Dit indlæg foranlediger mig til at sætte et par ord på begrebet 'forelskelse'.
En forelskelse er efter min mening en tilstand der går hinsides normal rationel tankegang, som en besættelse, der forfølger dig døgnet rundt, både som en glæde men også som en stor smerte, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt.
Onkel Danny beskriver meget godt den følelse i
Teenager in Love [l]
Eller Jørgen Leth, som her i
Den Første Forelskelse [l]
Selv har jeg oplevet at være ulykkeligt forelsket i den samme pige igennem samtlige mine år i folkeskolen. Uden at få taget mig sammen til at udtrykke mine følelser for hende, vel at mærke. En afgrundsdyb smerte.
Men jeg har også oplevet den glade, og ukomplicerede forelskelse. Hvor man så til gengæld kan glemme nuet, i frygt for at hverdagen melder sig igen.
Hvorfor udsætter man sig så for sådan noget? Det er ikke noget, man planlægger. Det sker bare.
Eller, jeg skulle måske rette det til - det sker bare for nogen. Og uheldigvis ikke for andre. Fordi de ikke mærker efter.
Men jeg ved ikke, om det i virkeligheden er det, du spørger om. Altså, hvorfor man bliver forelsket ❓
Spørger du ikke snarere om, hvad der får folk til at finde sammen over nettet ❓
Jeg ved ikke om man kan sige, at Nettets lyksageligt mange muligheder i virkeligheden lægger flere forhindringer for denne umiddelbare, fundamentale følelse af forelskelse.
Alt kan idag ordnes med et 'klik' på smartphonen, uden man har mærket efter om en følelse af forelskelse har bundfældet sig.
Jeg tror, det hænger sådan sammen. Idag oplever jeg langt flere 'fornuftsforhold' end tidligere. Det kan der være flere grunde til.
- Folk, der har 'brændt sig' på at leve efter deres følelser og nu vil spille med mere sikre kort. Som ikke nødvendigvis bliver mere sikre.
- Og så er der tilsyneladende en delmængde, som slet ikke kender til kærlighed og forelskelse. Den gruppe har sikkert altid eksisteret, men den er uden tvivl vokset. Helt sikkert fordi vi idag omgives af ekstremt mange stimulanser, tidligere i form af farvefjernsynet, nu i form af nettet, nyhedsaviserne, facebook, twitter, instagram, for nogen datingsites, sider hvor man bedømmes ud fra et billede, eller hvad det nu lige er, som gør at mange yngre er blevet helt og holdent mere afhængige af sine smartphones, end hvad de lige vil være ved.
Det giver mindre tid til mental fordybelse. Og ikke mindst - at mærke efter i sig selv.
Og så tror man måske, at man kan finde den perfekte partner ud fra en række parametre på nettet. Men der sker vist som regel bare det, at man finder en, som ligner en selv, op ad dage. Det skaber ikke nødvendigvis et forhold fyldt med forelskelse og kærlighed. Nok snarere et platonisk forhold.
Hvis jeg skulle have lyttet til min fornuft, så havde jeg aldrig fundet sammen med mit livs kærlighed. Idag er jeg glad for, at jeg ikke lyttede til min fornuft dengang [l]
Jeg glemmer ikke sådan lige et af Tine Brylds sidste Tværs-programmer. Eller også var det nogen tid før. Måske var det i 2007-2008. Husker det ikke helt. Der var kommet en ung pige igennem. Eller dvs. hun var 23 år, men virkede rent mentalt som en pige på 12. Hendes problem var, at hun aldrig havde været forelsket. Tine Bryld spurgte pigen, om hun kunne komme i tanker om nogle følelser omkring kærlighed. Så plabrede pigen løs om fyre hun faldt for i byen og tog hjem og havde sex med. Tine Bryld kom så med nogle fundamentale eksempler på kærlighed, f.eks. kærlighed til sin mor, samt nogle gode råd om lige at mærke efter i sig selv, om det med kærlige følelser og forskellen fra det og platonisk sex. Det fes lige henover hovedet på pigebarnet. Det var helt smerteligt at høre på. Hun var helt blank og blev ved med at snakke om drenge og sex. Tine Bryld sluttede af med, at pigen var meget velkommen til at ringe ind igen. Nok fordi Tine Bryld inderligt håbede på, at budskabet ville komme igennem - at pigen skulle mærke efter i sig selv.
Jeg kan blive helt harm indeni.
Fordi jeg virkelig under alle folk den følelse af forelskelse. Ikke kun den del, der vedrører lykke og smerte. Men også det indspark man får rent mentalt - en helt ny vinkel, der skaber nye tanker, der afløser de gamle tankemønstre. Man kan både blive handlingslammet men også ekstremt produktiv under sådan en fase af forelskelse. Især, hvis den er lykkelig. Samt trangen til eftertænksomhed. Den følelse skaber en rigtig forelskelse nemlig også. Jeg siger ikke, at alle partout skal være igennem sådan en smertehistorie, som jeg selv var allerede som 7årig, selvom den kan være rigtig givtig senere hen i livet.
Men man kan da dog godt blive "forelsket i forelskelsen" over Nettet.
Jeg husker en pige, jeg skrev med for ca. 16-17 år siden over nettet. Det var dengang hvor chatprogrammet ICQ regerede og der var en 'find tilfældig ven på nettet'-knap (sådan en facilitet udnyttes stort set ikke på Nettet mere, hvilket er en skam). Vi skrev sammen over henved ½ år. Uden at udveksle billeder (Det kan nogengange være meget sundt, da man forholder sig mere til ordet end alt det udenom). Vi udviklede et fælles 'bånd' over nettet, var fortrolige Jeg blev nok fraværende i hverdagen på samme måde som ved en rigtig forelskelse - som 'i gamle dage'. Epilog: desværre blev det ikke til noget, da vi dels begge fandt partnere, dels boede på hver sin side af planeten Jorden. Det sidste skal dog ikke være nogen undskyldning 😃
Bortset fra det - så må jeg bedrøve dig: der findes ikke nogen enkel kode. Der kan være tusindvis af forskellige agendaer for at finde kærligheden over nettet. Og jeg hører (jeg har ikke brugt dating over nettet de seneste snart 12 år) at mange går galt i byen med det. Seneste eksempel med 'Tinder', der skulle være et scoreprogram (som i one-night-stand), mens andre har tænkt det som et program til at finde sit livs kærlighed med (...)