Hej.
Min havefræser(texas)vil ikke starte.
Jeg har skiftet tændrør uden held.
nogen der ved hvad problemet kan være?
vh.
tilføjet af Dducks
Hjælp til havefræser....Lidt til at starte med....
Gå i seng og få sovet lidt, det er meget bedre at rode med havefræseren i dagslys 😉
Hvis fræseren har stået stille i længere tid, er det meget sandsynligt at den benzin der er i karburatoren ikke er noget værd, faktisk bør du tømme tanken, og laden motoren køre tør for benzin før du stiller den væk for sommeren.
Nu er der flere modeller Texas, men mon ikke der er en form for skrue eller bolt i bunden af karburatoren som du kan skrue af, så du kan få bunden ("koppen") af.
Læg en god tyk klud nedenunder før du starter så den kan opsuge benzinen. Lad benzinen løbe frit et par sekunder. Hold svømmeren (plastdimsen inden i karburatoren) oppe med en pegefinger (tommeltot hvis du har 10 af slagsen), og tjek at der ikke er nogle urenheder eller vand i bunden af "koppen."
Hvis der er det, tørrer du den godt ren med en klud.
Saml karburatoren igen, og hvis du vil være helt sikker så tømmer du tanken for gammel benzin og fylder frisk på. (Det burde du nok gøre før du starter med projektet, så det er garanteret ny og frisk benzin der render ned til karburatoren)
Nu burde det være muligt at få liv i dyret.
Faktisk bør du rense luftfilter og skifte smøreolie før du starter op, så er du sikker på at det er gjort, og at det ikke er et stoppet filter der er årsagen.
Hvis den stadig ikke vil starte, tjekker du om spjældet bevæger sig som det skal på karburatoren, og om stopmekanismen rent faktisk bliver deaktiveret når du skal starte.
Hvis alt svigter, kan du prøve at tage luftfilteret af, og give en lille snaps benzin direkte ned i indsugningen. Og vi taler altså om hvad der svarer til et halv glas snaps, ikke "et par skvæt..."
Hvis du har skiftet benzin på tanken og fået liv i dyret, kan du bruge den gamle benzin ved at hælde den på tanken efterhånden som der bliver plads til den.
Hvis den stadig ikke virker, er det sidste råd at gå ind til naboen med en pose øl, og låne hans spade...
Når du er færdig med at bruge fræseren for denne gang, gør du den grundigt ren; du kan ligeså godt vaske den så den er helt ren, tør knivene over med en olieklud eller sprøjt dem med WD40. Giv i det hele taget alle dele der kommer i berøring med jorden en gang olie. Skift smøreolien (motoren har ikke godt af at stå stille længere tid med den brugte olie), det er jo ikke meget der er på, så det er nok økonomisk overkommeligt. Tøm tanken, start motoren og lad den køre til karburatoren er tom. Tag tændrøret ud, og giv motoren en snaps (helt snapseglas) smøreolie gennem hullet, træk nogle gange i snoren for at fordele olien inde i cylinderen, skru tændrøret i men stram det kun til med fingrene.
Den tid du bruger på at pusle lidt om dine maskiner før de bliver sat væk efter endt sæson, kommer i den grad igen når du skal bruge dem næste gang, og de bare virker...
tilføjet af pouljoergensen
Der skal så lidt til på en texa.
Er du kvinde så 1*.
Er du mand så 2.
1*. Find en der kan lave den, du har ikke en jordisk chance selv.
2*.Tjek om der er gnist ?, 1. der er gnist !, så er det benzinen/kaburatoren 4".
Tjek om der er gnist ?, 2. der er ingen gnist !, så kan det afhænig af modellen være, 1", elektronisk tændning, også kan det være rust på svinghjulet, det skal slibes af med et stykke sandpapir, 2". tændning med platiner, så kan det igen være rust på svinghjulet, der skal også af, men et stykke sandpapir, hjælper det ikke, så kan det være platinerene der sidder fast, så skal svinghjulet af, til det skal man bruge, 1 hammer, 2 plade mejsler og en 24/26Mm ringgaffelnøgle, en 8Mm topnøgle, en 10/11Mm ringgaffelnøgle afhænig af modellen og en knivtang.
Når du så er kommet ind til svinghjulet, så sætter du de 2 plademejsler i klemme imellem svinghjulet og selve motorblokken med et LET slag med hamren så det bliver lyftet lidt op og svinghjulet bliver holdt fast, efter at du har fjernet de 24/26Mm blot der holder svinghjulet, igen afhænig af modellen, for nogle modeller har et friløb som samtidligt er bolten der holder svinghjulet fast, men af med den, også ind med mejslerene, også slår man ET slag lige på toppen af krumtappen med hamren, også går svinghjulet løs og er lige til at tage af.
Så er det et lille ALU dæksel med 2 8Mm skruger, de fjernes og dækslet løftes af, så kan man se platinerene, den ene platin sidder på enden af kondisatoern, så tager man konens diamantneglefil, den klipper man så lige over med knivtangen, neglefilen stikker man så ned imellem platinerene og filer forsikgtigt platinerene rene uden at flytte kondisatoren, afstanden på platinerene skal være Ca 0,35 til 0,4 Mm, de stilles ved at flytte kondisatoren, men HUSK, de skal være åbne når man måler afstanden, og på en texa lukker platinerene for tændning og åbner igen, ikke som på normale motorer, hvor platinerene er lukket også åbner for tændning, når du så har kontroleret at de virket og alt er som det skal være, så samler du det hele igen, og starter den, 7*.
4*.
Kaburatoren ?, den er meget simpel, der er ingen svømmerhus, den suger direkte fra tanken, så det kan faktisk kun være dysserene og luftfiltret, tag en lille kompresser(ikke min, men en andens hvis du ikke selv har en, jeg har fået stjålet nok værktøj), så blæser du kaburatoren og luftfiltret rent, fylder noget nyt benzin på og starter den, 7*.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
PS:
7*.
Hvis anvisningen ikke skulle havde givet resultat, så gå ind til din nabo,(med mindre du ikke lige havde taget hans kompresser) og lån hans auto-anhænger og læs fræseren og kør den på genbrugspladsen, texa havefræsere er noget billigt skidt 😉 .
tilføjet af ælder Gartner
Hjælp til havefræser. også Lidt med....
at du ikke behøver at "fræse rundt" i din have med en havefræser hvert år .
Lad Naboer få ro og fred samt din havejord få ro til at "komme sig "og skabe/genoprette sin naturlige balance.
Pløjefrie marker ,på haveplan er en rigtig god opfindelse .
Du slipper også for ukrudt.
Prøv lidt økologisk og biodynamisk havedyrkning. Der er mange gode staldfiduser som let kan bruges i en alm. haver.
tilføjet af Anonym
Tak for input
Nu ved jeg hvad jeg skal prøve.
og virker det ikke, så gør jeg som P.J. siger, så er der genbrugstationen tilbage.
Nu vil jeg prøve.
Tak for hjælpen!
:-)
vh.
tilføjet af pouljoergensen
Faktisk så !.
Er du lidt fjoldet, jeg ville forære en AND væk, den var der ingen der "bed" på, så forhøjede jeg tilbudet med et glas rødkål, en flaske rødvin, og et glas kartofler Osv, den var der saftsusemene heller ingen der "bed" på.
Folk er sgu underlige, en AND på 3½-Kg gratis, nå men det endte med at jeg "smed" en TEXA 3½-HK fræser med i "gaven", og tro det eller ej, ikke et øje henvendte sig, så havefræsere og ænder det har folk sgu rigeligt af, fræseren var næsten ny, nu skal den bare sælges for 500-Kr og de penge skal gå til giro 413, men så , ja og hvad så, et er sikkert, du får aldrig din fræser til at køre, en texa fræser har intet svømmerhus, men det opdager du jo nok en dag 😃 .
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af Dducks
Faktisk så !.
Hej Poul,
Du skriver længere oppe at Texas fræsere er noget lort....Det er ligegodt ærgerligt at jeg ikke vidste det da jeg købte min for en 16-18 år siden, nu ved jeg ikke hvornår jeg skal smide den væk fordi den ikke duer mere.... 😉
Jeg valgte med vilje at vente lidt med at foreslå trådstarter at trække svinghjulet af, jeg ville godt lige vide hvor mekanisk anlagt han/hun er før jeg foreslår den slags..Det er ikke så få svinghjul jeg har udskiftet for folk gennem årene efter de selv har prøvet at trække dem af med alle (u!)mulige hjemmelavede ideer....
Den med at tjekke gnisten burde jeg have taget med, godt set Poul! Det er nok fordi jeg selv synes at det er så selvfølgeligt at jeg glemte den.
Det med at der ikke er svømmerhus i Texasfræsere, det har jeg godtnok til gode at se endnu. Gennem de mange år jeg har rodet med småmaskiner i min sparsomme fritid ar jeg endnu aldrig set en eneste havefræser uden svømmerhus.
Jeg har set masser af klippere der som du antyder har karburatoren monteret direkte oven på tanken.
På fræsere har jeg kun set tanken monteret på toppen, en slange ned til karburatoren, der så i sagens natur har et svømmerhus. Til gengæld har jeg tit set at karburatoren har lækket fordi svømmeren pga maskinens vibrationer ikke kunne lukke tæt, så det var måske en ide.
Nu har jeg jo heller ikke set alle maskiner, så du har helt sikkert ret i at der findes maskiner der ser ud som du skriver....Du har selvfølgelig en god grund til at skrive som du gør....
Det med at Texas er noget lort, tjahh hvis man som jeg gider at give sine maskiner et serviceeftersyn hver eneste gang de skal gemmes væk efter sæsonen, så har man sine maskiner rigtig mange år, og som jeg skrev tidligere, den tid man bruger på sådan et eftersyn kommer rigeligt igen i kraft af den tid mans sparer når maskinen skal bruges igen, og den bare virker....
Så alle mine maskiner, benzin- diesel- hydrauliske, pneumatiske og elektriske får minimum et eftersyn een gang om året, hvor de bliver tjekket fuldstændigt igennem, renset og repareret hvis det er nødvendigt.
På den måde kommer jeg heller ikke til skade, eller bliver slået ihjel af en defekt maskine, en skæbne som efterhånden overgår flere og flere gør-det-selv folk efterhånden som maskiner til hjemmebrug bliver kraftigere og mere komplicerede.
Forresten trådstarter.....Kom der liv i dyret?
tilføjet af Anonym
Nej, men har heller ikke haft tid.
:-)
tilføjet af pouljoergensen
Texa fræsere.
Kan fåes med flere slags motorer på, men den mest almindelige er en BG-motor, og der sidder indsugningen/kaboratoren i tanken, der er som sådanne ikke noget der kan gå i stykker, den kan stoppe Pga møj, men ellers !.
Selvfølgeligt, hvis valget står mellem en spade også en texa fræser, så er fræseren en gave fra "gud", der var engang en der sagde, " jorden er dejlig", ja jo gu fanden er den det, men det er tydeligt at ham der sagde det ikke selv skulle grave i den, for ved gud hvor kan jorden være hård.
Men har man engang først haft en rigtig havefræser, så vil man for al fremtid sige at en texa havefræser er noget "legetøj", som hovedetsageligt kan bruges til urtepotter og altankasser 😉 .
Venlig Hilsen Poul Jørgensen