Hmm, what to do... ?!
Hejsa alle sammen...
Først og fremmest, er mega glad for at jeg faldt over denne debat-side (virkelig stort at se så mange fantastiske og seriøse råd ;-)
Står selv og behøver lidt hjælp, så håber I kan hjælpe mig lidt... ;-)
Det er lidt indviklet, men for godt 3 uger siden snakkede jeg med en rigtig rigtig sød fyr (igennem min bror), som jeg siden har skrevet med næsten uafbrudt... Vi har set hinanden et par gange før (eftersom vi begge dyrker samme sportsgren på højt plan) men har ellers ik' snakket sammen...
Lige fra starten tror jeg vi begge blev fanget lidt af det nye og det dragende... Vi syntes det var vildt dejligt, at skrive søde beskeder og stille romantiske og personlige spørgsmål til hinanden...
Han var vildt impulsiv i alt han skrev (spurgte mig fx flere gange om ik' jeg ville komme forbi, ja endda overnatte) men måske dum som jeg var, holdt jeg igen (nok først og fremmest fordi jeg ik' rigtigt følte at jeg kendte ham ordentligt til ligefrem at gå i seng med ham endnu)...
Vi mødtes dog 1 uge senere i byen (bare for ordentligt at få hilst på hinanden... God, jeg tændte totalt på ham - chok, han var sød, charmerende og bare... bare for dejlig! Blev vildt overrasket over at hans varme personlighed, som jeg havde/har mødt over telefonen, stemte totalt overens med virkeligheden (eller hvad man nu siger ;-)
Nårh, men problemerne begyndte så efter vores første møde... Han skrev ik' slet så meget som før (hmm, ik' et godt tegn...) og fortæller at han umiddelbart lige har slået op med sin kæreste efter 3 måneder og ik' søger noget fast... Selvfølgelig blev jeg en smule myv (havde/har jo fået følelser for den her guy) men... vidste også godt at jeg ik' skulle lægge for meget i det... ihvertfald ik' endnu...
Efter et par dage begynder han overraskende nok igen at invitere mig hjem til sig, hvortil jeg siger ja (God, ligner bare ik' mig at være så impulsiv, men okay, hvis ik jeg sagde ja, tror jeg seriøst at der ville gå min. 5 år inden det næste skridt ville blive taget... ej... ;-)
Jeg glædede mig for vildt (den skulle stå på ren hygge hjemme ved ham, med videofilm og middag) men desværre melder han afbud og udsætter det til følgende søndag (selvfølgelig hvis det var okay med mig og jeg kunne)...
Jeg venter så spændt til om søndagen, men endnu engang bliver jeg "dissed" fordi han ligger med total dagen-derpå-hangover...
Guys, jeg aner overhovedet ik' hvad jeg skal gøre nu! Selvfølgelig kan jeg tage det som et signal om, at han bare ik' er interesseret, men... hvorfor så invitere mig?! Og så to gange?!
Er bange for jeg ligger flere følelser i det her, end han gør, men... kan næsten ik' gøre andet, når han sender mig beskeder, hvori han direkte spørger "om jeg har lyst til at være sammen med ham" og "hvordan jeg ville have det med det, hvis vi nu var"?
Lige nu har jeg nok sendt omkring 4 beskeder, som han overhovedet ik' har svaret på... Vil VIRKELIG ik' virke pågående eller anmassende, men er sådan lidt endt i den situation nu... :-(
Gid han bare ville sige, hvor han står, for det er sgu hårdt at få et "slag" hver eneste gang han haler alle sine følelser i land igen...
Any advise ville være en super støtte guys... Haha, God, det er jo næsten blevet til en hel stil det her ;-)
Mange knus,
Chassidy... (19 år)
Først og fremmest, er mega glad for at jeg faldt over denne debat-side (virkelig stort at se så mange fantastiske og seriøse råd ;-)
Står selv og behøver lidt hjælp, så håber I kan hjælpe mig lidt... ;-)
Det er lidt indviklet, men for godt 3 uger siden snakkede jeg med en rigtig rigtig sød fyr (igennem min bror), som jeg siden har skrevet med næsten uafbrudt... Vi har set hinanden et par gange før (eftersom vi begge dyrker samme sportsgren på højt plan) men har ellers ik' snakket sammen...
Lige fra starten tror jeg vi begge blev fanget lidt af det nye og det dragende... Vi syntes det var vildt dejligt, at skrive søde beskeder og stille romantiske og personlige spørgsmål til hinanden...
Han var vildt impulsiv i alt han skrev (spurgte mig fx flere gange om ik' jeg ville komme forbi, ja endda overnatte) men måske dum som jeg var, holdt jeg igen (nok først og fremmest fordi jeg ik' rigtigt følte at jeg kendte ham ordentligt til ligefrem at gå i seng med ham endnu)...
Vi mødtes dog 1 uge senere i byen (bare for ordentligt at få hilst på hinanden... God, jeg tændte totalt på ham - chok, han var sød, charmerende og bare... bare for dejlig! Blev vildt overrasket over at hans varme personlighed, som jeg havde/har mødt over telefonen, stemte totalt overens med virkeligheden (eller hvad man nu siger ;-)
Nårh, men problemerne begyndte så efter vores første møde... Han skrev ik' slet så meget som før (hmm, ik' et godt tegn...) og fortæller at han umiddelbart lige har slået op med sin kæreste efter 3 måneder og ik' søger noget fast... Selvfølgelig blev jeg en smule myv (havde/har jo fået følelser for den her guy) men... vidste også godt at jeg ik' skulle lægge for meget i det... ihvertfald ik' endnu...
Efter et par dage begynder han overraskende nok igen at invitere mig hjem til sig, hvortil jeg siger ja (God, ligner bare ik' mig at være så impulsiv, men okay, hvis ik jeg sagde ja, tror jeg seriøst at der ville gå min. 5 år inden det næste skridt ville blive taget... ej... ;-)
Jeg glædede mig for vildt (den skulle stå på ren hygge hjemme ved ham, med videofilm og middag) men desværre melder han afbud og udsætter det til følgende søndag (selvfølgelig hvis det var okay med mig og jeg kunne)...
Jeg venter så spændt til om søndagen, men endnu engang bliver jeg "dissed" fordi han ligger med total dagen-derpå-hangover...
Guys, jeg aner overhovedet ik' hvad jeg skal gøre nu! Selvfølgelig kan jeg tage det som et signal om, at han bare ik' er interesseret, men... hvorfor så invitere mig?! Og så to gange?!
Er bange for jeg ligger flere følelser i det her, end han gør, men... kan næsten ik' gøre andet, når han sender mig beskeder, hvori han direkte spørger "om jeg har lyst til at være sammen med ham" og "hvordan jeg ville have det med det, hvis vi nu var"?
Lige nu har jeg nok sendt omkring 4 beskeder, som han overhovedet ik' har svaret på... Vil VIRKELIG ik' virke pågående eller anmassende, men er sådan lidt endt i den situation nu... :-(
Gid han bare ville sige, hvor han står, for det er sgu hårdt at få et "slag" hver eneste gang han haler alle sine følelser i land igen...
Any advise ville være en super støtte guys... Haha, God, det er jo næsten blevet til en hel stil det her ;-)
Mange knus,
Chassidy... (19 år)