Hjælp til forståelse af filosofisk tekst (ca. 25 linjer)

Jeg forstår ikke linje 1-25 i denne tekst:
http://books.google.dk/books?id=ybDsQquc3W4C&pg=PA37&lpg=PA37&dq=det+er+en+gammel+filosofisk+tanke,+der+fors%C3%B8ger+at+vise,+at+rationel+handling&source=bl&ots=ZUQu30KKVi&sig=DZl4Qw_E8a2bepAuQdyDu8rWQSo&hl=da&ei=M5jcS7f3DYX6Oc2e1L8H&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CAkQ6AEwAQ#v=onepage&q=det%20er%20en%20gammel%20filosofisk%20tanke%2C%20der%20fors%C3%B8ger%20at%20vise%2C%20at%20rationel%20handling&f=false
En der kan hjælpe? Please!

En ganske interessant tekst om fornuften og etik.
Det som teksten bl.a. handler om er fornuften og den rationelle tænkning.
Den siger at fornuften er universel og dermed vil den være den samme for dig som den vil være for mig. Den er ikke relativ og kan ikke fortolkes på andre måder - der er kun en sandhed og en rigtig ting at gøre, at følge fornuften.
Du kan næsten sammenligne det med matematik. 2+2 er 4, selv et ikke jordisk væsen vil forstå denne sammenlægning af værdier. Derfor kalder man nogle gange matematik for et universelt sprog som alle kan forstå.
Du skal se fornuften som det RIGTIGE og KORREKTE. Nogle filosoffer mener at fornuften og det at tænke er den vi bør bruge til at opfatte verdenen omkring os og forstå den. Vi bør ikke bruge sanserne som er relative og ændrer sig, f.eks. vil en sumpe smage anderledes hvis du er forkølet end hvis du ikke var.
Fornuften er dermed objektiv, men hvordan kan det relateres til etik?
Jo, etikken skal baseres på fornuften og det er med rod i den at vi kan foretage etisk korrekte valg. Så som at dømme et menneske eller andet.
Arhh... nu har jeg vist rodet ud i lidt for meget😉
Angående Immanuel Kant så er det ham der er berømt for det kategoriske imperativ. Det vil sige at den måde du handler på skal være således at du er villig til at opstille altid gældende love ud fra din måde at handle på. Et eksempel:
Du har løjet for en person af en eller anden grund, men er det i orden at lyve? Hvis du først lyver, må du forvente at andre personer også vil lyve over for dig, siden du selv lyver over for dem. MEN det vil du jo ikke have, vel? Du vil ikke have at det skal blive "almen lov" at lyve for andre mennesker, specielt ikke for dig selv.
Derfor vil Kant sige at NEJ, det er under ingen omstændigheder i orden at lyve. Du vil nemlig ikke have det hævet til et kategorisk imperativ - en almengyldig lov.