HJÆÆLP !! Tvivl om abort.

Hej alle.
Jeg er 18 år og gravid.
Jeg har tid til abort på tirsdag. altså om 6 dage.
Jeg er meget i tvivl om jeg kan gennemfører det og hvad nu hvis jeg kommer til at fortryde det.
Jeg er i 9 uge, og det var ikke planlagt.
Min kæreste som jeg har kendt i 1 år, men kun været sammen med i lidt over 3 måneder vil meget gerne have det.
Mine forældre som jeg stadig bor hos, vil have jeg skal tage en abort.
Jeg kan ikke selv finde ud af hvad jeg vil, for på en måde vil jeg meget gerne have det, og tror jeg ville blive en god mor og klar med tiden, men synes også det er meget tidligt da jeg kun er 18 år og ikke har kendt min kæreste så længe.
Er der nogle der har stået i samme situation, eller bare kan hjælpe?
For synes det er en af de sværeste beslutninger og ved ikke hvordan jeg skal vælge.

jeg har stået i ligende situation, og valgte barnet, det kan jeg godt fortryde nu for forholdet varede ikke gravidteten igennem og jeg blev alenemor,
udannelsen kom på hold,
jeg har prøvet at få en abort senere og jeg kan kun sige at det var det bedste for mig dengang,
tænk at hvis du kan klare at få et barn på fuldtid uden fritid overhovedet, så skal du tage barnet men ikke fordi der er andre der siger det men KUN fordi du ved med sikkerhed at du alene kan klare det.
håber du finder det rigtigste for dig
🙂

følge dit hjerte....
Jeg var 17 år og alenemor, lidt hårdt når man er så ung, men jeg har aldrig fortrudt,

kære...
du er ung, har ingen uddannelse, penge, stabilitet, det er et ulempe, men (!) alt kan lade sig gøre, også med et barn, men det hele er lidt mere "hård". Du skal have disciplin, god organisering og tænke nu fremtiden igennem... du skal være "et skrid foran" end du nu er.
det er ikke nemt at tage en stor beslutning, når man bliver påvirket af andre... men det er din krop og babyen en del af dig. spørgsmål er bare, om du vil have det de næste 18 år...vil du investere tid, og kan du stille dine behov i anden række osv osv...?
gå til stranden i naturen, sid dig ned, tænk i ro og stille indtil du er sikker på din beslutning, så fortryder du ikke senere...

Jeg stod sidste år i juni og var i 9-10 måned, da jeg fik en abort.
Tænker tit på det og fortryder nogen gange, tænker på hvordan det kunne være, men sådan er livet nu engang og i det store hele har jeg ikke fortrudt det.
Det går okay med min uddannelse og mig og min kæreste er stadig sammen
Var næsten 23 da det skete, det er nok individuelt hvornår man er klar til at få børn. Jeg var, men min kæreste var ikke og jeg havde ingen fast bolig eller var færdig med Hf og der var kaos i mit liv, generelt og også fordi mine forældre er døde.
Jeg valgte at få aborten for at respektere min kærestes ønske om ikke at få børn endnu, han følte ikke han var klar og havde heller ingen uddannelse endnu.
Så valgte istedet uddannelsen, forholdet og dermed aborten.
Istedet for uudannet, alenemor på knontanthjælp.
Du er kun 18 år, men jeg synes du skal beholde det, hvis du kan føle du ikke kan leve med det. Det ville jeg have sagt hvis dine forældre støttede dig. Men det gør de ikke så derfor synes jeg du skal undersøge om din kærestes familie kan hjælpe hvis du vælger at få det.
sådan at du kan tage en uddannelse og få skabt en levevej sidenløbende.
Hvis du vælger aborten så pyt, man kan altid få børn.
Men jeg ved hvor hårdt det er når man allerede er så langt henne, man får mere og mere lyst til at beholde det.
Hvis du har trygge rammer så fravælg aborten, men mærk efter om du tror du kan klare at passe et barn.
Det er virkelig et plus at din kæreste også gerne vil, trods din unge alder så er det da næsten synd at få en abort hvis I begge har det ønske.
Uanset hvad du vælger så lad være at have det dårligt med det. Du er stadig selv et slags stort barn og det er en kæmpe beslutning.
Har veninder både med børn og aborter bag sig.
Ingen af aborterne har de fortrudt og de er generelt glade for de børn de har. Men jeg har også hørt dem sige at de har fortrudt at de har fået deres barn mens de var gravide og da børnene var små. Men nu elsker de dem overalt på jorden.
Indrømmer blankt at jeg i nogle stunder fortryder mit valg, tænkte på det så sent som i dag, før jeg læste dette.

er det samme som mord begået på et tidligt tidspunkt.
Tænk over det inden du beslutter dig.
Ifølge videnskaben er definitionen på liv celledeling og derfor er det at betragte som mord at få en abort. Iøvrigt er der rigtig mange der år senere får alvorlige depressioner som kun kan psykologbehandles efter at have fået abort

Hvis det er dine forældres ønske og ikke dit eget ønske at du skal have en abort så LAD VÆRE ! for så er det ret sikkert du kommer til at fortryde det. du er 18 år dine forældre kan ikke bestemme over dig !!
Jeg har selv fået foretaget en abort, jeg er 17, det var mit eget valg og jeg har ikke fortrudt men når selv jeg har overvejet hvorvidt det var det rigtige at gøre, når der havde været sammen med min kæreste i 3 år, og vidste han var der for mig, så ved jeg os du kommer til at fortryde det hvis du gør det efter andres ønske..
hvad angår din kæreste så skal du ikke tænke på hvor længe i har været sammen, hvis han elsker dig så bliver han ved dig, hvis ikke så gør han alligevel ikke, uanset om det er med barn eller ej..
Det er muligt for kvinder i dagens danmark at være enlig mor så det syntes jeg ikke du skal tænke på, tænk på dig selv, tænk på hvad du vil og ønsker, ellers fortryder du det bare.
+ hvis du får det så meld dig for guds skyld ik til de unge mødre ;)

uheld kan ske

hvordan mon det gik❓
Den kommunale familierådgivning og den kommunale ungerådgivning kan jo sikkert hjælpe hvis man bare henvender sig, det er det de får løn for og det er det de er ansat og nok også eksamineret til at kunne.
Ellers kan man henvende sig hos en præst, eller institutionen Mødrehjælpen, eller kvindesagsinstitutionen dannestrifelsen og så mange andre steder.
Hvis man vælger abort så er det godt at have nogen at snakke med om det der er sket og de følelser man oplever, naturen kommer meget tæt på.
Vælger man at stifte familie, så er det stort og er man fattig så er det af og til ekstra svært, man bliver jo forældre på livstid, og det er vel længe at være fattig forældrer.
Fattigdommen kommer i årenes løb indirekte til at sætte så mange grænser og medføre fravalg.

bliv gift eller aborter.
livet for en ugift mor er meget svært
og da dine forældre hellere vil have at du aborterer deres barnebarn
skulle du måske tage det med i betragtning.
Men og der er et stort MEN,
det liv som du har inde i dig er dit og din kærestes barn,
og du vil sikkert altid fortryde at du ikke fik lov
at opleve det liv som du har fået overdraget
af hvis ikke af Gud så af Moder Natur.
du kan skylde skylden over at du ikke lod det leve
på dine forældre eller på kæresten hvis han ikke vil gifte sig
men til syvende og sidst vil det være dig
som har taget denne dødsens alvorlige bestemmelse
som du skal leve med resten af dit liv.
det vil blive meget svært at opdrage et barn alene
og mange gange vil du tænke over om du har gjort det forkerte valg
men når du ser dit lille barn gro op og udvikle sig vil du føle
at du har gjort det rigtige og at dræbe det ville have været forkert.
så mit råd på godt og ondt er sig ja til livet du har i dig,
det vil du bestemt ikke blive mindre af.
Med kærlighed overvinder du alt.

jeg har været i samme situation jeg var 3 måneder henne da jeg fik foretaget min abort og det var i januar 2010, jeg var så meget i tvivl om jeg skulle gøre det men jeg er kun 18 og skal til at at starte på uddannelse nu så ville slet ikke have tid til et barn, så du skal spørge dig selv om du vil have tid til det og om du vil stoppe den fritid du har nu?
du skal jo os kunne købe baby sager, og du er kun 18 og det er ikke mange unge piger der har økonomi til det.
og hvis du skulle fortryde din abort er der støttegrupper der gerne vil hjælpe dig, men mit råd er simpelthen at vente nogen år til du ved du har et sted at bo med dit barn og faderen, og jeres økonomi er i top. håber lidt du kan bruge min hjælp.