Hvad er det her?

Hej derude
Jeg befinder mig i et forhold hvor jeg er lidt forvirret over hvad det er der foregår. Det er sådan at min kæreste og jeg bor sammen, og det går til tider fint, men ofte bliver han meget gal og frustreret, når det sker får jeg skylden for alting! Det er virkelig alting det kan være lige fra det er ikke er mælk til at det regner. Han begynder at fortælle mig han ikke ved om han vil være sammen med mig, og hvis jeg vil går fra ham så skal jeg bare gøre det, så skal han nok være ude til den tid jeg beder om. Når så han har kørt længe nok, og jeg bryder helt sammen, så kommmer han tilbage igen, og holder om mig og fortæller mig han jo elsker mig, og gerne vil være sammen med mig og tæt med mig og ingen anden.
Men jeg forstår ikke hvorfor han siger alle de ting, eller hvorfor jeg skal have skylden alting, det er begyndt at blive hyppigere og hyppigere at der kommer sådanne udbrud.
Så hvis der er nogen derude der har bud på hvorfor, så må i meget gerne skrive.
Jeg siger ikke jeg er en fryd at være sammen med altid.

Jeps!
Uha!du beskriver præcis den måde min ex var, det varede i over 3 år, og nej, det blev aldrig bedre,når han drak(lign)kunne jeg være sikker på de anfald kom, men de kunne sagtens komme allligevel på de ofte "mindst" ventede tidspunkt, og
ja,gik ned psykisk på det gik fra ham et utal af gange, men endte tilbage hos ham,og så var han rigtig,rigtig sød,og dejlig i typisk første 4 dage(enkelte gange lidt lnfere)men så kom det tilbage ind i billedet, og jeg blev usikker overfor ham?fordi han var umulig, at tyde?
så mistede han endnu mere respekten for mig, så jeg fik nok, og ville væk til sidst...
jeg ved ikke hvad hans humørsvingninger skyldes?
skal dog sige, at selv om min ex blev ophidset, og virkede truende,blev betænkelig til tider endte det ikke i vold, men stak jo også af?
gad vide om mænd kan få klimaterie-problemer ligesom kvinder?
tænker på den der panikalder?men måske er din yngre, end min var!
du må tænke dig grundigt om over hvor din personlige grænse går,og
hvor meget du er rustet til!håber I får hold på situationen
Venlig hilsen herfra

mhs.til min ex, at det skyldtes svigt fra førhen!
det kan meget vel være, det samme med din kæreste
måske er det svært for ham, at knytte sig,og stå så nært,og elske et andet menneske, men det er syndt, at det skal gå ud over dig, og hvorn i 2 indbyrdes har det!
han har nok meget svært ved helt tør, at give slip, og stole på,at du blir
det kan ulykkeligvis i det tilfælde være et tegn på, at han irl elsker dig meget højt!
det er usikkerhed indeni ham et sted fra,det lyder sådan,så
...
men håber han forbedrer sig, og blir klogere på det punkt-for han risikerer, at støde dig fra sig i sidste ende-det han inderst inde nok går, og frygter...det tyder det stærkt på,når han siger de ting..

Mange tak for dit svar! Det er altid rart bare lige at vide man ikke er alene eller ved at gå fra forstanden eller et eller andet. Min kæreste drikker nu ikke, eller noget andet, han er bare utrolig svingende. Men ja ligesom din eks, har han også været udsat for svigt og vold i sin barndom. Det er nu ikke sådan at han tyger til vold vil jeg sige. Han bliver mere bare "ondskabsfuld", han vil ikke tage ansvar for noget, det hele er min skyld og jeg skal ændre en hel masse det er mere i den retning det kører.

Hej derude
Jeg befinder mig i et forhold hvor jeg er lidt forvirret over hvad det er der foregår. Det er sådan at min kæreste og jeg bor sammen, og det går til tider fint, men ofte bliver han meget gal og frustreret, når det sker får jeg skylden for alting! Det er virkelig alting det kan være lige fra det er ikke er mælk til at det regner. Han begynder at fortælle mig han ikke ved om han vil være sammen med mig, og hvis jeg vil går fra ham så skal jeg bare gøre det, så skal han nok være ude til den tid jeg beder om. Når så han har kørt længe nok, og jeg bryder helt sammen, så kommmer han tilbage igen, og holder om mig og fortæller mig han jo elsker mig, og gerne vil være sammen med mig og tæt med mig og ingen anden.
Men jeg forstår ikke hvorfor han siger alle de ting, eller hvorfor jeg skal have skylden alting, det er begyndt at blive hyppigere og hyppigere at der kommer sådanne udbrud.
Så hvis der er nogen derude der har bud på hvorfor, så må i meget gerne skrive.
Jeg siger ikke jeg er en fryd at være sammen med altid.

Hej
Jeg har en god ven som havde det på samme måde.
Det var psykisk, da han fik nogle samtaler med en terapeut, har der ikke været noget
og det er 4 år siden.
Idag en rigtig sød fyr, som er helt rolig ,men går en lille tur når han mærker der er
noget på vej,hvorefter det hele er overstået.
Han er blevet en rigtig familiefar.

Hej derude
Jeg befinder mig i et forhold hvor jeg er lidt forvirret over hvad det er der foregår. Det er sådan at min kæreste og jeg bor sammen, og det går til tider fint, men ofte bliver han meget gal og frustreret, når det sker får jeg skylden for alting! Det er virkelig alting det kan være lige fra det er ikke er mælk til at det regner. Han begynder at fortælle mig han ikke ved om han vil være sammen med mig, og hvis jeg vil går fra ham så skal jeg bare gøre det, så skal han nok være ude til den tid jeg beder om. Når så han har kørt længe nok, og jeg bryder helt sammen, så kommmer han tilbage igen, og holder om mig og fortæller mig han jo elsker mig, og gerne vil være sammen med mig og tæt med mig og ingen anden.
Men jeg forstår ikke hvorfor han siger alle de ting, eller hvorfor jeg skal have skylden alting, det er begyndt at blive hyppigere og hyppigere at der kommer sådanne udbrud.
Så hvis der er nogen derude der har bud på hvorfor, så må i meget gerne skrive.
Jeg siger ikke jeg er en fryd at være sammen med altid.

Det er dig der bliver jordet i det forhold. Sådan er det jo, kærlighed findes ikke, det er bare en syg magtkamp som han vinder i det her forhold. Så skal du enten acceptere nederlaget eller finde en ny fyr du så kan skide på