3tilføjet af

hjælp til trådløst internet

hej i søde mennesker.
Er der nogle af jer her som kan hjælpe mig med at komme igang med at få trådløst internet. Synes det er lidt en jungle. Vil gerne have noget som er ok hurtigt men heller ikke alt for dyrt. Og forstår heller ikke helt; skal jeg både købe router og få et abonnement eller hvordan fungerer det?
Mvh en lidt en lidt forvirret én
tilføjet af

Prøver

Har du internet i forvejen?
Ellers skal du selvfølgelig have et abonnement på det.
De fleste udbydere tilbyder trådløst internet og for lidt ekstra betaling vil de også stå for opsætning.
Men man kan selv sætte et trådløst netværk op. Jeg skal her prøver at ridse hovedpunkterne op.
Hvis du kun skal have een pc på din forbindelse (og den kun skal køre trådløst), kan du nøjes med at købe et "access-point", som i bund og grund er en sender/modtager. Den kobles på dit internetmodem (eller hvad du har) og du kan så få forbindelse trådløst gennem den. Den fungerer altså på samme måde som et kabel.
Hvis du skal have flere maskiner på (eller vil kunne bruge både trådløst og kabel efter behov), skal du have fat i en router med indbygget access-point. Fidusen er så at der skabes et lokalnet (LAN) på "bagsiden" af din router og "forsiden" så har forbindelse til internettet (WAN). En router bruges nemlig til at skabe forbindelse mellem to forskellige netværk, som eller ville være adskilte. Access-pointet fungerer så som en "switch" som kan dele den ene forbindelse, der går ind i routeren, mellem flere forskellige maskiner.
De fleste trådløse routere har desuden indbygget en 4-ports switch, så man også kan koble udstyr på med kabel.
På den måde bliver routeren til den ene maskine, der kobles på internettet, og alle andre maskiner har så forbindelse til internettet gennem routeren. I internet-sprog fungerer routeren så som en "gateway".
Når det trådløse netværk skal sættes op, skal man vælge et SSID (navn) som så bliver sendt ud i æteren. På den måde kan man genkende sit eget netværk, hvis der er flere trådløse indenfor rækkevidde.
Man bør også kryptere sit netværk, således at andre ikke kan få forbindelse unde at kende kodeordet.
Hvordan alt dette foregår, står beskrevet i manualen til routeren, ligesom de fleste routere kommer med et opsætningsprogram, som klarer tingene for brugeren.
Der findes mange trådløse routere på markedet.
Linksys er et godt og anerkendt mærke. Jeg har selv en Linksys WRT54GC (med 4-ports switch) som kører meget stabilt. Den kan købes for ca. 300 kr.
Se den her:
http://edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=396163&searchArea=&Soegeord=
Dette var meget overordnet. Hvis du har andre spørgsmål, så skriv endelig igen.
tilføjet af

Mange tak...

...for det uddybende svar. Det har virkelig hjulpet.
Vi har ikke internet og vi er fem som skal dele forbindelsen. Når man nu køber et abonnement er der så noget som er godt at kigge efter? Hvad er hurtigt og hvad er langsomt?
tilføjet af

Se her

Nu om dage er en internetforbindelse på 1-2 Mbit/sekund ganske normalt.
4 mbit/sek er en flot hastighed.
Alt derover må siges at være hurtigt.
Så det kommer i høj grad an på hvor meget I vil betale, samt om alle 5 skal på nettet på samme tid, og hvad der skal laves.
Download tager meget intertid, så hvis der skal hentes store mængder af data, af flere brugere på een gang, skal i have en høj hastighed.
Hvis I bare læser email og surfer lidt på diverse websider (og ikke alle på een gang) kan I godt nøjes med mindre.
Hvis I har brug for flere kabeltilslutninger end 4, findes der også trådløse routere med indbygget 8-ports switch.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.