Hvad beskriver en gentlemand nu om dage ?

Er igang med en artikel om nutiden mænd, er der egentligt er en gentlemand gemt dybt derinde et sted på nutidens mænd?
Jeg søger derfor en masse kvinders mening om hvordan i synes en gentlemand skal være nu om dage. Er der forskel på fortidens og nutidens gentlemænd? Hvad beskriver en gentlemand, er det hans måde at opføre sig på, hans udseende, hans livstil? Og hvordan ville jeres perfekte gentlemand være på en date ?

kvinder vil have ligemænd, overmænd, undermænd, bollemænd, frække mænd, søde mænd, bestemte mænd, tankelæsere, "gentlemænd", bussemænd!!1.
og så de ikke engang særlig spændene selv

Spiste frokost med ham gentlemanden i dag..
Han startede med at modtage mig på parkeringspladsen, åbnede døren til restuaranten, lod mig gå først, trak stolen ud for mig, og lod mig vælge menu..
Jeg var vildt imponeret og må tilstå det er nok første gang jeg har mødt en så gennemført gentleman..men nød det 😉
Normalt er jeg tilfreds hvis han holder sig ædru under måltid, ikke ræber ved bordet og venter med at prutte til han kommer ud i den friske luft 😖😃

For ikke alt for lang tid siden, arbejdede jeg et sted hvor vi var 3 fyre og én kvinde. Kvinden var ung, og da det havde sneet meget meget tæt, og længe (dog ikke denne vinter) var hun lidt bekymret over at skulle køre hjem.
Jeg tilbød hende at køre med mig. Allerede det syntes hun var ret galant. For mig var det en selvfølge. Da jeg dog åbnede døren for hende, som også er en selvfølge for mig at gøre, kunne hun ikke lade være med at kommentere det. Hun var det meste af en generation yngre end jeg, men hun elskede nogle af de ting som bare er gået af mode. Det siger også lidt om hvordan hun var.
Det kom jeg til at tænke på ved din beretning. Der skal så lidt til, at jeg tror det sommetider bare er tankeløshed at vi mænner ikke gør det. Og naturligvis, har det noget med opdragelse at gøre. Helt klart. Glæder mig at jeg ikke er alene derude ;)
Mvh Lagermann

Er du nu osse her...
Tror altså Lager at de fleste kvinder kan li`at blive puslet lidt om 😉

Er glad for at høre der stadig er nogle gentlemænd derude .. Mener også selv det har meget med opdragelsen af gøre. Har snakket med mange kvinder der ikke forventer det, men som alle siger de ville blive positivt overraskede hvis nogle af de ting som du siger er en selfølge skete for dem. Vil gerne høre hvorfor du mener det er en selfølge. Har din mor opdraget dig til det som normal høflighed, eller kommer det fra din fra der muligvis var af samme mening ?

- mener du bildøren? Så er du en uddøende race. Jeg har kun oplevet en enkelt af slagsen i mands minde. Det er en fantastisk virkningsfuld gestus, men jeg vil tro lagt de fleste kvinder ALDRIG har oplevet den.
- Jeg synes jævnt hen, rigtig mange mænd er blevet rigtig kedelige. Ment på den måde, at det sætter den gode kulør på dagen, når nogen er en smule galante, men der bliver længere og længere mellem dem. Jeg har selvfølgelig heglet mine egne sønner igennem og de score så mange pointe på den side af sagen. Antallet af konkurrenter er ikke værd at nævne. Det er en skam og måske også en medvirkende årsag til at så mange unge kvinder hele tiden og uafbrudt klager over manglende opmærksom og respekt. Var gentleman-maner en naturlig ting, ligger der bunker af synlig opmærksomhed i den adfærd. Så det var i virkeligheden også lettere for de unge mænd, hvis de gjorde sig den ulejlighed.
- Vi har af og til haft emnet oppe herinde, men størsteparten reagerer som om, det er en ydmygelse at være lidt galant. Når det er vedtaget, er der jo ingen grund til at øve sig lidt, så hvis de endelig skulle til det, så fungere det ikke, men minder om en hund i et spil kegler - i bedste fald, i værste fald at han ER en kegle.

Hvis han ikke er galant, holder døren, sender mig blomster, og behandler mig som sin 1. prioritet og i det hele taget gør alt for at gøre mig glad,(Når mor er glad, er alle glade:-) er han ikke en ordentlig mand. PS jeg er single hehe!

Nu vil I nok snart se mig for jer, med spindelvæv mellem tænderne og Alzheimer samt det der er værre.
Men jeg er, med mine (snart) 54år, typen som gik på danseskole hvor jeg lærte at bukke og neje. Ej, ikke så meget det sidste. Jeg har læst Emma Gad. Jeg havde et par strikse bedsteforældre, og så havde jeg ganske rigtigt en mor som elskede at vi var galante overfor hende. Vi tre brødre.
Min storebror var ikke specielt gentleman agtig, medmindre han fik noget stillet i udsigt. Min lillebror var/er så charmerende at han slet ikke behøvedet at lave alle de krumspring. Ej, sådan følte jeg det ikke - som krumspring. Det blev en naturlig del af hvordan jeg var.
Der skal så lidt til, og jeg ved ikke helt hvorfor vi kun optræder så sporadisk. I bund og grund mener jeg det har med respekt at gøre. Visse kvinder bryder sig slet ikke om det de ser som "vimseri". Men forekommer det som "vimseri", så gør man i mine øjne noget forkert. Det skal virke på kvinden, som at det falder én naturligt. Hvilket det også gør. Jeg er så også blevet ret god til at vurdere hvilke kvinder der sætter pris på lidt ekstra opmærksomhed, og hvem der ikke gør.
Big Wonder, jeg har ikke nogen entydig facitliste på hvad en gentleman er, og hvordan man bliver én. Ved ikke engang om jeg er det. Ved bare at nogle kvinder har set mig som én. Og for at være det, så skal man være det i alle livets afskygninger, og sider.
Mvh Lagermann

Hej Dulkismor
Vist var det da bildøren jeg åbnede. Det var godtnok en 4hjulstrækker, men havde jeg åbnet den bagerste dør, er jeg ikke sikker på hun havde sat pris på det.
For at føre den historie derhen hvor den hører hjemme, så var det en grimmer tur da der ovenpå alt snefaldet, også kom fygning til. Vi ramte den ene drive, der lå på tværs af vejen, efter den anden. Det var på Strandvejen, og vi havde vort hyr med at komme igennem da der ikke var nogen der spekulerede på at rydde sneen væk.
For at gøre en kort historie lang, så blev jeg inviteret indenfor da vi ankom. Hun gav aftensmaden, og tjah.....det var umuligt at komme nogen steder hen på aftenen. Så, jeg tog ingen steder.....
Mvh Lagermann

😃 griner stadig ...
en gentelem for mig er en som tænker et skridt foran .. forleden da en veninde lige lånte mig et øjeblik ved en sammenkomst havde min bordherre hentet vin til mig også . jeg drikker ikke men det kan han jo ikke vide 😉
jeg oplever altså generelt at mænd er gentelmen , men kun fordi jeg nok også selv er betænksom , så smitter det 😉

- jeg havde slet ikke tænkt tanken, at den bageste dør kunne falde dig ind. Jeg tror for godt om mine medmennesker. 😃😃

- forleden aften, da det regnede så forfærdeligt...
- jeg var faktisk til sidst så træt i armen at jeg sagde til hende:

'Hvis du ikke snart får skruet det skide reservehjul på, så bliver jeg nødt til at folde paraplyen sammen og rulle vinduet op igen'.......
vh.

for de humørfyldte og gode svar. Helt sikkert noget jeg kan bruge i min artikel .. Mange tak .

Med mindre kvinden står med armene fulde.
Problemet er at jeg synes den slags opførsel antyder at vi ikke er ligeværdige. Den antyder at kvinden er en svagelig skabning, der skal bæres på hænder og fødder, som om hun var en nipsgenstand.
Kvinderne smed BH-erne og brændte dem, fordi de ville opfattes som ligeværdige og frem for alt handlekraftige. De ville ikke længere opfattes som objekter - sættes op i et ibenholtstårn på en piedestal. De ville ned på jorden, hvor man kunne tale naturligt til hinanden uden opstyltninger og kunstgreb, så man nemmere kom til forståelse med hinanden. De ville være venner med mændene, frem for føromtalte piedestalunderstøttede, fjerne nipsobjekter.
Der findes så mange andre måder, man kan vise sin respekt og beundring på, der er mere naturlige.

Mange kvinder er dog en anelse schizofrene idet de i nogle situationer elsker at blive ført af en stærk mand. Det er en slags "mit livs novelle/lægeroman"-syndrom i mine øjne. Jeg giver deres bedstemødre skylden for den tilsyneladende schizoide opførsel.

Det betyder naturligvis ikke at jeg ikke ville give et lift til en kvinde strandet i en snestorm.
Jeg ville også gøre det som noget naturligt, men ikke fordi det var en kvinde, men fordi det er det medmenneskelige at gøre. Det er noget bibelsk, uden at jeg af den grund er særlig kristen. Jeg ville gøre det samme for en mand.
Jeg har en ide om at kærlighedsbegrebet fremkalder schizofreni. Man vil gerne finde sin soulmate, men al den afstand gentleman-opførslen med alle dens opstyltede maneurismer gør det sværere fordi, den fordrer en afstand.
For at finde en soulmate, skal man tæt på hinanden. Man skal så tæt på hinanden at man opfatter sig selv som en del af et hele. Som en slags kosmisk sammensmeltning af to bevidstheder.
Den bedste beskrivelse af mit soulmate-fænomen er ordene: "you complete me".

Der er ikke tale om at finde en soul-mate, men om at opføre sig ordentlig, det er okay at omgås kvinder, uden at skulle giftes med dem. Det er her den gode opførsel kommer ind og lægger den en vis afstand, så er det da rigtig fint.
Dit "complete me" er ikke noget man opnår på en weekend. Det er måske det der går galt for jer.

Jeg satte ikke tidsfrist på udtrykket. Det er da klart at det tager mere end en weekend, men det tager endnu længere tid, hvis man først skal vade gennem en masse, undskyld udtrykket, pis, der ikke er andet end en påtaget facade dikteret af nogle regler, man ikke kan se logikken i.

Man kan sagtens opføre sig ordentligt uden at antage den facade kunstige spilleregler foreskriver, men jeg vil da godt indrømme at jeg sommetider "får på huden", fordi jeg nægter at "spille spillet efter reglerne".

Der er en grund til vi har spillerregler og at du skal kende dem.

Hej der nalk
Jeg synes at du ser lidt firkantet på det med at vi bør være ligeværdige, og så at være gentlemen, eller bare galante.
Det ene udelukker i min verden på ingen måde det andet. Og at du kan få øje på skizofreni i dette emne, finder jeg - undskyldt udtrykket - helt ude i hegnet.
Hvis det at være galant ikke falder dig naturligt, så har det efter min overbevisning, intet med ligeværdighed, eller det modsatte, at gøre.
Vi er nogle som er gentlemen på en naturlig måde. Det er én måde at respektere en kvinde på. En anden måde at respektere en kvinde på, er at respektere at hun ønsker at være ligeværdig. Når du gør alt du kan for at læse en kvinde, så vil du hurtigt kunne afgøre om hun hører til den ene eller den anden type. Den type kvinde som bliver fornærmet over at du rejser dig i bussen, for at tilbyde hende pladsen, vil heller ikke nyde at du trækker stolen ud for hende på restaurant.
Jeg må så indrømme at jeg også, hvad angår bussen, hovedsageligt gør det for gravide kvinder, eller ældre damer. Får jeg dog et bestemt blik fra en kvinde som ikke hører ind under de nævnte typer, så gør jeg det også. Jeg vil ikke påtrænge mig på nogen måde.
Mvh Lagermann