5tilføjet af

Er ødelæggeren Satan eller Jesus?

Sand kristen kører pt. en kampagne om, at Jesus er ødelæggeren og Satan ikke er. Men deri tager han fejl: Satan identificeres adskillige gange som ødelæggeren. Jeg vil her nævne nogle helt konkrete eksempler fra Bibelen der beviser det:
En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem kom også Satan og trådte frem for Herren. Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.« Herren spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt. Han holder stadig fast ved sin retsindighed; uden grund fik du mig overtalt til at ødelægge ham.« Satan svarede: »Hud for hud! En mand vil give alt, hvad han ejer, for sit liv. Men ræk din hånd ud og rør ved hans kød og knogler. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« Da sagde Herren til Satan: »Nu får du magten over ham; men skån hans liv!« Så forlod Satan Herren.
Satan ramte Job med ondartede bylder fra isse til fod. (Jobs Bog 2:1-7)[/quote]
Her lærer vi meget præcist hvem det er der plager mennesket: Satan! Men kun så meget som han får lov til af Gud. Derfor er det også helt korrekt da Satan siger det er Gud der skal række sin hånd ud for at plage Job. De har så at sige begge "skylden": Satan fordi han ønsker at plage mennesket og Gud fordi han tillader det. Læg også mærke til Satans arbejdsmåde, nemlig at ødelægge: Ødelæg Jobs helbred og få derigennem ødelagt Jobs trofasthed. Det er ødelæggeren i arbejde vi møder her, men vi ser også hvorfor man både kan kalde Gud og Satan for ødelæggeren...
[quote]Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Eller hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke? Først da kan han plyndre hans hus. (Mattæus Evangeliet 12:22-29)[/quote]
Her har Satan/Beelzebul igen optrådt som ødelægger ved at ødelægge en mands syn og tale. Naturligvis under Guds tilladelse. Men Jesus viser med helbredelsen, at Satan ikke altid vil have så stor magt til at ødelægge, ved at helbrede. Jesus siger sirekte, at dette beviser at Satan er bundet: og i dette tilfælde blev lænkerne jo så lige strammet en tand...
[quote]Som konge over sig har de afgrundens engel; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon. (Johannes Åbenbaring 9:11)[/quote]
Kongen her er også i lænker: Han bliver "kastet" ned på jorden (vers 1). Men han får også givet nøglerne til afgrundens brønd (vers 1) - igen en præcisering af, at Satan nok har magt til at ødelægge, men han er en fange der kastes til jorden og han har kun de rettigheder Gud giver ham. Hans navn er Abaddon (som betyder ødelæggeren på hebraisk) og Apollyon (som betyder ødelæggeren på græsk). Satan er ødelæggeren, men kun fordi han får lov til at være det af Gud.
[quote]Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden.« Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig.« (Lukas Evangeliet 22:31-34)[/quote]
Satan mente tydeligvis han havde styr på Peter - han havde ham i den berømte hule hånd, hvor han vidste han kunne få Peter til at fornægte Jesus. Satan havde fået ødelagt Peters forhold til Jesus. Men Satan blev snydt: Da Helligånden kom blev Peter om nogen en af Jesu disciple og apostle. Satan troede altså han havde mere magt end han reelt havde: Det er svært at kæmpe imod Gud. Helligånden binder nemlig Satans magt (faktisk blev Abaddons magt indskrænket til ikke at kunne klare sig imod Helligånden i Johannes Åbenbaring 9:4-5).
[quote]Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen. (1. Petersbrev 5:8-11)

Lidelser, trængsler, kort sagt ødelæggelser er Djævelens våben. Satan er ødelæggeren og bærer derfor navnet Abaddon. Han sluger mennesker, som han forsøgte at sluge Peter ved at få ham til at fornægte Jesus. Men igen bekræftes det at Satan er stækket: Han er en ødelægger, men han kan ikke stå imod Guds magt: Lader vi Jesus udruste, støtte, styrke og grundfæste os har Satan ikke en chance, for så er det ikke os, men Guds magt han er oppe imod. Og i den forbindelse har Satan ikke en chance.
Satan er ødelæggeren, men ansvaret er Guds, eftersom det er Gud der bestemmer hvor stramt Satan er lænket. Ifølge Bibelen er Satan lænket lige nøjagtigt så stramt, at han kan plage og ødelægge, men så han er uden mulighed for at rive folk ud af Jesu hånd, hvis de forlader sig på Jesu udrustning af dem. Kort sagt: Satan kan ikke ødelægge dem der tror på Jesus.
tilføjet af

Er ødelæggeren Satan eller Jesus?

Gud har givet os og englene en fri vilje. Det var ikke Guds hensigt at skade Job, og Job lægges i satans hånd.
Jobs bog.
-Da sagde Jehova til Satan: „Se, han er i din hånd-
Du ser ikke Jesus tilsvarende skade retfærdige mennesker.
Iøvrigt blev Job velsignet af Jehova Gud.
Satan er denne verdens hersker p.g.a. synden, men satan er ikke Guds medhjælp, ligegyldigt hvad du siger. Satan udfører ikke Jehovas retfærdige domme -det gør Jesus.
Du ønsker at retfærdiggøre satan, ved at gøre Gud til synder og medskyldig.
Det gør Jehovas vidner ikke.
Mattæus.
Og vær ikke bange for dem som dræber legemet, men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna. -
Er det Satan der tænkes på?
tilføjet af

Er ødelæggeren Satan eller Jesus?

Det er jo en logisk umulig position du forsøger dig med: Hvis du ikke giver Gud det ultimative ansvar for Satans hærgen har du frataget Gud almægtigheden. Så tror du i stedet på Satans magt og er derfor satanist!
Heldigvis er Bibelen klogere end du: Den giver klokkeklart Gud ansvaret for, hvad Satan får lov til. Derfor er Gud almægtig i Bibelen.
Der er ingen vej uden om: Alle der tror på Gud er almægtig, må nødvendigvis give Gud det ultimative ansvar for alt der sker. Det er jo også det man siger i Fadervor: "Led os ikke ind i fristelse" - Bibelen ved godt det er Guds ansvar, at vi fristes. Men vi ved også der er sat grænser for trængslerne og fristelserne: Satan er lænket.
tilføjet af

Et par uddybende citater:

Jeg danner lys og skaber mørke,
jeg frembringer fred og skaber ulykke,
jeg, Herren, frembringer alt dette. (Esajas 45:7)
Mon der stødes i horn i byen,
uden at folk bliver forfærdede?
Mon der sker en ulykke i byen,
uden at Herren har gjort det? (Amos Bog 3:6)
Udgår ulykke og lykke ikke
af den Højestes mund? (Klagesangene 3:38)

Hvem er det der frembringer ulykke, ifølge disse citater? Jahve! Det hebraiske ord der her er oversat med "ulykke" er ordet "ra", som betyder ondt, slemt, ulykke mm. Med andre ord: Det er Jahve der gør det onde - mere specifikt ved at tillade Satan at skabe trængsler.
tilføjet af

Er ødelæggeren Satan eller Jesus?

Her har Satan/Beelzebul igen optrådt som ødelægger ved at ødelægge en mands syn og tale. Naturligvis under Guds tilladelse.[/quote]
Det lyder sq da perverst at gud tillader det, når han nemt kunne undgå det.
[quote].............................. men så han er uden mulighed for at rive folk ud af Jesu hånd, hvis de forlader sig på Jesu udrustning af dem. Kort sagt: Satan kan ikke ødelægge dem der tror på Jesus.

Hvad med os der ikke tror på Jesus, og hvordan tænkes denne ødelæggelse at finde sit udtryk.
Jeg tror f eks ikke på Jeus og jeg kan ikke konstatere at jeg er specielt ødelagt? ikke mere end naturens gang i en alder af 59 år. Lad os lige få forklaret logikken.
tilføjet af

Er ødelæggeren Satan eller Jesus?

Jeg tror vi taler om to forskellige former for ødelæggelse. Alle rammes af sygdom og nød, troende som ikke-troende. Men Satans formål med at påføre den slags er at få hevet folk væk fra Jesus, hvilket ikke kan lykkes hvis folk tror på Jesus.
Hvorfor synes du det er perverst at Gud tillader ødelæggelse?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.