Hvad føler mænd?

Jeg er forvirret, fuldstændigt.
Jeg ved ikke om jeg skal blive i det her forhold eller skynde mig at gøre det forbi før jeg bliver for forelsket i ham.
Men jeg vil ikke give jer hele problematikken, dog vil jeg gerne vide en ting.
Hvordan føler mænd?
Hvordan føles en forelskelse for mænd?
Min kæreste fortalte at ingen mænd føler ligesom kvinder, kvinder er mere følsomme og tænker mere romantisk på fremtiden med børn og bryllup osv.
Jeg synes dog alligevel at have hørt at mænd også kan have det sådan som os kvinder, men nu er jeg forvirret.

Kan godt forstå du er forvirret, for det findes ikke noget svar på dit spørgsmål :)
Selvfølgelig er mænd og kvinder forskellige.. Mener at kvinder tænker nok mere på bryllup, børn osv end mænd gør.. Men det betyder jo ikke at de ikke KAN blive interesseret i det.
AAALT for mange mennesker spiller et spil når de er forelsket. Enten så sætter de folk op på en pedistal hvor de SLET IKKE hører hjemme, eller så spiller de en anden end de virkelig er.. Men det sjoveste er at, det eneste som virkelig virker, det er bare at være sig selv 100% og sige hvordan man har det..🙂
Man skal ikke tænke så skide meget på om den anden er vild med en eller ej, man skal bare gå efter hvordan man selv har det.. Tag nogle chancer forhelvede.. :)

sige hvad jeg kender fra mit eget forhold.
Det er min mand som er den romantiske, husker vittige datoer osv. Men det er mig som tænker dybere over tingene og er bedre til at kommunikere omkring problemertikker.

... At sige sådan noget lort -
Mænd kan føle MINDST lige så meget som kvinder -
Måske han er afstumpet... ???
Hvad siger han omkring sine følelser - og hvor længe har i kendt hinanden - ?

De siger det ikke..
VHH
VP

At han holder ligeså meget af mig som jeg af ham, da jeg har foreslået at det kunne være modsat...
Han er en del ældre end jeg og har børn, så deri siger han at han er mere afslappet med det hele og at vi skal tage det som det kommer... Hvilket jeg er helt enig i, da man ikke kan sige jeg elsker dig efter kort tid og planlægge at flytte sammen osv.
Men når han også så ind imellem siger at det aldrig vil gå da jeg stadig bor hjemme på grund af at det er svært at få lejlighed (er først i tyverne) og at jeg ikke har prøvet at bo for mig selv. Han har oplevet meget mere end jeg og jeg forstår hvad han mener.
Men jeg vil da gerne have en kæreste hvor man også kan tænke på at det er med henblik at få det til at virke, jeg ved godt at her er det mig der er forkert på den da vi kun har været sammen i to måneders tid...
Men når det er usikkert bliver jeg usikker på om det er bedst at gå fra ham og vælge en på min egen alder, der er samme sted i livet og gerne vil have flere børn.
Min nuværende kæreste udelukker ikke børn, men det er ikke noget han kan forestilles ig lige nu da der er den aldersforskel...
Jeg er så forvirret (jeg ved de fleste tænker at han bare vil have sex med en ung uskyldig pige, men sådan er det slet ikke og det er ikke noget jeg naivt bilder mig ind,det et er noget jeg ved)
Jeg har det også med at tænke negativt ret så tit og frygte at noget er sådan og sådan.
Jeg føler det lidt som om han siger, det er udelukket at vi har en fremtid, men det er rart nu...
Jeg har det fint med at være i nuet, men hvis det er udelukket kan jeg ikke se en grund til at fortsætte. Han siger så at det ikke er udelukket
Man nu forvirrer jeg også jer :-D
Men det er noget jeg må finde ud af efterhånden, for han siger at han bliver mere og emre glad for mig og at vi føler ens, selvom jeg har forsøgt at hjælpe ham til at sige hvis han har det anderledes...
Hmmm
Må smutte nu, skal til at lukke ned på mit arbejde og kan så først debattere videre i morgen

sagtens at nogle mænd kan ligeså følsomme som kvinder. Dermed er ikke sagt, at de udtrykker på samme måde eller opfører sig derefter. Deri ligger jo også kunsten i at lære hinanden at kende.
Hvis du virkelig føler noget for din kæreste og synes jeg godt du kan forlange at få at vide, hvor i hans hjerte du er placeret. Ellers risikerer du jo bare at spilde din tid og følelser på en som ikke værdsætter dig nok.
Men det vigtigste er nok at vide, hvor du står.
Held og Lykke!!

sikke da en fjols du er - skynde sig at gøre det forbi inden du bliver for forelsket i ham - HVAD FANDEN SKULLE DU SÅ HAVE HAM FOR - NU ØDELÆGGER DU ET ANDET MENNESKES LIV FORDI DU ER SÅ DUM
TYPISK KVINDER IKKE AT TÆNKE MED HJERNEN

mænd sgu' heller ikke! Kender ikke én, der ikke tænker med andet en dilleren. Det er den, der gør, at de bliver til noget, for så kan de få noget på den dumme... Mænd er nødt til at arbejde på sagen for overhovedet at få kvindens interesse. Kvinder er bare dejlige i sig selv. :-p

Hej. Jeg er overbevist om at din kæreste bruge det som en dårlig undskyldning for ikke at binde sig. For det er han ikke parat til med dig, men han er heller ikke ærlig nok til at melde det ud. For så mister han jo det som du giver ham, varm mad, rent tøj og sex. Så kom videre, for bare det at du er i tvivl viser jo at du godt ved han ikke er den rigtige til dig.

...er eddermame frustreret.

Hvis det var en jævnaldrende fyr du havde fat i, ville det sandsynligvis være NØJAGTIG de samme bekymringer du ville have om jeres fremtid sammen, der ville det bare være hans angst for forpligtelser (og blive "voksen", få børn og alt det) der ville forhindre det.
Så slap af. Nyd den tid, I tilbringer sammen og lad være med at tage noget for givet. Det er mændene efter min erfaring bliver allermest træt af ved en, det er alle de bekymringer, der fører til nag og brok! Bekymringer fører kun een ting med sig: Du bliver gammel før tiden!
Hvis du kun er først i 20'erne, behøver du jo ikke have travlt med at få børn. Der er masser af tid ;o)

Der er da vel nok en der føler sig brændt af. Så skulle du måske ha ventet med at gå i seng med dem indtil du vidste om de ville mere og andet en et engangsknald.

Selvfølgelig er der forskel på hvordan både mænd og kvinder føler en forelskelse, så kan kun tale for mig selv...
Jeg kan få helt kriller i maven når jeg går og venter på at kæresten og jeg snart ses...og bliver så varm og glad når vi endelig ses...og er generelt i et meget bedre humør - med stort smil på læben...
Og jeg tænker da også lidt fremtid...barn, bryllup osv osv...men nyder nuet i fulde drag...

Jeg tror forelskelse er et kemisk stof vi har i hjernen. Dette stof påvirkes af vores følelser og styres af underbevidstheden. Når underbevidstheden har forelskelse på "hjernen" aktiveres stoffet når du møder "ham" der ligner eller er som den rigtige.
Desværre er det jo så langt fra sikkert at han ER den rigtige!
Det er din hjerne imidlertid ligeglad med, for stoffet ER udløst ;o)
Mageløst er det så at tænke på at "ham" der tilfældigvis stod der på det rigtige tidspunkt - lige så godt kunne være "ham" der gik forbi på den anden side af gaden og som måske VAR den rigtige.
Altså konkluderer jeg at forelskelse kommer indefra.
Jeg tror at mænd og kvinders kemiske kærlighedsstof virker forskelligt. Hos kvinder siver de langsomt ud i systemet, hvorimod mænd får hele ladningen på én gang.
Jeg kan kun tale for mig selv. De gange jeg har oplevet rigtig forelskelse, har min krop og hjerne været i total undtagelsestilstand.
Hun er i mit hoved og på mine nethinder 24 timer i døgnet - intet andet eksisterer. Universet, jorden, gud, fanden, livet, døden, skattevæsenet, hundeejere og parkeringsvagter. Jeg ser det ikke! de kan allesammen stå og trampe mig i fjæset - jeg mærker dem ikke!
Jeg er forelsket!
Mvh
T. Christensen
Selvbestaltet hjerneforsker :o)

det er ham der har lært MIG at være lidt mere romantisk ;0)
Kh Lina

Nu må jeg bare vente og se, men forholdet er jo faktisk dødsdømt...
Nu må jeg vente og se hvad der sker, jeg har forklaret mine følelser med nogle problemer, så må jeg se hans svar, ellers er det slut hvis han ikke forstår det eller i det mindste kan forklare det så jeg forstår det hvis han mente noget andet.
Ja jeg ved godt det lyder forvirrende, men det er trods alt for privat, selv til at skrive det her som anonym under forvirrede...

jeg synes du skal droppe forholdet. Det er svært hvis din 'mand' ikke involverer sig nok.. Faktisk burde han give langt mere, han står med børn og er en del ældre.
På længere sigt tror jeg ikke på dit forhold. hvis du heller ikke selv tror på det, så skal du virkelig reagere på dine følelser.
Du kan ligeså godt gøre det forbi, end at spilde x-antal år på noget som ikke fungerer, eller som du ikke forventer at komme til at fungere.

Der er en del alarmklokker, der ringer når jeg læser dit indlæg.
Prøv at læse hvor mange gange du skriver ordet "men"! Hvergang du skriver det går du på kompromis med dine følelser, din selvagtelse og din identitet. Hver gang du skriver "men" er det et signal om du tvivler, og egentlig ikke er ok med situationen og dermed ikke tager dig selv alvorligt.
Hvis han ikke kan sige hvordan han har det, tvivler, ser aldersforskellen som et problem, hvis du skal hive tingene ud af ham, så smut. Han er dig ikke værdig. Mænd ved godt hvordan en kvinde skal behandles og det er med respekt, anerkendelse, tillid og åbenhed.
Så prinsesse.... duer ikke! UD!