Hjælp til projektopgave vdr. alkohol misbrug i familien!

Hej Alle!
Nu er vi to tøser i gang med at forberede os til projektuge i uge16. Vi har derfor nogen spørgsmål, vi gerne vil have svar på - eller holdninger til.
1)   Hvis I var barn af forældre med alkoholproblemer, ville I så anse det som svigt fra forældrene?
2)   Hvad mener I, at det gør ved vores samfund, at nogen mennesker er vokset op med alkoholiserede forældre?`

Hvis du selv er vokset op i en familie, hvor enten den ene eller begge forældre drak:
A1) Hvilke konsekvenser har det haft for dig senere hen i livet? Har det overhovedet haft konsekvenser?
A2) Hvordan var forholdet mellem dig og dine forældre?
A3) Overvejede du nogensinde, at stille dine forældre for et ultimatum?

Vi håber meget, at I gerne vil svare.
Hvis der er nogen der har lyst til at besvare andre spørgsmål vdr. samme emne, er I velkomne til at skrive på mail vinterrose@sol.dk – I vil selvfølgelig stadig være anonyme.
Mvh. Amalie / Vinterrose

1) Ja det er et svigt fra forældrenes side. Selv om det er en sygdom, så har det enekelte menneske også et ansvar for sig selv og sine børn.
2)Det giver børnene en mental byrde at gå med igennem hele deres liv. Nogle med mindreværd, smadreret selvværd, risikoen for at bære forældrenes affærd videre(alkoholikere/vold/anfre misbrug)
a) Jeg har været vred igennem det meste af mit liv, på mine forældre for at udsætte mig og minesøskende for det. Jeg har foragtede/foragter dem for deres adfærd. Jeg har har et enormt mindreværd, da alkoholikere ikke ligefrem er fremmende for deres børns velfærd. Je ghar været angst igennem hele min barndom og er først begtndt at komme af med den nu. (med profesionel hjælp)
B) Mon far begik selvmord da jeg var teen ager. Dette var en lettelse, for så var der en tyran mindre, jeg hadede ham. Foragtede ham.
Min mor har jeg et tåleligt forhold til i dag. Da jeg kommer somd et passer mig ikke når hun vil have det. Jeg taqger hjem og kontakter hende somd et passer mig.
A3) Stille forældre et utimatum??? Fatter du slet ikke noget af hvad forhold der er mellem børn og forældre. Som barn er der ikke noget ultimatum at stille, når ens selvværd er banket ned under gulvbræderne. Far er sådan en "flink" fyr der har Magten og du har bare gøre somd er bliver sagt. For sådan bliver man trænet af sine forældre fra helt lille. Hvis du gennem hele din barndom præges med du er dygtig og får optimal opvækst. Så er dit selvværd godt.(ihvertfald en bedere chance for det)
Hvis du dag ind og dag ud får at vide du er dum og ikke duer til noget. Så kan du have en skyhøj iq, du tror på det...
Måske skulle i sætte jer lidt mere ind i hvad der sker med børn af misbrugere. Læs nogle bøger til en start.

1. Ja, nej, måske, ved ikke - det kan man jo ikke svare på, når man ikke har stået i situationen. Det afhænger da også helt og holdent af forskellige faktorer såsom barnets alder og forståelse af situationen - omfanget af forældrenes alkoholmisbrug - måden, forældrene håndterede forældrerollen på - og så videre og så videre.
Dette spørgsmål svarer til, at jeg spørger jer, hvad I ville føle, hvis jeres forældre slog jer. Det aner I forhåbentlig ikke. I kan kun gætte på det - og det kan man ikke rigtigt bruge til noget.
2. Jeg har ingen anelse om, hvilke konsekvenser, det har for samfundet, at nogle børn er vokset op i alkoholiserede hjem. Mig bekendt findes der heller ikke undersøgelser, der ligefrem kan påvise, at det har en bestemt betydning for samfundet som sådan. At en minoritetsgruppe af børn vokser op hos alkoholikere har næppe nogen betydelig effekt for selve samfundet - det er naturligvis trist og kritisabelt osv., men jeg tvivler stærkt på, det ligefrem afspejles i vores samfundsstruktur...

En nabo,om hun lever endnu ved jeg ikke, tvivler på at hun er nået de 83 som ville være hendes alder i dag.
Nå, hun begyndte at drikke kvartalsvis da hun blev enke, med tre døtre på 13, 18 og 20.
De to store flyttede hjemmefra med et par fyre et par år efter, og moderen gik mere til flasken.
Jeg overværede skænderier med den nu 15 årige, ikke unormalt for en teenager, men moderens misbrug gjorde det ikke bedre, og pigen fik ikke mad hver dag, men hun fik da tøj og klarede sig godt i skolen, når moderen var ædru var de også nogenlunde gode vennner.
De to store døtre kom ikke meget i hjemmet mere efter at moderen havde været på mislykket afvænning, hun havde også op til flere drankere boende hos sig i flere dage, så den stod på bajere i stribevis uden rengøring eller mad.
Efter et par år blev DET blev for meget for de to ældste, og en dag kom de uden varsel og hentede den yngste og hendes ting, moderen var sønderknust men gjorde ikke mere ved sagen.
Jeg var i mellemtiden flyttet et andet sted i landet og hørte ikke mere, men mødte den yngste, nu 21 år, rent tilfældigt ved en station, hun var i gang på universitetet og havde det ualmindelig godt....tilsyneladende havde hun lagt det bag sig, men det forsvinder jo aldrig alligevel.
Gensynsglæden var også stor idet hun indimellem var flygtet ind til mig for at få støtte, men jeg undlod at blande mig for meget.
Iøvrigt tog en af moderens drankervenner livet af sig da hans børn helt og aldeles havde slået hånden af ham.

1 - ja
2 - barnet for mange problemer med at skulle bryde den arv forældrene har giver videre!
a1 - ved jeg virkelig ikke
a2 - godt og dårligt ... et mix
a3 - nej, bryder mig ikke ret meget om drama!