0tilføjet af

Hvad er hellighed ?

God morgen.
Jehova er hellig, men for mange idag har ordet hellighed fået en dårlig klang.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=657134
Hvad menes der egentlig med ordet 'hellig'?
At Gud er hellig, betyder ikke at han er selvglad eller hovmodig, eller at han ser ned på andre. Han hader tværtimod egenskaber som hovmod og stolthed. (Ordsprogene 16:5; Jakob 4:6) Men hvad betyder ordet „hellig“? På Bibelens hebraisk er ordet afledt af et ord der betyder „skilt ud“. I forbindelse med tilbedelse står „hellig“ for noget der er skilt ud fra almindelig brug, eller helliget. Det får os også til at tænke på noget der er rent og ubesmittet. Hvad indebærer det i forbindelse med Jehova? Betyder det at han er „skilt ud“ fra ufuldkomne mennesker og holder sig langt borte fra os?
Nej. Som „Israels Hellige“ beskrev Jehova sig selv som en der boede i sit folks „midte“ skønt folket var syndigt. (Esajas 12:6; Hoseas 11:9) Det at han er hellig, betyder altså ikke at han holder sig langt borte. Hvordan er han da „skilt ud“? På to vigtige måder. For det første er han skilt ud fra alle skabninger i den forstand at han alene er den Højeste. Hans renhed er absolut og ubegrænset. (Salme 40:5; 83:18) For det andet er Jehova fuldstændig skilt ud fra alt hvad der er syndigt, og det er opmuntrende for os at vide. Hvorfor?
Vi lever i en verden hvor sand hellighed er en sjældenhed. Alt i denne verden, som har fjernet sig fra Gud, er på en eller anden måde besmittet med synd og ufuldkommenhed. Vi må alle føre krig mod den synd der bor i os. Og vi er alle i fare for at blive overlistet af synden hvis vi ikke er på vagt. (Romerne 7:15-25; 1 Korinther 10:12) Jehova befinder sig ikke i en sådan fare. Han er fuldstændig uden synd og vil aldrig blive besmittet med den mindste antydning af synd. Det bekræfter det indtryk vi har af Jehova som den ideelle Fader, for det betyder at han altid er til at stole på. I modsætning til mange jordiske fædre vil Jehova aldrig blive fordærvet, ligge under for laster eller mishandle sine børn. Hans hellighed gør det umuligt. Undertiden har Jehova endda svoret ved sin hellighed, for intet kunne gøre hans ed mere troværdig. (Amos 4:2) Er det ikke betryggende at vide?
Hellighed er en uadskillelig del af Jehovas personlighed. Hvad vil det sige? Det kan illustreres på følgende måde: Tænk på ordene „menneske“ og „ufuldkommen“. Man kan ikke beskrive et menneske uden at tænke på at det er ufuldkomment. Ufuldkommenheden har sat sit præg på os og påvirker alt hvad vi gør. Tænk så på to helt andre ord — „Jehova“ og „hellig“. Jehova er helt igennem hellig. Alt ved ham er rent og retskaffent. Vi kan ikke lære Jehova at kende som den han virkelig er, uden at forstå hvad der ligger i ordet „hellig“.
Bibelen -> http://watchtower.org/bible/ - + - Bibelen på Hverdagsdansk -> http://www.udfordringen.dk/bibel/
Hav en god dag.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.