Hej
Jeg arbejder på Rønde Højskole med at vejlede folk, der overvejer at tage på højskole. Så jeg bakker naturligvis op om ideen med at tage på højskole :-)
Jeg ville være optaget af årsagen til, at du er droppet ud af gymnasiet. Er du skoletræt? mangler motivationen? Er stoffet for svært? Eller er der andre ting, der er svære, som fx det sociale? Eller måske noget personligt?
Og så ville jeg være optaget af, hvad din motivation er for at tage på højskole. Trænger du bare til en pause, hvor du får tid til at gøre en hel masse ting, som du længe har haft lyst til at prøve? Eller har du brug for at finde ud af, hvad du gerne vil, når du en gang skal vælge uddannelse? Hvad vil du bruge dit højskoleophold til?
Jeg tænker det vigtigste er, at du stiller dig selv nogle af alle disse spørgsmål. Og så er det jo bare en rigtig god ide at snakke med venner og familie om det - eller gøre som du gør her på forum.
Der er fra min side ingen tvivl om at højskole er fedt. En masse fede sociale, personlige overraskende oplevelser ligger og venter på dig, og de kan komme til at gøre en forskel for resten af dit liv, hvis du lever dig ind i det.
Men i den sidste ende er det din egen mavefornemmelse, der skal være afgørende for om du vælger at tage på højskole og i så fald hvilken højskole, der er den rette for dig.
Jeg vil i den sammenhæng anbefale dig at kigge rundt på højskolernes hjemmesider for at se, om de tilbyder noget, du bliver tændt af. Her i Rønde har vi fx seks linjefag, Pædagogik, Sygepleje/Medicin, Journalistik, Filosofi, Adventure og Rejseprojekt samt en række forskellige valgfag - andre højskoler har noget andet. Hvis nogle af disse fag kunne interessere dig, så kig forbi vores hjemmeside
http://www.rondehojskole.dk og kontakt mig, hvis du kunne tænke dig at kigge forbi og besøge os. Vi betaler gerne billetten frem og tilbage. (- Ja då fik jeg også lige fyret lidt reklame af :-) )
Håber du kan bruge mit svar til noget.
Held og lykke med beslutningen
Mange gode hilsner
Danny
dk@rhe.dk eller spørg efter mig på tlf.: 86 37 19 55