hunden er en belastning

jeg har igennem ca 6 måneder passet min mor og stedfars hund i ca 3-4 dage hver 3 uge, når min mor skulle indlægges og have kemo på et sygehus langt væk fra hvor vi bor..
Jeg havde i starten ingen problemer med at skulle passe hunden, for jeg var arbejdsløs på det tidspunkt var dejligt at gå en tur med hunden to gange om dagen i det gode vejr...
Men jeg må sige, at det nu er blevet en rigtig sur pligt og der er flere grunde derfor...
Jeg har et arbejde jeg skal passe og tre børn.
Jeg skal fremover i de næste 8 måneder passe hunden et par dage hver 3 uge, når min mor skal have forsøgsstof - procedyren er det samme som nu, men jeg kan ikke holde ud at tænke på, at jeg skal passe den i 8 måneder endnu...
Der ligger tæpperester rundt omkring i mit hjem, som er knoklet og grimt efterhånden og så dækker tæpperesterne ikke hele gulvet. jeg kan selvfølgelig tage tæpperesterne af, når hunden ikke er her, men det er noget af et projekt hver gang at skal rive dem af og ligge dem på igen.
Tæpperne er begyndt at lugte grimt, for hunden er gammel og den jokker i sit urin, når den tisser. Den skal ned at ligge flere gange, når man går tur med den og den ligger sig pludseligt ned - og det kan være i en vandpyt, en jordbunke osv så den slæber alverdens ting og sager på sig med ind i mit hjem og det er ikke altid det er lige velduftende...
Den har noget med blæren og jeg gider ikke gå tur med hunden mere end to gange om dagen, så jeg lukker den ofte ud i min have og der tisser og laver den ude, fy for fanden...
I denne kolde årstid er det ikke lige altid så sjovt at gå en tur med hunden, for den går langsomt og holder som sagt mange pauser og så kan jeg stå der og fryse....
Jeg er meget glad for hunden, men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle passe den så længe og jeg er ikke den allerstørste hundeelsker i forvejen..
Lige pt er min mor indlagt på sygehuset og min stedfar kører frem og tilbage hver dag, så egentlig kan han godt have hunden hjemme, men det orker han ikke og han har sagt til mig, at hvis jeg ikke kan passe hunden mere, så skal den aflives...
Jeg føler mig nærmest skyldig, hvis jeg siger, at jeg ikke kan have hunden mere, for så ved jeg, at den skal aflives og selvom min stedfar siger, at jeg ikke skal føle mig skyldig i hundens aflivelse, så gør jeg det alligevel..
Jeg synes også at det er synd for min mor, hvis hunden skal aflives, så bliver hun rigtig ked af det og det er jeg bange for, at hun ikke kan klare lige nu.
Jeg synes ikke at min stedfar kan være bekendt at sige at hunden skal aflives, hvis jeg ikke kan passe den mere, for han kan jo ikke engang selv passe den, selvom han ikke arbejder mere...jeg føler han lægger ansavret over på mig og det bryder jeg mig ikke om...
Jeg har ikke sagt noget til min stedfar, så han tror måske alt er i sin skønneste orden, men at han ligger hele ansvaret overpå mig, mener jeg er meget ufint af ham - han har trods alt mere fritid end jeg har og det kan han ikke være bekendt...
Jeg kan ikke få mig selv til at sige, at jeg ikke orker hunden mere...men hvad gør jeg så?????

Hvad med dine unger, kan de ikke hjælpe lidt til?
Og du kan vel bare gå med den ti minutter en "3". gang, så den ikke behøver besørge din have...??
En hund fortjener ihvertfald ikke at blive passet af nogle, som ikke vil, for det ender ikke godt.

Hvis du siger ja - så luk skuffen og lad være med at beklage dig! Så enkelt er dét. *S*
Bortset fra det, så lyder det som om at hunden er bedst tjent med at blive aflivet. Det lyder som om den er syg og skulle have været i hundehimlen forlængst.
Jeg passede selv min mors hund da hun var dødssyg. Hendes hund havde også "noget med blæren", og da den begyndte at smide sig ned på asfalten når vi gik, ja så drønede jeg til dyrlægen med den og fik konstateret, at det var nyrerne det var galt med. Urinstofferne gik i blodet og åd af knoglerne - derfor smed den sig og besørgede inde og jokkede i sine efterladenskaber.
Selvfølgelig er det synd for din mor, men hvis hendes hund fejler det samme som min mors hund så har den så ubeskriveligt ondt, at det kun kan gå for langsomt med at udfri den for sine lidelser.
NB! Det er ikke altid man kan se eller høre på en hund om den har ondt.

Ta dig sammen

Hvis du havde kræft og skulle have kemo... man får det virkelig virkelig dårligt af kemo... og hvis hunden betyder rigtig meget for din mor - så er det mindste du kan gøre altså at passe hendes hund for hende. Du lyder altså temmelig sart hvad angår hunden... at du kan sige fy for fanden - fordi den forsørger ude i haven. Det er naturligt... naturen er hundes toilet! Men hvis den har noget med blæren - burde du få den undersøgt ved dyrelægen. Forklar din mor stille og roligt, at det nok ville være en god ide at få den undersøgt. Hvor gammel er den? Og - når hun har det som det har det, ville det bedste være at få dyrelægen kaldt hjem så hun kan være hos den, hvis den nu skal aflives. Hun vil have det meget sværere hvis hun ikke får sagt farvel til den.
Taler af erfaring!

og tage en samtale med din mor og stedfar - det handler jo ikke om at du ikke kan lide hunden eller ønsker den aflivet - du kan bare ikke rumme det og det er sgu da helt i orden!
Mon ikke din mor og stedfar i virkeligheden godt kan forstå at det er svært for dig og at din stedfar ud fra det du skriver godt kan se det fra din side? - ja han lægger noget ansvar over på dig - og du tager imod det! - og det kan du kun fralægge dig ved at fortælle dem hvordan du har det og hvad det fylder hos dig og specielt at du får skyldfølelse og føler din stedfar lægger ansvaret hos dig - det er nok ikke hans mening det er jo bare underordnet - det er sådan du får det!
Så snak med dem - og som nogle af de andre skriver - mon ikke hunden er syg siden den lægger sig når i går tur og mon ikke det ville være bedst for jer alle at tage en tur til dyrlægen med hunden og finde ud af om den kan få det bedre eller måske skal aflives - det er altid svært at tage afsked med dyr - de har "tjent" en trofast i mange år og det gør ondt når man ikke har dem længere men tro mig - hvis hunden er syg og i ikke gør noget ved det og efterfølgende finder ud af den har gået med smerter så kan i bruge meget tid på at bebrejde jer selv at i ikke gjorde noget for den - og den sorg har i nok ikke brug for at tilføje jer selv...eller den dårlige samvittighed.
Jeg ønsker dig held og lykke med at få taget en snak - du vil om ikke andet få rent bord og det tror jeg du måske har brug for.
Lotte

at blive passet et sted, hvor den ikke er velkommen. Hunden kan godt mærke din stigende uvilje mod den - det kan være en af årsagerne at den ikke er renlig indenfor.
Du skriver ikke hvor gammel hunden er og hvilken race det er, men uanset hvad, så skinner det igennem at du gerne vil være fri for at passe dyret.
Hvis det drejer sig om en raceren hund, findes der muligheder omkring midlertidig pasning af hunden via specialklubben under Dansk Kennel Klub. Du kunne evt. henvende dig til opdrætteren og forklare situationen - så vil der være hjælp at hente.
Noget andet er, hvis hunden er syg. Du bør kontakte en dyrlæge for at få konstateret om hunden er syg og hvis ja, om det er noget der kan og bør kureres. Kan det kureres, er det vel spørgsmål om piller i en uges tid - kan det ikke kureres, behøver du ikke at have dårlig samvittighed m.h.t. evt. aflivning.
Uanset hvad, bør du finde en anden løsning end at have hunden selv, da situationen som den er nu, hverken er holdbar for hunden eller dig.
Du er jo trods alt et menneske, der kan bestemme selv - og har du sagt ja til noget og fortryder, må du sørge for at afhjælpe situationen.
Dyret kan ikke selv vælge, det er nødt til at affinde sig med at være et sted, hvor det ikke er velkomment - tænk over det.

at det er synd for jer alle.
Det er synd for dig,at det ligesom er blevet for meget,med både hund og børn.
Det er synd for din mor,som jo elsker sin hund.
Og det er bestemt også synd for hunden,den skal jo ha kærlighed.
Hvis det er en ældre hund,tror du så ikke det ville være bedre,om den blev aflivet?
Og hvis det ikke er en mulighed,så kunne din stedfar måske hjælpe dig,han må da forstå at du har meget at se til.
Jeg håber virkelig i finder en løsning,der er bedst for jer alle.
Kh.Drude

Jeg ser først nu,at mit svar ligner en kopi af dit.Sorry.
Kh.Drude

Det er jo det eneste rigtige *blink blink* - når nu det altså ikke lige er en selv der skal melde det ud ikk!
god jul og godt nytår
L8

Men det er det (heldigvis) ikke.
Jeg har det meget ambivalent med hunde. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide dem, jeg gider bare ikke besværet med dem. Når nogen spørger mig om jeg da ikke kunne tænke mig en hund, er mit standard svar: "Det ville være synd for en hund at bo her hos mig. Jeg ville blive møgirriteret på den, hver morgen og hver aften, og regnvejr ville kun forværre min irritation".
Hvis hunden er så gammel og træt som du skriver der, er det så rimeligt at holde liv i den mere? Det er nok noget du og din stedfar bør overveje at tale med din mor om. Måske skal hun have et kæledyr der ikke kræver så meget pasning som en hund gør.

Er det første der falder mig ind. Måske havde den bedre af at drage til de evige jagtmarker?
Det bør din mor da også kunne forstå.
Løvemor

Jeg tror du skal tage dig sammen og planlægge at gå tur med hunden mindst 2 gange om dage. Den har jo ikke bedt om at blive sat af hos dig, som helt klart ikke kan overskue at den er der. Du skriver du holder meget af den - den tror jeg ikke på, for hvis det var sandt, så så du straks en fordel ved at skulle gå tur med den etc.
Istedet for at klynke, så tage at lev op til dit ansvar. Hvis du fik kemo og bad dine forældre passe et af dine børn - ville du så være tryg ved at se synes dit bare skulle aflives, er et svin og iøvrigt en belastning....?
Man kan gøre meget. stå tidligere op og gå en kortere tur, men giv hunden lidt lov til at bestemme rytmen. Det er den eneste adspredelse den har her i livet - når vi mennesker vælger at den kommer udenfor sit fangeskab eller leget med den. Ellers er den overladt til sig selv og de plastik dyr vi giver den. Hvor må det være trist. Nå, men når du kommer hjem, så tager du hunden OG dine børn med ud at gå en lille tur - så har alle fået frisk luft inden aftensmaden. Når aftensmaden er overstået og bad og lektier er klaret, så går du en tur igen, for så er både hun og dig stresset af og kan nyde aftenen og en god nats søvn.
I løbet af dagen kan du måske bede et af dine børn om at tage hjem tidligere og lade hunden tisse/pølle i haven. når dette er gjort kan man faktisk samle det op og man kan også tørre hundens poter inden den kommer ind i huset. Det gør vi med vores hund, som iøvrigt også gå i tis osv. Den har jo ikke sko på, men når man ikke vil have det indenfor, så tør/vask det af.
Jeg håber ikke du fortæller dine forældre det her, for det synes jeg ikke du kan være beksnedt. Og vær så lidt positiv overfor hunden. Den har aldreig bedt om at blive passet af dig. Og hvorfor skal den dog aflives. Vi afliver heller ikke gamle mennesker fordi de går lidt langsomt - sålænge de trives og ikke har smerter, skal man da ikke aflive et dyr!!!

Det skulle du gøre, har du ikke læst hendes indlæg. hendes mor er syg og hvis hun kun havde sin mor så ok så skal man hjælpe, men hun har en stedfar som ikke gider at tage sig af sin egen hund, dette kan ikke være hendes problem, hun skal melde klart ud at hun grundet arbejde ikke kan passe hunden mere, så må den dovne mand gå ture med sin egen hund.

nu skal jeg prøve, at gøre det mere tydeligt for jer..
For ca 1/2 år siden da min mor skulle opereres, var det planlagt, at jweg kun skulle passe hunden i 1 uge, men operationen var meget mere omfattende end vi vidste af, så min mor var derfor indlagt i ca 1 1/2 måned og min stedfar boede på patienthotellet i hele den periode, da det ellers ville tage ca 3 timer at køre frem og tilbage hver dag ialt.
Så aftalen blev lavet om, og jeg tilbød min mor + stedfar, at hunden kunne bo hos mig lige sålænge de var på sygehuset...
Da min mor så blev udskrevet, så kom hunden først hjem til dem igen efter yderligere 1 måned, da min stedfar ikke orkede at skulle passe hunden samtidig med min mor...
Efterhånden gik det min mor bedre og de fik så hunden hjem igen....
Jeg havde på det tidspunkt passet hunden i ca 2 - 3 måneder og har så indtil nu passet den i ca 3 dage hver 3 uge, når min mor som sagt skulle have kemo og det er også ok....
Men der hvor jeg nu synes det er for meget er, at nu er min mor igen indlagt og min stedfar har åbenbart førsteret til at se min mor hver dag, og han besøger hende lige fra et par timer til en hel dag....
Hvis han nu kunne tilsidesætte sine behov lidt og ikke køre min mor træt, så kunne vi andre også besøge hende mere end kun 1 - 2 gange i ugen og så kunne han også tage sig af sin hund...Når han så er hjemme, så kan jeg godt forstå, at han også vil lave andre ting, men han har åbenbart overskud nok til at hjælpe andre familiemedlemmer med praktiske ting..
De næste 8 måneder skal min mor fortsat have et forsøgsstof lign. kemo, men det er kun en 1 dags behandling - uden overnatning, og da vil min stedfar gerne have, at jeg igen tager hunden i ca 3 dage, for så kan han aflevere hunden dagen før de skal køre tidligt om morgenen og er så fri for at hente hunden samme dag de kommer hjem fra sygehuset - det kan jeg også godt se det smarte i, men samtidig tænker jeg, at kan han da ikke bare stå 20 min. før op om morgenen den dag de skal køre til sygehuset, for min mor kan altså normalt godt selv tage tøj på, selv tage sin morgenmad og alt praktisk vedr. hende selv...
Jeg mener helt bestemt, at jeg virkelig har hjulpet min mor og især min stedfar rigtigt meget, men der er altså grænser for, hvor meget jeg kan ofre mig, også fordi jeg har børn, skal passe mit arbejde og vil jo også gerne se min mor ...
Gav dette her mere mening...? jeg kan ikke uddybe det yderligere....
Min stedfar har kontaktet dyrlægen for et stykke tid siden og sdyrlægen mener ikke, at der er grund til at aflive hunden lige pt...den virker ellers glad nok, men meget træt... og ja, jeg er meget glad for hunden. Jeg er med tiden begyndt at holde mere og mere af den, så dem der herinde har sagt noget andet, er ude på et sidespor..
Havde jeg været ligeglad med hunden, så havde jeg for længst ikke have haft den boende...
Min mor kan godt forstå, at jeg ikke kan have hunden boende mere, men jeg synes jo også, at det er synd for min mor, hvis hunden bliver aflivet, fordi min stedfar absolut mener, at der skal gåes tur med hunden i 1/2 time to gange dagligt, selvom den ikke kan klare det....
Fortsæt god aften solens folk..

Jeg synes dine praktiske løsningsforslag er gode mht hunden. Der du sporer af er hvor du menneskeliggør hunden. En hund er en hund og ikke et barn, man kan ikke sammenligne.
Dyr fortjener et godt liv, men at sette en hund over et menneskeliv er misforstået humanisme.

Du skal lære at sige fra.
Dine forældre skal lære at tage ansvar for deres fælles valg af en hund. Undskyld jeg skriver dette, men hva H... har din stedfar gang i! Man skulle tro han så på hunden, som en ting! Man afliver sku ikke en hund for det. Sæt dog hunden i pleje! ?

1) Din følelse af, at din stedfar svigter sit ansvar.
2) Hunden
Og det er hunden, jeg tænker mest på. Det lyder bestemt ikke som om den har det godt, som også BeggeBenPåJorden skrev. En hund viser ikke at den har smerter, for så bliver den udskudt af "flokken".
Den dyrlæge, er det en man kan stole på eller er det pengepuger, der vil holde liv i hunden længst muligt, for at tjene mest muligt. Du skrev også, at det var nogle måneder siden, at dyrlægen sagde at den havde det godt nok. Lagde den sig ned under gå turen på det tidspunkt, kunne den holde tæt på tidspunkt.
Jeg havde en dejlig hund, som jeg måtte aflive. Det der gjorde at jeg tog bestemmelsen var, at hun faldt om en dag jeg var ude at gå med hende. Det blik hun havde af angst i øjnene da hun faldt, glemmer jeg aldrig!
Umiddelbart lyder det som om hunden har det rigtig dårligt, og så er den bedst tjent med at blive sendt til de evige jagtmarker.
Det tror jeg selv din mor kan forstå!

Du mener du ikke kan sammenligne følelsesmæssige forhold til børn kontra hunde. Men hvorom end alting er, så findes der faktisk mennesker der mener at et hundeliv og et menneskeliv vejer lige tungt.
En debatør behøver ikke at være afsporet, fordi vedkommende sætter et lighedstegn, vel?

Det kan godt være, man KAN sidestille en hund med et barn (eller et menneske), men man BØR saftsusme ikke gøre det!

Børn er selvfølgelig også mennesker :-D

Jeg kan godt forstå du er træt. Det ville jeg også være i din situation. Som jeg ser på det, er din stedfar ikke situationen moden. Men kan sige hvem er det? Men det er først og fremmest ham der har ansvar for hunden, den er jo hans bedste ven og har lige nu kun ham. Det skal du gøre ham klart, gerne med hundens ti bud i hånden.(Dem kan du finde på diverse hj. sider). Der er nemlig ikke noget af det her, der er dens skyld og det skal under ingen lide mere under det her end den allerede og meget tydeligvis gør. Når du heller ikke kan klare den er den måske mere til besvær end gavn, så afliv den. Den er jo alligevel gammel og utæt, så I kan jo ikke rigtig bruge den mere. Nu har den jo kun tjent jer i alle de år den har levet og nu hvor I også skal sørge den, er den blevet til besvær. Jeg forstår godt din situation, men få din stedfar til at forstå hundens situation og tænk på den, den har nemlig ikke valgt jer, I valgte den.

Jeg kan godt forstå at du står i en penibel situation....Du bliver nødt til at sige til din stedfar at du ikke vil have hunden mere, kort og godt og nævn så lige for ham at du synes at han kommer for let over det ved at lægge ansvaret og skylden over på dig, hvis hunden skal aflives....
Men helt ærligt, så tror jeg at hunden er så syg at den var bedst tjent med at få en sprøjte og sove lige så stille ind, jeg kan godt forstå at det vil blive svært for din mor at tænke på, oveni hendes egen svære situation hun selv står i, med sygdom, kemo o.s.v.
Men somme tider er det bedst for alle bare at være ærlige omkring "en sag" og så få det overstået og komme videre, det er jo ikke din hund, og ingen kan forlange at du skal være parat til at tage en hund i forvaring igennem længere tid, endda når du ikke ønsker at have en hund i dit hjem, jo jeg fordtår dig godt og jeg vil støtte dig i din beslutning om at sige fra, nu.....
MVH.vickie.....som var min hund.....C;')

at betale en gang dyrlæge, måske orker hunden det heller ikke længere - få dyrlægen til at tjekke hunden og idet mindste se om den er hel rask.