12tilføjet af

Hunden trækker

Jeg er i besiddelse af det fantastiske problem, som mange andre nok også er. Min schæferhvalp trækker konstant i snoren når vi går. Har hørt utallige "gode" råd om at stoppe op og vente til hunden er rolig, og at vende om, gå med en godbid som får den til at gå ved siden af dig, og rose den når den går pænt, og jeg ved ikke hvad. Men hunden er jo i et konstant træk, og det gør det meget svært at bruge de ting. Så snart den endelig sidder roligt, og jeg begynder at gå føles det ikke engang som om der er en overgang mellem at sidde ned, og at trække, det sker jo med det samme, og jeg kan stoppe op igen, ude at have nået at flytte fødderne nærmest. Og det fatter hunden jo ikke et klap af, for så kommer vi jo aldrig nogen steder.
På et hvalpekursus hvor jeg går, vil de have os til at gå med et stykke spegepølse lige foran hundens hoved, men hunden hopper op og bider mig i hånden, og jeg skal bukke mig så meget når jeg går, så den fræser jo bare rundt og bider i min hånd, det lærer den jo ikke en skid af alligevel, det virker sgu efterhånden så tåbeligt synes jeg.
Og det er bestemt ikke fordi han mangler motion eller noget, at han trækker, det får han nok af.
Jeg har prøvet så mange ting, og er, som i nok kan høre, ved at blive ret negativ. Og som hunden bliver større, er mine fingre snart ved at blive flået af, så jeg kunne godt tænke mig at lærer ham det, inden han bliver for stor. Men jeg tænkte også på, om det er fordi han er en hvalp, og om det bliver lettere når han bliver ældre?
tilføjet af

alder

Inden jeg svarer vil jeg gerne vide hvor gammel hvalpen er. ?
tilføjet af

har i prøvet ?

man kan få et såkaldt snude-halsbånd - dette skal ikke forveksles med en mundkurv eller noget der er skadeligt for hunden. Sådan en gør at den slet ikke har lyst til at trække, da den så vil blive nødt til at vende hovedet....dette kan man gå et par uger og derefter langsom vænne den til alm. halsbånd....med at skifte i mellem de 2 varianter...
tilføjet af

Han er

lidt over tre måneder.
tilføjet af

Nej da!

Ikke de torturredskaber på en hvalp! Det er kun hvs alt andet er prøvet og hunden er voksen at det kan være en midlertidigt redskab.
tilføjet af

Hej Egon

Jeg vil forslå dig at finde en selle til din hund. Tit trækker de for at komme væk fra det der strammer.
Jeg kan hellere ikke se fidusen i spegepølsemetoden.
Jeg syntes at du skal vente til hunden tager kontakt til dig og så roser ham. Nogle gange med en godbd andre gange med rolig men oprigtig ros med stemmen.
Det at stoppe op indtil han venter på at der skal ske noget burde hjælpe. Han skal vide at der ikke sker noget, før linen er slap. I starten gør det så ikke noget at han ikke går helt på plads. Han skal finde ud af at det at tage øjnkontakt til dig og en slap line betyder godbid og at i kommer lidt længere på turen. Øjenkontakt er altid godt og kan bruges i rigtig mange andre sammenhæng. Ind og ud af en dør, få lov at løbe fri, hilse på et andet menneske. Så er det fint at hunden beder om lov, og så afventer en kommando.
Når han begynder at forstå lidt og han igen går for langt frem, så kom med en lyd. Brum eller knur samtidig med at du stopper op. Han vil højst sandsynligt kigge på dig, og stoppe lidt. Så kommer du med en godbid og et dygtig og så går i igen.
Det tager tid, jeg har prøvet det med en voksen schæfer. Jeg skiftede lidt i mine forskellige taktiker. Tit gik hun bedst når snoren var af. Det er så en anden historie.
Jeg håber du kan bruge ovenstående til noget. 😉
tilføjet af

Trækker

Du skriver din hnd trækker..... har du overvejet at melde den til sædelighedspolitiet?
tilføjet af

Hi-hi

Det er fanme go' værkstedshumor....
tilføjet af

Svært...

Jeg havde for en del år siden en schæfer, og der var nøjagtig det samme problem.
Jeg og fruen arbejdede intenst med det, lige fra han var hvalp men vi kom aldrig helt over problemet.
Vi brugte en af disse hersens snudeseler, og hvis den sidder rigtigt er det altså ikke et torturinstrument.
Den hjælper gevaldigt, men de kunne ikke rigtig lide den i hundeklubben fordi han skulle jo lære at gå ordentligt med en alm. sele.
Vi var bare nødt til at bruge den, for sådan et schæferdyr får altså masser af kræfter med alderen....Fruen begyndte med at lade selen gå om bag ryggen og så holde den med højre hånd; det betød at hun bedre kunne holde den uden at få flået armen af.
Vi prøvede i årevis, og det blev bedre, men aldrig godt.
Når han gik uden snor (hvilket var det almindeligste), startede han fint ved siden af os, men ganske langsomt "listede" han frem, og enten skulle man være over ham hele tiden, eller også lod vi ham komme ca en meter frem, gav et klap på låret og et kraftigt "Hrm"...Så kom han tilbage for så at gentage øvelsen ca 30 sekunder senere.
Hvis vi lod ham gå frem som han lystede, endte han som regel 3-4 meter foran os og holdt den afstand, så vi blev til sidst enige om at det måtte ligge i hans natur som hyrdehund at være lidt i front for at passe på flokken.
Om det er rigtigt ved jeg ikke, men det var da en nem forklaring...
Som nævnt fik vi aldrig pillet det helt ud af ham.
Den med spegepølsen forstår jeg nul af...
Det er da kun for at lokke ham til at gå frem, eller hur?
Noget helt andet er at jeg aldrig ville give min hund stærkt saltet eller krydret mad, den skider sq rigeligt i forvejen 🙂
Jeg siger jo ikke at du ikke kan vænne din hund af med at trække, men det koster djævelsk meget arbejde, og indtil det forhåbentlig lykkes, kan jeg anbefale det med at have selen rundt om ryggen, så han skal trække hele dig vægt...Det sparer utroligt meget på din arm. Nede i huneklubben vil de prøve at forklare dig at det er en dårlig ide, men hvis det nu virker, såh....
Men under alle omstændigheder skal du ikke gå hen og blive negativ, prøv at tage det som et udtryk for at hunden dog trods alt har en personlighed som du så bare skal arbejde lidt mere med.
Vi prøvede også alt det med at stoppe og vente, og vi prøvede det med at vende om og gå den anden vej hver gang han trak, og det er sq sjovt; jeg lyver ikke når jeg siger at det kunne tage mere end 20 minutter at komme ud af indkørslen på 12-14 meter....
Masser af motion, men ikke de store resultater....Og, nåja, et godt grin for naboen😉
Held og lykke med projektet
tilføjet af

OK.

Men han trækker ikke fordi det strammer, men fordi han er så ivrig efter at komme afsted. Et af problemerne er også at der er SÅ MANGE katte i området, og jeg har også selv en kat der godt kan lide at gå med på turen. Især der trækker han helt enormt, for at komme hen til kattene, selv om han også gør det når der ikke er katte. Men jeg har prøvet i de seks uger jeg har haft ham, at stoppe op, og vente til han er rolig, og rost ham, men så snart jeg tager det første skridt, er snoren stram igen, så jeg når slet ikke at gå nogen vegne overhovedet. Noge gange om aftenen gør jeg det i over en time. Det er det det tager os at gå 400 meter på den måde. Det er yderste trættende og hunden bliver komplet frustreret. Stort set hver dag slipper jeg ham fri på en stor græsplæne, væk fra andre mennesker, og alle kattene, og der løber han omkring, men han holder sig i hvert fald ikke i nærheden af mig. Jeg har også prøvet med godbidder, men han er så meget oppe og ringe i låget, at han ikke engang gider æde den, han vil bare videre, og han æder ellers alt! Måske når han bliver voksen bliver han mere rolig, det håber jeg da, for han er en hvid schæfer, og kommer til at veje omkring 50 kg, det er også derfor jeg så gerne vil lære ham det nu, når man tænker på hvor stærk han allerede er nu!
tilføjet af

...

Tror du ikke jeg allerede har tænkt på den joke? Den er bare så brugt at jeg ikke engang gad nævne det.......
tilføjet af

god humor

Det kan du sagtens sige Egon Klaphat når du kommer bagefter. Næ du det var din humor.
tilføjet af

Dejligt valg!

Jeg skal selv se min tilkommende hvide hyrdehund på onsdag. Det er en dame jeg skal have. Det lyder for mig som om du har fået mere at gabe over end du kan klare. Jeg vil da andbefale at få noget eksperthjælp, for jeg tror næppe at han ved at blve ældrer slipper det han har gang i nu. Han bliver jo stærkere.
Jeg har selv haft en voksen dame, der trak meget. Det er bestemt ikke sjovt.
Med eksperthjælp mener jeg en adfærdsbehandler, der kan se jer sammen og give dig nogle redskaber. Det kan være svært på skrift. Alle hunde er jo forskellige. Det er muligt at de ting du får at arbejde med, er noget du hurtigt selv kan klare. Pengene er godt givet ud, hvis det er en der er dygtig.
Jeg kan andbefale et par stykker alt efter hvor i landet du bor. Jeg kender en i Nordjylland og en i 2 stk. i københavnsområdet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.