8tilføjet af

Hjælp til at gribe en opgave an!

Hej
Jeg har meget svært ved at gå i gang med at skrive en opgave. Jeg skal skrive en redegørelse for tre begreber, leg, æstetik og læring. Altså hvordan man forstår de tre begreber. Jeg har forstået de tre begreber, men at lave en redegørelse af de tre begreber har jeg svært ved at opstille. Jeg ved ikke om jeg skal stille det op sådan ved at beskrive ud fra hvert begreb eller i sammenhæng. Er der nogen der kan hjælpe mig med at gribe opgaven an? Hvordan kan jeg starte? Når der menes redegørelse er det så et referat af, hvad de tre begreber betyder og er?
tilføjet af

En redegørelse skal du nok opfatte

som en uddybende, måske endda til bundsgående forklaring på begrebet.
Jeg ville nok tage et begreb af gangen men så så lave en glidende overgang i stedet for "nyt kapitel". Ved det sidste kommer det nemt til at fremstå som tre og ikke én besvarelse.
tilføjet af

Hvilket

Hvilket studie taler vi om????
tilføjet af

Pædagogik

pædagogik
tilføjet af

Et forslag.

Hvis det var mig ville jeg nok indledningsvist definere hvert enkelt af begreberne - ganske kort - og så efterfølgende behandle dem samlet. Har du noget litteratur du skal bruge? Sociologisk eller psykologisk indfaldsvinkel? F.eks har det jo en del at sige, hvordan du forstår og definere f.eks læringsbegrebet.
Jeg har tilladt at vedhæfte et link til en side, hvor du ganske gratis og lovligt kan hente noget litteratur om æstetik i undervisning.
http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/aestetik-ja-tak
mvh Anna
tilføjet af

tussind tak

Hej
Tussind tak for linket og din hjælp...Jo jeg har lidt litteratur...men har meget svært ved at komme videre, især for at undgå gentagelser. Jeg synes det er lidt tørt...
Jeg synes måske det er en god ide med indledningen. Men virker det ikke lidt dumt, at opstille...leg..bla bla...læring. blabla...æstetik..blabla ?
tilføjet af

Lærersemenariet

Det er lærersemenariet...
tilføjet af

Hvad er opgavekravene?

Kan du ikke fortælle lidt mere om hvad det er at opgaven skal rette sig mod? Max sidetal og formålet med opgaven. Skal den f.eks have praktisk relevans - skal det knyttes til noget konkret eller er det en mere "tænkt" opgave?
Du har ret i at det nok ikke er den mest spændende indledning at starte med at opstille læring, leg og æstetik. Men du kunne jo (husk at jeg ved jo ikke hvilke kriterier din opgave skal opfylde og hvad den retter sig mod, så jeg kan jo være helt forkert på den) bygge opgaven op omkring en indledning ala "Folkeskolen varetager en samfundsmæssig opgave, der bl.a handler om... (jeg går ud fra at det må være noget med at lære børnene samfundsmæssigt fornødne kompetencer men du har nok noget litteratur du kan bruge.)
Læring kan således anskues som en af skolen primære ansvarsområder. Men hvad er reelt læring? Igennem tiden har, hvordan vi forstår læring, ændret sig radikalt. Tidligere blev barnet anskuet som en tabula rasa (en tom tavle), og skolen opgave var at fylde denne tavle med viden. I denne forståelse kan barnet anskues som en passiv modtager af viden, og der blev sat lighedstegn mellem, hvad læreren formidlede af viden og børnens læring. Denne forståelse af barnet har i moderne tid veget pladsen for en mere kontekstuel forståelse af læringsprocesserne. Barnet anskues i dag ikke som pasiv modtager af viden men som aktiv deltager i de kontekstuelle sammenhænge som de bevæger sig i, herunder skolen. Dette betyder et øget fokus på... blablabla. Herved får begreber som æstetik og leg betydning/har vundet indpas/er blevet aktuelle i forståelsen af læringsproccerne.
Jeg er ikke specielt meget inde i skolens historie så du må tage mit forslag for hvad det er, et forslag. Det er sådan jeg umiddelbart tænker, at du kan komme igang med opgaven på en måde, så det ikke bliver seperate fremstillinger af begreberne men som knytter dem sammen - for de hænger jo uværgeligt sammen. Men igen, overveje det, med det forbehold at jeg jo ikke ved hvad kriterierne for opgave er.
Anna :)
tilføjet af

redegørelse

Hejsa. en redegørelse er en beskrivelse af et emne. Du kan redegøre for hvad begreberne er ved, at lave en brainstorm først. skriv alle de ting ned du ved om de begreber og saml dem så sammen til en takst.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.