså godt studere og få børn samtidig. Der er flere i min omgangskreds der har planlagt det sådan at de fik deres barn nummer 1, og nogle af dem, barn nummer 2 mens den ene eller begge var studerende. Studiet giver mulighed for at disponere sin dag så der er mere tid til at være sammen med barnet i de spændende første måneder. Og så er der vist noget med dobbeltklip på SU'en så man får flere penge (kender ikke SU reglerne, så det må du ikke hænge mig op på) Men alt i alt, så er min anbefaling at du skal støtte din kæreste i hendes studie, som på sigt vil komme jer begge til gode, og samtidig gøre hende klart at du ikke ønsker at vente til hun er færdig med sit studie med at få børn med hende, og så undersøg lige hvilke muligheder der er mht. børn, su, orlog, dobbeltklip osv.

Hun acceptere dine børn fra et tidligere forhold, på trods af at det sikkert kræver meget af hende, så må du også acceptere de "fejl" du syntes hun har. 😉
Man må gi, for at få, og hvis du virkelig elsker hende og alt det jazz, så står du ikke i vejen for hendes lykke. 🙂
Go fornøjelse, kig nu udover egen næsetip. 🙂

øh hvordan kan du samtidigt mene at 'der hvor jeg er i livet' og 'vil gerne have at hun er en del af min fremtid ..blablabla...'
På mig virker du som en, der kun elsker dig selv - eller måske beskytter dig selv helt utrolig meget, - jeg håber for hende at du springer fra, for dine krav kan vist ingen leve op til.
Tag hellere at komme lidt længere i dit liv, inden du binder dig igen. Det er vel i grunden det dine krav er udtryk for, at du absolut vil finde en undskyldning for ikke at binde dig!
Mit indlæg ser lidt skrapt ud, men det er venligt ment og bygger på dyrekøbte erfaringer!🙂

Jeg synes at, du skal respektere hendes valg om at gå videre med uddannelse da det vil være til gavn for jer begge på sigt.
Jeg opfatter dig som temmelig kontrollerende altså som om at, du vil bestemme over hende håber jeg tager fejl.Der skulle gerne være plads til begge parter.
Mit bedste råd er at I sætter jer ned sammen og tager en lang snak om forventninger til jeres videre samliv og få en ordentlig afklaring herpå..
Held og Lykke.