hvad gør jeg dog?

Jeg er midt i 30erne, og er gift med en utrolig dejlig mand. Vi har kendt hinanden siden vores allerførste ungdom og har - på mange områder - det perfekte forhold. Jeg respektere ham utrolig meget. Han er smuk, klog, omsorgsfuld, varm og sexet. Vi griner sammen, har en uhyre stor omgangskreds og lever på alle fronter et godt og spændende liv. Vi dyrker ofte god, varm og kærlig sex, og han tænder mig stadig. MEN der er skeletter i mit skab. For ca et ½ år siden havde jeg en affære med en anden mand. En mand der på mange måder var min ægtemands modsætning. Her var tingene komplicerede, han var krævende, jaulox, hidsig og on and off hele tiden. Men når det var godt var det helt, helt fantastisk og så unikt, anderledes og helt fabelagtigt. Denne mand er ligeledes gift. Vi talte mange gange om, at gå fra vores respektive ægtefælder, men var begge i tvivl. Ingen af os kom jo fra "dårlige" forhold. Vi oplevede bare en så stor tiltrækning at vi ikke kunne sige nej. Manden var ikke bare min elsker, han var også min bedste ven. Da vores forhold blev opdaget af hans kone, valgte min elsker at blive hos hans familie. Og jeg var forstående overfor dette valg. MEN jeg savner ham, tænker på ham - morgen - middag - aften. Han har enkle gange kontaktet mig, og jeg ved at han savner mig. Men jeg VIL elske min ægtemand. Jeg VIL være en god og trofast kone. Det andet er jo kun en drøm og jeg ved at jeg lægger mere i det, end det fortjener. Men hvordan får jeg ham ud af mit hoved, ud af mit indre liv?. Hvordan glemmer man, det vildeste man nogensinde har mødt. Jeg tror ikke på at forholdet til elskeren var kærlighed, men hvordan kan han så fylde så meget stadigvæk? Jeg læser ikke de mails han sender til mig, jeg sletter hans smser. Jeg vil bare så gerne glemme. Og så vil jeg så gerne at han pludselig stod udenfor min dør og sagde at det skulle være os for altid. Det hænger jo overhovedet ikke sammen....

"Og manden ville fra nissen flytte, men rejsen var ham til liden nytte for højt på vognlæsset nissen lo, jeg tror vi flytter i dag vi to..." ;O)
Du må have nogle seriøse problemer i det forhold ellers går man altså ikke bare lige ud og får en affære med en anden...
Dine problemer vil fortsætte indtil du får modet til at løse det sammen med din mand....eller på egen hånd....
Jeg ved ikke hvordan kærlighed er for dig, men for mig er det også ærlighed...
Ikke dermed sagt at du skal sige det til din mand - måske måske ikke, men hvis du gør så tænk over om det er for at få lettet din egen dårlig samvittighed eller om det er for at hjælpe ham....i hvertfald er ærlighed for mig også at tage hånd om de problemer, der opstår og ikke bare lade som de ikke er der....det kommer der ikke noget godt ud af.
Det var vel det i lovede hinanden "i medgang og i modgang"
Grunden til at du nok også kører meget rundt i det her er fordi du måske også har lidt dårlig samvittighed over for din mand ????

kender til min affære. Vi har gået i parterapi, talt om det igen og igen, og fra hans side er det lagt bag os. Jeg føler virkelig at jeg elsker min mand. Jeg elsker det liv vi har sammen. Alligevel bliver ex-elskeren ved med at kile sig ind i mine tanker. Jeg ved det ikke giver mening. Og at jeg burde holde ham ude af mit hoved. - Jeg vil så gerne være lykkelig i det liv jeg lever nu. Jeg har den bedste mand, en mand som forguder mig, tilgiver mig og forsat tror på mig. Jeg har i mit ægteskab alt hvad man kan ønske sig, - og alligevel brænder jeg et eller andet sted efter noget helt andet. Jeg forstår godt, hvis det ikke giver mening for nogen. Og det skræmmer også mig selv. Så jo, kærlighed indebærer også for mig ærlighed. Ihvertfald så meget at jeg har informeret min ægtemand om mit fejltrin og mine tidlige følelser for denne elsker. Men ingen ved at ex-elskeren stadig er i mine tanker. Jeg ved ikke engang om jeg er ærlig overfor mig selv, når jeg tænker på ham. Det ene øjeblik har jeg lyst til at opsøge ham og stikke af. Det næste øjeblik ved jeg at jeg kan leve uden ham og hans kærlighed. Nogen gange savner jeg hans kærtegn og kys så jeg brænder op indeni. Andre gange er det som om det bare var en drøm og jeg kan næsten ikke huske hvordan det var. - Det skal dog siges at jeg glemmer bedst, når jeg er sammen med min ægtemand. Men når jeg er uden ham, så lever tankerne helt deres eget liv.

er mest når din mand ikke er der....hvor tit er din mand hjemme ?
Enten så er du stadigvæk meget forelsket i din elsker eller også bruger du ham som en tankeflugt fra hverdagens genvordigheder ......måske begge dele.... ;o)

Bliv hos din mand hvis det er ham du elsker. Men der er ingen grund til fat fortælle ham om din udenomsaffære. Jeg har prøvet det samme og har indset at det i grunden er langt mere utroskab at gå rundt og tænke på en anden end reelt at være sammen med denne seksuelt. Så hvis han fylder SÅ meget i dit liv som du siger, må du leve det forhold ud til ham, det tror jeg vil frigøre dine energier, så du kan være sammen med din mand 100% NÅR I er sammen. Det andet duer simpelthen ikke i længden. Du gir ikke din mand noget godt lige nu, og det skal du også tænke på. Selvom din mand ikke ved du tænker på en anden, så gir du ham ikke nok kærlighed for tiden...vil du fortsætte sådan? For mig er det den værste form for utroskab, at den man er sammen med i virkelighedn ikke er TIL STEDE men et helt andet sted. Nærheden og intimiteten som jo er det allerbedste i et kærlighedsforhold forsvinder jo. Du må fake interesse...det kan hverken du eller din mand være tjent med.
Så se at få bollet med den drømmefyr, så du kan blive fri af ham. Du skriver du VIL elske din mand! Altså lige præcis den bemærkning får mig til at tænke på om du virkelig elsker din mand. At elske er ikke en viljessag - måske at elske sin næste og give penge til de sultende i Afrika, men at elske en kæreste kan man ikke styre med viljens magt...
Nytænk dit liv.

Du virker meget afklaret med det situationen men mangler bare at tage det sidste skridt.
Du må bede ham lade være med at kontakte dig, fuldstændig. Så får du ihvadfald ikke den påmindelse hele tiden. Så kan det være din ægtemand og dig skulle få en oplevelse eller hobby sammen, så i på den måde kan "starte en frisk" I kan tage en weekend tur til Paris eller Rom, hvis i ikke har så meget tid, ellers så tag en uge. Få en solid og unik oplevelse om kun i to kan dele, og nyd hinanden så ufatteligt som ægtepar gør i starten. Få din forelskelse til din mand tilbage, gør dig lækker og start dagen med at give ham et kys han sent vil glemme. Så er din gamle elsker ikke længere i dit sind.
Håber dette råd hjælper, Held og lykke

tilgivet dig selv ?

Jeg er helt enig. Mails og sms'er må holde op. Hvad har han egentlig gang i? At holde gryden varm?

Jeg tror hun blot vil tænke endnu mere på ham elskeren...men det kan jo afprøves, og hvis det virker, ja så skal hun lukke og slukke 100% for kontakten til drømmen.
Jeg tror bare ikke den forsvinder ved at blive gemt væk - ´der vil altid være situationer i et ægteskab hvor der er "huller" og her kan drømmen så poppe op oigen.
Det er vigtigt at nytænke sit liv, når man støder på en sådan konflikt. Det kan også være overfladiskhed der gøår sig gældende...hvad ved jeg. Men er der stærke bånd mellem hende og elskeren, så mener jeg de skal udleves. Elsker hun virklig sin mand, vil elskeren ikke kunne erstatte ham, og efter en rum tid vil hun igen være sin mands kone 100% - og ikke 10% som nu..
Mit råd er derfor at gå ind i problemet fremfor at forsøge med en afledningsmanøvre - så at sige ;-)

Hej.
Hvis du virkelig ELSKER din mand synes, jeg du skal blive i dit ægteskab. Jeg synes at, det er godt du har fortalt din mand sandheden om hvordan det hænger sammen, så der er gjort rent bord, og i kan start over.
Jeg vil råde dig til at droppe alt kontakt til din elsker, sådan som jeg ser det virker det som om du har været overladt til dig selv i lidt for lang tid, og har manglet opmærksomhed.
Drop din elsker og koncentrer dig 100 % om din mand og dig.

Alene dit dæknavn *Din-ven* får alle klokker til at ringe.
Hun er forelsket i en anden, jeg mener hun skal råbolle elskeren til han besvimer.
Blive ved og ved indtil hun ved hvem hun vil nøjes med.
Ta til Paris og vær en gris, det løser ikke en skid.
Nyforelskelse kan ikke genetableres, måske vil den nye Mand slet ikke have dig.
indlægget fra "din-ven" var som at åbne for en brækpose, who are U......klovn

Har man selv prøvet det dilemma, ved man det ikke er så enkelt som så. Hun har jo forsøgt at fortrænge elskeren, ikke svaret på sms`er osv. men uden held - så der skal åbenbart noget andet til.
Jeg tror at det behagelige gode liv med mand og venner og en velfungerende hverdag, i virkeligheden godt kan være det, som er problemet.(?) Der skal åbenbart mere indhold i hverdagen - her tænker jeg faktisk på den fordybelse der hedder smerte. Det er en del af livet - den søger trådstarteren så i sit udenomsforhold til en elsker, der er alt andet end nem. Han går ind under huden på hende, og skaber uorden og alt det der, som jeg tror mange mennesker ubevidst søger, når livet bliver FOR velfungerende...så LEVER følelserne ikke så stærkt ud. Er man en lidenskablig kvinde - hvad jeg tror kvinden her er - så KAN hun simpelthen ikke afvise de følelser den anden har vakt i hende. Var hun kunstner kunne hun måske sublimere det "værste" over i sin kunst og få en balance ad den vej..men alligevel kan selv det også forstærke hendes trang til at udleve følelserne for elskeren.
Dette er jo i grunden et luksusproblem, vil nogen måske sige. Og det tænker jeg også - kender det jo lidt selv. Man må forenkle sit liv, for at nå ind i sandheden - at sprede sine energier skal man være meget bevidst omkring sin egen person, for at kunne praktisere med held.
Men at have nok i at leve enkelt og tæt med den man elsker og se et indhold i de helt nære ting - altså ikke mekanisk, men lidenskabligt være forelsket i sit liv bare sådan helt almindeligt som det nu er - det er nok en kunst i sig selv. Når det lykkes er det meget nemmere at holde uønskede tanker ude. Så mit råd er at lære sig selv at leve mere i NUET - at være til stede i det liv hun lever med sin mand, men heller ikke forsøge krampagtigt at afvise længsler og følelser for elskeren. Når de kommer op må hun forholde sig til dem og øve sig på at iagttage sine egne reaktioner i stedet for bare at være OFFER for tilfældige følelser.
Som jeg læser hende tror jeg bare hun ville have godt af at bolle med den ven - gøre det helt og fuldt IMENS de er sammen, for så at være 100% til stede i det liv hun lever med den mand hun elsker.
Hm...svært er det. Jeg ved det!!

så har i været sammen siden i var meget unge - derfor er der overhovedet ikke noget usædvanligt i at du bliver nysgerrig, og synes det kunne være spændene med en anden.
Det sker meget ofte hvis man, forstå mig ret, aldrig har levet det vilde unge liv!
der gør man sig jo mange erfarringer - men dem har du jo ikke fået.
Jeg tror ikke du er specielt forelsket i ham den anden - og jeg tror du elkser din mand og er glad for jeres fællesliv!
Du er bare facineret af det farlige spændene - som du aldrig har oplevet på lige vilkår som dine jævnalderene.
Jeg synes det er fint din mand ved det, og har tilgivet dig, og udvist stor forståelse. ( måske han i tankerene ved hvordan du har det fra ham selv? )
Men når det er sagt så har du valgt at blive hos din mand!
Det valg må du stå ved, eller må du bryde ud og opleve din frihed. Men du skal være ærlig overfor din mand. Det fortjener han!
Kunne du ikke kaste dig over noget nyt og spændene - ( ikke en mand ) men noget der kan aflede dine tanker.
Og så tror jeg du engang for alle skal bede din tidligere elsker om ikke at kontakte dig mere - det skylder du din mand. og så vil di have lettere ved at glemme ham.
Enya-

- Hvis man kunne indrette sig sådan, men mon ikke de fleste ægtefæller ville forsvare sig til sidste blodsdråbe, for ikke at være den bedragne i det arrangement?
- Der er jo godt nok en filosofi der siger, "hellere end god trekant, end en ond cirkel", men jeg tror, hylderne af denne er de troløse.
- Hvis jeg var hende, og havde den holdning til utroskab, jeg har idag, så ville jeg nok forsøge, inde i mig selv, at finde ud af, hvad der driver mig i den ene og den anden retning, og forsøge at finde en metode til at se min mand på en måde, så det gav mig ro for en anden.
- Til det brug har jeg en anden filosofi og det er, at du kan ikke forhindre en fugl i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre den i at bygge rede.
//Dulkis, der nu hopper ud af de lommefilosofiske hjørne :o)

Mange, mange tak for jeres svar. Jeg VIL aldrig tilbage til utroskaben. Det er uværdigt for alle, og jeg og min ex-elsker har ikke kun såret hinanden, men også vores ægtefæller og hans børn forfærdeligt. Så pusserpige, dit råd må jeg desværre afvise. Der er ingen mellemvej her. Jeg vil så gerne at jeg får exelskeren ud af hovedet, - men hvordan??
Er det overhovedet ikke muligt, ja, så må jeg vel bide et det sure æble og forlade min mand. Jeg har ingen ide om, hvorvidt ex-elskeren eventuelt vil have en fremtid sammen med mig, hvis det var muligt. Jeg ved blot at han har det svært i det nuværende ægteskab. Men det er jo hellere ikke det der skal gøre udslaget på min vægt skål. Det skal være mine egne følelser, hvordan jeg dog så nogensinde får styr på dem??

Jeg kan se at vi har MEGET forskellige syn på denne sag. Jeg kan slet ikke følge dig i det med at, hun skal bolle med elskeren og så samtidigt have ægtemanden ! Altså man kan sgu da ikke blæse og have mel i munden. Livet er et stort valg med til og fravalg hele vejen igennem. Jeg mener at, der skal ryddes op altså ergo skal hun finde helt ud af hvad hun vil med sit liv, for i mine øjne virker hun meget i tvivl om dette.
P.S Det kan godt være at DU synes at, det var et dårligt råd jeg kom op med men, det er det jeg mener...

Det var godt skrevet enya....jeg synes også, hun er lidt for meget..

Ja den er svær, tror ikke der er andet for at du må gå i tænkeboks og finde ud af hvad du vil med dit liv fremover, du er den eneste der har svaret.
Mærk efter inden i dig selv, er sikker på du har svaret der.

som "hun" her oplever vil kunne forstå mig. Nogle mennesker oplever altså meget stærke følelser til flere end en, og bliver også elsket stærkt af flere end ee. Andre har ikke brug for at fortrænge noget, da de ikke føler så meget, og sikkert heller ikke selv udsættes for de helt store følelser fra andre. Så for nogen er det bare så nemt at stille sig op og gøre problemet til et spørgsmåk om at vælge til og fra. Der ligger nok de fleste udenomsaffærer, og kan så klares med en rejse til Paris nogle terapibesøg til fremme af tosomheden eller andet dyrt, der kan plastre såret helt til. Men for andre kan det føles som et sår i sjæl og krop der er umuligt at hele på andre måder end netop gennemleve og udleve sine følelser. Også selvom de er rettet mod to forskellige personer på een og samme tid. Og det KAN lade sig gøre, men det tager tid selv at acceptere det, da vi alle jo ligger under for de normer der er i vores kultur. Og her skal alt der stikker ud som uregerlige følelser helst stækkes og undertrykkes, da det truer den gældende tosomhedidyl....
Ja gu er vi da uenige - håber du kan tåle det...tror du kan? ;-)
Men nogen kan åbenbart ikke, og må derfor hævde sig ved at lave personfnidder mod de formastelige der tænker i andre (provokerende?) baner.
Jeg tror dog ikke man i længden kan føre et dobbeltliv, hvor man er gift MED EN MAN STADIG ELSKER samtisdig med man har en elsker(inde). På et eller andet tidspunkt må elskeren blive et kært minde, der måske i virkeligheden blot har været en sund oplevelse, der har skabt inspiration og livsglæde til den part i ægteskabet, der har øjensynlig følt sig i et følelsesmæssig underskud (?).
Man kan da sagtens blæse med mel i munden, man skal blot gemme melet under tungen ,-9

på banen. Men vi savner stadig at få en forklaring på hendes "fejl" sendinger, hvor Anonym bleve skrevet i afsenderfeltet op til flere gange. Mystisk at kvinde50 er som sunket i jorden efter den pinlige afsløring.
Den Anonyme på sidelinien fortsætter dog sine små stikpiller...
..ok fred være med hende :-)

Jeg sidder lidt i samme situation som dig p.t. - det er et rædsomt dilemma. Jeg er smaskforelsket og vi KAN ikke holde os fra hinanden, men vi må holde igen p.g.a. vi begge er bundet i et ægteskab. Den tiltrækning du har til din elsker, er sikkert så stærk fordi der også er andre ting inbdvolveret, som venskab og en forståelse indbyrdes hvor man ikke behøver at bekræfte i ord, man ved det bare intuitivt. Ja det er pokkers svært - men at fortrænge de følelser er bare endnu værre. Gør det ikke! Få dem med i dit liv - lev dem ud engang imellem med din elsker, men også sammen med den mand du elsker som din soulmate. Det gør jeg og det har styrket mit ægteskab mærkeligt nok. Jeg har fået det meget bedre og er mindre kærvende overfor min mand, som jeg jo elsker overalt i verden. At miste ham ville være jordens undergang..
Jeg kan ikke råde dig, for ingen løsning er optimal. De længsler du går rundt med uden de udløses sammen med din elsker, er også med til at forringe dit ægteskab - langt mere end du måske selv føler. Man giver ikke så meget til sin elskede, hvis man er opfyldt af en anden - så "bliv færdig" med den anden, ved at udleve de følelser. Fortrængning løser INTET, det udsætter kun problemet til træt pludselig selv vokser op gennem guldtæppet....hvis du forstår?
Sender dig mine bedste ønsker for du finder en balance i dit liv. :-)
Pus

Jeg ved at du mener dit råd godt. Men som sagt, er det ikke længere løsningen for mig at være utro. - Ved iøvrigt heller ikke om han har lyst til at forsætte med mig. Vi skiltes under stor drama, med afsløringer overfor vores mand/kone, mistro til hinanden og meget ballade. Jeg kender slet ikke noget til hans følelser for mig i dag. Men det ændre ikke, at jeg hænger fast i fortiden og tænker alt for meget på ham og det vi oplevede sammen.

Hvorfor tror du ikke længere han har lyst til dig? Du skrev at han sendte sms`er som du slettede. Faktisk håber jeg for dig at han IKKE længere vil dig, for visheden om det vil alene kunne give dig ro. Hvis du stadig brænder efter ham, og han også tænker på dig hvilket er højst sandsynligt, siden du ikke kan frigøre dig (..skriver sms ?) må I finde ud af en løsning SAMMEN. Man kan ikke komme fri ved bare at lade det ligge. Ja, dette er RÆDSELSFULDT - og nemt for folk der ikke har prøvet det at fordømme os utro!
Så jeg forstår dig desværre alt for godt. Det bedste er at udleve det SAMMEN - og så efterfølgene (den fase du er ind i nu) også SAMMEN at afvikle det. I vil begge jeres nuværende forhold - går jeg ud fra du vil, så derfor kan du ikke fortsætte med at pine dig selv. Nu ved jeg ikke, hvor meget du er påvirket af det.Om han stadig "brænder i kroppen"- gør han det (håber det ikke for dig, for så er du hårdt ramt) er det altså vigtigt du får talt med ham, og du må så få ham til at forstå, at det skal være slut med at tænke erotisk på hinanden. Kan I få den aftale, tror jeg I kan komme videre...han skal også overholde den. For man kan godt mærke ,når den anden tænker stærkt på en - jeg kan.
Tænk på ham som den gode ven og elsker, som du engang havde - tænke på ham som død - for han er jo reelt død for dig. Du vil ikke fortsætte med ham, så han er DØD - basta!
Men brænder du tradig efter ham, er det straks værre. Jeg vil nok ikke ønske min værste fjende at opleve stor lidenskab for en anden, imens man er i et godt forhold, som man inderligt ønsker bare skal vare hele livet. Det føles som bliver man "bortført" fra sig selv og det liv man har bygget op og valgt -det hele kan risikere at blive undergravet. Det må selvfølgelig ikke ske.
Det er en besættelse, som jeg vil under huden som en vild længsel man ikke kan få ud. Kun de møder man har sammen kan helbrede - men vender følelsen tilbage igen og igen,efter din lange utroskab er der mere i jeres forhold -noget I to må se at få afklaret. Så lyder det for mig som om du stadig er forelsket eller måske ligefrem elsker ham? Den slags kender jeg ikke kuren på.Kan vel sammenlignes med man bliver ramt af en sygdom i kroppen, en tung følelse der er over det hele både mentalt og i kroppen.
Hvis du har det sådan,må du se at få talt med ham. En åben afvsning ville hjælpe dig gevaldigt til at komme videre med din mand og glemmer elskeren. En bekendelse fra ham om han har det som dig, ville også kunne hjælpe...i dette tilfælde jer begge. Så må I finde en "afviklingsplan" hvis I begge ønsker at blive i jeres ægteskab.
Jeg håber ikke du har det, som jeg har det p.t. for selvom det også er vidunderligt og inspirerende, så er det virkelig en belastning ikke at kunne leve sine følelser ud i et åbent forhold.

så har jeg nu skrevet 86656 fundne debatindlæg med forfatternavnet anonym fra 1. januar d.å - er jeg ikke bare go'?
Den kan du ikke slå - med dine sølle 340 indlæg (og hvornår var det lige nu, du startede - det er vist kun et par mdr. siden (9.4.07) - herregud, din amatør. Du kommer aldrig op på siden af mig!